Læsetid: 6 min.

Trusler mod vores værdier, religion og kultur gør os parate til vold

Voldsparathed hænger nøje sammen med opfattelsen af, at ens værdier, religion og kultur er under angreb, viser ny forskning i ekstremisme. Interessant nok betyder den faktiske trussel mod ens fysiske sikkerhed eller velfærd mindre end den symbolske
Politiet anholder antifacistisk aktivist på Nørrebrogade under en demonstrationen organiseret af For Frihed (tidligere Pegida).

Politiet anholder antifacistisk aktivist på Nørrebrogade under en demonstrationen organiseret af For Frihed (tidligere Pegida).

Nils Meilvang

26. januar 2018

Siden 2001 har Vesten levet med terrortruslen – og siden 2001 har muslimer i Mellemøsten levet med Vestens krig mod terror. Det har skabt et trusselsbillede med stærke anti-vestlige følelser i dele af den muslimske verden og stærke anti-muslimske følelser i dele af Vesten.

For socialpsykologer rejser det naturligt spørgsmålet: Hvad får os til at støtte vold mod andre – også uskyldige? Opfattelsen af at være truet selvfølgelig. Men hvilke former for trusler gør os så fjendtligt indstillede, at vi f.eks. er parate til voldelig forfølgelse af muslimer?

Det har den danske forsker Milan Obaidi, postdoc på universitetet i Uppsala, set nærmere på sammen med den danske forsker Lotte Thomsen fra Oslo og Aarhus Universitet samt tre andre forskere fra Oslo, Kellog School of Management og Harvard.

Milan Obaidi er selv flygtning fra Afghanistan. Hans forskningsfelt er ekstremisme blandt både muslimer og ikke-muslimer. I et nyt studie publiceret i European Journal of Social Psychology undersøger han sammen med tre kolleger samspillet mellem fjendtlighed og opfattelsen af trusler.

»Det allervigtigste fund er, at man ikke kan skelne mellem de faktorer, som gør en gruppe voldelig og fjendtlig over for en anden gruppe. Man kan ikke sige, at den ene gruppe har en bestemt psykologi eller et eller andet specifikt, som den anden gruppe ikke har. Vores resultater viser, at det er de samme faktorer, der gælder, om du er dansker i Danmark, nordmand i Norge, hvid amerikaner i USA eller muslim i Tyrkiet eller Afghanistan. Det er fuldstændig de samme socialpsykologiske faktorer, der forklarer folks fjendtlighed over for hinanden,« siger Milan Obaidi.

Opfattelsen af den symbolske trussel er mest bestemmende for, om man er parat til at støtte eller selv gribe til vold. Milan Obaidi skelner mellem reelle trusler og symbolske trusler.

Reelle trusler

Der er reelle trusler forbundet med muslimsk indvandring for en dansker: Staten kan tabe velfærd, hvis ikke flygtninge eller indvandrere forsørger sig selv. En etnisk dansker kan miste et job, hvis det i stedet går til en flygtning eller indvandrer. Der findes en (minimal) risiko for, at man kan blive udsat for et overfald, eller man kan miste livet i et terrorangreb (mikroskopisk risiko).

Omvendt: Der er reelle trusler forbundet med Vestens krige i Mellemøsten for en muslim. En familie i Afghanistan kan miste sit eksistensgrundlag, hvis familiens jord pludselig ligger på den forkerte side af en frontlinje. En søn kan miste livet under et droneangreb.

Men reelle trusler er ikke først og fremmest dem, der bestemmer, om vi er fjendtligt indstillet og i sidste ende parate til at gribe til vold mod hinanden.

Det bestemmes langt mere af en anden slags trussel: truslen mod ens værdier, normer, religion eller kultur. Hvis man opfatter disse som under angreb, er man meget mere tilbøjelig til f.eks. at støtte vold.

»Den symbolske trussel opfattes som en større trussel mod grundlaget for vores overlevelse end reelle trusler. Det er da lidt overraskende. Hvis jeg bliver ramt af terror, kan jeg risikere at miste mit liv. Men opfattelsen af den trussel siger ikke så meget om min støtte til vold eller en radikal gruppe – eksempelvis Pegida – som min opfattelse af truslen mod mine normer, værdier, religion og kultur. Hvad enten man ser på danskere, nordmænd, amerikanere eller muslimer i Tyrkiet eller Afghanistan, er det den stærkeste faktor.«

Forskerne mener, at det kan forklares evolutionært.

»Normer, værdier og traditioner betyder meget for os, fordi det har haft en mening evolutionært. Det har gjort, at grupper kunne være mere solidariske over for hinanden. Vi overlevede bedre som gruppe. Hvis man truer normer, værdier og traditioner, så truer man også gruppens overlevelse.«

Samtidig transcenderer normer, værdier og traditioner hver enkelt af os, siger Milan Obaidi:

»De overlever i gruppen, efter at vi selv er døde. Når jeg en dag dør, er der den religion og den norm, jeg tilhører.«

Brug for korrektioner

Disse dynamikker forklarer altså, hvorfor ikke-muslimer slutter sig til anti-muslimske organisationer som Pegida og endda personligt er parate til at forfølge muslimer. De forklarer, hvorfor muslimer bakkede op om terrorbomberne i London og 9/11, og hvorfor de var parate til at drage til Syrien for at støtte og forsvare andre muslimer. 

Milan Obaidi og hans kollegers forskning tyder på, at forestillingen om en krig mellem kulturer og værdier faktisk spiller en rolle for vold og fjendtlighed mellem muslimer og ikke-muslimer. Derfor har politikerne et stort ansvar, når de diskuterer truslerne mod Danmark, mener Milan Obaidi. Han nævner, at Dansk Folkeparti for nylig indkaldte til en debat om danske værdier.

»Deres påstand var, at danske værdier var truet af indvandrere. Hvis der er en opfattelse af, at danske værdier er truet af indvandrere, og denne opfattelse bliver fuldstændigt blæst op, skulle vi måske tage en dyb indånding og sige: I virkeligheden er det ikke så slemt. Lad os lige korrigere den her opfattelse, før den fører til noget fjendtligt.«

Milan Obaidi siger, at ISIS er specialister i at blæse truslen mod muslimer op.

»ISIS siger: Vesten har kun ét formål – nemlig at udslette islam. Det er en overdrivelse, vi bliver nødt til at korrigere, så muslimer ikke går rundt og tror, at Vesten faktisk vil udslette islam. Vi bliver nødt til at sige: Det er faktisk ikke så slemt. Du behøver ikke gå ud og springe noget i luften, fordi du føler, at din religion er truet. Vi bliver nødt til at overveje, hvor meget vi vil blæse trusler op.«

I forskningsartiklen citeres Donald Trump. Under et officielt besøg i Polen sagde han i 2017: »Det vigtigste spørgsmål i vores tid er, om Vesten har viljen til at overleve. Har vi så meget tillid til vores værdier, at vi vil forsvare dem for enhver pris? Har vi så stor respekt for vores indbyggere, at vi vil forsvare vores grænser? Har vi lysten og modet til at bevare vores civilisation i kampen mod dem, som vil undertrykke og ødelægge den?«

»Med artiklen vil vi ikke kun vise, at opfattelsen af trusler har potentiale til at føre til noget fjendtligt for nogle personer, men også at man bør være lidt forsigtig med at skabe en kløft mellem forskellige kulturelle grupper ved at fremstille en gruppe som en trussel mod en anden,« siger Milan Obaidi:

»I stedet for at puste til ilden, som Donald Trump gør, eller hvis man siger som Viktor Orbán: At den kristne religion er truet af indvandrere, eller hvis man som ISIS siger, at islam er under angreb, bør man forstå, at det har konsekvenser, hvis man hele tiden gør en anden gruppe til en trussel mod ens overlevelse, religion og normer.«

Politikere skal naturligvis dele sig efter anskuelser og tale åbent om de trusler, de ser. Omvendt har de et stort ansvar for at sikre proportionerne i debatten.

»Måske er der ikke kun brug for, at man får moderatorer til at styre online-debatter. Måske er der også brug for, at policymakers påtager sig ansvaret for at moderere den offentlige debat. Hvis en hel masse unge virkelig føler, at deres religion, normer eller værdier er truet, er der brug for noget oplysning rettet mod dem.«

Han savner flere historier om, at folk fra forskellige steder og kulturer kan leve i harmoni. 

»Det kan vi, fordi folk spiller efter de fælles regler. At man skal opføre sig ordentligt, holde sit ord, bidrage til samfundet og ikke dæmonisere en bestemt gruppe af mennesker. Vi skal highlighte vigtige fælles værdier – ikke kun fokusere på de ting, der angiveligt skiller os.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robin Jensen
  • David Zennaro
  • Viggo Okholm
  • Benno Hansen
  • Niels Duus Nielsen
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Robin Jensen, David Zennaro, Viggo Okholm, Benno Hansen, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aktion avler reaktion. En borger, der har haft 4 hjemmerøverier med overfald, ønsker ret til en peberspray. Det er et faktisk forhold.

Eva Schwanenflügel

Leo, hvis en borger ønsker sig peberspray, har det sandsynligvis noget at gøre med at denne person har oplevet et overfald. Men hvem siger at overfaldene er begået på et terror-grundlag med en eller anden muslimsk personage i forgrunden?
Der er rigtig mange hjemmerøverier begået af danske hjemmefødinge, kunder i den lokale pølsevogn, med kendskab til en lokal person.
At der skulle være noget specielt muslimsk i røverier eller anden kriminalitet er at forkaste vor egen rolle, med fx Hells Angels og Bandidos. Eller aldrig at forglemme Bullshit.

Vibeke Hansen, Karsten Aaen, Povl Jensen, John Andersen, Ole Frank og Johanna Haas anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den store romanserie med overbetegnelsen "Hulebjørnens Klan" af Jean M. Auel er for nogle epitomet af en kulørt stenalder-romance.
Men faktum er, at Auel faktisk har fået ret i forskningen på mange områder.
Neanderthalerne var ikke uintelligente idioter med en kølle i hånden.
Snarere tværtimod har forskningen bevist, at de var empatiske og tog sig af deres syge.
Og forskningen har også bevist, at alle nordeuropæere har omkring 5% neandertaler i sig.
Desuden har vi fået vores lyse hud fra dem.
Mange har hidtil troet, at Neanderthalerne blev udryddede af os, Homo Sapiens. Men nu viser studierne af DNA at vi faktisk er smeltet sammen.
Hvor vil jeg hen med dette?
Jo, på den ene side har vi frygten for det ukendte, men på den anden side vil vi altid smelte sammen.
Og det vil altid være en forbedring.

Kenneth Krabat, Flemming Berger, Karsten Aaen, Povl Jensen, John Andersen, Viggo Okholm, Henrik L Nielsen, Niels Duus Nielsen og Johanna Haas anbefalede denne kommentar

Rigtigt, Eva. Det var bare et eksempel på en faktisk hændelse med en faktisk reaktion, uanset hvem banditterne var, og ikke en psykologisk reaktion på usikkerheden i samfundet.

Bortset fra det, er der ingen tvivl om frygtens årsag, også her i landet.
Min far var politimand og sagde engang, at "dengang" var et mord en sjældenhed.
Men jeg selv har da levet længe nok til at konstatere den voldsomme forandring.
Så kan du svare på hvorfor.

Karsten Aaen, Britta Felsager, Povl Jensen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Fornuftige anbefalinger til fredelig sameksistens fra sagkyndig kilde: understreg ligheder fremfor forskelle mellem mennesker og styrk fælles normer for god opførsel.
Men hvordan i alverden får man sendt dette enkle budskab hele vejen ind bag Christiansborgs tykke mure, hvor en alt for stor del af de folkevalgte har internaliseret DFs evige mistænkeliggørelse og ringeagt for muslimer?
Man ved jo som vælger vitterligt ikke længere om der er noget i luften derinde, som får så overvældende mange mennesker på borgen til at sige de mest forfærdelige ting om muslimer og flygtninge igen og igen og igen....
De taler aldrig om de åbentlyst positive ting - om det talentlag af yngre mennesker med muslimsk baggrund, med flygtningebaggrund eller med begge dele, som gør sig mere og mere bemærkbar i det danske samfund. Professionelt som højtuddannede fagkræfter, som skabende kunstnere, som journalister. En del er prominente borgere og debatører, der kæmper minoritetens kamp for frihed, lighed og respekt for alle mennesker i det danske samfund. Og som ofte bringer deres egne erfaringer og deres egen livshistorie til offentlighedens kendskab i et forsøg på, at bygge bro og få majoriteten til at forstå, hvad det bl.a. handler om. Alt dette sker faktisk i tiltro til, at et begreb som "samfundets demokratiske samtale" rent faktisk findes - og at det rent faktisk nytter noget at sige frem - og sige fra og / eller til. Kontrasten til Christiansborgs i hovedtræk dystre menneskesyn, hvor der oftest males fanden på væggen og alt for ofte hetzes og hånes uden nogen som helst skamfølelse er slående....

Kenneth Krabat, Flemming Berger, Karsten Aaen, David Zennaro, Marie Slundt, Troels Ken Pedersen, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Torben Kjeldsen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Leo, hvis jeg kunne forklare hvorfor var jeg nok World Leader eller et eller andet.
Jeg har bare nogle teorier.
Mit svar på den voldsomme forandring stammer tilbage til Churchill.

"De højeste samlede kriminalitetsindeks ses hos mænd med oprindelse i Libanon med 257, Jugoslavien med 205 og Marokko med 199. Kriminaliteten blandt mænd med oprindelse i Libanon, Jugoslavien og Marokko er dermed dobbelt så stor som kriminaliteten blandt hele den mandlige befolkning i Danmark. På færdselsområdet har mænd med oprindelse i Libanon det højeste indeks på 316, mens mænd med oprindelse i Jugoslavien har indeks på 231 og Marokko på 190."

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=20403

Tjah, Danmarks Statistik underbygger vel bare et element i Milan Obaidis argument:

"Men reelle trusler er ikke først og fremmest dem, der bestemmer, om vi er fjendtligt indstillet og i sidste ende parate til at gribe til vold mod hinanden.
Det bestemmes langt mere af en anden slags trussel: truslen mod ens værdier, normer, religion eller kultur. Hvis man opfatter disse som under angreb, er man meget mere tilbøjelig til f.eks. at støtte vold."
.. for eksempel ved at bevæbne sig med peberspray!

En artikel med et nødvendigt budskab, hvis vi som mennesker med mangfoldig oprindelse skal kunne fortsætte sammen i en ny udvikling. Foranderlighed i betingelser, kultur og synspunkter er en del af livet, bare tænk på hvilke forandringer der er sket siden befrielsen efter 2,Verdenskrig. Reelt set var den der to modbydelige seancer under den forbandede krig: forfølgelsen og udryddelse af jøder og nedkastningen af atombomben. Det e r i mine øjne blandt de mest forbryderiske ud af e mange andre. Men der jo i princippet kun os selv til at ændre på opfattelser af sammenhænge i forhold til vore reaktioner Det nytter jo ikke noget at give de andre skylden for frygt og usikkerhed, den følelse er selvfølgelig forårsaget af noget, men meget ofte irrationelt og her har vores medier og politiske ansvarlige samt forskere vel deres største opgave, nemlig hele tiden at appellere til medfølelsen, tilgivelsen, kærligheden og empatien frem for at skrige på straf, hævn, misundelse og frygt og begær. Det bliver en hård nyser at få vendt og der skal sluges mange kameler, men lad os få begyndt, intet er for sent, medmindre vi ønsker afstumpetheden.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Johanna Haas og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Eva S.
"Jo, på den ene side har vi frygten for det ukendte, men på den anden side vil vi altid smelte sammen.
Og det vil altid være en forbedring."

Sandsynligvis rigtigt i et givent miljø, sådan som forklaret af Darwin.
Ud fra mine egne erfaringer med mine brune børn er jeg da tilhænger af ideen, men er det sådan at hvis 5 % af vores DNA er fra Neanderthalere, må 95 % af Neanderthalernes DNA være blevet udryddet ? Hvad ville en Neandethahler mon sige til det? Urgh, Argh, naturligvis.

Som der står: »Måske er der ikke kun brug for, at man får moderatorer til at styre online-debatter. Måske er der også brug for, at policymakers påtager sig ansvaret for at moderere den offentlige debat...« Jeg savner også, at vore media påtager sig et meget større ansvar for deres magt til at bidrage til opbygning af frygten for "det andeledes" ved at give forholdsvis meget større dækning til sensationsprægede historier om handlinger som kunne ligne trusler fra "de andre" og meget lidt oplysning om hvad der sker med os allesammen når vi vover pelsen og møder det anderledes med nysgerrighed og interesse. Tak for artiklen, som er et rigtig godt sted at starte.

David Zennaro

Jean Auel baserede sine bøger på omfattende research. Og hun var flere gange nødt til at ændre handlingen, fordi der i løbet af de mange år kom mange nye oplysninger frem om blandt andre neanderthalerne. Jeg har personligt besøgt en stor del af stederne, hvor handlingen foregår, fordi jeg er interesseret i forhistorisk arkæologi.
Jeg tror, at i fortiden, fuldstændig lige som nu, var der mennesker, som frygtede de fremmede, mens andre syntes det var spændende med det nye. Og det har været godt for os efterkommere, at vi fik ting fra neanderthalerne. Jeg tror faktisk, at det vil vise sig, at nordeuropæernes blå øjne og lyse hud kommer fra dem. Det er sjovt at tænke på, når alle fremstillinger af neanderthaler, inklusiv i Neandertal, altid viser dem som mørke.

Johanna Haas, Flemming Berger, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Jeg har set på videnskab.dk, at gensekventering viser, at de havde blå øjne og mørk hud. Men det behøver jo ikke at udelukke andre farver, som man ikke har fundet endnu.