Læsetid: 4 min.

Velfærdsstaten blev bygget i stål og beton. Fremtidens bæredygtige samfund skal bygges i ler og halm

Hvis fremtidens byggeri skal være bæredygtigt, må grundpræmisserne tænkes om. Beton skal erstattes med ler og halm. Det er visionen i et eksperiment, hvor en forskergruppe bestående af arkitekter har måttet ty til ler, halm og træ for at bygge helt bæredygtigt
Træ er et naturligt materialer, der kan indgå i naturens processer, efter materialet har optjent sin pligt som mur eller væg. Derfor bør det være en større del af fremtidens bæredygtige byggeri, lyder det fra et forskerhold på Arkitektskolen.

Træ er et naturligt materialer, der kan indgå i naturens processer, efter materialet har optjent sin pligt som mur eller væg. Derfor bør det være en større del af fremtidens bæredygtige byggeri, lyder det fra et forskerhold på Arkitektskolen.

Marius Nyheim

4. januar 2018

Da den voksende mængde danskere i efterkrigstiden og frem til 1970’erne flyttede ud af byernes slumkvarterer og ind i nye boligblokke, blev velfærdsstatens første boliger bygget i beton. Det billige og effektive materiale blev et symbol på bedre levevilkår. Men betonen er en CO2-synder, og betonblokkene hæmmer den grønne omstilling, da materialet ikke kan genanvendes i særlig høj grad.

Hvis fremtidens samfund skal være bæredygtigt, må byggeriet stille radikalt om.

I 2050 skal Danmark være et samfund, hvor begrebet affald ikke længere eksisterer. Alt, lige fra bærbare computere til boligblokke, skal genanvendes, når dets primære funktion er udtjent. Alt, vi bruger, skal komme fra ressourcer, som jordkloden kan genopbygge.

Den ambitiøse målsætning blev i sommer fremlagt for regeringen af et såkaldt advisory board af eksterne rådgivere. Regeringen havde hyret 12 erhvervsledere til at lave et oplæg om, hvordan Danmark kan omstille samfundsmodellen til cirkulær økonomi: Et økonomisk kredsløb, hvor alle ressourcer genanvendes, så råstoffer bevares, og CO2-udslippet reduceres.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Aha.. problemet med at genbruge mursten er i vidt omfang slet ikke murstenene men mørtlen.
Nutidig mørtel er cementmørtel, som det koster enorme ressourcer at rense af uden at ødelægge murstenene.
Hm. Det ville måske være en ide at gå tilbage til den udmærkede kalk-mørtel.. ?

Jo man kan godt bygge huse af udbrændt ler.
Min farfars hus var med udbrændte sten. Han gik ud om foråret og reparerede lidt og gav det lidt hvidtekalk.
I tørre områder i Vestafrika har men ”prestigebygninger”, der er klistret op af ler.
Wahehe folkene i Tanzania, og mange andre, laver deres huse af ler, der klistres op.
Jeg spurgte en mand hvor længe det kunne holde. Han svarede at det vidste han ikke, for det var hans farfar, der havde bygget det.
Jeg har set et køkkenhus, hvor hylderne var klistret op af ler.
Det eneste der kræves er ”en god hat og nogle gode støvler.”
Altså: Godt tag og god dræning.
Taget kan naturligvis laves som et stråtag.
Ambitiøse akademikere laver fine forsøg med ler, der er forstærket med elefantgræs eller bambus.
Men det bliver aldrig halvt så godt som det rene ler, der har en ufattelig stor trækstyrke.

I vores klima og med vore krav er der ikke meget at hente udover skriverier om bæredygtighed og grønt genbrug.
Hvis formålet er at spare atmosfæren for CO2 fra cementfremstillingen, så siger jeg noget meget uartigt.
Med atomkraft kan der spares nok 100 gange så meget – uden at sende uskyldige folk ud i et støjhelvede.

Jo man kan godt bygge huse af udbrændt ler.
Min farfars hus var med udbrændte sten. Han gik ud om foråret og reparerede lidt og gav det lidt hvidtekalk.
I tørre områder i Vestafrika har men ”prestigebygninger”, der er klistret op af ler.
Wahehe folkene i Tanzania, og mange andre, laver deres huse af ler, der klistres op.
Jeg spurgte en mand hvor længe det kunne holde. Han svarede at det vidste han ikke, for det var hans farfar, der havde bygget det.
Jeg har set et køkkenhus, hvor hylderne var klistret op af ler.
Det eneste der kræves er ”en god hat og nogle gode støvler.”
Altså: Godt tag og god dræning.
Taget kan naturligvis laves som et stråtag.
Ambitiøse akademikere laver fine forsøg med ler, der er forstærket med elefantgræs eller bambus.
Men det bliver aldrig halvt så godt som det rene ler, der har en ufattelig stor trækstyrke.

I vores klima og med vore krav er der ikke meget at hente udover skriverier om bæredygtighed og grønt genbrug.
Hvis formålet er at spare atmosfæren for CO2 fra cementfremstillingen, så siger jeg noget meget uartigt.
Med atomkraft kan der spares nok 100 gange så meget – uden at sende uskyldige folk ud i et støjhelvede.

Lise Lotte Rahbek

Thorkil Søe
Hvordan hænger atomkraft og genanvendelige/cirkeløkonomiske byggematerialer sammen for dig? Er det sådan at din kæphest med atomkraft kan rides i alle emner, for så kan du bare ignorere mit spørgsmål.

Jeg kender til at bygge med ler - også som gulve. Det skal have en overfladebehandling for at holde til udtørring, slid og vand, men det kan udvikles på. Min blanding af bivoks og palmevoks har nu holdt i 4 år. Det er en slags start.

Lise Lotte Rahbek
I artiklen taler man også om CO2
MEN
Jeg bliver syg om hjertet når folk snakker om bæredygtighed og klima.
Og så samtidigt lader hånt om det eneste der kan redde klimaet.

Hvis jeg kunne komme tilbage vil jeg forsøge med bivoks.
Kort før jeg blev syg prøvede jeg at få oplysninger om noget, der påstås at kunne stabilisere veje.
Det skulle prøves - selv om jeg tror at det kun er blå luft.

Lise Lotte Rahbek

Mikael Mundt.
Meget interessant. Tak for links.

Thorkil Søe
Jeg fik stadig ikke fat i sammenhængen. Vi kan jo ikke bo i atomkraftværker.
Men pyt. Energi-krikken har været redet så mange gange før, at jeg denne gang bare lader den stå til evt. andre motionstrængende.

Asger Andersen

På Brenderup Højskole på Vestfyn, har vi bygget et hus i ler, halm, træ og andre naturmaterialer. Vi har også brugt ubrændte lersten. Huset er cirkulært på den måde, at det genererer sin egen energi - el og varme. Og regnvand opsamles, renses og bruges i hele huset. Da vi også renser vores egen røg fra brændeovnen, er der ingen udledning overhoved. Vi er 100% selvforsynende i driften og 100% off grid (afkoblet infrastruktur). Så ja - det kan lade sig gøre. Men vi er stadig på forsøgsbasis med de 'cirkulære huse' - især når vi både tænker drift og konstruktion. Læse mere her; offgridbrenderuphojskole.com

Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

det der ikke er bæredygtigt er vores overforbrug, en bæredygtig (cirkulær) økonomi kræver også at overflødigt forbrug barberes helt væk, men dette kommer helt af sig selv når alle resurser er brugt op, så forsvinder desværre også det absolut nødvendige forbrug og menneskeheden opdager for alvor at vi i århundreder har tonset afsted imod afgrunden, men politikerne taler stadig om at få gang i væksten, så de har helt åbenlyst intet fattet, men man kan jo fokusere isoleret på co2, og så kan problemerne tilsyneladende løses, jeg synes vi bør gøre noget reelt for at løse selve problemet, og første skridt i den retning er at erkende der er et problem, dernæst bør man søge efter årsagen og den er klokkeklar, årsagen er grådighed, så drop alle ambitioner om at blive rigere, fokuser på at blive gladere, og indse at vækst kun bør komme dem til gode som nu lever i materiel nød, der er brug for negativ vækst for alle som lever med overflod, og man kunne starte med ikke at beundre de grådigste (rigeste) og selv stræbe efter at øve sig i minimering af eget forbrug, når den nuværende vækst stort set kun går til mennesker med overflod, 83% af væksten går til de rigeste 1% , og vi andre 99% skal så dele de 17% , jeg ved godt de tal lyder helt absurde men så vidt jeg ved er de korrekte, og så er det jo de økonomiske realiteter som er absurde, det blev nævnt i et tv-program om davos mødet og repræsentanten for cepos som deltog i diskussionen stillede ikke spørgsmål til tallenes sandhed, han fokuserede på at man havde løftet mange ud af fattigdom, hvilket desværre reelt ikke er sandt,
dette skyldes at godt nok har mange fattige fået arbejde men de er stadig fattige, og de fleste er dårligere stillet end før, hvilket hænger sammen med at de er rejst til byen for at få job, og langt det meste af deres løn går til dyr mad og dyr bolig (typisk en måtte sammen med mange andre i et lille rum)
de arbejder typisk over 60 timer/uge men er stadig fattige, men statistikken fortæller om stor indkomstfremgang, at udgifts-fremgangen er lige så stor gør bare at de ikke er reelt mindre fattige end før.
(inden de flyttede til byen dyrkede de det meste mad selv, og havde typisk en større bolig som var meget billig eller måske gratis)