Interview
Læsetid: 8 min.

Borgerlighed handler om at tro på mennesket. Og om lave skatter

At være borgerlig handler om at tage udgangspunkt i det enkelte menneske, mener Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Det er ikke nemt i Danmark, hvor den offentlige samtale om politik og økonomi bliver ført på grundlæggende venstreorienterede præmisser. Derfor er det borgerlige projekt i Danmark også en kulturkamp
Det gik galt under Anders Fogh Rasmussen i 00’erne, mener Simon Emil Ammitzbøll-Bille: ’På det afgørende borgerlige spørgsmål om balancen mellem det enkelte menneske og staten, blev udviklingen sat i stå. Og det er baggrunden for, at Liberal Alliance eksisterer i dag’, siger han.

Det gik galt under Anders Fogh Rasmussen i 00’erne, mener Simon Emil Ammitzbøll-Bille: ’På det afgørende borgerlige spørgsmål om balancen mellem det enkelte menneske og staten, blev udviklingen sat i stå. Og det er baggrunden for, at Liberal Alliance eksisterer i dag’, siger han.

Niels Ahlmann Olesen

Indland
2. februar 2018

I et tv-program i 2011 inviterede SF’s daværende socialordfører, Özlem Cekic, sin kollega fra Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, med hjem til kontanthjælpsmodtageren Carina. Hun ville modbevise Joachim B. Olsens påstand om, at der ikke fandtes fattige mennesker i Danmark.

Præmissen for programmet var og er typisk for den offentlige debat om politik og økonomi i Danmark, mener Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Man peger på en, det er synd for, og diskuterer så, hvordan staten burde have taget sig bedre af vedkommende.

»Der er nogle utroligt venstreorienterede rammer for diskussionen om politisk-økonomiske spørgsmål i det her land,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille, da Information er på besøg i økonomi- og indenrigsministerens kontor til en snak om borgerlighed.

I tv-programmet med Özlem Cekic lykkedes det Joachim B. Olsen at skrive drejebogen om. Det viste sig nemlig, at Carina modtog offentlige ydelser for næsten 16.000 kroner om måneder. Joachim B. Olsen nægtede at betragte hende som et offer.

»Du har råd til et anstændigt liv, og jeg mener, du bor flot her,« sagde han konfrontatorisk.

Resten er velfærdsstatshistorie. Carina blev til Fattig-Carina, og centrum-venstre-regeringen skar i kontanthjælpen.

Men det var en enkelt, opsigtsvækkende undtagelse, påpeger Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der betragter sit parti som »en lille frihedsbevægelse i en stor, venstreorienteret, socialdemokratisk debat«.

»I internationalt perspektiv er Danmark et enormt venstreorienteret land, som så løbende bliver korrigeret en smule af borgerlige, der sørger for, at det ikke går helt galt,« siger ministeren.

»Altså når jeg fortæller en udenlandsk socialdemokrat, at en af mit meget liberale partis væsentligste bedrifter er at sænke afgiften på biler en smule fra 180 procent, så tror de ikke jeg kender ordet for ’bil’«.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille er først liberal, dernæst borgerlig, forklarer han. Men de to positioner deler det helt grundlæggende træk, at det handler om at placere det enkelte menneske i centrum. At tro på mennesket, ikke på staten, systemet eller »masserne«.

»At være borgerlig er at forsvare de principper, som den vestlige verden er bygget på: demokrati, individets rettigheder, retsstaten og kapitalisme,« siger han.

Og det er, »trods alt«, en fællesnævner i blå blok, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Mennesker eller masser

– Hvad mener du med, at præmisserne for den offentlige debat er venstreorienterede?

»For eksempel er det umuligt at diskutere økonomiske reformer, uden at det straks bliver en diskussion om, hvilken effekt det har på den gamle fascist Ginis skala (GINI-koefficienten, der måler ulighed, opkaldt efter den fascistiske sociolog og eugeniker, Corrado Gini, red.). Man får det indtryk, at det i sig selv er en katastrofe, hvis uligheden stiger. Og det er løgn. Det er et ligegyldigt perspektiv. Tværtimod stiger uligheden generelt, når der er højkonjunktur og falder under en lavkonjunktur. Hvad er bedst for de lavtlønnede?«

– Er tidsånden borgerlig? Udviklingen har siden 1980’erne bevæget sig mod et mere borgerligt samfund?

»I så fald går det så langsomt i vores retning, at ikke engang mine børnebørns børn vil kunne mærke skattelettelserne.«

– Men der har været en række reformer, der har sænket skatten og øget uligheden?

»Indkomstskatten er faldet. Det er godt, ligesom jeg er glad for, at dagpengeperioden er sat ned, og andre reformer. Men den offentlige sektors størrelse og det samlede skattetryk er desværre nogenlunde konstant. Man rykker bare rundt på indtægter og udgifter inden for den samme overordnede ramme,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

»Inden jul forhandlede vi om historiske skattelettelser,« han griner og lægger tykt tryk på ’historiske’. »Men de var kun historiske, fordi der aldrig er givet nævneværdige skattelettelser i Danmark. Egentlig var de jo ikke store.«

– Hvad er forklaringen på, at Danmark er så venstreorienteret?

»Der må vi borgerlige være selvkritiske. Du har nok ret i, at det gik den rigtige vej i 80’erne og 90’erne. Samfundet blev mere liberalt. Vi begyndte at tale om stat og frihed på en anden måde. Men den gode udvikling blev formøblet i 00’erne under Anders Fogh Rasmussen. På det afgørende borgerlige spørgsmål om balancen mellem det enkelte menneske og staten blev udviklingen sat i stå. Og det er baggrunden for, at Liberal Alliance eksisterer i dag.«

Burkaforbud ikke borgerligt

Simon Emil Ammitzbøll-Bille erkender gerne, at »dele af det borgerlige Danmark« er meget optaget af spørgsmål om »Gud, konge og fædreland«. Han opfatter det imidlertid ikke som en væsentlig fællesnævner for det politiske samarbejde i blå blok.

»Det er klassisk konservatisme. Selvfølgelig har vi et ansvar for nationalstaten Danmark. Men i spørgsmål om kongehuset og religion står Liberal Alliances medlemmer frit. Det er i mine øjne ikke de spørgsmål, der adskiller borgerlige fra ikkeborgerlige – højrefløjen fra venstrefløjen – i Danmark. Det er og bliver spørgsmålet om, hvorvidt det er individet og friheden, der skal være i centrum, eller staten og masserne. Det er den afgørende skillelinje,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Et halvt år inden Simon Emil Ammitzbøll-Bille meldte sig ind i Liberal Alliance, forlod han Radikale for at stifte partiet Borgerligt Centrum. Partiets mærkesag var et opgør med det, partiet betragtede som en formynderisk big mother-stats urimelige indblanding i borgernes hverdag. Fra rygelovgivning og fedtafgift til kønskvoter og 24-årsregel.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille bryder sig ikke om at tale om utopier. Men i et mere ideelt samfund, ville der være langt færre regler. Også når det gælder narkotika.

»Det er moralsk forkert at straffe mennesker for forbrydelser, der kun skader dem selv. Statens opgave er ikke at fælde moralske domme over rigtig og forkert eller være sundhedshysteriske på borgernes vegne. Intet er mere skræmmende end politikere, der hævder at øge din lykke ved at begrænse din frihed,« siger han. »Igen, borgerlighed handler om at sikre det enkelte menneskes frihed.«

– Netop i dag diskuterer man det burka- eller maskeringsforbud, regeringen angiveligt vil indføre. Er det et godt projekt for det borgerlige Danmark?

»I mit parti mener vi, at et burkaforbud er en utrolig dårlig ide. Det er overregulering. Men hvis det praktisk kan lade sig gøre, vil vi ikke afvise det. Sådan er politik nogle gange. Men det ville kræve nogle akrobatiske øvelser i mine taleorganer at sige noget pænt om ideen generelt.«

– Det er vel et godt eksempel på forskellen på Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Hvad har I til fælles?

»Mange ting. Ønsket om en stram udlændingepolitik og en konsekvent retspolitik. Vi er også enige om, at man bør føre en ansvarlig økonomisk politik. Og forhåbentlig kan vi også blive enige om at sænke skatten for de lavest lønnede.«

Simon Emil Ammitzbøll-Bille holder en talepause.

»Vi har fået meget godt, eller vi har i hvert fald fået noget godt igennem i denne regeringsperiode. Lavere registreringsafgift, lavere takster over Storebælt, lavere erhvervsbeskatning, afskaffelse af blasfemiparagraffen, afskaffelse af skat på arbejdstelefoner.«

Ministeren banker i bordet i takt med, at han remser de liberale resultater op.

»Der er i hvert fald mere, der binder de blå partier sammen end … der binder andre partier i Folketinget sammen for nærværende,« siger han.

Kulturkamp

I årets første uge, da forhandlingerne om de ’historiske’ skattelettelser endegyldigt var brudt sammen, opfordrede formanden for Liberal Alliances Ungdom, Søren Nielsen, moderpartiet til at trække sig fra regeringen. Den sande liberale kamp lå i at føre »værdikamp, hvor man overbeviser danskerne om, at skattesystemet er uretfærdigt indrettet, og om, at velfærdsstaten ikke hjælper de mest udsatte, men kun middelklassen«, sagde ungdomsformanden til Information.

Den største sejr i partiets historie har ikke været skattefri firmatelefoner, afvikling af blasfemiparagraffen eller erhvervspakkens skattelettelser.

Det var Joachim B. Olsen opgør med Fattig-Carina, hævdede Søren Larsen. Sagen rykkede præmisserne for debatten om statens størrelse og det personlige ansvar, og alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten stemte efterfølgende for forringelser af kontanthjælpen.

»Det sidste er jeg tilbøjelig til at give Søren ret i. Liberal Alliance har to ben. Det ene er at ændre konkret lovgivning, sådan som vi forsøger at gøre i regeringen. Det andet er at være offensive og flytte den offentlige debat i Danmark. Uden LA havde det ikke i samme udstrækning været legitimt at tale om lavere skat, at tale om, at det skal kunne betale sig at arbejde, eller være imod sundhedshysteriske afgifter. Det er tre områder, hvor vi med offensive argumenter har haft held til at flytte debatten. Det er borgerlige døre, som Liberal Alliance har sparket ind,« siger ministeren.

Falsk bevidsthed

– Nogle vil hævde, at frihed ikke bare er frihed fra staten. Mennesker er først frie, hvis de praktisk har mulighed for at realisere sig selv. I det perspektiv er for eksempel et stærkt statsligt uddannelsessystem en forudsætning for frihed?

»Jeg vil ikke blande mig i detaljerne i socialismedebatten,« griner ministeren. »Skattelettelser giver også praktisk frihed. Når man taler om at indføre ekstra afgifter på flyrejser eller lave andre nye skatter, kan vi to – en minister og en journalist – sagtens sidde og sige: ’Nå ja, én ferie fra eller til.’ Men hvad hvis man aldrig kommer på sommerferie? Hvad hvis man aldrig har råd til at købe takeaway-mad eller det legetøj, ens børn ønsker sig? Hvis man har mulighederne er det nemt at mene, at økonomisk frihed bare er et teoretisk begreb. Men har man begrænsede forbrugsmuligheder, er ekstra skattebetaling ikke bare en teoretisk abstraktion,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

»I dag er det jo mig, der kæmper for, at almindelige mennesker kan få en større bil eller en ekstra ferie. Men går man langt nok tilbage, er det vel også et venstrefløjsprojekt, at almindelige mennesker skal have nogle af de samme muligheder som de bedre stillede samfundsgrupper.«

– De mener måske ikke, de får bedre muligheder af, at staten bliver mindre. Meningsmålinger viser, at befolkningen ikke er interesseret i skattelettelser?

»Det har igen noget at gøre med, at den dominerende retorik i Danmark er så venstreorienteret. Sandheden er jo, at så snart folk skal ’stemme med pengepungen’, vil de gerne have skattelettelser. Letter vi afgiften på biler, køber folk flere og bedre biler. De arbejder også mere, når vi sætter skatten ned. Sådan havde det ikke været, hvis folk tænke på alt muligt andet end egne forbrugsmuligheder.«

– Så i virkeligheden – inderst inde – vil folk gerne have skattelettelser, men føler sig alligevel kaldet til at udtrykke støtte til en stor offentlig sektor?

»Noget af det kedelige ved den danske folkesjæl er janteloven. Man må søreme ikke stikke for meget ud, og det må ikke gå for godt. Faktum er, at hver gang vi sætter en skat ned, er der sgu ikke særlig mange, der foreslår at sætte den op igen. Så forsvarer folk den skattelettelse.«

– Hvorfor siger folk så, at de ikke vil have skattelettelser?

»Fordi Liberal Alliance ikke har gjort det godt nok. Havde vi det, var der selvfølgelig et flertal i befolkningen for at gøre den offentlige sektor mindre og sænke skatten.«

– Det lyder næsten som noget, dogmatiske marxister kunne have sagt om falsk bevidsthed og folkets sande interesser i 1970’erne?

»Haha. Jeg forstår godt, hvor du vil hen. Men forskellen er, at hver gang vi gennemfører en skattelettelse, vil folk gerne beholde den. Hver gang nogen indfører kommunisme, så vil folk gerne af med det igen. Og så skal man huske, at de der målinger præsenterer folk for spørgsmålet, om de vil have skattelettelser eller velfærd. Det er det dummeste spørgsmål, man kan stille voksne mennesker. Det er en falsk modsætning og endnu et godt eksempel på, at vi diskuterer politik og økonomi på stærkt venstreorienterede præmisser.«

Serie

Det borgerlige projekt

Det borgerlige Danmark har det svært. Nok har Lars Løkke Rasmussen regeringsmagten, men det ser stadig mere vanskeligt ud at bygge bro mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Den storstilede skattereform måtte efter måneders slid og slæb lægges i graven, og det kan være svært at få øje på, hvad de nationalt orienterede DF’ere kan blive enige med liberalisterne i LA om.

Men hvad er så vejen frem for det borgerlige Danmark? Hvad er visionerne, og hvad bør være det store borgerlige projekt i dansk politik anno 2018?

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Grethe Preisler

Rid længere borte, Leo
Husk at I er jo et helt regiment ;o)

Randi Christiansen

Grethe@

"Du kan godt spare dig. Jeg er efterhånden blevet for gammel til at hoppe på den limpind, selvom det lyder yndigt alt sammen med jeres løfter om ’en verdensrevolution’ baseret på varm luft og forsikringer om, at I endelig har ’fundet de vises sten’ og opfundet den ’ultimative dybe tallerken’ og nu er klar til at overtage ansvaret for hele baduljen. Når bare alle vi andre vil stemme på ’jeres’ kandidat og lægge ansvaret for at forvandle farvelfærdsstaten danmark til et paradis på jord på ’jeres’ skuldre, mens vi ikke selv behøver at foretage os andet og mere end at sidde i rundkreds og siger aumn i kor, mens I slår takt på bongotrommerne, I hjembragte fra hippiekollektiverne i Langtbortistan anno nittenhundrede-engang

Det er synd, at du ikke - på trods af stadig flere videnskabelige resultater - kan få øje på, at det menneskelige kollektiv og medfølgende kollektive bevidsthed ikke er en konstant og heldigvis ikke færdigudviklet.

"Hygge hejsa og hils din guru,
(hvad han eller hun så ellers for tiden hedder)"

Og så er det vel her, jeg lige må præcisere en misforståelse, som må skyldes din intellektuelle dovenskab : det er ikke guruen (sanskrit for 'een der fører fra mørke til lys', på dansk 'lærer' eller 'underviser' - men dét vedkommende formidler, som er det interessante.

Sider