Læsetid: 13 min.

»Vi bliver jo ikke en bananrepublik uden menneskerettighederne«

Med politiheste, burkaforbud, bandepakke og pebersprays har Dansk Folkeparti over en årrække sat dets retspolitiske fingeraftryk på Danmarks politiske landkort. Manden bag mange af forslagene er partiets unge retsordfører, Peter Kofod Poulsen, der senest har gjort sig bemærket med udtalelser om at eliminere danske IS-krigere. Information tegner et portræt
Peter Kofod Poulsen og Dennis Flydtkjær (DF) ryger i kabinen, som Kofod har døbt ’Den tværpolitiske rygekabine’. Det var her han først snakkede med Enhedslistens Rune Lund om at afskaffe forældelsesfrister i sager om myndigheders overgreb.

Peter Kofod Poulsen og Dennis Flydtkjær (DF) ryger i kabinen, som Kofod har døbt ’Den tværpolitiske rygekabine’. Det var her han først snakkede med Enhedslistens Rune Lund om at afskaffe forældelsesfrister i sager om myndigheders overgreb.

Peter Nygaard

23. februar 2018

Hvis Peter Kofod Poulsen var en fodboldspiller, ville han ikke være den, der driblede forbi både med- og modspillere for selv at score målene og modtage publikums hyldest.

For politik er en holdsport, siger Dansk Folkepartis 27-årige retsordfører. Det er ikke nok med stjerner, de skal også kunne spille sammen. Og levere fælles resultater. Til holdet. Til partiet. 

Journalister og politiske kommentatorer har ellers ikke tøvet med at kåre den unge politiker til Dansk Folkepartis kommende anfører. Det er næppe tilfældigt, at Peter Kofod Poulsen har fået tilnavnet ’Mini Tulle’. Han er en af formand Kristian Thulesen Dahls mest oplagte efterfølgere. Partiets kronprins.

Men Peter Kofod Poulsen drømmer hverken om formandskab, regeringsansvar eller ministerbil. Det er »totalt uaktuelt«, mener retsordføreren, der efter eget udsagn nød tiden som næstformand i Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) mere end det halve år, han var formand. Hans primære politiske ambition er »at sætte flueben ved flere ting i Dansk Folkepartis valgbrochure«.

Pebersprays, overvågning, burkaforbud, rumænske fængsler, færre menneskerettigheder og hårdere straffe er blot et udsnit af Peter Kofod Poulsens retspolitiske projekt. Senest har han gjort sig til fortaler for, at danske IS-krigere skal elimineres af vores allierede i Syrien og Irak. »Det er en erhvervsrisiko ved at være terrorist,« sagde han til Jyllands-Posten, men kaldte dog senere sin formulering for klodset.

Den danske retspolitisk er for blødsøden, mener han.

»Dem, som kommer til Danmark og har været vant til væsentligt hårdere forhold og myndigheder, der viser konsekvens, gør jo grin med os,« siger han.

Men det er ikke et ideologisk projekt, for sådan et parti er Dansk Folkeparti ikke. I hvert fald ikke ifølge Peter Kofod Poulsen. Han vil dog heller ikke kalde sit parti for populistisk, for det er blevet et skældsord.

»Nej, vi er et folkeligt, almindeligt parti. Havde vi været en dagligvareforretning, havde der været varer på alle hylder,« siger han. Fra hans skjorteærmer glimter guld- og sorte manchetknapper. Dem går Peter Kofod Poulsen altid med. 

Kollegaer på begge politiske fløje beskriver ham som ukompliceret, ordentlig og pålidelig. De har kun rosende ord, men har svært ved at komme i tanke om en specifik episode med ham. Han holder sig hellere langs panelerne end i centrum for selskabet.

’Det var lige 10 minutters gratis omtale til DF,’ uddyber Peter Kofod Poulsen om den niqapklædte kvindes optræden i tv.

Peter Nygaard

Information har fulgt Peter Kofod Poulsen på en arbejdsdag, som starter i elevatoren i Proviantgården på Christiansborg, hvor Dansk Folkeparti holder til.

Peter Kofod Poulsen står af på 1. sal. »Det er etagen for partiets kometer,« joker en kollega, som først selv skal af på 3. sal.  

»Årh, hold nu op,« siger den unge retsordfører. 

Ingen reformiver

Peter Kofod Poulsen er født og opvokset på Bornholm. Kofod er et udbredt navn på solskinsøen, men hedder man det uden e’er, er man nederst i det sociale hierarki, har Peter Kofod Poulsen fortalt Euroman. Hans far er smed og moderen sygeplejerske. Faderen arbejdede en del i Grønland, men når han kom hjem, læste far og søn altid Jyllands-Posten sammen i sofaen.

Da han var ti år, meldte han sig ind i Venstre. Anders Fogh Rasmussen var lige blevet statsminister og proklamerede et opgør med smagsdommeriet i sin første nytårstale. Det gik rent ind hos Peter Kofod Poulsen.

»Men dybest set var det jo en stor fejl. Jeg er ikke Venstremand, for jeg har et meget stærkt konservativt islæt. Men også noget, mange nok vil karakterisere som socialdemokratisk, uden at det er det. Så jeg er ikke blå, men jeg føler mig heller ikke rød. Det er lidt et kludetæppe,« forklarer han.

Dansk Folkeparti, som Peter Kofod Poulsen kalder »midterpartiet i dansk politik«, viste sig som den gyldne middelvej. Han meldte sig ind som 14-årig og nåede hurtigt til tops i ungdomspartiet.

Ved siden af hans elskede politiheste hænger en samling af amerikanske politiskilte.

Peter Nygaard

Anders Vistisen, som i dag sidder i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, var formand i DFU i de år, hvor Peter Kofod Poulsen var næstformand. De udviklede et tæt politisk parløb og venskab. 

»Peter er ikke en politiker med rundsave på albuerne eller fokus på personlig vinding, som man ellers siger om folk i ungdomspolitik. Han bryder sig ikke om at stikke ud som leder og vil hellere samle mennesker end at sprede dem. Det var meget symptomatisk, at man ikke sendte Peter ud, hvis der var brug for at topstyre noget i DFU,« siger Anders Vistisen.

Han spår sin tidligere kollega en stor fremtid i Dansk Folkeparti.

»Der er ikke nogle grænser for, hvor langt Peter kan komme, hvis han vil, ikke laver fejl og fortsætter på den bane, han er på.«

Peter Kofod Poulsen flyttede til Haderslev, da han skulle starte på lærerseminariet. Med fire flyttekasser, tre stole og en seng. Han havde aldrig været i den sønderjyske by før, men en googlesøgning viste nogle flotte billeder.

»Det kan man kalde en ny start,« konstaterer han.

Dem er Peter Kofod Poulsen ellers ikke så glad for. Når han laver mad, er det med kogebogen, han har arvet fra sin mor, og som hun har arvet fra sin mor. Han beder fadervor hver dag, for det har hans bedstemor lært ham, at man gør. Med foldede hænder. Og så er han blevet boende i sin lejlighed i Sønderjylland, selvom han arbejder i København. Der kan han lide at være, og han ser ikke nogen grund til at lave noget om, som fungerer. Heller ikke i politik.

»En gang imellem er fejlen, at politikerne tager noget, som fungerer, og laver det om for at få det til at fungere endnu bedre. Det, synes jeg, er mærkeligt. Jeg forstår ikke reformiveren. Den gør mig træt i ansigtet. Derfor har jeg heller ikke planer om de store nyskabelser på retsområdet. Peter Skaarups produkt fungerer, så hvorfor lave det om?«

I Haderslev blev Peter Kofod Poulsen valgt ind som både byråds- og regionsmedlem for Dansk Folkeparti. Det var i samme periode, han oprettede hjemmesiden meldenøsteuropæer.dk, hvor borgere blev opfordret til at indberette oplevelser med østeuropæere. Det blev ifølge ham selv til 100 seriøse henvendelser, inden en estisk kvinde meldte politikeren for racisme. Politiet sigtede ham, men frafaldt senere sigtelsen. Hjemmesiden lukkede dog efter et lille år.

»Der var nødt til at være en debat om emnet. Hvis vi undertrykker presset, ender vi som Sverige, der er en trykkoger i forhold til udlændingedebatten. Et demokratisk uland. Men det lykkedes desværre ikke rigtigt, for historien druknede i min politianmeldelse,« siger Peter Kofod Poulsen i dag om forløbet.

Men østeuropæerne har ikke forladt retsordførerens liv. I dag danner han par med 32-årige ph.d. i kunstpsykologi Vasileva fra Bulgarien, som kontaktede Peter Kofod Poulsen, da hun i forbindelse med en opgave på sin sprogskole skulle skrive om dansk politik.

Han afviser alle antydninger om dobbeltmoral.

»Havde det ikke været sygt, hvis jeg havde afvist en fantastisk sød pige, som jeg er meget glad for, fordi hun havde et andet pas?«

Under lærerstudiet kunne Peter Kofod Poulsen bedst lide historiefaget. Der burde være mere historieundervisning i danske skoler, mener han. Man kan ikke forstå Den Kolde Krig på fire lektioner.

Han nåede dog aldrig at arbejde som lærer, men blev valgt til Folketinget ved valget i 2015. Siden januar 2016 har han været Dansk Folkepartis retsordfører. Partiets gruppeformand og tidligere retsordfører Peter Skaarup var med til at udpege ham.

»Peter er pålidelig, holder aftaler og sætter sig ind i tingene. Og så har han en fornuftig, positiv måde at sige tingene på, hvilket jeg godt kan lide. Han behøver ikke skælde ud på andre for at fremhæve sin egen politik. Han er likeable, som man ville sige på engelsk.«

Men Peter Skaarup vil ikke spå om fremtiden for sin politiske navnebror.

»Det er virkelig træls for en fodboldspiller at blive sammenlignet med nogle af stjernerne. Det er svært at leve op til Lionel Messis driblinger eller Michael Laudrups overblik. Uden sammenligning i øvrigt kan det være irriterende at stille for store forventninger til Peter. Men han har et potentiale, som ethvert parti ville påskønne. Det gør vi også i Dansk Folkeparti.«

Rygekabinens rolle for folkestyret

Peter Kofod Poulsens kontor i Proviantgården, er indrettet med kunst fra Haderslev: farverige abstrakte malerier, små leransigter og store glasfade. Han har selv valgt det og kørt det til Christiansborg. Det minder ham om hjemme og er desuden billigere, mener han, fordi det ikke er betalt med offentlige kroner, som den kunst Folketingets medlemmer kan vælge imellem.

En plante i vindueskarmen er pyntet med et dannebrosflag. I en vase ligger en pakke cigaretter og en lighter gemt. Peter Kofod Poulsen ryger altid light. Ikke på grund af nikotinmængden, men på grund af smagen. I øjeblikket er det Camel, andre gange Prince. 

Han tygger nikotintyggegummi, men må flere gange dagligt forbi rygekabinen i Proviantgården for at supplere med en cigaret. Eller to. Han holder dagligt regnskab med, hvor mange det bliver til.

Dagens første cigaret bliver tændt, efter partikollegaen Dennis Flydtkjær kommer forbi op ad formiddagen og annoncerer, at »det er ved at være tid«.

Peter Kofod Poulsen bryder sig ellers ikke om afhængighed. Han hader, at smartphones med deres allestedsnærvær stjæler vores opmærksomhed og frihed. Han forstår ikke pointen med fitness. Og han har helt droppet sit ellers hyppige colaindtag efter en sommertur til USA, hvor han blev opmærksom på, hvor ofte han blev tilbudt den mørke læskedrik. Siden har han kun drukket én cola. Og det var kun, fordi der var rom i.

Men cigaretterne har Peter Kofod Poulsen svært ved at kvitte.

»Jeg har simpelthen så meget lyst til at ryge. Men jeg er nødt til at stoppe, hvis jeg skal holde helt til pensionsalderen. Den er jo høj,« siger han.

Men rygeboksene spiller faktisk en rolle for folkestyret, mener Peter Kofod Poulsen. Han ved godt, det lyder lidt banalt.

»Rygeboksen er lidt ligesom søen på savannen. Her kommer et bredt udvalg af ’dyr’: folketingsmedlemmer fra forskellige partier, journalister, rådgivere. Man lægger de politiske stridigheder bag sig og kommer for at få et afbræk. Nogle gange bliver her endda tænkt tanker.«

Fra Peter Kofods glimter altid nypudsede manchetknapper. Generelt er han glad for smørrebrødet fra Meyers café under Proviantgården. Af og til får de dog for fikse ideer – som icebergsalat med hytteost.

Peter Nygaard

Det var i rygeboksen, at Peter Kofod Poulsen første gang snakkede med Enhedslistens retsordfører, Rune Lund om at afskaffe forældelsesfrister i sager om myndigheders forbrydelser og overgreb, så ofre som Godhavnsdrengene fremover kan få behandlet deres sag og få erstatning. Det var noget, de to retsordførere kunne enes om fra hver deres ende af det politiske spektrum.

»Jeg ryger ikke selv, men jeg ved, at der er god mulighed for at finde Peter i rygeboksen. Det er en fordel at kunne diskutere sager som afskaffelse af forældelsesfrister ansigt til ansigt, i stedet for at det hele foregår på telefon eller mail. Og selv på områder, hvor vi er uenige, er Peter god at snakke med. Han diskuterer med, ikke mod, folk,« fortæller Rune Lund.

Netop lovforslaget om afskaffelse af forældelsesfrister tredjebehandles i Folketinget den dag, Information følger Peter Kofod Poulsen. Godhavnsdrengene kigger med fra tilhørerpladserne, da et enigt Folketing trykker på de grønne knapper foran dem. Retsordføreren sidder til venstre i Folketingssalen, på bagerste række. Dansk Folkepartis politikere er placeret efter anciennitet og alder. Placeringen passer ham fint. Han er jo nytilkommet og næstyngst.

Alle 101 fremmødte stemmer for. Forslaget bliver vedtaget.

»Det var et problem, at systemet ikke havde gjort noget for en gruppe voksne mænd, der var blevet mishandlet som børn. Det har vi løst i dag. Det er fint. Det er godt,« siger Peter Kofod Poulsen.

Eksperter har ikke altid ret

Peter Kofod Poulsens opslagstavle er fyldt med politiheste: en karikaturtegning af ham selv til hest bragt i Information og billeder fra hans studietur til Hannover, som har ridende politi. Han kørte selv derned på en fridag. »Det var fantastisk,« mindes han.

Et ridende politi har længe været en af Peter Kofod Poulsens, ja, kæpheste. Det lykkedes med den seneste finanslov, som har afsat 38 millioner kroner over fire år til at reetablere en rytterisektion i Københavns Politi. Han håber på sigt at få politiheste i hele Danmark.

»Lukningen af rytterisektionen var et symbol på, hvor skidt det gik med dansk politi. Udviklingen er vendt med større optag på politiskolen og flere ressourcer til løn. Så nu er det på tide at udrulle rytterisektionen igen. Desuden var det et valgløfte, vi gav. Hestene er synligt politi, gode til turister og kan bruges aktivt i belastede områder, som det er tilfældet i Tyskland.«

– Et politinotat fra 2016, som Information har fået aktindsigt i, viser, at hestene er begrænset af ikke at kunne efterlades uden opsyn, og at transporten af dem er ufleksibel. Flere i politiet mener desuden, at pengene kan bruges bedre. Gør det ikke indtryk på dig?

»Selvfølgelig. Men embedsmændene bag notatet er dem, der i sin tid anbefalede den daværende regering at afskaffe hestene. Det ville være mærkeligt, hvis de pludselig vendte på en tallerken. Sådan er systemet bare. Og så er det jo også værd at huske på, at vi tilføjer reelle penge til politiet. Rytterisektionen går ikke ud over veste, patroner, biler eller løn.«

Peter Kofod Poulsen er dagens mødeleder i Retsudvalget, men influenzasæsonen har også ramt Christiansborg, og der er ikke dukket nogen op få minutter før mødestart. 

Peter Nygaard

Generelt giver Peter Kofod Poulsen ikke meget for de eksperter, som advarer mod konsekvenserne af hans retspolitiske mærkesager.

»Eksperter har ikke altid ret. Vurderinger afhænger jo af øjnene, der ser. Jeg plejer at sige, at hvis man skulle lave et system, hvor eksperter bestemmer alt, så ville jeg gerne være med til at bestemme, hvem som er eksperter. Så jeg lytter meget til min mavefornemmelse om, hvad der føles rigtigt og forkert,« siger han.

»Vi politikere skal være bedre til at gå efter eksperterne. De er ikke hævet over debatten. Men vi taber altid, når vi træder ind på områder, hvor andre har højere troværdighed.«

Der findes universelle sandheder, anerkender Peter Kofod Poulsen. Jorden er rund. Men politik handler om prioriteringer.

»Det er et spørgsmål om, hvilken rækkefølge vi prioriterer katastroferne i. I bund og grund er der en grædemur af katastrofer på vej. Forskellen på politikere er, hvilken dominobrik de sætter først. Om det er klima, arbejdsløse, udlændinge eller noget helt fjerde. Men alle rækkefølger er legitime. Det afhænger af øjnene, der ser.«

Det vigtigste projekt for Peter Kofod Poulsen er at få strammet den danske retspolitik. For det er ikke synd for de kriminelle.

»Det er ikke sikkert, at alle kriminelle bliver mindre kriminelle af at sidde i fængsel. Nogle siger, at det modsatte er tilfældet. Men spørgsmålet er, om de, som begår grov kriminalitet, skal sidde inde eller komme ud og have muligheden for at begå mere kriminalitet. Som samfund kan vi skubbe kriminelle i den rigtige retning, men de bestemmer selv suverænt, om de vil resocialiseres eller ej. Om de er indstillede på at forbedre sig eller vil fortsætte i kriminalitet.«

– Hvad hvis din retsfølelse er modstridende med kriminalitetsforskningen?

»Så gør jeg det, jeg mener, er bedst og mest rigtigt, baseret på holdninger. Bandemedlemmer skal sidde længere tid i fængsel, hvis de begår hård kriminalitet. Hvad end det er afpresning, tæv eller skud i det offentlige rum. Jeg skammer mig ikke over, at vi har skærpet straffene med bandepakken. Hvis et samfund ikke er i stand til at straffe den form for adfærd, falder det fra hinanden. Vi har ikke noget valg.«

Danmark er danskernes land

Peter Kofod Poulsens arbejdsdag slutter med et møde i Justitsministeriet. På tv-skærmen ude foran Søren Pape Poulsens (K) kontor viser TV 2 News et klip med en niqabbærende kvinde. Hun er i studiet for at debattere maskeringsforbud.

»Hold da op!« udbryder Peter Kofod Poulsen.

I fjernsynet fortæller nyhedsværten, hvordan han er ved at vænne sig til, at nogle af kvinderne på den lokale legeplads bærer niqab.

»Hørte du det?« spørger Peter Kofod Poulsen ud i rummet. »Vænne sig til niqab!?«

Der er ikke nogen tvivl om, hvor retsordføreren står i spørgsmålet om burkaforbuddet. Det handler ikke kun om de få hundrede tildækkede kvinder i Danmark, men også om klare grænser for, hvad vi bør finde os i i Vesten. Om signalværdi.

»Vi er blevet konfliktsky, og villigheden til at forsvare vores gode samfund er på retur. Det er blevet sagt, at alle kulturer er lige gode. Men dansk kultur er bedst i Danmark. Også for tilkommere. Hvis man ikke kan leve med måden, vi gør tingene på, er man jo ikke tvunget til at bo her,« siger han.

På sit kontor har han samlet et sirligt arkiv af ’skyts’. Når andre politikere udtaler sig om hans fagområde, printer han det ud, så det kan bruges mod dem, hvis de skifter mening.

Peter Nygaard Christensen

Peter Kofod Poulsen var en af politikerne bag beslutningsforslaget om at skrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk lov. Dansk Folkeparti var det eneste parti, som stemte for, da forslaget var til afstemning i Folketinget.

»Menneskerettighederne er en klar begrænsning for, at Danmark selv kan bestemme sin udlændingepolitik. Den beskyttelse, der skal være over for borgerne, sikres fint gennem Grundloven.«

– De flygtninge, som kommer hertil, er jo ikke sikret af den danske grundlov?

»Vi kan sagtens lave nationale regler, der sikrer, at folk får en ordentlig behandling. Danskerne er gode mennesker, vi bliver jo ikke en bananrepublik uden menneskerettighederne. Men Danmark er også danskernes land. Vi må have retten til at bestemme, hvordan det hænger sammen. Nogle falder nærmest bagover, når jeg siger det,« siger han.

»Men sådan burde det jo være.«

Den dyreinteresserede retsordfører Peter Kofod Poulsen lader sig ikke anfægte af afvisende svar fra Justitsministeriet, når det drejer sig om en af Dansk Folkepartis kæpheste: Genindførelse af politiheste
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Hans Aagaard
  • Oluf Husted
Gert Romme, Hans Aagaard og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

»vi bliver jo ikke en bananrepublik uden menneskerettighederne«... Nej, vi bliver et totalitært samfund uden menneskerettighederne, slet og ret. Men, det er måske det DF stiler imod.

jørgen djørup, Pietro Cini, Jens J. Pedersen, Rikke Nielsen, Herdis Weins, Helene Kristensen, Lars Løfgren, Gert Romme, David Zennaro, Britta Hansen, Søren Bro, Per Jongberg, Vibeke Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Heidi Larsen, Dorte Sørensen, Karsten Lundsby, Curt Sørensen, Karsten Aaen, Lillian Larsen, Hanne Ribens, Martin Madsen, Christian Mondrup, olivier goulin, Torben Vous, Arne Lund, Bjarne Andersen, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Henriette Bøhne, Benny Larsen, Diego Krogstrup, Tue Romanow, Rune Rasmussen, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Tommy Clausen, Peter Beck-Lauritzen, Jan Damskier og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

»vi bliver jo ikke en bananrepublik uden menneskerettighederne«. Nej, det blev vi allerede den dag Anders Fogh Rasmussen satte sig statsministerstolen.

Egon Stich, jørgen djørup, Lars Løfgren, Gert Romme, Britta Hansen, Søren Bro, Per Jongberg, Allan Stampe Kristiansen, Heidi Larsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Lillian Larsen, Hanne Ribens, Jens J. Pedersen, olivier goulin, Bjarne Andersen, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Henriette Bøhne, Benny Larsen, Diego Krogstrup, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Tommy Clausen, Peter Beck-Lauritzen, Jan Damskier, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er jo det der amerikaniserede udtyk der forventes.
Big Data.
Om et år vil der sikkert være ulovligt at dele info med hinanden.

Bjarne Andersen, Mikkel Kristensen, Torben Skov, Ole Frank, Steffen Gliese og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Det lyder nok så smigrende, men håber ikke DF får magt som de har agt. Den stærke har retten på sin side?? Forhåbentlig ikke og lad så "krikkerne" stå, hvor de står.

Ole Frank, Steffen Gliese og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Er der et åndeligt lavvande i Information? Potræt af af en ligegyldighed. Hvis I mangler stof, så lad spaltepladsen stå tom. Vi kan så selv udfylde den med tegning eller digte efter lyst. Det ville i det mindste være meningsfyldt.

Tino Rozzo, Gert Romme, Søren Bro, Flemming Berger, Hans Larsen, Jens Winther og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

For Dansk Folkeparti er det småligheden, snæversynet og selvtilstrækkeligheden, der er fundamentet i en verden, som er irreversibelt globaliseret - og det kan kun ende galt.

Bjarne Andersen, Gert Romme, Karsten Lundsby, Jens J. Pedersen, Karsten Aaen, Diego Krogstrup, Torben Skov, Tino Rozzo, Ole Frank, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Det var også DF der fik sat opgørelser af hvad grupper af mennesker og i særdeleshed ikke-vestlige indvandre koster.
Skal Danmark sætte et menneskes værd efter hvor meget det har kostet samfundet - sundhed, pleje, uddannelse, osv gennem livet holdt op mod hvor meget personen selv har bidraget med til BNP????
Ja så er mennesket rigtigt blevet en ren vare - og hvad vil DF gøre ved syge og gl. mennesker , der ikke kan bidrage skal de til at have en piller?

Herdis Weins, Gert Romme, Heidi Larsen, Karsten Aaen, Lillian Larsen, Hanne Ribens, Bjarne Andersen, Benny Larsen, Diego Krogstrup, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Ole Frank, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Dorthe Sørensen

Jeg blev nu noget forpustet, da Kristian Jensen i går fremlagde Finansministeriets opgørelse:

Tallene viser blandt andet, at omkostningerne forbundet med ikkevestlige indvandrere og efterkommere er steget fra 33 til 36 mia. kr. i perioden 2014 til 2015.

Kr. 36 mia pro anno - det er godt nok noget af en post.

Det fremgår videre af Finansministeriets tal, at det især er problemerne med at få kvinderne i beskæftigelse, der stadigvæk er uløste. Der er bestemt noget at arbejde med for kommunerne.

Michael Boe, Martin Lund, Per Torbensen, Finn Thøgersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

og hvad ved han så om livet? ud på r.. og albuer og få sig et arbejde - vi ses om 20år når du er blevet tør bag ørerne / sådan en mikro-dilettant, med alt for fine fornemmelser

Helene Kristensen, Tino Rozzo og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, 36 mia er lige godt 3% af BNP til en befolkningsgruppe, der udgør 5%

Rikke Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Flemming Berger, Kenneth Jacobsen, Jens Thaarup Nyberg, Hans Larsen, Mikkel Kristensen, Niels Duus Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Fint interview, der viser, at også klaphatte er en slags mennesker. Og at intelligens kan bruges på godt og ondt.

At "..villigheden til at forsvare vores gode samfund er på retur..." skyldes efter min ringe mening, at det samfund, som folk ligesom Peter Kofod Poulsen kalder "det gode samfund" ikke er værd at forsvare.

Og man kan ikke blive noget, man allerede er. Bananrepublik altså.

Rikke Nielsen, Troels Ken Pedersen, Ib Christensen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Heidi Larsen, Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Lillian Larsen, Helene Kristensen, Jens Thaarup Nyberg, Mikkel Kristensen, Torben Skov, Steffen Gliese, Vibeke Hansen, Tino Rozzo, Lise Lotte Rahbek og Ole Frank anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I Kristelig Dagblad er der en opgørelse hvor trækker de under 30- årige fra og man kommer så ned på 17 mia. Stort set det samme som 95 % af befolkningen koster. Det er dog en forskel og tallet ville altså være på en lille mia. hvis gruppen var som den dansk/danske.

Søren Bro, Karsten Aaen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Steffen Gliese

Statistik .... og anden løgn - eller hva´ ??

Seriøst - din sammenstiling af den totale indvandregruppe og BNP uden smålig hensyntagen til aldersfordeling siger ikke så meget.

Som du utvivlsomt er bekendt med, så vores normale træk på og bidrag til BNP varierende med alderen.
Vi trækker på fællesskabet, mens vi er børn og senere er under uddannelse - i de arbejdsproduktive år bidrager vi til fællesskabet - for så at trække igen i vores alderdom.
Over et helt livsforløb vil de fleste af os være nettobidragsydere, hvilket er fint nok, da der altid vil være mennesker, der af skæbnens ugunst ikke vil være nettobidragsydere.

Manden fra df bruger den efterhånden velkendte strategi, som den afdøde langballe også brugte: Fremsæt en udtalelse, der er rettet imod en bestemt gruppe og uden for den normale debattone og se, om det går.

Men vær forberedt på en shitstorm. Så derfor hvis ikke det går, så undskyld dig med, at du udtalte dig klodset, er blevet fejlciteret, misforstået etc.

Søren Bro, Mikkel Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Vivi Rindom, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Diego Krogstrup, Tue Romanow, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Ja det var en lang artikel som appellerer til en form for accept af mennesker, som man er uenig med, men som vi også kan snakke med uanset forskelligt menneskesyn. Jeg synes egentlig det klæder Information at beskrive mennesker, som flertallet af læserne her vist elsker at føle sig hævet over, mig selv inklusiv. Manden har vel i princippet pointer ind imellem, men nej og atter nej, jeg er dybt uenig med ham.

Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, David Zennaro, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"Danskerne er gode mennesker, " når de overholder menneskeretighederne.

Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Torben Lindegaard, det er nu vore forældre, der trækker på samfundet, mens vi er børn - det er jo også dem, er skulle betale, hvis det var privat. Nu har de allerede gjort det på forhånd over skatten.
Sådan er det med velfærden i Danmark: der er altid betalt på forhånd.
Alligevel ville jeg gerne have en mere gennemsigtig form for skat: en ren afgift på erhvervslivet og ingen indkomstskat, medmindre indkomsten er meget høj (svarende til at være sit eget finansieringsselskab).
Vi bliver jo i forvejen tudet ørerne fulde med, at det er erhvervslivet, der betaler - og det er jo rigtigt. Det er også retfærdigt, eftersom erhvervslivet tjener penge på vores samfund og dets goder.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, David Zennaro, Jens Thaarup Nyberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Torben Lindegaard Ja 36 mia kr. er mange penge - var det ikke det indkøbet jagerflyene kostede og mindre end SKAT ikke har fået indrevet og hvad har alle de fejl IT-løsninger ikke kostet.

Men tallene var fra 2015 - var det ikke det år hvor krig og ødelæggelse fik mange, mange til at flygte hvoraf nogle fandt vej til de danske asylcentre. Her imellem var mange børn og mange havde sprog vanskeligheder samt fysiske og psykiske men fra deres oplevelser. Men hvor mange der bliver en gevinst for BNP vil kun tiden vise.
PS: der har også været opgørelser, der viste at de fleste danskere også var/er en udgift over livet - Det var vist kun folk der kom og arbejde og så tog tilbage igen efter endt arbejde, der var en overskudsforretning. Men der det sådan "vi" nu skal bedømme folks liv på??????

Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Hans Larsen, Viggo Okholm, Carsten Munk, Arne Lund, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Dorthe Sørensen

Jeg kan stadigvæk ikke helt forlige mig med tanken om, at vi bruger de kr. 36 mia på en forkert måde.

Der er et eller andet forkert i, at der i nærområderne sidder flygtninge for lud og koldt vand - uden en jordisk chance for at sende et familiemedlem til Nordeuropa og udløse familiesammenføringsretten, samtidig med at vi bruger spidsen af en jetjager på de relativt få mennesker, der når herop.

Og hvad fører pengeforbruget til ??

Vi kan alle sammen finde uheldige eksempler på parallelsamfund, der ikke har den mindste interesse i at blive integreret i det danske samfund; men er glade for den kontanthjælp, der bliver ydet af kommunen.

Kan det virkelig ikke gøres bedre ??

jan henrik wegener

Blot en tanke: Måske går det helt fantastisk i Danmark, og såmænd også i den gruppe lande det opfatter sig som en del af. Måske er både "højre" og "venstre" rigtig tilfredse!
Politikere som Kofod, men hvorfor ikke også tænke europæisk og amerikansk (?) kan være uhyre tilfredse. Dem der går efter magt. Der er rigtig nok lidt hug undervejs, og en del hård kritik og endda modvilje. Men hvad. Dårlig omtale er bedre end ingen og kritikken øger snarere sympatien hos tilhængerne, som da også kan være uhyre tilfredse med at "deres" hold har magten.
Men er mon ikke også deres modpart (til "venstre"-? f.eks. mange læsere her), dybest set ganske tilfredse? Nok går den førte politik dem imod, men hvem siger at ens mål er at få gennemført noget? Måske er deres mål førsat og fremmest at demonstrere det "rette sindelag", at man er på det "rigtige hold"? At de andre er nogle "klaphatte"?

Torben Lindegaard

@Jens Winther

Okay, det var en uheldig bemærkning fra Statsministeren udtalt fra Folketingets talerstol.
Man kan simpelt ikke tillade sig at kalde Dansk Folkepartis andel af vælgerkorpset for "ikke stuerent".

Jeg bliver selv ret irriteret over at høre på Folkepartisterne; men hvorfor er det Søren Espersen, der skal formulere, at vi bør trække alle mand hjem fra Syrien - det burde vi alle kunne blive enige om.

Dorte Sørensen

Nu må "vi" ikke glemme hvorfor Nyrup Rasmussen kom med den bemærkning. Det var i en debat i Folketinget efter DF havde afholdt årsmøde, hvor de havde forslået at HELE familier skulle udvises, hvis EN i familien havde begået noget kriminelt. Kollektiv afstraffelse. I mine øjne en ret god betegnelse af det forslag.
Desværre har DF påvirket de fleste partier i Folketinget - så nu er det de få der endnu er stuerene. En trist udvikling.

Troels Ken Pedersen, Henrik Leffers, Ole Frank, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Viggo Okholm, Christian Mondrup og Gaderummet Regnbuen anbefalede denne kommentar

Salig Svend Auken udbrød engang, at "Finansministeriet er Danmarks største holdnings-ministerium", og som enhver kan regne ud, så var det ikke nogen ros.
Ministeriet har lavet flere fejl, end der er sild og torsk i Øresund. En gennemgang af de sidste 10 års økonomiske prognoser for væksten i BNP viser, at Finansministeriets økonomer på 40 forsøg ikke har ramt rigtigt én eneste gang, ifgl. tidl. dep.chef Jørgen Rosted.
Så undskyld jeg er lidt skeptisk overfor Kr. Jensens seneste opus. Jeg tror ikke det holder - det ligner en bestillingsopgave.
36 mia kr. om året giver ca. 100 mio kr. om DAGEN. Lyder det sandsynligt? Er heri indregnet både udgiften til kontanthjælp og div. støtteordninger til folk med ikke-vestlig baggrund, samt hvor meget de pågældende kunne have betalt i skat, mons via et øget forbrug osv.
Jeg er ikke økonom, men kan man regne på den måde?
På ministeriets hjemmeside ligger nogle fact sheets. Et af dem viser forskellen i nettobidrag på tværs af oprindelseslande. Her blandes asylansøgere/flygtninge sammen med familiesammenførte og folk det har en anden status. Indlysende er der mange udgifter forbundet med flygtningene, men færre med familiesammenførte uden arbejde.
Udgifterne kan ikke være de samme for syrere og afghanere på den ene side, og tyrkere, jugoslavere og pakistanere på den anden - der jo ikke har flygtningestatus.
Nu er de jo ikke første gang, at Finansministeriet er nået frem til tal, der passer til en bestemt situation. Engang glemte de at medregne et par og 40 mia kr. De udsender prognoser, der baserer sig på ovreoptimistiske liberale modeller, der ikke indregner de positive effekter af off. investeringer.
Og så er der jo kritikken fra bl.a. Frank Aaen m.fl., om nødvendigheden af at bruge nogle mere opdaterede regnemodeller.
Men jeg er ikke i tvivl om, at de 36 mia kr. vil blive brugt flittigt at Pias stormtropper og medierne - de fleste - vil ukritisk lappe tallene i sig. Messerschmidt har allerede taget hul på legen og fortalt om al den ældreforsorg, der kan fås for 36 mia kr.
Nå, men hva' fa'en - det er jo fastelavn, og der uddeles masse af narremasker.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Flemming Berger og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

"Tallene viser blandt andet, at omkostningerne forbundet med ikkevestlige indvandrere og efterkommere er steget fra 33 til 36 mia. kr. i perioden 2014 til 2015".

Det er 3 mia. over 2 år, altså 1½ mia. årligt.

Samtidig betaler vi 10 mia. årligt til industrilandbruget, som bidrager med omkring 3% til BNP. Industrilandbruget, som består af 10.000 heltidslandbrug, beriger os samtidig med kræftfremkaldende drikkevand, madvarer med pesticidrester, resistente bakterier, resistente svampe, hårdt belastet miljø - og retsager fordi vi gerne vil have rent drikkevand.

Hvem er mest en belastning for samfundet?

Hvad med lige at få lidt perspektiv ind i det.

Egon Stich, Jonna Jensen, Torben Skov, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Lillian Larsen, Frede Jørgensen, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Viggo Okholm, Ole Frank og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

@Torben Lindegaard, det er nok det klogeste, Nyrup Rasmussen nogensinde har sagt. Nuvel, det siger så ikke så meget..

Jeg synes, at den retorik, DF-politikere anvender, fortsat lyder decideret usmagelig. De har naturligvis lov til at have deres meninger, ligesom vi har ret til at være totalt uenige med dem. Men deres måde at udtrykke sig på er aldeles utiltalende og - ja, netop - ikke stueren.

Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Jens J. Pedersen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Ole Frank, Karsten Aaen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Faktatjek: Giver danskerne plus og indvandrerne minus i statskassen? https://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-giver-danskerne-plus-og-indv...

Artiklen fortæller en helt anden historie end den som alle har viderebragt. Det er historien om hvordan en fjer bliver til 5 høns. Kristian Jensen udsender en analyse fra Finansministeriet, der forvrænger billedet af indvandrerne, og Detektor er nødt til igen at gribe ind.

Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja Peter Sterling, men 95 % koster 17 mia. og 5 % koster 16 mia. Det ER da en forskel, hvad enten man kan lide det eller ej.

Det er vist lidt for letkøbt med det udsagn fra DF politikeren, Peter Kofod Poulsen ; "Vi bliver jo ikke en bananrepublik uden menneskerettighederne"!

Det er ikke blot "NOGLE" man fjerner rettighederne fra, - men derimod for "ALLE" man fjerner rettighederne for, men det ser en ungdommelig DF politiker bare ikke, kun det populistiske, som kan samle vælgere.

Uden menneskerettigheder for alle, bliver det frit valg på alle hylderne for populistiske politikere til enhver tid, og det gælder ALLE borgere i dette land - ikke kun dem vi kalder "fremmede", migranter eller noget helt tredje.

Vi er som land nødt til at have et ståsted for vor moral, etik og humanisme overfor mennesker i vort samfund, for uden ståsted skrider alting mod laveste fællesnævner som er populistisk, - og ikke rammer os selv i første omgang.

Jonna Jensen, Rikke Nielsen, Troels Ken Pedersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Toke Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Runa skriver ikke SL
Jeg ved, at det jeg vil sige ikke er populært. Det er aldeles i orden. DF’s politik på indvanderområdet bryder jeg mig bestemt ikke om. De er med til at polarisere alt og de kommer aldrig med løsningsmodeller på noget.
Jeg kan ikke se, at det er godt for vores samfund, at ikke vestlige indvandrere og afkommere koster det danske samfund 33 milliarder i 2015 og 36 i 2017. Det er alt for højt tal og kan ikke sammenlignes med indkøb af militært udstyr. Et eller andet er gået galt i vores integration. Af 33 milliarder i 2015 gik 17 milliarder til mennesker over 18 år. Ikke vestlige indvandrere fra 0-18 kostede således 15 milliarder i 2015. Indvandrere fra ikke vestlige lande får flere børn end etniske dansker. Derfor er det vitalt for Danmark, at disse børn uddanner sig og kan forsørge sig selv, som det nu kan lade sig gøre, fordi de bliver en større og større andel af den danske befolkning. Det er vigtig at vi stiller de samme krav til disse unge mennesker, som unge etniske danskere og støtter deres vej til uddannelse og efterfølgende stiller de samme krav til efterfølgende arbejdsliv som, der stilles til etniske danskere, i særdeleshed pigerne, som er dygtigst. Det er fra pigerne ændringerne skal komme. Danskerne koster selv 17 milliarder om året, om det er med eller uden børn ved jeg ikke. Det vil sige, at voksne ikke vestlige indvandrere koster mindst det samme som alle voksne danskere koster, hvis vi går ud fra at de koster 17 milliarder, (hvis etnisk danske børn ikke er med i de 17 milliarder). Hvis børnene er indkluderede, står det endnu værre til. Nu skal vi så til at regne ikke vestlige indvandererbørn fra i antallet, for at se procentdelen. Voksne ikke vestlige indvandrere er så en del færre end 5% (Glieses tal) af Danmarks indbyggere, uden børn. Mon ikke vi skal til at bede disse voksne om at bidrage til landets velfærd. Det er ikke et urimeligt ønske og har ikke noget med racisme at gøre. Ved ikke at stille krav om arbejdsindsats er vi selv med til at beholde fattige mennesker i fattigdom og social armod. Det er vel ikke meningen. Jeg ved også selv, at alle kan lære dansk, hvis de vil. Jeg har selv skullet lære mig dansk og har uddannet mig og har arbejdet i mange herrens år. Det hæver ens selvværd og samtidigt bliver man en del af et hele og det er uvurdereligt.

jens peter hansen

Niels Nielsen, Søren Lystlund refererer jo netop til de tal du selv henviser til. At folk der kommer ind fra højre koster er vel ikke så mærkeligt, men at de unge indvandrere ikke arbejder og deres børn ikke bliver ordentlig uddannede er meget betænkeligt.

Runa skriver ikke SL
Er 16 milliarder det rigtige tal for voksne ikke vestlige indvandrere fra 18 år, eller er det indklusiv yngre end 18? Jeg må sætte mig ind i tallene. Det er nok en kompliceret affære at regne omkostningerne. En undersøgelse har vist, at kun norske mænd i arbejdsdygtig alder giver økonomisk overskud i Norden. Jeg sælger det dog ikke dyrere, end at jeg læste det i forbindelse med hele diskussionen i 2015. Jeg synes stadigvæk, at det er vigtigt, at udlændinge, vestlige som ikke vestlige, deltager i landets arbejdsstyrke, fordi det knytter indvandrere bedre til hele tanken om at være en del af noget og hermed velfærdsamfundet.

Niels Duus Nielsen

Hvorfor arbejder de ikke? Er det mon fordi arbejdsgiverne ikke vil ansætte dem? Og hvem siger, at deres børn ikke bliver ordentligt uddannede? Hvis det er rigtigt, må der jo være problemer i Folkeskolen, det kan da aldrig være børnenes skyld.

Hvis Danmark og danskerne ville tage imod indvandrerne i stedet for hele tiden at mistænkeliggøre dem, ville meget se anderledes ud.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I 2014 var 27 pct. af de 25-årige mandelige ikke-vestlige efterkommere og 25 pct. af kvinderne hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. Det er 12 og 9 procentpoint mere end 25-årige mænd og kvinder af dansk oprindelse.
Fra DST.
Der er altså desværre mange der ikke er i gang med en uddannelse. Hvem der lige er skyld i det er vist ikke så let at afgøre, men når selv meget imødekommende danskere, der er tolerante og derfor bestyrtede over Støjberg, sender deres børn væk fra skoler, der har mange børn med ikke-vestlig baggrund, så viser det med al ønskelig tydelighed at praksis er noget helt andet end smukke ord. Det møde, der kunne være, fravælges af de gode holdninger med allehånde forklaringer som bevidst undgår elefanten i stuen : Der er for mange børn med indvandrerbaggrund i klassen. Hvilken venlig imødekommenhed er dette mønster et udtryk for ? Hykleri skulle jeg mene, for man vil ikke åbent tilkendegive at alene antallet af børn med anden baggrund end dansk er bestemmende for valget. Det tipper ved de 40 %, for så fjerner de dansk/danske forældre ungerne og sender dem i en danskdomineret folkeskole lidt væk fra lokalområdet eller i en privatskole. På gymnasierne ser man det samme. Der var var man for år tilbage åh så tolerante, men i dag er fanden løs hvis skolen ikke får pæredanske børn. Den dag disse grupper slap deres unger løs med Ahmed og Fatima som kammerater, ville der måske blive mere dialog og mindre skyttegravskrig mellem de frelste og de fremmedfjentlige til glæde for alle.

Jens J. Pedersen

Meget tyder på, at indvandrerne giver et gevaldigt overskud, hvis man regner rigtigt. De her opgivne tal er specielt bestilt af Dansk Folkeparti, så de kan bruges i DF's propaganda.

Jeg tror, at vi skal være klar over, at Danmark for problemer, hvis alle indvandrere forsvinder ud af landet!

Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Carsten Munk og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Jens J. Pedersen, jeg her intet - absolut intet - tilovers for DFs retorik, men meget tyder på, at du må være talblind.

Jeg er enig i, at vi ikke skal ønske os, at alle indvandrere forsvandt ud af landet - så ville der være en del danskere, der ville være nødt til at rejse sig fra divaneseren. Det kunne utvivlsom være sundt nok, men er næppe realistisk.

Philip B. Johnsen

»Det er et spørgsmål om, hvilken rækkefølge vi prioriterer katastroferne i. I bund og grund er der en grædemur af katastrofer på vej. Forskellen på politikere er, hvilken dominobrik de sætter først. Om det er klima, arbejdsløse, udlændinge eller noget helt fjerde. Men alle rækkefølger er legitime. Det afhænger af øjnene, der ser.«

“Hvis man skulle lave et system, hvor eksperter bestemmer alt, så ville jeg gerne være med til at bestemme, hvem som er eksperter.”
Citat Peter Kofod Poulsen.

Det beskriver DF i en nøddeskal.

Klima, arbejdsløse og udlændinge er ikke tilfældigt udvalgt, for de udfordringer de høre naturligvis sammen!
De følger hinanden i takt med med vandet stiger og danskerne må rykke sammen eller flygte.

Det er det med i DF ‘aldrig’ at tale om fakta, men i DF opfinder DF deres egne fakta.

Hele pointen ved DF, er tydeligvis intolerence, hvor de udsatte spilles ud mod de fattige til fremme for DF’s totalitære fantasier, helt uden eksperter naturligvis.

‘Kun DF’

Tak til Information det var meget oplysende.

Philip B. Johnsen

DF og deres alternative fakta, eller løgn om man vil!
Politikere slås om tal, men havvandet stiger dag for dag, det ved alle danskere efterhånden, af egen personlig erfaring.

Når store dele af Danmark står under vand, så er det muligvis lidt sent, at udvikle en medmenneskelighed, når denne medmenneskelighed forventes udvist af andre mennesker, for at give plads til vores egne medborger i Danmark eller muligvis i vores nabolande Sverige eller Norge, den dag, en ny dansker mere i en meget lang række af danskere i vores lavtliggende Danmark, må flytte fra det stigende hav.

Hvorfor er det så svært for vores folkevalgte politikere at tale om fremtiden?
Der er uanset de nyeste tal til rådighed fra klimaforskere, ingen der betvivler havet stiger og det bliver resultatet i den sidste ende.

Men det er muligvis fordi, at det er muligt, at fortie sandheden om Danmarks skæbne, med DF’s vælge sine egne fakta politik?
Det er tydeligvis ikke i DF’s interesse, at fortælle sandheden for vores egne børn?

Den livstil der leves samlet set i Danmark, stjæler vores børns fremtid!

Muligvis burde alle almindelige mennesker, der tror på den samlede globale bedste forhåndenværende videnskabelige evidens, sige det højt når man er alene, så det bliver muligvis lettere, at fortælle børnene sandheden efterfølgende?