Læsetid: 3 min.

’For de 100 mio., jeg har ansvar for, er jeg ret sikker på, at vi har fået den bedste løsning’

Fødevarestyrelsen har valgt det bud, hvor de får mest forskningsbaseret myndighedsbetjening for pengene, forklarer direktør Esben Egede Rasmussen. Han erkender, at der er risiko for videnstab, og tør ikke garantere, at løsningen samfundsøkonomisk set er den bedste
12. februar 2018

Da Fødevarestyrelsen valgte at sætte myndighedsbetjeningen på det veterinære område i udbud, var det et spørgsmål om økonomi, forklarer styrelsens direktør, Esben Egede Rasmussen. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ville komme til at mangle 40 mio. kr. for at kunne få det veterinære beredskab til at løbe rundt, efter nybyggeri og samling af stald- og laboratoriefaciliteter i Lyngby stod færdigt.

»Vi var ikke i stand til at finde 40 mio. kr. ekstra , så før vi gik til de bevilgende myndigheder, ville vi teste markedet for, hvad man egentlig kan få for pengene,« siger Esben Egede Rasmussen.

Konkurrenceudsættelsen begyndte i januar 2017, inden Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i sommeren 2017 besluttede at sende al ministeriets forskningsbaserede rådgivning i udbud. Fødevarestyrelsen kontaktede de to umiddelbart mest relevante forskningsinstitutioner, DTU og KU/SSI, men konkurrencen blev også slået op offentligt, så andre kunne byde ind, forklarer direktøren. I slutningen af juni 2017 blev Københavns Universitet (KU) og Statens Serum Institut (SSI) valgt som det bedste bud.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Der er vist et bitte lille forklaringsproblem, der med tiden kan vokse sig rigtig stort og dyrt, både vidensmæssigt og økonomisk.
Men det følger jo drejebogen for minimalstaten, så pyt..

Anne Eriksen, kjeld jensen, Tommy Clausen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

For halvtreds år siden var forskningen erhvervs-optimistisk. Resultaterne kunne i høj grad omsættes i øget produktion, og næsten ingen kunne se nogen begrænsninger eller problemer, der ikke kunne løses hen ad vejen.
Forskningen er grundlæggende den samme, men resultaterne peger i stigende grad væk fra erhvervslivets ønsker om produktion og vækst for enhver pris.
Så gør pengemagten det som præstemagten gjorde før dem. Fornægter videnskaben og forsøger at bekæmpe den.
Vores regering følger godt med USA på det punkt.
Trump er meget farlig. Ikke fordi han lyver, ikke fordi han er skattesvindler, ikke fordi han er uintelligent, ikke fordi han er racist, ikke fordi han har stærke forbindelser til russiske kriminelle. Han er farlig, fordi han bruger sit magtfulde embede til at bekæmpe videnskaben. Det gør ham farlig og adskiller ham fra en ordinær standard slyngelpolitiker.
Vores statsminister gik også til valg på en kamp mod videnskabelig erkendelse, og han udvalgt sig et par ministre, der kan hjælpe ham i den kamp.
De taber den selvfølgelig, men undervejs kan de påføre os andre store lidelser.
Politik er ikke at vælge den rigtige videnskab, men ud fra videnskabelig erkendelse af vælge de fornuftigste løsninger.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Disse to sætninger sier ligesom det hele:

"– Hvordan kan I vurdere det, når der ikke har været forskere med i bedømmelsen?

Vi er en professionel kunde, der har købt forskningsbaseret rådgivning i årevis, så det kan vi godt."

Professionalisme trumfer forskningsmæssig viden. Hvad kendetegner en dygtig indkøber? Prisbevidsthed. Op i røven med sandheden, bare det er billigt.

NB! - dette er ikke en kritik af DTU, blot en konstatering af, at det er regnearkene, der styrer Danmark, ikke tanke og eftertanke.