’For de 100 mio., jeg har ansvar for, er jeg ret sikker på, at vi har fået den bedste løsning’

Da Fødevarestyrelsen valgte at sætte myndighedsbetjeningen på det veterinære område i udbud, var det et spørgsmål om økonomi, forklarer styrelsens direktør, Esben Egede Rasmussen. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ville komme til at mangle 40 mio. kr. for at kunne få det veterinære beredskab til at løbe rundt, efter nybyggeri og samling af stald- og laboratoriefaciliteter i Lyngby stod færdigt.

»Vi var ikke i stand til at finde 40 mio. kr. ekstra , så før vi gik til de bevilgende myndigheder, ville vi teste markedet for, hvad man egentlig kan få for pengene,« siger Esben Egede Rasmussen.

Konkurrenceudsættelsen begyndte i januar 2017, inden Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i sommeren 2017 besluttede at sende al ministeriets forskningsbaserede rådgivning i udbud. Fødevarestyrelsen kontaktede de to umiddelbart mest relevante forskningsinstitutioner, DTU og KU/SSI, men konkurrencen blev også slået op offentligt, så andre kunne byde ind, forklarer direktøren. I slutningen af juni 2017 blev Københavns Universitet (KU) og Statens Serum Institut (SSI) valgt som det bedste bud.

»Vi kan se, at vi kan få betydelig mere videnskabelig rådgivning for pengene i KU/SSI end på DTU. Der er simpelthen langt flere videnskabelige årsværk, der er relevante for os,« siger Esben Egede Rasmussen.

– Der var ikke råd til 40 mio. kr. mere til DTU, men der er senere råd til 130 mio. til nye laboratorier på SSI. Hvordan hænger det sammen?

»Det er ikke os, der bevilger de penge, men Finansudvalget. Vi har 100 mio. kr., som vi køber ydelser for. Afskrivningen af bygningerne indgår i de 100 mio. kr., vi betaler, så vi investerer ikke en krone i mursten.« 

– Hvordan kan det blive billigere og bedre?

»Det er jeg heller ikke sikker på, at jeg kan forklare. Vi går ud på markedet med 100 mio. kr. til at købe veterinær beredskab for, og så får vi to bud, hvoraf det ene er det bedste. Det, jeg ved, er, at der er rigtig mange faciliteter, der står klar ude på SSI, så det er mindre ombygninger, der skal til.«  

– Hvor realistisk er det, at SSI kan nå at bygge alt det her op på to år?

»Det har vi en plan for, så det betragter vi som realistisk. Der står jo rigtig meget på SSI i forvejen, som er anvendeligt og kan bruges.«

– Men SSI's faciliteter er til mennesker og ikke dyr?

»Det er jo lige meget, når det er i en kolbe og skal være inde i laboratorium. Diskussionen har været, hvilke stalde, der er behov for, men der bliver bygget det, der skal bruges på SSI.«

– Hvordan kan I vurdere det, når der ikke har været forskere med i bedømmelsen?

»Vi er en professionel kunde, der har købt forskningsbaseret rådgivning i årevis, så det kan vi godt.«

– Hvad kan risikoen være ved flytning?

»Risikoen er et videnstab. Når man flytter viden, som vi er afhængige af, og bygger tekniske faciliteter af den her karakter, så er det ikke nemt. Og så er der mange mennesker, der skal bruge tid på at flytte, og de kræfter kunne være brugt til andre ting.«

– Er risikoen ikke, at det bliver dyrere?

»Jeg ved, at KU/SSI indregner afskrivning af omkostninger til laboratorier mm., når de går ind i udbuddet, så vi samfundsøkonomisk får det bedste resultat. Men jeg kan ikke overskue den samlede laboratoriekapacitet på KU/SSI eller DTU og garantere, at vi har nået en samfundsøkonomisk optimal løsning. Men for de 100 mio. kr., jeg har ansvar for, er jeg ret sikker på, at vi har fået den bedste løsning.«

– Der er rejst mistanke om, at valget er taget af hensyn til SSI's skrantende økonomi. Hvad mener du om det?

»Vi har på intet tidspunkt i vores bedømmelse forholdt os til SSI’s økonomi udover, at de skal dokumentere, at de har noget, der hænger sammen.«