I et tv-program i 2011 inviterede SF’s daværende socialordfører, Özlem Cekic, sin kollega fra Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, med hjem til kontanthjælpsmodtageren Carina. Hun ville modbevise Joachim B. Olsens påstand om, at der ikke fandtes fattige mennesker i Danmark.
Præmissen for programmet var og er typisk for den offentlige debat om politik og økonomi i Danmark, mener Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Man peger på en, det er synd for, og diskuterer så, hvordan staten burde have taget sig bedre af vedkommende.
»Der er nogle utroligt venstreorienterede rammer for diskussionen om politisk-økonomiske spørgsmål i det her land,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille, da Information er på besøg i økonomi- og indenrigsministerens kontor til en snak om borgerlighed.
I tv-programmet med Özlem Cekic lykkedes det Joachim B. Olsen at skrive drejebogen om. Det viste sig nemlig, at Carina modtog offentlige ydelser for næsten 16.000 kroner om måneder. Joachim B. Olsen nægtede at betragte hende som et offer.
»Du har råd til et anstændigt liv, og jeg mener, du bor flot her,« sagde han konfrontatorisk.
Resten er velfærdsstatshistorie. Carina blev til Fattig-Carina, og centrum-venstre-regeringen skar i kontanthjælpen.
Men det var en enkelt, opsigtsvækkende undtagelse, påpeger Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der betragter sit parti som »en lille frihedsbevægelse i en stor, venstreorienteret, socialdemokratisk debat«.
»I internationalt perspektiv er Danmark et enormt venstreorienteret land, som så løbende bliver korrigeret en smule af borgerlige, der sørger for, at det ikke går helt galt,« siger ministeren.
»Altså når jeg fortæller en udenlandsk socialdemokrat, at en af mit meget liberale partis væsentligste bedrifter er at sænke afgiften på biler en smule fra 180 procent, så tror de ikke jeg kender ordet for ’bil’«.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille er først liberal, dernæst borgerlig, forklarer han. Men de to positioner deler det helt grundlæggende træk, at det handler om at placere det enkelte menneske i centrum. At tro på mennesket, ikke på staten, systemet eller »masserne«.
»At være borgerlig er at forsvare de principper, som den vestlige verden er bygget på: demokrati, individets rettigheder, retsstaten og kapitalisme,« siger han.
Og det er, »trods alt«, en fællesnævner i blå blok, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Mennesker eller masser
– Hvad mener du med, at præmisserne for den offentlige debat er venstreorienterede?
»For eksempel er det umuligt at diskutere økonomiske reformer, uden at det straks bliver en diskussion om, hvilken effekt det har på den gamle fascist Ginis skala (GINI-koefficienten, der måler ulighed, opkaldt efter den fascistiske sociolog og eugeniker, Corrado Gini, red.). Man får det indtryk, at det i sig selv er en katastrofe, hvis uligheden stiger. Og det er løgn. Det er et ligegyldigt perspektiv. Tværtimod stiger uligheden generelt, når der er højkonjunktur og falder under en lavkonjunktur. Hvad er bedst for de lavtlønnede?«
– Er tidsånden borgerlig? Udviklingen har siden 1980’erne bevæget sig mod et mere borgerligt samfund?
»I så fald går det så langsomt i vores retning, at ikke engang mine børnebørns børn vil kunne mærke skattelettelserne.«
– Men der har været en række reformer, der har sænket skatten og øget uligheden?
»Indkomstskatten er faldet. Det er godt, ligesom jeg er glad for, at dagpengeperioden er sat ned, og andre reformer. Men den offentlige sektors størrelse og det samlede skattetryk er desværre nogenlunde konstant. Man rykker bare rundt på indtægter og udgifter inden for den samme overordnede ramme,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
»Inden jul forhandlede vi om historiske skattelettelser,« han griner og lægger tykt tryk på ’historiske’. »Men de var kun historiske, fordi der aldrig er givet nævneværdige skattelettelser i Danmark. Egentlig var de jo ikke store.«
– Hvad er forklaringen på, at Danmark er så venstreorienteret?
»Der må vi borgerlige være selvkritiske. Du har nok ret i, at det gik den rigtige vej i 80’erne og 90’erne. Samfundet blev mere liberalt. Vi begyndte at tale om stat og frihed på en anden måde. Men den gode udvikling blev formøblet i 00’erne under Anders Fogh Rasmussen. På det afgørende borgerlige spørgsmål om balancen mellem det enkelte menneske og staten blev udviklingen sat i stå. Og det er baggrunden for, at Liberal Alliance eksisterer i dag.«
Burkaforbud ikke borgerligt
Simon Emil Ammitzbøll-Bille erkender gerne, at »dele af det borgerlige Danmark« er meget optaget af spørgsmål om »Gud, konge og fædreland«. Han opfatter det imidlertid ikke som en væsentlig fællesnævner for det politiske samarbejde i blå blok.
»Det er klassisk konservatisme. Selvfølgelig har vi et ansvar for nationalstaten Danmark. Men i spørgsmål om kongehuset og religion står Liberal Alliances medlemmer frit. Det er i mine øjne ikke de spørgsmål, der adskiller borgerlige fra ikkeborgerlige – højrefløjen fra venstrefløjen – i Danmark. Det er og bliver spørgsmålet om, hvorvidt det er individet og friheden, der skal være i centrum, eller staten og masserne. Det er den afgørende skillelinje,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Et halvt år inden Simon Emil Ammitzbøll-Bille meldte sig ind i Liberal Alliance, forlod han Radikale for at stifte partiet Borgerligt Centrum. Partiets mærkesag var et opgør med det, partiet betragtede som en formynderisk big mother-stats urimelige indblanding i borgernes hverdag. Fra rygelovgivning og fedtafgift til kønskvoter og 24-årsregel.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille bryder sig ikke om at tale om utopier. Men i et mere ideelt samfund, ville der være langt færre regler. Også når det gælder narkotika.
»Det er moralsk forkert at straffe mennesker for forbrydelser, der kun skader dem selv. Statens opgave er ikke at fælde moralske domme over rigtig og forkert eller være sundhedshysteriske på borgernes vegne. Intet er mere skræmmende end politikere, der hævder at øge din lykke ved at begrænse din frihed,« siger han. »Igen, borgerlighed handler om at sikre det enkelte menneskes frihed.«
– Netop i dag diskuterer man det burka- eller maskeringsforbud, regeringen angiveligt vil indføre. Er det et godt projekt for det borgerlige Danmark?
»I mit parti mener vi, at et burkaforbud er en utrolig dårlig ide. Det er overregulering. Men hvis det praktisk kan lade sig gøre, vil vi ikke afvise det. Sådan er politik nogle gange. Men det ville kræve nogle akrobatiske øvelser i mine taleorganer at sige noget pænt om ideen generelt.«
– Det er vel et godt eksempel på forskellen på Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Hvad har I til fælles?
»Mange ting. Ønsket om en stram udlændingepolitik og en konsekvent retspolitik. Vi er også enige om, at man bør føre en ansvarlig økonomisk politik. Og forhåbentlig kan vi også blive enige om at sænke skatten for de lavest lønnede.«
Simon Emil Ammitzbøll-Bille holder en talepause.
»Vi har fået meget godt, eller vi har i hvert fald fået noget godt igennem i denne regeringsperiode. Lavere registreringsafgift, lavere takster over Storebælt, lavere erhvervsbeskatning, afskaffelse af blasfemiparagraffen, afskaffelse af skat på arbejdstelefoner.«
Ministeren banker i bordet i takt med, at han remser de liberale resultater op.
»Der er i hvert fald mere, der binder de blå partier sammen end … der binder andre partier i Folketinget sammen for nærværende,« siger han.
Kulturkamp
I årets første uge, da forhandlingerne om de ’historiske’ skattelettelser endegyldigt var brudt sammen, opfordrede formanden for Liberal Alliances Ungdom, Søren Nielsen, moderpartiet til at trække sig fra regeringen. Den sande liberale kamp lå i at føre »værdikamp, hvor man overbeviser danskerne om, at skattesystemet er uretfærdigt indrettet, og om, at velfærdsstaten ikke hjælper de mest udsatte, men kun middelklassen«, sagde ungdomsformanden til Information.
Den største sejr i partiets historie har ikke været skattefri firmatelefoner, afvikling af blasfemiparagraffen eller erhvervspakkens skattelettelser.
Det var Joachim B. Olsen opgør med Fattig-Carina, hævdede Søren Larsen. Sagen rykkede præmisserne for debatten om statens størrelse og det personlige ansvar, og alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten stemte efterfølgende for forringelser af kontanthjælpen.
»Det sidste er jeg tilbøjelig til at give Søren ret i. Liberal Alliance har to ben. Det ene er at ændre konkret lovgivning, sådan som vi forsøger at gøre i regeringen. Det andet er at være offensive og flytte den offentlige debat i Danmark. Uden LA havde det ikke i samme udstrækning været legitimt at tale om lavere skat, at tale om, at det skal kunne betale sig at arbejde, eller være imod sundhedshysteriske afgifter. Det er tre områder, hvor vi med offensive argumenter har haft held til at flytte debatten. Det er borgerlige døre, som Liberal Alliance har sparket ind,« siger ministeren.
Falsk bevidsthed
– Nogle vil hævde, at frihed ikke bare er frihed fra staten. Mennesker er først frie, hvis de praktisk har mulighed for at realisere sig selv. I det perspektiv er for eksempel et stærkt statsligt uddannelsessystem en forudsætning for frihed?
»Jeg vil ikke blande mig i detaljerne i socialismedebatten,« griner ministeren. »Skattelettelser giver også praktisk frihed. Når man taler om at indføre ekstra afgifter på flyrejser eller lave andre nye skatter, kan vi to – en minister og en journalist – sagtens sidde og sige: ’Nå ja, én ferie fra eller til.’ Men hvad hvis man aldrig kommer på sommerferie? Hvad hvis man aldrig har råd til at købe takeaway-mad eller det legetøj, ens børn ønsker sig? Hvis man har mulighederne er det nemt at mene, at økonomisk frihed bare er et teoretisk begreb. Men har man begrænsede forbrugsmuligheder, er ekstra skattebetaling ikke bare en teoretisk abstraktion,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
»I dag er det jo mig, der kæmper for, at almindelige mennesker kan få en større bil eller en ekstra ferie. Men går man langt nok tilbage, er det vel også et venstrefløjsprojekt, at almindelige mennesker skal have nogle af de samme muligheder som de bedre stillede samfundsgrupper.«
– De mener måske ikke, de får bedre muligheder af, at staten bliver mindre. Meningsmålinger viser, at befolkningen ikke er interesseret i skattelettelser?
»Det har igen noget at gøre med, at den dominerende retorik i Danmark er så venstreorienteret. Sandheden er jo, at så snart folk skal ’stemme med pengepungen’, vil de gerne have skattelettelser. Letter vi afgiften på biler, køber folk flere og bedre biler. De arbejder også mere, når vi sætter skatten ned. Sådan havde det ikke været, hvis folk tænke på alt muligt andet end egne forbrugsmuligheder.«
– Så i virkeligheden – inderst inde – vil folk gerne have skattelettelser, men føler sig alligevel kaldet til at udtrykke støtte til en stor offentlig sektor?
»Noget af det kedelige ved den danske folkesjæl er janteloven. Man må søreme ikke stikke for meget ud, og det må ikke gå for godt. Faktum er, at hver gang vi sætter en skat ned, er der sgu ikke særlig mange, der foreslår at sætte den op igen. Så forsvarer folk den skattelettelse.«
– Hvorfor siger folk så, at de ikke vil have skattelettelser?
»Fordi Liberal Alliance ikke har gjort det godt nok. Havde vi det, var der selvfølgelig et flertal i befolkningen for at gøre den offentlige sektor mindre og sænke skatten.«
– Det lyder næsten som noget, dogmatiske marxister kunne have sagt om falsk bevidsthed og folkets sande interesser i 1970’erne?
»Haha. Jeg forstår godt, hvor du vil hen. Men forskellen er, at hver gang vi gennemfører en skattelettelse, vil folk gerne beholde den. Hver gang nogen indfører kommunisme, så vil folk gerne af med det igen. Og så skal man huske, at de der målinger præsenterer folk for spørgsmålet, om de vil have skattelettelser eller velfærd. Det er det dummeste spørgsmål, man kan stille voksne mennesker. Det er en falsk modsætning og endnu et godt eksempel på, at vi diskuterer politik og økonomi på stærkt venstreorienterede præmisser.«
Det borgerlige projekt
Det borgerlige Danmark har det svært. Nok har Lars Løkke Rasmussen regeringsmagten, men det ser stadig mere vanskeligt ud at bygge bro mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Den storstilede skattereform måtte efter måneders slid og slæb lægges i graven, og det kan være svært at få øje på, hvad de nationalt orienterede DF’ere kan blive enige med liberalisterne i LA om.
Men hvad er så vejen frem for det borgerlige Danmark? Hvad er visionerne, og hvad bør være det store borgerlige projekt i dansk politik anno 2018?
Seneste artikler
De borgerlige har overtaget venstrefløjens dæmon og Socialdemokratiets spøgelse
26. februar 2018Vi har spurgt det borgerlige Danmark, hvad det vil sige at være borgerlig i dag. Og vi kan konstatere, at de hver især mener, at det borgerlige er det, de selv står for»Vi må finde vores borgerligt-liberale kompas frem igen«
16. februar 2018Økonomi og jagten på at begrænse nytilkomnes rettigheder har fået lov at fylde for meget, mens diskussionen af borgerligt-liberale værdier som frihed og frisind er blevet forsømt. Det mener tidligere Venstre-minister Eva Kjer HansenI kan ikke kræve det samme af velfærdsstaten som nede i Elgiganten
10. februar 2018En borgerlig regering skal give den enkelte borger flere muligheder i livet, mener finansminister Kristian Jensen. Og muligheder får man, når man får flere penge. Han vil udstikke en kurs for fremtiden, hvor den offentlige sektor fylder lidt mindre, og hvor vi danskere har knap så høje forventninger til staten
Emil er en vennekåbe....en total ointresseant person.
Portræt af en ægte borgerlig politiker med rod i det radikale venstre
"Jeg er en simpel kurveblomst, o pige på din vej,
af dem man går og tæller på, når man forelsker sig.
Man plukker blomsten blad for blad, og alt beror på tallet:
Skal - skal ikke - skal - skal ikke - skal - skal ikke
- skaldet!"
(Piet Hein)
"Et abstrakt forsvar for den personlige frihed risikerer nemt at blive et forsvar for de privilegeredes rettigheder i samfundet ved at sidestille den højtuddannede tandlæge med den dårligt uddannede bistandsklient. De har forskellige behov, og hvad der kan være personlig frihed for den ene, kan være vejen til sygdom og tidlig død for den anden." skriver Lars Iversen i sin bog Kampen for liv. Desværre vil der nok altid være perspektivsvage politikere, som denne, der i ideologisk ensporethed får malet et perspektivløst billede af et skævvredet samfund, som befordrer et nyt forsøg med klassedeling.
Når politikere partihopper så meget som Simon Emil Ammitsbøl-Bille, Nasar Khader, Anders Samuelsen fx, er det svært at stole på de store visioner for danskernes vedkommende.
Når ovenstående politikere også har nydt støtte til uddannelse og andre fordelagtige subsidier, uden overhovedet nogensinde at have befundet sig på det højt besungne arbejdsmarked, og forøger deres egne støtteordninger ved eftervederlag, tidligere pension end resten af arbejdsmarkedet, skattefri vederlag til udgifter, immunitet ved 'sager' der berører deres forvaltning, etc.
Så virker ministerbilen altid som en god alliance.
Jeg møder jævnligt mennesker, fx de fleste af mine naboer, som nok skal stemples som borgerlige.
Det vigtigste for mig er, at de er ordentlige mennesker, og de deler absolut ikke LAs ideer. Så havde vi nemlig haft en LA regering.
Vores samfund har et velstandsniveau, hvor det ikke giver mening at øge uligheden endnu mere til fordel for de allerbedst aflagte - tværtimod er det for demokratiets skyld af yderste vigtighed at tage fra de rige og bruge det på fællesskabet og trygheden.
Uden materiel lighed ingen frihed. Frihed til forbrug er ikke frihed, det er afhængighed. Handlefrihed i kraft af tryghed er frihed.
Helle Christiansen,
jamen er det ikke lige akkurat "en LA-regering" vi har haft, siden statsminister Lars Løkke Rasmussen i november 2016 inviterede Samuelsen og Ammitzbøll ind i 'maskinrummet' for at begrænse risikoen for, at socialdemokraternes Mette Frederiksen 'støttepartiets formand' Kristian Thulesen Dahl blev enige om at slå pjalterne sammen og 'vælte' hans mindretalsregering i utide 'på finansloven'.
Meget kan man sige om Lars Løkke Rasmussen. Men er han ikke den store strateg, må man medgive, at han er en blændende taktiker, når plankerne begynder at skælve under det lille hus på dækket, hvor han selv sidder bag den lukkede dør og lodder stemningen i vælgerhavet udenfor i sine ledige stunder.
Vi skal bekæmpe overklassens begærlighed efter de værdier, helt almindelige mennesker skaber og give folk en større andel af det, de skaber.
Det gøres bedst ved en omlægning af skatten, så kun forbrug og profit beskattes - vi stryger indkomstskatten, som jo alligevel bare er en smart måde at hive penge ud af det uvillige erhvervsliv, der kan finde ud af at betale formuer for konsulenter med nedbrydende ledelsesparadigmer, men ikke vil betale til den stat, som er hele grundlaget for virksomhedens eksistens og levedygtighed.
Det er lidt ærgerligt, at journalisten lader S-E A-B slippe afsted med at bruge 'fattig-carina' som eksempel. Hun var jo netop individet, som kunne klare sig og sagen som eksempel er blevet skamredet som bevis på at ALLE kontanthjælpsmodtagere havde fine forhold.
Men var det ikke netop den enkelte borger, som S-E A-B ønsker sat i centrum... hvordan i hulan kan han så bruge een enkelt kontanthjælpsmodtager som standard for alle kontanthjælpsmodtagere??
Beklager, men jeg har så inderligt svært ved at komme i tanke om bare een LA'er, som er sympatisk i sine holdninger. Det er jo bare små børn som råber MIG MIG MIG.
Grete Preisler
Skal en dansk statsminister være defineret af om han er god til at opretholde en eller anden slags "panik-rum"?
Snarere sagt, det vi bevidner, er totalt imod velfærdssamfundet i politiske hensyn.
Eva Schwanenflügel,
Det må du afgøre med din egen samvittighed, næste gang du står i stemmeboksen med en tømrerblyant i hånden og vakler mellem hvilke af de stadigt flere (parti)bogstaver på stemmesedlen, du skal sætte dit kryds ved.
I mellemtiden må du prøve at følge med i, hvad de allerede folkevalgte foretager sig, så godt det lader sig gøre uden at blive rundtosset og få kuk i kysen over mulighedernes mængde af 'viden og information' om de kendte og kongeliges gøren og laden i de trykte og æterbårne massemedier, af hvilke der også er blevet flere og flere i Lilleputlandet Danmark. Og eventuelt genopfriske din skolelærdom med fornyet læsning af Marx og Engels 'Det kommunistiske partis manifest'' og andre antikke perler som f.eks. Voltaires 'Candide' og Jonathan Swifts 'Beskedent forslag til undgåelse af, at fattigfolks børn bliver en byrde for deres forældre og land'.
Således rustet kan det ikke gå dig værre end galt.
.
Liberalisme efter LA model, synes for mig at være, Grådighed, selvet i centrum på andres bekostning, nedbrydelse af alm, anerkendte, ønskede og for en dels vedkommen, nødvendige velfungerende borgerservices via kommune, region og stat.
Med andre ord, fælleskabet og den fællessolidaritet, hjælp osv. der er i mellem mennesker, skal laves om til alles kamp mod alle, og dem der har mest fortjener mere, ikke fordi de har været heldige eller det der er værre, men fordi de per definition har fortjent det når de allerede er rige i forvejen.
For mig en noget ussel borgerlighed!
De borgerlige værdier er individets rettigheder.
De borgerlige værdier er den fælleds kultur og uddannelse.
Halvdelen af alt du får lært har du lært inden at du fylder seks.
Hvis du mener at du støtter de borgerlige værdier, hvor ønsker du at der skal sættes ind, for at styrke dine værdier?
@ Grethe Preisler
Jeg har engang været såkaldt priviligeret.
Men det var ikke noget der varede ved.
Min mor blev syg, og jeg måtte tage vare på hende.
LA har åbenbart stor spalteplads, når det kommer til definitionen af det at være borgerlig. Hvorfor? Ekstrem neoliberalisme med finanskapital fra skattely er ikke lig med borgerlighed.
Såkaldte privilegier er åbenbart også noget de slås med i USA.
Hvis de smider alle tjenestenefolkene ud, hvem skal så rense deres pools, passe børn, passe græsplæner.
LA frihed består i at arbejdsgivere får frihed til at sænke lønnen for deres medarbejdere, dermed får lønmodtagerende frihed til at vælge mad eller bolig og de arbejdsløse syge og handikappede frihed til at vælge hvilken bænk de vil sove på.
Vi tager lige Simon Emils CV....:
Uddannelse og erhverv
Bachelor i socialvidenskab, Roskilde Universitetscenter, fra 2000 til 2003.
Højskoleophold, Krogerup Højskole, 1999.
Student, Marie Kruses Skole, fra 1993 til 1996.
Grundskole, Marie Kruses Skole, fra 1983 til 1993.
Redaktør af »Radikal Politik«, fra 2004 til 2005.
Simon Emil du skriver meget om frihed, hvordan hænger det sammen med, at i er med i en regering der er igang med et af de største angreb på vores frihed, masse overvågning af befolkningen, som er langt værre end det gamle DDR, hvor staten høster vores private data, som de må dele eller sælge uden borgernes viden eller samtykke.
Bjørn Andersen,
Præcis.
National Genom Center (NGC)
LAs politiske vision synes at være, at det danske samfund skal forvandles til noget, der minder om USA. Og det er stærkt betryggende, for dermed har de isoleret sig selv fra væsentlig politisk indflydelse i dette land.
Måske skulle Inf. have spurgt LA's undervisningsminister om at stole på folk, dette i relation til at hun mener gymnasieunge snyder ved prøverne, og derfor ikke skal have lov ti at gå på nettet. Her er der sq ikke meget med at stole på folk (og på de eksamensvagter, der holder øje med, at det går rigtigt til).
Det er lidt underligt, at det får lov at stå uimodsagt, at velfærdssamfundet også tager udgangspunkt i individet. Det er jo sådan set derfor, vi har brug for differentieret velfærd. LA's individualisme er ude af balance - den handler kun om retten til at berige sig, hvis man kan.
Leo, spar mig for Ayn Rand partiets retorik :-(
Nej, Ayn Rand mente at 'sociale nassere' skulle udryddes - ligesom i koncentrationslejrene.
Indtil hun selv blev gammel og venneløs, og måtte ty til 'social security'.
Hvis jeg må mene noget i dette forum, mener jeg, at her er fokus stort set udelukkende på LA-tåber. Jeg er nødt til at sige, at store dele af det LA får skyld for at mene er overført direkte fra V. LA tramper rundt i liberalistiske ideologier, holdninger til samfundsforhold nu og især samfundsforholdene i 1800 tallet som en elefanten i en glasbutik. LA's tankegods ligger tæt op ad Venstres... den store forskel på LA og V er, at V er bedre til at skjule deres elefanter....
Hvis jeg må mene noget i dette forum, mener jeg, at her er fokus stort set udelukkende på LA-tåber. Jeg er nødt til at sige, at store dele af det LA får skyld for at mene er overført direkte fra V. LA tramper rundt i liberalistiske ideologier, holdninger til samfundsforhold nu og især samfundsforholdene i 1800 tallet som en elefanten i en glasbutik. LA's tankegods ligger tæt op ad Venstres... den store forskel på LA og V er, at V er bedre til at skjule deres elefanter....
Ayn Rand var en form for anarko-liberalist. Hun slog til lyd for den absolutte minimalstat - ideelt ingen stat overhovedet. Filosofien er indvidets frie og fuldstændig utæmmede udfoldelse - en form for junglelov, hvor de svage nødvendigvis må gå til grunde. Fordi de er svage.
Fakta er vel, at hvis man er fattig, så er ens frihed meget begrænset! Frihed af en vis grad kræver et økonomisk fundament, og det uanset hvor det fundament stammer fra, fra det offentlige eller fra det private.
Herefter kan man så diskutere hvad der er bedst for individet hvis man f.eks. har været så uheldig at blive arbejdsløs med mere. Delvis at fjerne det fundament eller helt at fjerne det, og dermed i væsentlig grad begrænse det enkelte menneskes frihed. Eller man kan også vælger et lødigt mindstemål af en standard for frihed, hvilket så også givet, skulle udgøre et etisk og moralsk rimeligt økonomisk fundament, som forudsætning.
Vi lever i en moderne tid og ikke længere middelalder, så tvang og pisk burde ikke høre til dagsordenen, men gulerod, frivillighed og positiv motivation.
De fleste vil hjertens gerne bidrage, men de vil ikke tvinges på andres præmisser, de vil bevare deres egen frihed og deres egne frie valg til, at vælge deres vej, uden middelalderlige tankegang om straffe og tvang.
Saxo Lars, altså Simon Emils chef, har for egen regning genoptrykt og rundsendt 33.000 eksemplarer af Rands udgydelser i bogform, til politikere og andre meningsdannere i dk.....bare til orientering..
@ Morten Rosendahl Larsen,
Ja, konen er LA's svar på katolikkernes Madonna ;-)
Det er nødvendigt at skære ind til benet af, hvad samfundsforvaltning handler om og således opnå en sproglig og retlig formulering af grundlaget for forvaltning af fællesejet, som ingen retfærdigvis vil kunne undslå sig.
Den privatkapitalistiske ideologi hylder konkurrencesamfundet, hvor den stærkestes ret på de til enhver tid givne og i sagens natur utilstrækkelige præmisser gælder. Det er, som man ved selvsyn kan konstatere, en grim historie.
Socialisme bør i min ydmyge version betyde, at det fællesskab, som man jo ikke kan melde sig ud af, forpligter sig og sine ledere til at drage omsorg for helheden. Det gøres ikke ved at tilskynde til privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet udfra en formodning om, at de dynamiske effekter vil betyde, at alle med en personlig indsats vil kunne erhverve deres retmæssige andel af fællesejet.
Derfor er det nødvendigt at forstå og at indrette sig med en miljø-og socioøkonomi, som respekterer planetens cirkulære økonomi. Konkurrencesamfundet er det modsatte, i og med det overlader til sær-og egeninteresser at forvalte fælles værdier og overlevelsesressourcer. Det er en katastrofe for alle også for de, som nu mener at drage fordel af systemet. Se blot på den seneste skandaløse forvaltning af nordsøolien, en ren foræring til franske privatkapitalister - som sikkert ikke engang betaler skat.
Vi er nødt til at anskue planeten udfra en helhedsbetragtning om hvorledes, vi forvalter overlevelsesressourcerne retfærdigt og hensigtsmæssigt ifht alles overlevelse. Og det nytter ikke blot at følge i rovdyrskapitalisternes fodspor. Selvom vi er et lille land, kan vi godt vise vejen ad hvilken. Ja, det er vores pligt at insistere på, at nuværende ødelæggende forvaltning omstilles fra indbyrdes konkurrence til indbyrdes samarbejde om overlevelsesressourcerne.
Og la's ønske om skattelettelser i bunden, kan vi da ikke have noget imod?
Jamen hurra for det, Leo Nygaard
Der er som bekendt større glæde i himlen over én omvendt synder end over hundrede retfærdige, som ikke har omvendelse behov.
Så kan vi vel snart forvente, at finansgeniet og skatteflygtningen 'Saxo Lars' brænder restoplaget af sin gratis udgave af Ayn Rands filosofiske mesterværk "Og verden skælvede" og bekoster et oplag af Henry George's "Progress and Poverty" fra 1879 til gratis uddeling blandt Borgerbevægelsen BIEN og partiet Retsforbundets målgruppe mellem stemmeberettigede borgere i Danmark, der ikke på egen hånd kan finde ud af, hvor de skal sætte deres kryds på valgdagen, når der er så mange nye partier at vælge imellem i forvejen ... ;o)
@Leo Nygaard,
Hvem ejer 'Danmarks jord' i dag?
Forestillingen om at bortfald af alle andre former for statslig og kommunal beskatning end grundskatterne inden for en overskuelig fremtid vil kunne kompensere for tab af provenuet fra alle andre skatteobjekter - fra arbejdsløn til bestyrelseshonorarer og moms mv. - og tilmed kunne finansiere indførelsen af UBI = ubetinget borgerløn til alle fra vugge til grav, er i mine øjne temmelig naiv, for ikke at sige ren utopi,
eftersom
1. Ejendomsretten til størstedelen af Danmarks jord for nærværende indehaves af alle andre end staten og kommunerne, og
2. Grundloven ikke åbner mulighed for ekspropriation af privat ejendom begrundet i 'hensynet til almenvellet' uden mod fuld erstatning i kontant betaling til ejerne, som for nærværende må tage til takke med, hvad de kan få for udlejning af 'brugsretten' til den, alt efter hvad andre er villige til at betale dem for det på de til enhver tid gældende markedsvilkår.
Så lige hvad angår mig, kan du godt spare dig at reklamere mere for 'Borgerbevægelsen BIEN' og 'Retsforbundet' i debatspalterne på den avis, jeg abonnerer på, end du plejer at gøre, når lejlighed gives .. ;o)
Gretheskatter, nu er der altså ikke kun tale om grundskatter, men om skatter på hele fællesejet, altså samtlige naturressourcer og tilmed på det leo kalder for samfundsskabte værdier.
Mht ekspropriation burde en mindelig løsning kunne findes med henvisning til, hvor rædsomt det vil gå, hvis sær-og egeninteresser fortsat skal tillades at bestemme samfundsudviklingen. Og der må da også være grænser for, hvor meget den enkelte har brug for. Især hvis man kan være tryg med hensyn til, at forvaltningen af de fælles overlevelsesressourcer foregår efter fornuftige principper.
Og jaja, jeg ved godt, at det måske er upassende at kalde dig for skatter, syns bare lige det i samnenhængen var sjovt
Randiskatter,
Du kan godt spare dig. Jeg er efterhånden blevet for gammel til at hoppe på den limpind, selvom det lyder yndigt alt sammen med jeres løfter om 'en verdensrevolution' baseret på varm luft og forsikringer om, at I endelig har 'fundet de vises sten' og opfundet den 'ultimative dybe tallerken' og nu er klar til at overtage ansvaret for hele baduljen. Når bare alle vi andre vil stemme på 'jeres' kandidat og lægge ansvaret for at forvandle farvelfærdsstaten danmark til et paradis på jord på 'jeres' skuldre, mens vi ikke selv behøver at foretage os andet og mere end at sidde i rundkreds og siger aumn i kor, mens I slår takt på bongotrommerne, I hjembragte fra hippiekollektiverne i Langtbortistan anno nittenhundrede-engang i halvfjerdserne.
Og ja, jeg ved godt, det måske er upassende at kalde dig skatter, mens syns bare lige i sammenhængen, at det kunne være ret sjovt.
Hygge hejsa og hils din guru,
(hvad han eller hun så ellers for tiden hedder)
Ok grethe, tænkte nok, jeg blev bidt af. Som sædvanlig har du kun hån, spot og latterliggørelse tilovers for dem, der forsøger at skabe en bedre verden - og det begynder altså med, at man tænker sig om. Hvad er galt, og hvad kan der gøres? Så hvad foreslår du selv? Andet end opgivende, spottende misantropi?
Salig er den, som tror, Leo Nygaard
Retsforbundet har ikke været repræsenteret i det danske folketing siden tabet af partiets sidste 5 mandater ved folketingsvalget i 1981. Og ildsjælen Ib Christensen, for hvem jeg nærer den dybeste veneration, selv om jeg ikke er og aldrig har været medlem af Retsforbundet, har siden (fra 1984 til 1989) siddet i Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU, men har vist ikke tænkt sig at genopstille nogen af stederne. Hvad man også dårligt kan bebrejde ham, da han fylder 87 til marts i år, og således må siges at have gjort sin borgerpligt som parlamentariker både her og der.
Men tak for komplimenten, og må du selv hygge dig videre på din samfundsomstyrtende revolutionære chaiselong i hjemmekontoret ... ;o)
@Leo Nygaard
Det jeg argumentere for er et minimum af en frihed inden for en rimelig grænse, lige frie bliver vi nok aldrig, men man kan vel med tiden tilstræbe, at hæve barren mere og mere jo rigere vi bliver som samfund.
@Leo Nygaard
Så sandt, men den er vel også i dag begrænset i forhold til, at bestikkelse, korruption osv. ikke er lovligt.
Men selvfølgelig, det er da en spændende tanke, om man direkte skal forbyde formuer over et vist niveau, og dermed "begrænse" disses frihed. Ihvertfald når man taler personlig formue, som ikke er i drift og skaber arbejdspladser og lønninger (frihed) for andre.
Men, som udgangspunkt kan jeg godt unde andre at have lidt flere penge, men alt med måde, og hvis pengene og dermed friheden, direkte er på bekostning af andre, så er det jeg også bliver noget betænkelig og kritisk.
Leo Nygaard
Hvis 'det optimale' er, at alle betaler til 'Staten', hvad 'Staten' pålægger dem at betale i skatter og afgifter, er vi tilbage i middelalderens 'naturaløkonomi. Den gyldne alder før 'magthaverne' opfandt pengeøkonomien og begyndte at opkræve deres tribut af 'folket' i hard cash frem for at erlægge den i de håndgribelige frugter af arbejdet i mark og stald og køkkenhave og andre steder, hvor de ejendomsløse sled sig vinde og skæve for 'ejerne' for at skaffe sig selv og deres nærmeste det fornødne til livets opretholdelse.
Pengene er roden til alt ondt, så lad os da bare gøre, som 'frihedskæmperen' Mogens Glistrup foreslog: Afskaffe skatteopkrævningen, opsætte havregrødsautomater til oldinge, syge og handicappede samt arbejdsduelige uformuende voksne på 'overførselsindkomst' og erstatte forsvar og politi med en telefonsvarer, der siger "Vi overgiver os" på alle andre sprog end det danske tungemål ... ;o)
Ja, leo - og hvor begynder snyderiet, kunne man spørge. Med skattely f.eks.? Med økonomisk undertrykkelse og favorisering af udvalgte grupper nemlig de som i positiv forstand er arveligt belastet.
Den sociale mobilitet er jo så lille, at den næsten ikke er til at få øje på. Så hvad siger det simon emil, om din politik med at 'at tro på mennesket'?
Det har de underpriviligerede ikke nogen grund til, for de er altid taberne. Og mens græsset gror, dør horsemor. Dine fine idealer kan de fattige ikke leve af. I den borgerlige konkurrencestat bliver de spist til morgenmad af rovdyrskapitalister, som bl.a. du er lakaj for.
Og hvorfor kan la og df ikke bare se at få gennemført nogen skattelettelser i bunden? Det vil da være et lille skridt i den rigtige retning - er det fordi, jeres pris er uacceptabel for nogen? Hvorfor? Kunne man få et svar?
P.S. Jeg savner stadig svar på det enkle spørgsmål om, hvad du ville stille op med det rare parcelhus, du selv bebor i dag, hvis hvis ingen andre ville betale for at købe det, når du blev nødt til at flytte, fordi 'skatten' af grunden, det ligger på, i mellemtiden var steget så meget, at ingen uformuende boligsøgende havde likvide midler nok til at overtage det efter dig?
randi christensen,
undskyld at jeg afbrød din dialog på højt intellektuelt niveau med Leo Nygaard, fordi jeg ikke var hurtig nok med fingeren på 'send kommentar-tasten'
Mennesker der altid prædiker skattelettelser, skal tages alvorligt,fordi deres snævertsyn og manglende indsigt er frygtelig smitsom og alt ødelæggende for en relativt velfungerende samfund som det danske. Skattelettelser taler nemlig til egoisten i rigtig mange.
Stikkere man fingeren i jorden, og ser sig om i verden, viser det sig med usvigelig sikkehed, at jo lavere skatteopkrævning et land har, jo dårligere fungere samfundet.
Lav skat betyder altid, altid, altid stor fattigdom for mange, og stor rigdom for de få. Dårlig trivsel for flertallet er således det eneste man med sikkerhed kan opnå ved at gøre skattelettelser til det eneste ophøjede mål.
Leo:
"Betrængte, svage borgere kan fristes over evne"
Ja, det skal jeg da lige love for.
Visse Nordsjællandske direktører har lånt penge til sig selv fra firmaer de har startet op med offentlige subsidier og lån. De har trukket penge ud af deres firma for at lade det gå konkurs.
Det sker som resultat af den ophævelse af revisionspligten regeringen lavede.
Men ikke nok med det.
Ministerrådet i EU har bestemt at erhvervsundersøgelserne heller ikke skal være gældende, før en undersøgelseskommission kommer frem til et eller andet i en uoverskuelig fremtid.
Hvorfor tror I der er så megen rumforskning pt?
Præsident Trump har tænkt at han kunne bosætte sig på en anden planet efter Jordens destruktion.
Han aner intet om lysår eller solvind.
"Can't we just move to the Moon"?
@Leo Nygaard,
den herre - stram nu lige ballerne og hop ned af kæphesten 'Retsforbundet-nu-med-UBI'. Den er efterhånden ved at være mere bovlam og mølædt end 'nyheden' om Berlinmurens fald og den 'frie vestlige verdens' genforening med landene øst for Jerntæppet, som delte Europa i to hinanden bekrigende kontinenter ;o)
Ja Ak, Leo Nygaard
- hvorfor er det ikke dig, der har patent på at bestemmer, hvad er 'relevant i forhold til emnet', når kvinder nu er så dumme, at de ikke selv kan finde ud af det?
Sider