Læsetid: 7 min.

Tibetsagen: Politiet skulle tackle demonstranter ’med kærlighed’

Københavns Politi har forklaret, at det ikke var hensigten at gemme kinakritiske demonstranter af vejen under et officielt besøg i 2014. Men Tibetkomissionens beretning afslører, at der er flere ting, som peger i den modsatte retning
Under et officielt kinesisk besøg i Danmark i sommeren 2014 var det femte medlem af Kinas Stående Udvalg, Liu Yunshan med til at indvie et kinesisk kulturcenter på H.C. Andersens Boulevard. En politikommissær har forklaret, at nogle betjente på eget initiativ begyndte at bortvise personer, der stod foran kulturcentret iført trøjer med det tibetanske flag.

Under et officielt kinesisk besøg i Danmark i sommeren 2014 var det femte medlem af Kinas Stående Udvalg, Liu Yunshan med til at indvie et kinesisk kulturcenter på H.C. Andersens Boulevard. En politikommissær har forklaret, at nogle betjente på eget initiativ begyndte at bortvise personer, der stod foran kulturcentret iført trøjer med det tibetanske flag.

23. januar 2018

Københavns Politi forsøgte ikke at skærme en højtstående kineser for synet af demonstranter, da han lagde vejen forbi København i 2014. Det har politiet forklaret Folketinget.

Tibetkommissionen, som afleverede sin beretning i december, har ikke kunnet påvise, at politiets forklaring er forkert.

Men nærlæser man kommissionens beretning, fremgår det, at der findes flere, modstridende, opfattelser af, præcis hvilke ordrer politiet havde under besøget.

En enkelt politiassistent mener sågar, at politiet benyttede samme strategi som ved to foregående besøg, hvor demonstranter blev gemt af vejen i strid med grundloven, men at politiet blot var blevet bedre til at skjule deres ordrer i 2014.

Samtidig brugte politiet i vidt omfang mobiltelefoner til at udstede ordrer under besøget. Dermed findes der ingen optagelser eller udskrifter af en stor del af politiets kommunikation. Det var netop den slags optagelser, der var med til at afsløre, at politiet havde haft ulovlige ordrer om at skjule demonstranter og flag under et kinesisk statsbesøg i 2012.

Men i 2014 skulle demonstranterne tages »med kærlighed«.

Pakket ind i kærlighed

Københavns Politi var særligt opmærksomme på at undgå klager fra demonstranter, da det femte medlem af Kinas Stående Udvalg, Liu Yunshan, besøgte Danmark i sommeren 2014.

Politiets fremfærd over for demonstranter ved to tidligere besøg fra højtstående kinesere i 2012 og 2013 havde resulteret i klager og retssager. Flere demonstranter mente, at betjente ved de to besøg havde knægtet deres ret til at demonstrere ved at frihedsberøve demonstranter, gemme dem af vejen bag politibiler og konfiskere deres tibetanske flag.

Senere er det kommet frem, at politiet begge år, i strid med grundloven, havde fået ordrer til at sikre, at demonstranter blev holdt skjult for kineserne.

Ledelsen i Københavns Politi ville helst undgå en gentagelse af den negative omtale i pressen og de klagesager, som det havde resulteret i.

Derfor brugte politiledelsen i 2014 en del energi på at understrege, at demonstranter skulle have lov at komme til orde.

Alligevel fik flere betjente tilsyneladende det indtryk, at deres opgave – endnu en gang – var at sikre, at demonstranter ikke kunne ses af Liu Yunshan og hans følge.

Det fremgår af Tibetkommissionens beretning.

Tibetkommissionen vurderer, at politiet havde ulovlige ordrer under besøget i 2012 såvel som under et andet kinesisk besøg i 2013. Det førte til, at demonstranter fik knægtet deres grundlovssikrede ret til at forsamles og ytre sig frit. Under besøget besøgte præsident Hu Jintao og hans kone  Den Lille Havfrue på Langelinie.
Læs også

Under et stabsmøde i Københavns Politi en måned før besøget i 2014 havde politiinspektør Mogens Lauridsen understreget »vigtigheden af, at demonstranter får plads til at ytre deres holdninger under besøget«. Det fremgår af et referat fra mødet.

Den pointe gentog politiinspektør Peter Olesen Dahl, ifølge sin egen forklaring, under en briefing af politiets indsatsledere. Her skulle han i spøg have sagt, at demonstranter skulle »tages med kærlighed«, og at »hvis det blev nødvendigt, så ville politiet selv dele Tibet-flag ud til demonstranterne«.

Liu Yunshan skulle under sit besøg blandt andet være med til at indvie et kinesisk kulturcenter på H.C. Andersens Boulevard.

Demonstranter fik lov at stå på den anden side af vejen i et område, som politiet havde udpeget.

Politiinspektør Peter Olesen Dahl, der havde det operative ansvar for politiets indsats, opholdt sig på selve dagen i politiets kommandocentral, KSN. Herfra gav han ordrer til betjentene på gaden.

Det fremgår af politiets radiokommunikation, at betjentene var særligt opmærksomme på demonstranter fra Støttekomiteen for Tibet og bevægelsen Falun Gong.

En af politiets enheder meldte på et tidspunkt om, at »så er den første demonstrant kommet frem. En ældre mand i en rullestol, der har et p.t. sammenrullet tibetansk flag. Han bliver pakket ind i kærlighed«.

Politikommissæren, der gav meldingen, har forklaret, at betjentene ikke gjorde noget ved den ældre mand, da han ikke udgjorde en sikkerhedsmæssig trussel.

Men det lader til, at der har været forskellige opfattelser af, hvad udtrykket »med kærlighed« dækkede over.

Lidt mildere

En politiassistent, der var radiooperatør i KSN under besøget, har sagt til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), at protibetanske demonstranter og Falun Gong-tilhængere med gule T-shirts efter hans opfattelse ikke måtte ses af kineserne.

Han vidste ikke, hvordan det skulle undgås, men hvis ikke de kunne skærmes af, skulle ruten gennem byen omlægges.

Det var ifølge ham KSN-lederen, altså Peter Olesen Dahl, der i briefingen tilkendegav, at demonstranterne ikke måtte ses.

Politiassistenten mente, »at besøget var betinget af, at den kinesiske VIP ikke så Falun Gong«, og at kineserne havde truet med at afbryde besøget, hvis de så flag.

Politiet var ifølge hans forklaring blevet bedre til »at formulere sig på skrift« siden besøget i 2012, hvilket vil sige, at deres ordrer var »lidt mildere« formuleret, men at opgaven stadig var den samme.

Politiassistentens påstand er altså, at politiets bestræbelser på at sikre demonstranternes rettigheder i 2014 var en ren maskerade, som skulle dække over, at deres strategi var den samme som ved tidligere besøg. Nemlig at sørge for, at demonstranter blev gemt af vejen for kineserne.

Den kinesiske præsident Hu Jintao sammen med overborgmester Frank Jensen under det offcielle kinesiske besøg i Danmark i 2013. Vicepolitiinspektøren, der havde en ledende rolle under det kinesiske besøg, hvor der blev givet ulovlige ordrer, har i modsætning til mange andre nøglepersoner afvist at kommentere Tibetkommissionens konklusioner i et høringssvar, inden kommissionens beretning udkom
Læs også

Det er svært at få svar på, hvem der har ret, eftersom en stor del af politiets kommunikation under besøget foregik via mobiltelefoner. Der findes derfor ingen optagelser af mange af politiets ordrer.

Dog bakker de fleste politifolk op om politiledelsens forklaring om, at det lå dem meget på sinde at sørge for, at demonstranter kunne både ses og høres.

Det kan altså være, at politiassistenten helt har misforstået politiets ordrer under besøget i 2014. Men det kan også være, at han er den eneste, der tør afvige fra politiets officielle forklaring.

Politiassistenten har desuden forklaret, at han fortolkede udtrykket »pakket ind i kærlighed« som kode for at skærme demonstranter af. Den politikommissær, der gav meldingen om den ældre mand i rullestolen, har imidlertid benægtet, at det er tilfældet.

Dog er det bemærkelsesværdigt, at den ældre mand ifølge politiets radiokommunikation befandt sig i det anviste område til demonstranter. Alligevel fandt politikommissæren anledning til at melde ind, at han ville blive »pakket ind i kærlighed«. Der er ingen forklaring på, hvorfor det skulle være nødvendigt at »pakke« en fredelig demonstrant ind, når han befandt sig i det udpegede demonstrationsområde.

Ned med flaget

Under besøget bad politiet en gruppe demonstranter om at pille et flag ned fra en bygning over for det kinesiske kulturcenter. Igen »selvfølgelig med kærlighed«, som en indsatsleder sagde i radioen.

En anden politiassistent, der også var radiooperatør i KSN, har forklaret, at det var politiinspektør Peter Olesen Dahl og vicepolitiinspektør Tom Struve, der traf beslutningen om at fjerne flaget. Det var hans indtryk, at beslutningen blev truffet på baggrund af politiske årsager.

KSN-leder Peter Olesen Dahl har omvendt forklaret, at beslutningen blev truffet, fordi demonstranterne ikke havde tilladelse til at hænge flag op på en privat boligejendom.

Bortviste demonstranter

En politikommissær, der også sad i KSN som pressetalsmand, har forklaret, at nogle betjente på eget initiativ begyndte at bortvise personer, der stod foran kulturcentret iført trøjer med det tibetanske flag.

Det fik KSN-lederen Peter Olesen Dahl dog ifølge politikommissæren standset. Han instruerede i stedet betjentene i at henvise demonstranterne til det anviste sted på den anden side af gaden.

Her, i det anviste område, stod en journalist fra Radio24syv blandt de cirka 15 demonstranter. Hun har forklaret til DUP, at demonstranterne næsten ikke kunne ses fra den udpegede placering, og at politiet havde placeret nogle store »varevogne« foran kulturcentret, hvilket gjorde det svært for demonstranterne at se noget.

Københavns Politi var under og forud for et officielt kinesisk besøg i 2013 meget opmærksom på at undgå den negative omtale, der havde været af politiets håndtering af demonstranter under et lignende besøg i 2012. Her den officielle middag på Christiansborg, hvor daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt er vært for Kinas præsident Hu Jintao.
Læs også

Demonstranterne havde ifølge hende en opfattelse af, at de skulle skærmes af, så den kinesiske statsmand ikke kunne se dem.

En anden journalist fra Radio24syv forsøgte at komme ind til det lukkede arrangement på kulturcentret iført en T-shirt med det tibetanske flag, som han havde gemt under en skjorte. Han blev bortvist og fik indledningsvis at vide af en betjent, at bortvisningen skyldtes hans T-shirt.

Dette overhørte en af betjentens overordnede, og han skyndte sig at forklare journalisten, at det ikke var hans T-shirt, der var problemet. Han sagde i stedet, at journalisten blev bortvist af sikkerhedsmæssige hensyn, da den kinesiske delegation var på trapperne, og politiet ville udvide det sikrede område omkring kulturcentret.

Journalisten bemærkede dog, at der stod andre mennesker foran kulturcentret, som ikke blev bedt om at gå.

Flertallet bakker op

Ledelsen i Københavns Politi sendte efterfølgende et svar til Folketinget, hvori der stod, at politiet havde været »meget opmærksom på, at lovlige demonstrationer mod det kinesiske styre skulle have mulighed for at komme til udtryk, så længe det ikke udgjorde en potentiel sikkerhedsrisiko for arrangementet«.

Københavns Politi skrev også, at »en stor del« af kommunikationen mellem KSN og betjentene på gaden var foregået via mobiltelefon. Derfor er det i dag ikke muligt at finde mange af de ordrer, som KSN-ledelsen gav på dagen.

Flertallet af de afhørte i Tibetkommissionen og DUP bakker op om politiledelsens forklaringer: Politiet havde ikke ordrer til at afskærme demonstranter. Tværtimod lå det dem meget på sinde at sikre deres ret til at demonstrere. Grunden til, at politiet var særligt opmærksomme på demonstranter fra Falun Gong og Støttekomiteen for Tibet, var, at de var modstandere af styret og kunne tænkes at planlægge »happenings«, der ville forstyrre besøget, som Peter Olesen Dahl har forklaret.

Det er svært at afgøre, hvem der har ret. De mange i politiet, som bakker op om den officielle forklaring, eller de få, som har haft en anden opfattelse. Særligt, når en stor del af politiets kommunikation af uransagelige årsager er foregået uden om politiets radiokanaler.

Det kan være, at nogle enkelte lavtrangerende politifolk har misforstået noget. Men hvis deres forklaring er korrekt, kan det ses som et tegn på, at politiet igen er blevet udnyttet i et politisk spil om penge, magt og prestige.

Serie

Tibetsagen

Under et kinesisk statsbesøg i 2012 blev fredelige demonstranter gemt væk af politiet og fik konfiskeret deres tibetflag – i strid med Grundloven.

Hvorfor skete det? Hvem gav ordren? Og hvordan kunne det ske igen under et nyt besøg i 2013?

Det og meget mere skulle Tibetkommissionen give svar på gennem nærlæsning af 50.000 dokumenter og afhøring af flere end 60 politifolk, embedsmænd og tidligere ministre. Kommissionens rapport blev publiceret i december 2017.

I juni 2018 blev regeringen og oppositionen enige om at genåbne kommissionen for at undersøge mails, som ikke er blevet udleveret til Tibetkommissionen i første omgang.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Hanna Grarversen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Morten Wieth
Bjarne Bisgaard Jensen, Hanna Grarversen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er fuldstændig usmageligt, at politiet lader sig påvirke af politikernes spin.
Og det burde være ulovligt at kommunikere udenom de officielle kanaler via mobiltelefon. Det indikerer at politiet havde noget at skjule.

Jacob Mathiasen, Ole Frank, Karsten Lundsby, Ken Sass, Peter Hansen, Vibeke Hansen, Torben Skov og Hanna Grarversen anbefalede denne kommentar

Men, ansvaret er ikke politiets, jeg er helt sikker på, at sådan en kommando kommer højere oppefra, og fra politiks hold, sandsynligvis den daværende regering, så er det sagt, politiet finder ikke på den salgs af sig selv, det er der simpelthen ikke tradition for eller opdragelse til.

Ulf Johannesson

som om 'happenings' ikke også burde være del af retten til at demonstrere! -
Og det bør sandelig heller ikke tilkomme politiet at fjerne (eller kræve andre fjerner) flag og bannere, fra bygninger, eller lygtepæle med mere, så længe demonstrationen foregår. Med mindre de decideret er til gene for trafikken, eller ejeren af bygningen af egen tilskyndelse kræver det gjort, og ikke selv kan formå de demonstrerende at gøre det.

Ole Frank, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar