Nyhed
Læsetid: 6 min.

Ungdomskriminalitetsnævn kan krænke 12-åriges menneskerettigheder

Regeringens nye ungdomskriminalitetsnævn skal bremse fødekæden til banderne. Men spørgsmålet er, om regeringens udspil overhovedet er lovligt. Dom fra Menneskerettighedsdomstolen tyder på det modsatte, lyder det fra tænketanken Forsete
Unge skal mærke, at det har konsekvenser allerede første gang, de overtræder loven, hed det i oktober sidste år. Straffen kan være at de unge skal pudse brandbiler, nævnte Søren Pape Poulsen som eksempel.

Unge skal mærke, at det har konsekvenser allerede første gang, de overtræder loven, hed det i oktober sidste år. Straffen kan være at de unge skal pudse brandbiler, nævnte Søren Pape Poulsen som eksempel.

Indland
25. januar 2018

Den danske regerings store udspil rettet mod ca. 700 ungdomskriminelle ned til 12 år kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.

»Det fremsatte forslag må antages at være i strid med EMRK art. 6,« skriver den retspolitiske tænketank Forsete i et åbent brev til Folketingets Retsudvalg.

Brevet, som er underskrevet af en række forsvarsadvokater, professorer, to fhv. retspræsidenter samt Fængselsforbundets formand, nævner også Børnekonventionen.

»Reelt er udspillet en nedsættelse af den kriminelle lavalder. Man prøver at tale sig uden om, at der er tale om straffeprocessuelle indgreb, men når der er tale om straffeprocessuelle indgreb, skal man overholde Menneskerettighedskonventionens artikel 6,« siger Forsetes formand, forsvarsadvokat Helle Lokdam.

Tænketanken står ikke helt alene med sin bekymring. Vicedirektør Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder fortæller, at instituttet tog initiativ til et møde den 8. januar med en række aktører på området – blandt andre juraprofessor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet, der tidligere har kritiseret regeringens udspil.

»Vi har læst regeringens udspil. Umiddelbart kan der være nogle retssikkerhedsmæssige problemer og menneskeretlige spørgsmål. Vi deler bekymringen,« siger Louise Holck: »Men Institut for Menneskerettigheder afventer det endelige lovforslag, før vi siger mere.«

Retfærdig rettergang

Artikel 6 handler om retten til en retfærdig rettergang, når man står anklaget for en forbrydelse, og den giver en række fundamentale retsgarantier i processen. Blandt de vigtigste er adgangen til en forsvarer, udfærdigelsen af et anklageskrift, retten til at føre vidner, formodningen om den tiltaltes uskyld, indtil det modsatte er bevist, et forbud mod tvang til selvinkriminering samt åbenhed i retsplejen, hvilket f.eks. betyder, at pressen i udgangspunktet har adgang til at overvære en sag.

I oktober 2017 præsenterede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) udspillet ’Alle handlinger har konsekvenser’. Dansk Folkeparti ønskede en nedsættelse af de den kriminelle lavalder til 12 år. I stedet spillede ministeren ud med en såkaldt ungelavalder og oprettelsen af såkaldte ungdomskriminalitetsnævn i alle politikredse: Nævnene skal ledes af en dommer og have repræsentanter fra politi og kommune og kan fastsætte »straksreaktioner« – de unge kriminelle skal ud at pudse brandbiler, nævnte Søren Pape Poulsen som eksempel.

Omhyggeligt undgik ministeren ordet sanktion og understregede, at der ikke er tale om en sænkelse af den kriminelle lavalder.

Det kan der være en god grund til: Danmark har tidligere måttet hæve den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år efter kritik fra FN. En sænkelse af den kriminelle lavalder ad bagvejen kan atter bringe regeringen i konflikt med menneskerettighederne.

Pudsning af brandbiler lyder ret uskyldigt. Ungdomskriminalitetsnævnet får dog videre beføjelser. Nævnet sender unge i fødekæden til alvorlig kriminalitet i længerevarende »forbedringsforløb« – normalt højest to år, men i ekstraordinære tilfælde helt op til fire år – med ophold på sikrede institutioner, der får styrkede muligheder for magtanvendelse.

Til gengæld følger alle de retsgarantier et barn på 12 år ville have fået med en sænkelse af den kriminelle lavalder ikke med. Det skaber ifølge tænketanken Forsete den paradoksale situation, at retssikkerheden er svagest for de yngste lovovertrædere, som har mest behov for beskyttelse.

Helle Lokdam, der også er forsvarsadvokat, repræsenterer selv børn ned til 15 år ved domstolene.

»De forstår ikke de ord, vi bruger. De forstår heller ikke altid alvoren i det. De sidder og gaber og tænker mest på, hvornår der er pauser. Nu vil man så sætte børn ned til 12 år foran en dommer i et nævn uden de retsgarantier, som dem over 15 år trods alt har.«

Det kan regeringen nok næppe uden at komme i konflikt med menneskerettighederne, vurderer Forsete. Den vurdering bygger blandt andet på en nyere dom.

Blokhin vs. Rusland

23. marts 2016 fældede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i sagen Blokhin vs. Rusland.

Sagen handler om tilbageholdelsen af en russisk dreng på 12 år med diagnosen ADHD. Drengen var blevet anholdt af politiet under mistanke for afpresning af et niårigt barn, men da den 12-årige dreng var under den kriminelle lavalder, blev der ikke indledt en straffesag. I stedet blev drengen stillet for en domstol, der på baggrund af myndighedernes indstilling besluttede, at drengen skulle anbringes 30 dage i et tilbageholdelsesfacilitet for unge lovovertrædere.

Menneskerettighedsdomstolen mente, at der var tale om en straffesag i konventionens forstand. Det forhold, at der ikke var ført en straffesag med de påkrævede retsgarantier, var en krænkelse af artikel 6.

Kampen om den kriminelle lavalder

Den kriminelle lavalder betyder, at børn under 15 år ikke kan idømmes straf for en forbrydelse, uanset hvor grov den måtte være.

1905: Børneloven:
Siden børneloven fra 1905 har den kriminelle lavalder næsten ligget uafbrudt på 15 år. Allerede dengang indeholdt loven regler om særlige opdragelsesanstalter for børn over 12 år, som havde begået grove eller gentagne forbrydelser.

2010: Ny kriminel lavalder:
Regeringen sænker den kriminelle lavalder til 14 år.

2011: Kritik fra FN:
FN’s Børnekomité finder det ’bekymrende’, at Danmarks har sænket sin kriminelle lavalder fra 15 år til 14 år.

2012: Kriminel lavalder hæves atter til 15 år:
Regeringen hæver på baggrund af kritikken igen den kriminelle lavalder til 15 år.

2017: Ny ungelavalder, samme kriminelle lavalder:
Regeringen vælger ikke at sænke den kriminelle lavalder, men indfører en såkaldt ungelavalder, hvorefter store børn ned til 12 år kan stilles for et nyt ungdomskriminalitetsnævn.

Den danske dommer ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Jon Fridrik Kjølbro har faktisk skrevet om det i sin bog Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere:

»Sager mod mindreårige, der er under den kriminelle lavalder, og derfor ikke kan straffes for en forbrydelse, kan være en straffesag i konventionens forstand, når den unge har begået en lovovertrædelse og kan pålægges sanktioner, herunder anbringelse i center for unge lovovertrædere.«

Det har fået retsordfører Rune Lund fra Enhedslisten til at rejse spørgsmålet for ministeren.

Svaret fra ministeren lyder blandt andet:

»I regeringens udspil til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet ’Alle handlinger har konsekvenser’ lægges der op til, at der oprettes et ungdomskriminalitetsnævn, der skal behandle sager vedrørende unge i alderen 12-17-år, som er i fødekæden til den hårde kerne af unge kriminelle,« svarer ministeren, som henviser til, at afgørelse om anbringelser vil ske efter socialloven:

»Ungdomskriminalitetsnævnet vil få samme adgang, som børn- og ungeudvalget har, til at træffe afgørelse om anbringelse uden samtykke, som led i den unges forbedringsforløb. Afgørelsen vil kunne påklages til Ankestyrelsen og domstolene med fuld prøvelsesret i overensstemmelse med artikel 6 i EMRK.«

Rune Lund fra Enhedslisten er dog stadig »vildt bekymret.«

»Jeg er bange for, at vi får det værste af begge verdener: Vi sænker reelt den kriminelle lavalder uden at give de fornødne retsgarantier. At den unge i sidste ende kan prøve nævnets afgørelse ved en domstol er slet ikke nok.«

 Når regeringens fremsætter sit lovforslag, vil Enhedslisten »endevende alle detaljer«, siger Rune Lund.

Svar fra Pape

I forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er det en sanktions art og intensitet, der er afgørende for, om der kræves en retfærdig og offentlig rettergang. Ikke hvilke ord man bruger om ordningen.

Søren Pape Poulsen har tidligere svaret Information, at de unge vil kunne få en advokat med som bisidder i nævnet, hvis de beder om det. Det fremgår jo desuden af svaret til Rune Lund fra Enhedslisten, at nævnets afgørelser vil kunne påklages til Ankestyrelsen samt domstolene.

Information har spurgt konkret ind til en række andre retssikkerhedsmæssige spørgsmål om forsvarerbistand, nævnets uafhængighed, uskyldsformodningen, tiltale og bevisførelse:

Bliver der tale om en advokat som bisidder eller egentlig beskikkelse efter Retsplejelovens regler? Hvad gør politiet i nævnet? Gælder forbuddet mod tvang til selvinkriminering? Vil princippet om mundtlighed og offentlighed blive respekteret? Vil der blive udfærdiget en slags anklageskrift? Vil der blive adgang til vidneafhøring og anden bevisførelse?

De spørgsmål har vi ikke fået svar på.

Ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen bliver der slet ikke tale om en strafferetlig proces. I et skriftligt svar lægger han vægt på den unges velfærd og trivsel:

»Regeringens udspil er selvfølgelig udformet inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Ungdomskriminalitetsnævnets funktion vil ligesom det kendes fra kommunerne i dag være, at den unges velfærd og trivsel sikres gennem sociale foranstaltninger. Nævnet skal ikke tage stilling til, om den unge er skyldig i at have begået en strafbar handling, og der er således ikke tale om en strafferetlig proces. Nævnet vil gennem dialog og et forpligtende samarbejde med den unge og den unges netværk skræddersy et forløb, der skal sikre, at den unge ikke ender i en kriminel løbebane.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Endnu engang søges retssikkerheden undermineret med yderst tvivlsom praksis og vidtrækkende konsekvenser for de berørte børn.
Det er simpelthen ulækkert, og glidebanen mod et de facto diktatur fedtes ind i mere af den grå sæbe, man fra politisk hold smører ud i rigelige mængder for at skjule forfaldet.

Frede Jørgensen, Dorte Sørensen, Ken Sass, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Henrik L Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar