Læsetid: 4 min.

Betaler hovedstaden for meget til jyderne?

3. februar 2018

De jyske kommuner får alt for mange penge af kommunerne i hovedstadsområdet via den såkaldte udligningsordning, skriver 34 borgmestre i en stor annonce fredag. Men anderledes ser man på det i Jylland.

To borgmestre fra henholdsvis Tønder og Herlev diskuterer spørgsmålet.

Henrik Frandsen (V), Tønder Kommune

Borgmesteren i Tønder Kommune Henrik Frandsen (V) er kontant, når han bliver spurgt til rimeligheden i udligningsordningen mellem landets kommuner.

»Jeg kan sagtens finde 34 jyske kommuner, som vil skrive under på, at udligningsordningen er urimelig. Udligningen er slet ikke kraftfuld nok. Vi burde have meget mere for at komme op på niveau med hovedstadsområdet,« siger han.

Tønder Kommune modtager »væsentligt« mere end gennemsnittet ifølge Danmarks Statistik og er altså en af de kommuner, der er afhængig af udligningsordningen for at holde et velfærdsniveau, der ligger på niveau med resten af Danmarks. I hvert fald hvis man spørger Henrik Frandsen (V).

– Der er 34 hovedstadsborgmestre, som mener, at de betaler for meget til blandt andet jeres kommune. Hvad tænker du om det?

»Det er jeg uenig i. Det er lige modsat. Vilkårene er væsentligt forskellige her sammenlignet med i hovedstadsområdet, som har mere vækst og udvikling. I Tønder har vi et større udgiftspres, blandt andet fordi vores befolkning er ældre og lavere uddannet. Lønningerne er lavere, og flere står uden for arbejdsmarkedet. Vores unge rejser til Købehavn, Odense og Aarhus og uddanner sig. Så bliver de gamle tilbage. Resultatet af det er, at vi har et væsentligt lavere indtægtsgrundlag. Det er det gab, som udligningsordningen udjævner,« siger han.

»Faktum er, at hvis man vil have et ens velfærdsniveau i Danmark, er man nødt til at lave udligning. Det her er med til at sikre, at serviceniveauet er ens,« siger han.

På årsbasis har en familie i Nordjylland 112.740 kr. mere i rådighedsbeløb end en familie i hovedstadsområdet, fremgår det af annoncen ’Stop pengestrømmen til Jylland’, som de 34 hovedstadskommuner er afsendere på. Men ifølge Henrik Frandsen kan rådighedsbeløbet ikke bruges til at sige noget om det offentlige serviceniveau.

»Det er jo ikke noget, man kan bruge til en plejehjemsplads. Problemet er jo, at der ikke er mange her, der har et højt indkomstgrundlag. Man blander to ting sammen, som ikke har noget med hinanden at gøre,« siger han.

Den kommunale udligningsordning

  • Landets 98 kommuner modtager knap 85 mia. kr. i tilskud og udligninger fra staten. Det svarer til 14.800 kr. pr. indbygger i gennemsnit.
  • De syv hovedstadskommuner Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Furesø, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Dragør var i 2016 nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, mens de 91 øvrige kommuner var nettomodtagere.
  • Tønder, Brøndby, Ishøj, Læsø, Samsø, Langeland, Bornholm, Albertslund og Ishøj kommuner modtager "væsentligt" mere end landsgennemsnittet.
  • Økonomi- og Indenrigsministeriet kommer snart med en revision af udligningsordningen

Kilde: Danmarks Statistik

 

Thomas Gyldal Petersen (S), Herlev Kommune

Thomas Gyldal Petersen (S) fra Herlev Kommune er en af 34 borgmestre, der er afsender på annoncen med overskriften »Stop pengestrømmen til Jylland«.

»Jylland har skabt et kampbillede af, at hovedstaden er en samling af velstillede kommuner, som skummer fløden. Det er jo ikke sandt,« siger han og påpeger, at syv af de ti mest socialt udsatte kommuner ligger i hovedstadsområdet.

– Hvad mener du, når du siger til Berlingske, at udligningsordningen »vrider Danmark skævt«?

»Når man i dag sammenholder udgiftsbehovet og serviceniveauet i de enkelte kommuner, så er det tydeligt, at der finder en overudligning sted. Der en skævhed i, at borgerne i hovedstadsområdet nu oplever, at de faktisk har et lavere serviceniveau end i resten af landet, samtidig med at de også har et lavere beløb til rådighed end i de øvrige dele af landet.«

Det faktum, at udligningsordningen er drejet til fordel for udkantskommunerne i de seneste år, kan ses som et politisk ønske om at tækkes vælgerne i udkantskommunerne, mener Thomas Gyldal Petersen.

»Der har været et ønske hos regeringen og DF om at tegne skæve billeder af hovedstaden frem mod næste valg. Jeg synes, man skulle stoppe den krig mod København og hovedstaden, der er med til at svække sammenhængskraften.«

– Men kaster I ikke selv benzin på bålet, når I indrykker sådan en annonce?

»Jo, men vi har nu oplevet i to år, at debatten er blevet domineret af en unuanceret idé om, at hovedstaden under ét er overprivilegeret og bør give noget mere. Sandheden er meget mere nuanceret. Man kan ikke slagte en fedekalv, der ikke findes.«

Foruden det nationale udligningssystem gør hovedstadsområdet brug af et internt udligningssystem, som flere udkantskommuner ønsker bliver en del af landsudligningen. Thomas Gyldal Petersen mener, at det ville gå hårdt ud over de økonomisk svageste kommuner i hovedstadsregionen.

»Mange af de borgere, der bor i Nordsjælland, tager til virksomheder i Herlev, Albertslund og Brøndby og tjener deres penge, men tager hjem og betaler deres skat i Gentofte, Hørsholm. Det er derfor, vi har et internt udligningssystem i hovedstadsområdet, der sikrer et trygt og socialt sammensat hovedstadsområde,« siger han og peger på, at Herlev Kommune vil få svært ved at løfte tunge sociale opgaver, som de i dag varetager, hvis Jylland fortsat tilføres flere penge fra hovedstadskommunerne.

»Vi vil opleve tilstande, som vi kender fra forstæderne i Paris og andre stedet i Europa, hvor ingen mennesker kan færdes sikkert. Er det sådan en hovedstad, vi vil have,« spørger Thomas Gyldal Petersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Udligningsordningen fungerer ad H til, og den ser bort fra, at vi, der bor i hovedstadsområdet har en lang række fordele, faciliteter mv. som de jyske og lollandske kommuner ikke har, bl.a. i kraft af befolkningstætheden..
en måde at rette op på skævhederne kunne fx være, ved at etablere lige så hurtige bredbåndsforbindelser i provinsen, at ændre på pengeinstitutternes udlånspolitik - der i dag udelukker visse postnumre - at etablere erhvervsuddannelser, hvor behovet er, at sørge for en ordentlig, præcis og billig kollektive trafik, at udbygge kulturtilbud, re-etablere meget af det, der forsvandt med Løkkes kommunaldeform: ikke alt kan klares med sende penge rundt mellem kommunerne, men det er jo typisk for de politikere i har valgt, at der tror det er sådan det skal gøres.

Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Flemming Berger og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Kunne man foreslå noget så simpelt som stop for videreudvikling af byerne ?
Altså...ikke flere butikker, ikke større butikker, ikke flere arbejdspladser, ikke flere "byudviklingsprojekter" med dyre lejligheder, ikke mere vanrøgt af havneområderne til beboelse for de rige ?
Og så få lagt nye arbejdspladser og butikker hvor de savnes og hvor deres fravær har medført nedgang og affolkning ?
Og ikke mere udbygning af tele/internetinfrastrukturen i storbyerne før landområderne har gigabit internet og mobildækning ? Fx. ved a kræve at gode koncessioner i attraktive byer kun kan opnåes hvis man samtidig dækker et tilsvarende befolkningsmæssigt landområde ?
Ja, det jeg efterspørger er lidt samfundsplanlægning i stedet for "det vilde vest" i form af bykonger og byer der kæmper mod alle andre ?

Arne Lund, Per Torbensen, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen og Povl Jensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Torben Skov.
Hvad er rigmandsghettoerne?
Udfra min erfaring er vi nogle få i lejelejligheder og med få moneter, som stadig bor i f.eks. København K.
Her hersker folk og turister med dyre biler og deltagelse ved events hver eneste weekend sommeren over.
Os gamle indfødte kan ikke finde busstoppesteder,når der skal være rulleskøjteløb, larmende musik og mænd i kvindeskørter, og vi bliver kvalt i larm og os. Og gudhjælpemig om politiet ikke er sat til, at forhindre os i at komme over gaden.
Velhaverboliger ved vandkanten, hvor man skal lede længe en, hr og fru Jensen.
Men ,men det giver jo alt sammen stemmer, når djævleøen skal ned med nakken. Huse og lejligheder er kun for de rige og ofte er de barnefødt i provinsen.
Så til jer , der vil have os almindelige dødelige fra storbyen ned med nakken, kan jeg kun sige: I skaber det selv.
Det kan godt være, at Herlevs borgmester blander æbler og pærer, når han medregner rådighedsbeløb, men det er jo kun fordi man har kreeret et så håbløst ulige system.
På nogle områder koster alt det samme uanset bopæl, men det gør det ikke i virkelighedens verden.
Når man i Tønder har langt flere gamle, så bør man jo udligne i forhold til både det og rådighedsbeløb og ikke, som nu hvor pengene hentes fra indkomst.
Døve og blindeinstituttet er manipulerende, og demokrati er hvem, der kan manipulere det såkaldte folk mest.
Vi er på totalt slingrekurs, og jeg frygter for børn og børnebørn og håber på et oprør der kan føles.

Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det er i sig selv tåbeligt af en flok borgmestre, at ville manipulere gennem annoncer. Brug dog argumenter via de politiske kanaler, hvis I har en sag med kød på, og brug så skatteborgernes penge på kommunale ydelser.

Det er naturligvist naivt at tro, at man kan lave en retfærdig økonomisk fordeling mellem kommuner, der i sagens natur er så vidt forskellige skruet sammen. Det skal dog ikke få os til at tænke, at det ikke kunne gøres anerledes, og måske tilmed bedre - hvem ved?

I sidste ende, tror jeg bare man skal se på virkeligheden, som den udspiller sig: Folk vandre i stor stil mod hovedstadsområdet, og det er især unge og ressourcestærke der går den vej. Landkommunerne forfalder langsom men sikkert, i takt med denne udvandring. Ingen synes åbenbart det er attraktivt at bo der!

Hvis vi holder os til dette faktum, er det svært at tage borgmestrene fra hovedstadsområdet alvorligt. Hvis landkommunerne var så forgyldte, ville de nok sprudle af liv og udvikling, frem for afvikling. Mon ikke denne simple betragtning, er til at forstå også hos de velnærede smålige borgmestre.

Igen, igen, jeg holder på vi er forbundne og at vi alle på kloden egentlig er mere eller mindre ansvarlige for næsten. Det virker selvfølgelig uoverskueligt da alle ikke har de samme betingelser uanset de inderst inde ønsker det samme af livet. Nu kan vi så nøjes med at skændes om vore egene betingelser og en af problematikkerne er den ide at så mage som muligt skal bo i eget hus og da det gælder udbud og efterspørgsel er priserne nogen steder løbet løbsk Der er nok ikke nogen fuldstændigt retfærdige løsninger og der f går nemt bureaukrati og spekulation i det, Men holdningen hos en del der udtaler de ikke vil betale for andre er i sig selv forfærdelig set med mine øjne.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Nette Skov anbefalede denne kommentar

Man kan jo også overveje hvad man synes bedst om:
At afbetale en villa i Tønder - sælge den og bruge pengene til sit otium eller om man ville foretrække at gøre det samme med en villa i Kgs Lyngby !!

Rasmus Petersen

Problemet som jeg ser det er at den politiske ledelse er gået i stå uanset om de kommer fra øst eller vest, by eller land, kommune, region eller folketing.

Hvor helvede er visionerne for en udvikling af vores samfund?

Ja, visioner koster klejner og mange af disse, men det er en investering i vores fælles fremtid.

En simpel vision, byg en MagLev togbane fra København til Aarhus over Roskilde, Holbæk og Kalundborg. Jeps, dette inkluderer en bro/tunnel fra Kalundborg til Aarhus. Kina har allerede en sådan togbane kørende, så træk på deres erfaringer. Gennemsnitsfart på et sådan tog er 400 km/t... Forestil jer at komme fra Aarhus til København på 30 minutter, op i måsen med timeplanen, vi kan gøre det laaangt bedre. Og mon ikke Kalundborg, ville få et boost af den anden verden med 15 minutter til både København og Aarhus. Ligeledes vil Roskilde og Holbæk vokse og de små byer omkring vil igen få masser af liv.

Og spørg du/i hvad det skal koste at køre med dette tog? Så er mit svar, det skal være billigt og tilbage betalingsmetoder lang. Der er ingen grund til at have høje priser og begrænset brug og så alligevel få betalt det hele før tid (Storebæltsbroen).

Næst projekt/vision kunne så være en tilsvarende bane fra Skagen til Tønder. Således at vi fysisk kan forbinde vores byer og borgere. Altså kan du komme fra Holstebro til København på 45 minutter før det så noget om udstillingen er i Hovedstaden eller den anden vej rundt. Men før det bliver ligegyldigt, hvor udstillinger, forestillinger mv. er placeret, skal vores byer være ordentligt forbundet. Min vision opfylder kravene til at forbinde vores byer.

Og uanset pris, så har vi råd til denne investering, og beløbet synes stort når det bliver sagt eller skrevet, men gevinsten er gigantisk.

Er du politiker? Hvor er din vision? Den hvor du bare give los og skaber et bedre samfund?

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Torben Skov - Du synes at lide af en udbredte fordom, at alt i hovedstadsområdet er rigmandsghettoer. Det er Anne Mette Jørgensens indlæg, absolut ikke. Prøv du og kom en tur til bye som Fr.værk, Fr.sund, dele af Helsingør og Hillerød, så finder du helt alm. boligområder, som de kendes flest. Og den Øresundkommune jeg bor i - her er der både meget høj, og helt alm. gennemsnit, så vi er godt blandet her oppe i ghettoen. Men du har ret i, at der en del, der er rigtig godt ved muffen.

Niels Astrup - Det vidste jeg godt, men fint du peger på hvor elendig og vilkårligt puljeordningerne fungerer. (Det gør puljer generelt). For midlerne derfra tildeles ud fra hvem der er gode til at skrive ansøgninger og ikke ud fra et rimeligheds princip.
Et andet problem er, at teleselskaberne selv afgør hvor de vil etablere strukturen, og her går de efter det sikre, dvs. der hvor der mange mennesker/kunder.
Selv i det relativt tætte Nordsjælland, er der mange hvide pletter, der ikke er dækket. Jeg har en bekendt, der har et mindre firma uden for Slangerup. Han fortæller, at de stadig er afhængig af et telefonmodem, og når de skal downloade arbejdstegninger, kan det godt gå op til en halv times tid.
Etablering af bredbånd er en del af infrastrukturen på linie med el, tele, kloakering og lign. og kan ikke overlades til markedwskræfterne. Her skal staten gribe ind og kræve at selskaberne skaber ensartede forhold overalt i landet.
Men sligt er jo imod den neoliberale ideologi om at markedet ved bedst. En idelogi som sosserne også abonnerer på.