Læsetid: 5 min.

Undervisere og studerende bliver ikke hørt, selv om det er et lovkrav

Ansatte og studerende i de videregående uddannelsers bestyrelser mener ikke, at de bliver hørt og inddraget på lige fod med flertallet af eksterne medlemmer. Det viser en ny undersøgelse fra tænketanken DEA, der vurderer, at nogle uddannelsesinstitutioner stadig ikke tager lovens krav om medinddragelse alvorligt nok
Loven om medindragelse på universiteterne bliver ifølge en ny undersøgelse ikke overholdt.

Loven om medindragelse på universiteterne bliver ifølge en ny undersøgelse ikke overholdt.

Thomas Lekfeldt

15. januar 2018

Medarbejdere og studerende, der er medlemmer af bestyrelserne på de videregående uddannelser, oplever ifølge en ny undersøgelse fra tænketanken DEA, at de ikke har særligt meget at skulle have sagt. Og den tendens risikerer at skabe dårligere arbejdsmiljø og uddannelser, mener Dansk Magisterforening og Danske Studerendes Fællesråd. Bestyrelsesformændene ser derimod statslig styring som den væsentligste årsag til, at medlemmerne af uddannelsernes øverste styrende organer ikke har så meget at skulle have sagt.

Ifølge undersøgelsen mener kun lidt over 40 procent af medarbejderne, at bestyrelsen i høj grad er i stand til at udfordre ledelsen, stille relevante spørgsmål og forholde sig kritisk til svarene. Over 60 procent af de eksterne medlemmer mener, det er tilfældet. Blandt de studerende på universiteter og professionshøjskoler mener cirka 42 procent, at det i ringere grad eller slet ikke er muligt at udfordre ledelsen i bestyrelsesarbejdet.

Konsulent i DEA Kristian Klausen, der har stået for undersøgelsen, forklarer, at det især er medarbejderne, men også de studerende, som er kritiske over for bestyrelsesarbejdet.

»De ansatte og studerende oplever, at de ikke har så meget at skulle have sagt i bestyrelserne som de eksterne medlemmer. Flere peger på, at der er en alliance mellem de eksterne medlemmer og den daglige ledelse – de professionelle ledere – som står i kontrast til den mere faglige indsigt i uddannelsesinstitutionerne, som ansatte og studerende har,« siger Kristian Klausen.

Læs også

Der er også stor forskel på, hvad de interne og eksterne synes er vigtigt at beskæftige sig med. De eksterne medlemmer har mere fokus på de overordnede linjer, f.eks. strategi og økonomi, mens de ansatte og studerende ser uddannelse og forskning som de vigtigste fokusområder. Det er vigtigt, at der er en vis diversitet i bestyrelser, men samspillet skal også fungere, og det gør det ikke, hvis en vigtig del af bestyrelsen ikke føler sig hørt, mener Kristian Klausen.

»Spørgsmålet er, om de bestyrelser, man har nu, fungerer godt nok, når i hvert fald de interne ikke synes, at de indgår på lige fod med de andre, og føler sig udenfor. Når der selv blandt dem, der rent faktisk sidder i bestyrelsen, hersker en følelse af ikke at blive hørt, så kunne det tyde på, at der er nogle uddannelsesinstitutioner, som ikke tager lovkravet om medinddragelse alvorligt nok,« siger Kristian Klausen.

Går glip af viden

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, påpeger, at inddragelse af de ansatte har stor betydning for arbejdsmiljøet.

»Derfor er det helt afgørende, at man tager demokratiet på videregående uddannelser alvorligt. De studerende og ansatte har væsentlig viden om uddannelsesinstitutionerne, og den viden får man ikke i spil, hvis de ikke bliver hørt,« siger Camilla Gregersen, der også mener, det handler om, at der kan være forskellige forventninger fra eksterne og interne bestyrelsesmedlemmer til, hvad en bestyrelse skal.

Også Danske Studerendes Fællesråd (DSF) ser undersøgelsens resultater som problematiske, fordi de studerende og ansatte er de eneste i bestyrelserne, der virkelig har indsigt i og berøring med, hvad der foregår på uddannelserne og i forskningsmiljøerne.

»Hvis de ansatte og studerende føler, de møder en mur, og der er asymmetri i forhold til de eksterne, hvor de interne ikke føler, der bliver lyttet til dem, så har vi et stort problem. Bestyrelsen skal sikre, at ansatte og studerende bliver inddraget,« siger forkvinde for DSF Sana Mahin Doost med henvisning til universitetsloven.

Efter en årelang kritik af manglende medinddragelse af ansatte og studerende og en evaluering, der viste det samme, blev loven i 2011 ændret. Herefter blev det netop bestyrelsens ansvar at inddrage de ansatte og studerende.

Interessekonflikt

Sana Mahin Doost mener, det største problem er, at det eksterne flertal i bestyrelserne ikke har det samme indblik i universitetsverdenen som de studerende og ansatte.

»Det kan være enormt frustrerende og skabe en skævvridning, når der sidder folk uden tilstrækkelig viden om uddannelsesinstitutionerne, og den viden har de eksterne ikke nødvendigvis. Derfor er det dem, der er hverdagens eksperter, der skal lyttes til og anerkendes. Hvis det ikke sker, så bliver man nødt til at have en dialog om rollefordelingen i bestyrelserne,« siger Sana Mahin Doost.

Lars Nørby Johansen, formand for bestyrelsesformændene på universiteterne, er enig i, at de eksterne medlemmer kan mangle den nødvendige indsigt i uddannelsesinstitutionernes kompleksitet.

»Tit og ofte er de eksterne ikke klædt godt nok på til at være i en universitetsbestyrelse, fordi de mangler indblik i forskning, uddannelse og den særlige slags organisation, som et universitet er. Derfor kan der være en risiko for, at de overfører tanker fra virksomheder, som ikke kan overføres, fordi der er tale om en helt anden organisation,« siger Lars Nørby Johansen, der er professionelt bestyrelsesmedlem, men også har en baggrund som forsker.

Lars Nørby Johansen kan derimod ikke genkende billedet af ansatte og studerende, der ikke bliver hørt, fra sine år som bestyrelsesformand på Syddansk Universitet. Han mener, at forskellen på de internes og eksternes medlemmers syn på deres indflydelse i bestyrelsen kan have noget at gøre med, at de ansatte og studerende i modsætning til de eksterne repræsenterer en interessegruppe.

»Og nogle gange kan der være konflikt imellem en gruppes interesser og universitetets samlede interesser. Men netop det er jo også fordelen ved at have medarbejder- og studentervalgte medlemmer, og min personlige erfaring er, at det især er dem, der får meget taletid. Men hvis det kommer til afstemning, så har de jo ifølge loven ikke bestemmende indflydelse,« siger Lars Nørby Johansen.

Set fra hans synspunkt er bestyrelsernes primære problem, at de aldrig har fået et særligt stort råderum, fordi ejeren – altså ministeriet – har styret det meste i de 15 år, hvor universiteterne har haft bestyrelser.

»Uddannelserne har oplevet indgreb som fremdriftsreform og dimensionering, som går langt ned i det, som man skulle mene var en bestyrelseskompetence. Så der er et skisma mellem de forestillinger om autonomi, som blev stillet universiteterne i udsigt, og den ret indgående detailstyring, som har tømt bestyrelserne for indhold,« siger han, der håber på, at de nyeste reformer på uddannelsesområdet fremover kan føre til, at bestyrelserne på landets uddannelsesinstitutioner kommer til at spille en større rolle.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Væk med eksterne bestyrelser, tilbage med et repræsentativt sammensat, valgt konsistorium.

Curt Sørensen, Hans Hüttel, Per Klüver og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar