Læsetid: 3 min.

’For de 100 mio., jeg har ansvar for, er jeg ret sikker på, at vi har fået den bedste løsning’

Fødevarestyrelsen har valgt det bud, hvor de får mest forskningsbaseret myndighedsbetjening for pengene, forklarer direktør Esben Egede Rasmussen. Han erkender, at der er risiko for videnstab, og tør ikke garantere, at løsningen samfundsøkonomisk set er den bedste
12. februar 2018

Da Fødevarestyrelsen valgte at sætte myndighedsbetjeningen på det veterinære område i udbud, var det et spørgsmål om økonomi, forklarer styrelsens direktør, Esben Egede Rasmussen. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ville komme til at mangle 40 mio. kr. for at kunne få det veterinære beredskab til at løbe rundt, efter nybyggeri og samling af stald- og laboratoriefaciliteter i Lyngby stod færdigt.

»Vi var ikke i stand til at finde 40 mio. kr. ekstra , så før vi gik til de bevilgende myndigheder, ville vi teste markedet for, hvad man egentlig kan få for pengene,« siger Esben Egede Rasmussen.

Konkurrenceudsættelsen begyndte i januar 2017, inden Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i sommeren 2017 besluttede at sende al ministeriets forskningsbaserede rådgivning i udbud. Fødevarestyrelsen kontaktede de to umiddelbart mest relevante forskningsinstitutioner, DTU og KU/SSI, men konkurrencen blev også slået op offentligt, så andre kunne byde ind, forklarer direktøren. I slutningen af juni 2017 blev Københavns Universitet (KU) og Statens Serum Institut (SSI) valgt som det bedste bud.

»Vi kan se, at vi kan få betydelig mere videnskabelig rådgivning for pengene i KU/SSI end på DTU. Der er simpelthen langt flere videnskabelige årsværk, der er relevante for os,« siger Esben Egede Rasmussen.

– Der var ikke råd til 40 mio. kr. mere til DTU, men der er senere råd til 130 mio. til nye laboratorier på SSI. Hvordan hænger det sammen?

»Det er ikke os, der bevilger de penge, men Finansudvalget. Vi har 100 mio. kr., som vi køber ydelser for. Afskrivningen af bygningerne indgår i de 100 mio. kr., vi betaler, så vi investerer ikke en krone i mursten.« 

– Hvordan kan det blive billigere og bedre?

»Det er jeg heller ikke sikker på, at jeg kan forklare. Vi går ud på markedet med 100 mio. kr. til at købe veterinær beredskab for, og så får vi to bud, hvoraf det ene er det bedste. Det, jeg ved, er, at der er rigtig mange faciliteter, der står klar ude på SSI, så det er mindre ombygninger, der skal til.«  

Det er stadig DTUs veterinærinstitut, der forbereder os på f.eks. en ny fugleinfluenza, men snart skal instituttets maskiner og forskere holde op med det – eller flytte til Statens Seruminstitut, der om to år skal varetage opgaven, selvom de ikke har arbejdet med dyr tidligere. 
Læs også

– Hvor realistisk er det, at SSI kan nå at bygge alt det her op på to år?

»Det har vi en plan for, så det betragter vi som realistisk. Der står jo rigtig meget på SSI i forvejen, som er anvendeligt og kan bruges.«

– Men SSI's faciliteter er til mennesker og ikke dyr?

»Det er jo lige meget, når det er i en kolbe og skal være inde i laboratorium. Diskussionen har været, hvilke stalde, der er behov for, men der bliver bygget det, der skal bruges på SSI.«

– Hvordan kan I vurdere det, når der ikke har været forskere med i bedømmelsen?

»Vi er en professionel kunde, der har købt forskningsbaseret rådgivning i årevis, så det kan vi godt.«

– Hvad kan risikoen være ved flytning?

»Risikoen er et videnstab. Når man flytter viden, som vi er afhængige af, og bygger tekniske faciliteter af den her karakter, så er det ikke nemt. Og så er der mange mennesker, der skal bruge tid på at flytte, og de kræfter kunne være brugt til andre ting.«

– Er risikoen ikke, at det bliver dyrere?

»Jeg ved, at KU/SSI indregner afskrivning af omkostninger til laboratorier mm., når de går ind i udbuddet, så vi samfundsøkonomisk får det bedste resultat. Men jeg kan ikke overskue den samlede laboratoriekapacitet på KU/SSI eller DTU og garantere, at vi har nået en samfundsøkonomisk optimal løsning. Men for de 100 mio. kr., jeg har ansvar for, er jeg ret sikker på, at vi har fået den bedste løsning.«

– Der er rejst mistanke om, at valget er taget af hensyn til SSI's skrantende økonomi. Hvad mener du om det?

»Vi har på intet tidspunkt i vores bedømmelse forholdt os til SSI’s økonomi udover, at de skal dokumentere, at de har noget, der hænger sammen.«

Serie

Kampen om det veterinære beredskab

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) tabte sidste sommer den forskningsbaserede myndighedsopgave med at levere beredskab mod alvorlige veterinære sygdomme. Fra 2020 overtager Københavns Universitet og Statens Serum Institut (SSI) beredskabet. Men DTU mener, at udbuddet var urimeligt og iværksat for at redde SSI’s skrantende økonomi. Rigsrevisionen skal undersøge, om det er tilfældet. Information forsøger i en række artikler at afdække sagen, som kun er den første i en lang række, idet Miljø- og Fødevareministeriet de kommende år vil sætte al deres forskningsbaserede myndighedsbetjening i udbud.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Der er vist et bitte lille forklaringsproblem, der med tiden kan vokse sig rigtig stort og dyrt, både vidensmæssigt og økonomisk.
Men det følger jo drejebogen for minimalstaten, så pyt..

Anne Eriksen, kjeld jensen, Tommy Clausen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

For halvtreds år siden var forskningen erhvervs-optimistisk. Resultaterne kunne i høj grad omsættes i øget produktion, og næsten ingen kunne se nogen begrænsninger eller problemer, der ikke kunne løses hen ad vejen.
Forskningen er grundlæggende den samme, men resultaterne peger i stigende grad væk fra erhvervslivets ønsker om produktion og vækst for enhver pris.
Så gør pengemagten det som præstemagten gjorde før dem. Fornægter videnskaben og forsøger at bekæmpe den.
Vores regering følger godt med USA på det punkt.
Trump er meget farlig. Ikke fordi han lyver, ikke fordi han er skattesvindler, ikke fordi han er uintelligent, ikke fordi han er racist, ikke fordi han har stærke forbindelser til russiske kriminelle. Han er farlig, fordi han bruger sit magtfulde embede til at bekæmpe videnskaben. Det gør ham farlig og adskiller ham fra en ordinær standard slyngelpolitiker.
Vores statsminister gik også til valg på en kamp mod videnskabelig erkendelse, og han udvalgt sig et par ministre, der kan hjælpe ham i den kamp.
De taber den selvfølgelig, men undervejs kan de påføre os andre store lidelser.
Politik er ikke at vælge den rigtige videnskab, men ud fra videnskabelig erkendelse af vælge de fornuftigste løsninger.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Disse to sætninger sier ligesom det hele:

"– Hvordan kan I vurdere det, når der ikke har været forskere med i bedømmelsen?

Vi er en professionel kunde, der har købt forskningsbaseret rådgivning i årevis, så det kan vi godt."

Professionalisme trumfer forskningsmæssig viden. Hvad kendetegner en dygtig indkøber? Prisbevidsthed. Op i røven med sandheden, bare det er billigt.

NB! - dette er ikke en kritik af DTU, blot en konstatering af, at det er regnearkene, der styrer Danmark, ikke tanke og eftertanke.