Læsetid: 4 min.

Zentropa-direktør om genansættelse af Aalbæk: Mediernes karaktermord er straf nok

Peter Aalbæk vender tilbage til sin stilling som udviklingsproducer hos Zentropa, efter at en undersøgelse af Arbejdstilsynet konkluderer, at der ikke finder sexchikane sted hos filmselskabet. Forløbet har fået konsekvenser nok for Aalbæk, mener Zentropas direktør
Ifølge Zentropa vender Peter Aalbæk tilbage til filmselskabet, men hovedpersonen selv siger, at han ikke selv har fået noget at vide.

Ifølge Zentropa vender Peter Aalbæk tilbage til filmselskabet, men hovedpersonen selv siger, at han ikke selv har fået noget at vide.

Morten Germund

10. januar 2018

Peter Aalbæk vender tilbage til sit arbejde på Zentropa inden for et par uger. Det kunne produktionsselskabet i går berette i en pressemeddelelse.

Beslutningen sker, efter at Zentropa har modtaget en tilbagemelding fra Arbejdstilsynet, som har undersøgt arbejdsmiljøet i filmselskabet. Arbejdstilsynet gik i gang med undersøgelsen den 15. november 2017 i kølvandet på historier bragt i Information, Politiken og hos Radio24syv, hvor en række tidligere og nuværende ansatte stod frem og fortalte om en grænseoverskridende kultur på Zentropa.

Peter Aalbæk valgte dengang at forlade arbejdspladsen, indtil undersøgelsen var færdig.

Arbejdstilsynet konkluderer nu, at der på tidspunktet for tilsynsbesøget hos Zentropa »ikke kunne konstateres en overtrædelse af arbejdsmiljøloven i form af krænkende handlinger relateret til mobning, herunder seksuel chikane«.

Det viser et notat fra tilsynet, som Information har fået aktindsigt i.

Arbejdstilsynet vil dog følge op på undersøgelsen, da der tidligere har været problemer med sexchikane på Zentropa. Det skriver Karsten Bach Christensen, tilsynsdirektør i Tilsynscenter Øst, i en mail til Information:

»Der har tidligere været problemer med det psykiske arbejdsmiljø på Zentropa, herunder problemer med seksuel chikane. Zentropa har efter presseomtalen sat en række initiativer i værk for at rette op på arbejdsmiljøet. Derfor har Arbejdstilsynet ikke fundet anledning til f.eks. at afgive påbud til Zentropa, men Zentropa bliver vejledt om forebyggelse af seksuel chikane, og Arbejdstilsynet vil følge op og komme igen på Zentropa, fordi det er konsekvensen af den type vejledning.«

Anders Kjærhauge, som er administrativ direktør i Zentropa, bekræfter, at Peter Aalbæk vender tilbage til sin gamle stilling som udviklingsproducer.

»Jeg tror, at han har fået konsekvenser nok ved at blive kaldt et svin, og flere medier har nærmest forsøgt at begå karaktermord på ham.«

– Så som ledelse vil I ikke lade det få yderligere konsekvenser, at der har været rettet så mange anklager mod en af jeres ansatte?

»Vi har valgt at kigge fremad i stedet for at fokusere på, hvad der er blevet skrevet og ikke skrevet. Der er ingen tvivl om, at der har været hændelser, som ikke har været i orden,« siger Kjærhauge.

Peter Aalbæk selv fortæller til Ritzau, at han er ved godt mod, men ikke har lyst til at kommentere yderligere på sagen.

»Tilstandsrapporten her fra det gamle svin i Herfølge er, at jeg står i det frostklare solskinsvejr og er glad i låget. I november og december har jeg passet mine grise, og jeg kan tilføje, at de er glade for et klask i røven,« siger han til Ritzau.

Senere siger Aalbæk dog til Politiken, at han ikke selv har fået noget at vide om, at han skal tilbage på Zentropa. Adspurgt om han gerne vil tilbage, siger han:

»Det må jeg jo tale med ledelsen om, hvis jeg får buddet.«

Forløbet ikke håndteret godt nok

Information har tidligere bragt historier, hvor de såkaldte ’småtter’ – dvs. elever – på Zentropa fortæller, hvordan de har måttet vælge mellem at muge ud i Peter Aalbæks svinestald i Herfølge eller få smæk som afstraffelse. Politiken har også bragt vidnesbyrd fra ni tidligere kvindelige ansatte, som fortæller om den ubehagelige kultur på Zentropa.

Efter Informations artikler var Anders Kjærhauge uforstående over for interessen for arbejdsmiljøet på filmselskabet. Dengang sagde Zentropa-direktøren:

»Det interesserer mig som direktør, hvordan vores uddannelse er, og hvordan vores unge har det. Så det, der primært ærgrer mig, er selvfølgelig, at der kommer nogen ud af et uddannelsesforløb og ikke synes, at det var godt. Men delelementer, som I bringer frem, fordi I synes, I skal have nogle gode historier, det interesserer mig ikke, nej,« sagde direktøren i et interview med Information den 10. november.

Peter Aalbæk ikke vil vise sig på arbejde indtil der foreligger en rapport fra Arbejdstilsynet, der netop nu undersøger arbejdsforholdene i filmselskabet.
Læs også

Alligevel iværksatte Zentropa efterfølgende en række initiativer for at komme problemet til livs. Anders Kjærhauge fortæller, at de har oprettet nye retningslinjer og startet en omsorgsgruppe for medarbejderne, hvis de oplever problemer, de ikke vil gå direkte til ledelsen med.

Desuden har Peter Aalbæk ikke længere elever direkte under sig, som det tidligere var tilfældet. Han må heller ikke udtale sig på vegne af Zentropa.

– Hvad har fået dig til at skifte mening og nu reagere med ændrede retningslinjer?

»Det, der har fået os til at reagere nu, er omfanget af strafkulturen på Zentropas uddannelse. Og så at vi er i en ny tid, og det skal vi også tage til os. Ting, som er foregået for 15 år siden, betragtede man inden for rammerne af en gråzone, man levede med. Nogle af de ting accepterer man ikke i dag – med rette. Det skal vi også tage ved lære af,« siger Anders Kjærhauge.

Direktøren anerkender, at Zentropas ledelse kunne have håndteret forløbet bedre. Historier om sexchikane på produktionsselskabet var allerede fremme i Anne Mette Lundtoftes bog Zentropia fra 2013.

»Vi har internt diskuteret problemerne løbende. Men vi har ikke håndteret forløbet godt nok. Den erkendelse kom vi frem til, efter at flere af småtterne har stillet sig frem og fortalt om deres oplevelser,« siger Kjærhauge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gustav Alexander
  • ulrik mortensen
  • Jens Christensen
Gustav Alexander, ulrik mortensen og Jens Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det virker fuldstændig forrykt for en udenforstående, at elever har måtte vælge mellem at skulle arbejde for direktøren i hans private svinestald eller få smæk i numsen af samme direktør, hvis det var kvindlige elver - de mandlige elever fik smæk i numsen af en bøsse.

Majbritt Nielsen, Henriette Bøhne, Robert Ørsted-Jensen, Taina Berg, Hanne Ribens, Maria Jensen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Sexchikanen hos Zentropa er død, længe leve det nye Zentropa med samme direktør?!?

Nette Skov, Hanne Ribens, Herdis Weins, Maria Jensen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og John Jørgensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Bortset fra at det virker helt ude i hampen - grænsende til det komiske - at benytte Arbejdstilsynets konklusioner til noget som helst, er det vel en rimelig landing. Jeg tror Peter Ålbæk er effektivt vaccineret mod at klappe nogen bagi eller komme med platte bemærkninger efter den omgang, han har været igennem.

Majbritt Nielsen, Robert Ørsted-Jensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Nedlæg betegnelsen "småtter" for eleverne. Prøv selv at associer lidt. For mig er det f.eks. noget man træder på på havegangen uden at tænke over der..

Eva Schwanenflügel

Hvis Arbejdstilsynet var kommet på uanmeldt besøg, havde deres konklusion muligvis været helt anderledes..
Og at Peter Aalbæk skulle være en forfulgt uskyldighed er jo latterligt. Han har gentagne gange ladet sig interviewe, og har hele tiden forsvaret sine grænseoverskridende handlinger med at de var til gavn for medarbejderne i "Abegrotten" - hans eget udtryk.
Det er nok også derfor, han nu ikke mere skal have "småtter" under sig, og har fået taleforbud !

Majbritt Nielsen, Robert Ørsted-Jensen, Herdis Weins, Palle Yndal-Olsen, Maria Jensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Måske skal der være plads til at være anderledes i et kreativt miljø. Og i et kreativ land. Mobning er forkert men krænkelsekulturen kan tage overhånd. Hvad skate med dansk frisind?

Det er ikke medierne, der har begået karaktermord på Peter Aalbæk, det er ham selv. Hans udtalelser viser tydeligt, at han intet har lært og ikke egner sig til at være leder for andre mennesker.

Jeg håber at dette får store konsekvenser for Zentropas økonomi, både i form af forbrugerboycot af deres film, og i form af nul offentlig støtte. De fik chancen for at rette op på problemet, men de smed den på gulvet, og nu må de ligge, som de har redt.

Mette Ravn Larsen, Torben Lindegaard, Olav Bo Hessellund, Eva Schwanenflügel og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

Hvorfor ikke lade Ålbæk leve med skammen i lige så mange år som nogle af dem han uberettiget har "forbrudt" sig imod via sin stilling igennem mange år!?

Felix Zelda Xavier

Hvem er frisk på at melde manden for dyremishandling. Hvorfra ved han, at grisene er glade for at få et klask i røven?

Michael Pedersen -
der er intet "kreativt" i at nedgøre andre mennesker på deres arbejdsplads.

Majbritt Nielsen, Taina Berg, Eva Schwanenflügel og Maria Jensen anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel -
åh ja, både ros og ris bør rettes rigtigt.
P.S. Misunder dig dit smukke efternavn. Men du har sikkert lige som jeg i tidens løb måttet stave det utallige gange i telefonen, og set det stavet på mange kreative måder?

Torben Lindegaard

@Michael Friis

Det har intet med frisind at gøre f. ex. at lade de kvindlige elever på tur nøgenbade med direktør og stjerneinstruktør. Dagens elev-nøgenbader skulle udvælge næste dags nøgenbader.

Det kræver godt nok sin kvinde at turde sige nej - også til sine kolleger blandt eleverne.

Og konsekvenserne af et nej .... ??

Majbritt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Naturligvis kan man sige nej. Alle virksomheder lever af talent. Hvis du er god skal virksomheds nok forsøge at holde dig. Og Zentropa er ikke et normal virksomhed. Det vil man vide hvis man ser deres ofte rigtig gode og ofte skæve film. Tag blot "Kollektivet" en fortælling om 60'erne. Dertil kommer at det fint at få testet nogle grænser.
Min pointe er at vi skal passe på med ikke at gøre vores verdensbillede for snævert. Det skal være plads til forskellighed eller bliver det hele for kedeligt. Det er vigtigt at være tolerant og acceptere at andre lever på en anden måde. Naturligvis skal der tages hensyn og ansvar.

Michael Friis -
jeg har i årtier arbejdet i den kreative branche på virksomheder, der har helt, helt anderledes end en normal kontor- eller industrivirksomhed.
Og vi har lavet skæve produkter, bl.a. om 60'erne og 70'erne til folks store glæde - helt og andeles uden at nogle blev nedværdiget, krænket eller følte sig utrygge. Tværtimod.
At man arbejder med noget kreative er ingen undskyldning for krænkelser - faktisk opstår kreative og skæve ideer bedst der, hvor folk er trygge ved hinanden og derfor tør kaste sig ud i at fremsige og realisere dem.

Majbritt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Maria Jensen og Michael Friis anbefalede denne kommentar

Aha, Michael Friis, så hvis en småtte blev fyret efter at have nægtet at smide tøjet foran Peter Aalbæk, så var det på grund af manglende talent? Tror du selv på det?

Zentropas dominans indenfor dansk film har været en katastrofe. Tænk på, hvor mange talentfulde mennesker, der er blevet sorteret fra, fordi de havde for meget værdighed og integritet til at krybe for den klamrian?

Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Maria Jensen, ved du at en "småtte" blev fyret efter at have nægtet at smide tøjet" ?
Jeg troede at dansk film var en succeshistorie.

Michael Friis: DIn kommentar om 'at naturligvis kan man sige nej', og de dertil oplistede grunde til hvorfor, er et glimrende eksempel på, at du ikke formår at se ud over din din egen næse, og din egen virkelighed. Du formår ikke, og vil heller ikke komme til det, at forstå den situation de har været i. Du lever i en tryg verden hvor du kan dele nogle flade ud, eller sige dit job op, hvis du føler dine grænser bliver overtrådt, og det overfører du direkte til andre situationer -det er det man kalder for et virkeligt snæversyn, og mangel på vilje/interesse i, at sætte sig i et andet menneskes sted -at se verden fra et andet perspektiv. Det er så sjovt, når du så selv taler om at 'vi skal passe på med at se verdensbilledet for snævert', eftersom du praktiserer det selv. God dag ;)

Majbritt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Maria Jensen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

..Min pointe er, at det handler om ordentlige og trygge rammer, når folk går på arbejde, som er lavet netop mhp. de mennesker, som IKKE har de ressourcerne, og muligheden for at sige fra. Det skal beskytte de udsatte, (udsatte som forstået over et bredt spektre). Det er lige præcis dét, det handler om, og ikke en dyt andet.

Aalbæk osv er ligegyldige, de får alt for meget opmærksomhed. Det handler om ordentlighed.
Ordentlighed og integritet er jo nærmest fy-ord i den fuldstændig forskruede og stigmatiserende debat hvor ord som 'frisind, nypuritanisme, gamle hvide mænd og nazi-feminister' anvendes med skadfryd og fuldstændig hovedløst. Det er da ikke til at bære efterhånden.

God dag derude :)

Majbritt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Maria Jensen, Eva Schwanenflügel, Michael Friis, Torben Lindegaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Herdis Weins,
Mange tak for komplimenten om mit efternavn, selvom jeg jo af gode grunde ikke kan tage æren for at have fået det..
Ha ha, ja, du har helt ret i at det er blevet både udtalt og stavet på utallige kreative måder i tidens løb, og især telefon-oplevelserne har været surreelle indimellem. Man bliver både glad og overrasket, når det af og til lykkes folk i første hug, hvilket du måske genkender ;-)

Marie Jensen -
ja, jeg kan næsten se det flotte messingskilt for mig. Og sikke flotte visitkort. Min eks-mand er grafiker og ville kunne lave nogle, der ville berettige til skyhøje honorarer. :-)))))))))))))))))))9