Læsetid: 9 min.

285 kilo gris afgjorde kampen om det veterinære beredskab. DTU og Fødevarestyrelsen er lodret uenige om, hvorvidt det var fair

DTU har tabt det veterinære beredskab til SSI og KU i en konkurrenceudsættelse. Det skyldes, at DTU dimensionerede deres bud efter større, og dermed dyrere, forsøgsdyr, end konkurrenterne. DTU mener, at kravene blev ændret undervejs. Vås, siger Fødevarestyrelsen
Det gør en vis forskel, om man skal have fasciliteter til smågrise eller til store dyr på op til 300 kilo, og DTU kommer til at betale dyrt for oprindeligt at ville have opført stalde til grise – uanset om fejlen var deres eller Fødevarestyrelsen.

Det gør en vis forskel, om man skal have fasciliteter til smågrise eller til store dyr på op til 300 kilo, og DTU kommer til at betale dyrt for oprindeligt at ville have opført stalde til grise – uanset om fejlen var deres eller Fødevarestyrelsen.

Rasmus Baaner

27. februar 2018

Siden 2007 har Danmarks Tekniske Universitet (DTU) haft ansvaret for det nationale veterinære beredskab og den forskningsbaserede myndighedsbetjening i alvorlige husdyrsygdomme som mund- og klovsyge, svinepest og fugleinfluenza. Men snart er det slut.

Fødevarestyrelsen konkurrenceudsatte det veterinære beredskab, fordi DTU ville have forhøjet deres årlige bevilling for at varetage det. DTU tabte udbuddet til Statens Serum Institut (SSI) og Københavns Universitet, der overtager myndighedsopgaven fra 2020, som tidligere beskrevet i Information.

Men konkurrencen var unfair fra start, mener DTU.

Universitetet har oplevelsen af at have manglet oplysninger om udbuddet, og at kravene er blevet ændret undervejs. Det er Fødevarestyrelsen uenig i.

Sagen er kompliceret. Men den handler i bund og grund om grisestørrelser. Og om de nødvendige staldfaciliteter til grisene, der fungerer som forsøgsdyr.

I den oprindelige aftale om det veterinære beredskab var DTU pålagt at have faciliteter til store forsøgsdyr på op til 300 kilo. Så det dimensionerede universitetet et nyt byggeri og deres bud i konkurrenceudsættelsen efter. Men SSI og Københavns Universitet, som vandt udbuddet, kan nøjes med faciliteter til dyr på 15 kilo.

Det finder DTU unfair, mens Fødevarestyrelsen, som har stået for udbuddet, fastslår, at det er normal praksis at nulstille tidligere krav, når en opgave konkurrenceudsættes. Rigsrevisionen er gået ind i sagen for at undersøge, om udbudsforløbet foregik ordentligt.

Konkurrenceudsættelsen af det veterinære beredskab er blot det første i en række, som Miljø- og Fødevareministeriet med Esben Lunde Larsen i spidsen har varslet. Fremover skal alle ministeriets forskningsbaserede myndighedsopgaver i udbud. 

Tidslinje for det veterinære beredskab - del 1

2012

  • DTU fik bevilling af Globaliseringspuljen til at samle veterinærberedskabs laboratorier under et tag i Center for Life Science and Bioengineering i Lyngby. Flytningen blev godkendt i flere aktstykker i Folketingets Finansudvalg. Et aktstykke beskrev, at det nye byggeri skulle have »stordyrsfaciliteter.«

15. marts 2016

  • Til et formøde mellem DTU og Miljø- og Fødevareministeriet ville DTU vide, hvilke faciliteter ministeriet ville kræve i tilfælde af en konkurrenceudsættelse af det veterinære beredskab. Departementschefen bekræftede 18. marts, at ministeriet overvejede udbud af veterinærberedskabet, og at kravet ville være faciliteter til forsøgsdyr på 30 kilo.

6. januar 2017

  • Fødevarestyrelsen konkurrenceudsatte det veterinære beredskab mellem DTU og SSI/KU. I udbudsmaterialet var der ingen beskrivelse af staldfaciliteternes påkrævede volumen, kapacitet og funktionalitet.

30. marts 2017

  • DTU ønskede bekræftelse på, at de krav om stordyrsfaciliteter, som universitetet var pålagt i det nye byggeri, stadig var gældende i konkurrenceudsættelsen. 3. april svarede Fødevarestyrelsen, at dette ikke var tilfældet.

    Aktstykke nævner stordyrsfaciliteter

    For at forstå stridigheden mellem DTU og Fødevarestyrelsen skal vi tilbage til 2012. Dengang fik DTU penge fra Globaliseringspuljen til at flytte bl.a. veterinærberedskabets laboratorier, som lå spredt på Frederiksberg og øen Lindholm i Stege Bugt og var nedslidte og driftstunge. Laboratorierne skulle flyttes til Lyngby. Det var en del af universitetets storstilede plan for et samlet Center for Life Science and Bioengineering.

    Flytningen var blevet godkendt gennem flere aktstykker i Folketingets Finansudvalg. I Aktstykke 42 fremgår det, at det nye byggeri forventedes at indeholde »stordyrsfaciliteter.« Det blev altså formuleret som et krav, at DTU’s nye laboratorier til det veterinære beredskab havde kapacitet til at udføre forsøg på store dyr, typisk på op til 300 kilo. Det svarer til størrelsen på virkelighedens svin i besætningerne hos danske landmænd.

    Kravet om, at »DTU råder over en indesluttet forsøgsfacilitet for store husdyr«, er desuden indskrevet som en »vigtig forudsætning« i den nuværende beredskabsaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og DTU. Men det nye byggeri viste sig at blive 200 millioner kroner dyrere end forventet.

    »Det oprindelige krav om stordyrsfaciliteter blev afgørende for, at DTU tabte udbudsrunden om Danmarks veterinære beredskab. Vores løsning, som tog højde for de store forsøgsdyr, var simpelthen for dyr,« siger prorektor Rasmus Larsen. 

    DTU droppede dog en del af byggeriet i maj 2017. Mere præcist bygning 205A, som skulle huse forsøgene med store dyr. Men det var for sent. På det tidspunkt var deres bud allerede indgivet. 

    SSI og Københavns Universitet, som overtager myndighedsopgaven, kan dog fremover nøjes med faciliteter til grise på kun 15 kilo. De kostbare forsøg med store dyr bliver i stedet udført på et laboratorium i Barcelona med spanske grise.

    Spørgsmålet er, om behovet for stordyrsfaciliteter har ændret sig undervejs. Samt hvor meget DTU vidste og hvornår. I et tre siders notat gennemgår DTU forløbet, som de har oplevet det.

    Men Fødevarestyrelsens version er en helt anden. Styrelsen har aldrig stillet krav til DTU om stalde til store dyr. Hverken i 2013, hvor DTU planlagde deres byggeri, eller i forbindelse med konkurrenceudsættelse af det veterinære beredskab i 2017, fastslår direktør Esben Egede Rasmussen.

    »Vi køber ikke bygninger, vi køber ydelser. Formuleringen i aktstykket er ikke et produkt af vores krav. Desuden kan jeg ikke forstå, hvorfor DTU ikke forsøgte at få bortforhandlet det krav, hvis de havde opfattelsen af, at vi havde stillet det. Stordyrsfaciliteter er meget dyre, og DTU var allerede økonomisk pressede. Det havde været den letteste sag i verden for os at acceptere.«

    ’Helt krystalklart’

    Næste gang grisestørrelserne kom på dagsordenen var til et formøde mellem Miljø- og Fødevareministeriets og DTU i marts 2016, viser DTU’s notat om forløbet. Dengang var konkurrenceudsættelsen endnu ikke besluttet.

    Til formødet spurgte DTU ind til, hvilke faciliteter ministeriet ville kræve i tilfælde af en udbudsrunde. Ifølge DTU var mødedeltagerne usikre, men de mente, det var staldfaciliteter til grise på 30 kilo. Altså en tiendedel af det universitetet havde dimensioneret deres nye byggeri efter. Den oplysning fik DTU bekræftet af Miljø- og Fødevareministeriets departementschef i et brev den 18. marts 2016.

    På dette tidspunkt burde det ifølge Esben Egede Rasmussen være »helt krystalklart« for DTU, at der ikke var behov for staldfaciliteter til store dyr for at varetage det veterinære beredskab.

    Da myndighedsopgaven blev konkurrenceudsat i starten af 2017, var der da heller ingen vægtangivelser i Fødevarestyrelsens krav til staldfaciliteterne. Hverken til forsøgsdyr på 300 eller 30 kg.

    Men på det tidspunkt var DTU langt inde i planlægningen af deres nybyggeri med faciliteter til store forsøgsdyr på 300 kg, fortæller prorektor Rasmus Larsen.

    »Det var jo de krav, der tidligere havde været til det veterinære beredskab. Fødevarestyrelsen var fuldt ud orienteret om, at vi dimensionerede det nye byggeri herefter. Derfor var det meget pudsigt, at det ikke var nævnt i konkurrencematerialet, hvad funktion og kapacitet af staldforsøgene skal være. Så det forsøgte vi at få opklaret. Vi synes ikke, et svar til rektor fra departementschefen var nok. Det burde jo fremgå af materialet, så andre udbydere også kan se det, og der burde været foretaget en formel afmelding af det byggeri, vi var i gang med.«

    I april 2017 kunne Fødevarestyrelsen så informere DTU om, at »rettigheder og pligter, der beror på tidligere og nuværende løsninger, ikke har betydning for den aktuelle konkurrenceudsættelse (..)«

    Det er helt normal praksis, fortæller Esben Egede Rasmussen.

    »Vi har ramme- og ydelsesaftaler, som rækker bagud i tiden med den nuværende leverandør, altså DTU. Men konkurrenceudsættelsen skal netop viske tavlen ren og give flere lov til at byde på opgaven, og fortælle os hvordan de agter at løse den. I den sammenhæng ville det være urimeligt, hvis tidligere eller kommende leverandører var bundet af gamle aftaler. Det er altid mekanikken i konkurrenceudsættelser,« siger han.

    Men på dette tidspunkt, lige op til deadline for indgivelse af bud, var DTU så usikre på kravene til staldfaciliteter, at de bad om at få udsat fristen for at indgive deres tilbud med otte uger. Det afviste Fødevarestyrelsen. 

    Derfor endte DTU med at indgive et bud med det forbehold, at universitetet havde indrettet laboratorie- og staldfaciliteter efter de krav om store dyr, som tidligere gjorde sig gældende.

    »Havde vi fra starten af fået klar besked om kravene, kunne vi have indrettet vores bud efter det. Så kunne vi i god tid have stoppet byggeriet af de laboratorier, som viste sig at være dimensioneret forkert i forhold til det, Fødevarestyrelsen pludselig ønskede,« siger Rasmus Larsen.

    »Jeg er helt overbevist om, at vi kunne have leveret et vinderbud, hvis vi havde været ordentligt informeret. Kvaliteten i vores veterinære beredskab har aldrig fejlet noget. Der har ikke været nogen utilfredshed fra Fødevarestyrelsen om, hvordan vi har løst opgaven de sidste ti år. Tværtimod.«

    Tidslinje for det veterinære beredskab - del 2

    11. april 2017

    • Frist for indsendelse af tilbud på det veterinære beredskab. DTU havde dagen forinden fået afvist at udsætte fristen med otte uger.

    Maj 2017

    • DTU’s bestyrelse besluttede at droppe byggeriet af den nye bygning 205A i Lyngby, som skulle huse forsøg med store dyr, da behovet for stordyrsfaciliteter ikke længere var relevant.

    27. juni 2017

    • Fødevarestyrelsen meddelte, at Statens Serum Institut og Københavns Universitet fra 2020 overtager det veterinære beredskab.

    28. juni 2017

    • Fødevareminister Esben Lund Larsen (V) besluttede at konkurrenceudsætte alt forskningsbaseret myndighedsbetjening under Miljø- og Fødevareministeriet.

    24. januar 2018

    • Rigsrevisionen besluttede at undersøge sagsforløbet omkring konkurrenceudsættelsen af det veterinære beredskab samt en bevilling på 80,3 millioner kroner til et byggeri på DTU, som senere blev droppet.

    Rigsrevisionen på banen

    Rigsrevisionen er nu gået ind i sagen for at undersøge, om DTU har været udsat for et unfair udbudsforløb. Folketingets uafhængige revisionsmyndighed skal »vurdere begrundelsen for at flytte laboratoriet fra DTU til Københavns Universitet og de økonomiske konsekvenser heraf,« fremgår det af et mødereferat fra den 24. januar 2018.

    Rasmus Larsen har ingen forhåbninger om, at DTU kan genvinde det veterinære beredskab. Men han håber, at Rigsrevisionens undersøgelse kan pege på nogle af de mange problemer, han ser ved konkurrenceudsættelsen af lignende myndighedsopgaver.

    Fremover bliver alle forskningsbaserede myndighedsopgaver under Miljø- og Fødevareministeriet konkurrenceudsat. Det meddelte fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i juni 2017. Indtil nu har ministeriet årligt brugt 731 millioner kroner på forskning med en rådgivende funktion leveret af Aarhus Universitet, DTU og Københavns Universitet. Men fremadrettet skal alle universiteter have mulighed for at lægge billet ind på opgaverne.

    Baseret på DTU’s erfaringer peger prorektor Rasmus Larsen på flere problemer ved den beslutning.

    »Der er et kæmpe videnstab, når opgaveløsningen flytter hænder. Og samfundsøkonomisk er konkurrenceudsættelsen heller ikke en særlig god mekanisme. Den leverandør, som mister opgaven, kan ikke sælge sine ydelser og forskningsinfrastruktur andre steder. De er spildte. Og samtidigt må den nye leverandør bygge helt den samme infrastruktur op. Det giver ikke mening i mine øjne.«

    Esben Egede Rasmussen har det fint med, at Rigsrevisionen undersøger forløbet. Han fortryder ingenting omkring konkurrenceudsættelsen af det veterinære beredskab.

    »Der var ikke balance i økonomien omkring veterinærberedskabet. Den eneste måde, vi kunne finde ud af, om den prisstigning, DTU krævede, var berettiget, var at prøve markedet af. Det er jeg helt tilfreds med, at vi gjorde. Fødevarestyrelsen fik dermed kendskab til sammenhængen mellem pris, kvalitet og indhold fra to dygtige forskningsinstitutioner, som begge kunne levere varen, men til ret forskellig pris. Og vi har så valgt det bedst mulige resultat.«

    Rigsrevisionen undersøger millionbevilling til DTU

    Udover konkurrenceudsættelsen af det veterinære beredskab, skal Rigsrevisionen også undersøge, hvordan DTU har håndteret en bevilling på 80,3 millioner kroner fra laboratoriepuljen under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, som var øremærket nye laboratoriefaciliteter til det veterinære beredskab.

    DTU fik oprindeligt pengene tildelt gennem to aktstykker i folketingsåret 2012-2013. Men i maj 2017 droppede DTU det byggeri, som bevillingen var allokeret til. Så spørgsmålet er, hvad pengene i stedet er gået til.

    Ifølge universitetsdirektør Claus Nielsen har DTU styr på tingene. De 80,3 millioner kroner indgår i en samlet bevilling på 343 millioner kroner til sammenlægningen af det nye Center for Life Science og Bioengineering i Lyngby, fortæller han til Ingeniøren.

    »Selvom bygning 205A (bygningen med staldfaciliteter til store husdyr, red.) ikke bliver opført, er laboratorierne – modtagefaciliteter, laboratorier til cellekultur, diagnostik og virussygdomme – tænkt ind i de andre bygninger 202, 204 og 205B, der i dag løser opgaver i forbindelse med det veterinære beredskab.«

    Serie

    Kampen om det veterinære beredskab

    Danmarks Tekniske Universitet (DTU) tabte sidste sommer den forskningsbaserede myndighedsopgave med at levere beredskab mod alvorlige veterinære sygdomme. Fra 2020 overtager Københavns Universitet og Statens Serum Institut (SSI) beredskabet. Men DTU mener, at udbuddet var urimeligt og iværksat for at redde SSI’s skrantende økonomi. Rigsrevisionen skal undersøge, om det er tilfældet. Information forsøger i en række artikler at afdække sagen, som kun er den første i en lang række, idet Miljø- og Fødevareministeriet de kommende år vil sætte al deres forskningsbaserede myndighedsbetjening i udbud.

    Seneste artikler

    Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her

    Anbefalinger

    • Eva Schwanenflügel
    • David Zennaro
    Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

    Kommentarer

    Stakkels gris - man mindes trebenede eksempler nederst i stalden - de kunne jo altid gøres i penge.
    Fødevarestyrelsen er ingen undtagelse, erfaringsmæssigt ikke helt tilregnelig. Man ønsker ikke en realistisk vurdering af problemerne...
    Der er det med udbud, at de sjældent er andet end en ublu konkurrence, fødevarestyrelsen under de nuværende forhold og ledelse, er et humbug foretagende uden en kvalificeret ledelse, så sørgeligt, det end er.

    Eva Schwanenflügel og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar