Læsetid: 7 min.

I Aalborg kæmper de for rent drikkevand

Den nordjyske by har ni vandværksboringer i løbet af 12 år måttet lukke som følge af for højt indhold af nitrat i drikkevandsmålinger. Problemerne med grundvandet har rod i 1990’erne, men er stadig kilde til uenigheder mellem kommune, vandværker og landmænd
Ryå nord for Aalborg, hvor godt 1.300 borgere får deres vandforsyning fra private boringer. Især de mindre boringer er udfordret af højt nitratindhold i grundvandet, fordi de ikke har samme mulighed for at blande fra forskellige vandboringer eller bore så dybt, som de store vandværker har.

Ryå nord for Aalborg, hvor godt 1.300 borgere får deres vandforsyning fra private boringer. Især de mindre boringer er udfordret af højt nitratindhold i grundvandet, fordi de ikke har samme mulighed for at blande fra forskellige vandboringer eller bore så dybt, som de store vandværker har.

Henning Bagger

17. februar 2018

De har et problem med vandet i Aalborg.

Danmarks fjerdestørste by har betydeligt større mængder nitrat i sit grundvand end landsgennemsnittet.

Aalborg Kommune har fra 2006 til 2016 måttet lukke ni vandværksboringer, hvis vandmålinger har vist nitratkoncentrationer over den gældende grænseværdi på 50 milligram kvælstof pr. liter vand. I samme periode er yderligere syv blevet lukket på grund af for højt indhold af pesticider, viser tal fra kommunen.

Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger.

De høje nitrattal i Aalborg Kommune er særligt bemærkelsesværdige. Som Information har beskrevet tidligere på ugen, kobler en ny omfattende forskningsrapport fra GEUS og Aarhus Universitet nitratkoncentrationer på helt ned til fire mg. pr. liter drikkevand til en øget risiko for tarmkræft. Forskerne bag rapporten har på baggrund af resultaterne plæderet for, at der er behov for at sænke grænseværdien for nitrat i grundvandsmålingerne. Det ville føre til lukning af langt flere vandværker i Aalborg.

Spørgsmålet om nitrat har altid fyldt en del i byrådssammenhæng, forklarer Lasse Olsen, der er rådmand i Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune og sidder i byrådet for Enhedslisten:

»Det er noget, der ofte bliver debatteret i byrådet. Indtil kommunalvalget i 2014 var der fuldkommen konsensus i byrådet om at føre en restriktiv linje for at beskytte grundvandet. Efter valget i 2014 ønskede Venstre og Liberal Alliance, at landmændene blev pålagt færre restriktioner,« siger han.

Aalborgs udfordringer med kvælstof skyldes ikke mindst, at byen ligger i det såkaldte nitratbælte, der strækker sig fra Djursland over Himmerland og op til Nordjylland. Her er grundvandsmagasinerne ikke beskyttet af lerlag, som de fleste andre steder i landet. Det betyder, at kvælstoffet, der hovedsageligt stammer fra landbrugets gødning, relativt uhindret siver ned i grundvandet.

»Det er grunden til, at man generelt finder en noget højere koncentration af nitrat i vandboringerne i nitratbæltet, herunder Aalborg,« forklarer Claus Vangsgaard, der er seniorkonsulent hos DANVA, de danske vandselskabers organisation.

For få måneder siden droppede miljø- og fødevareministeren den hidtidige pligt til at måle nitrat i små private drikkevandsboringer. Men videnskabelig rapport fortæller om øget kræftrisiko ved selv lave nitratkoncentrationer – og nu kræver fagfolk kontrollen tilbage
Læs også

I oktober udsendte Miljøministeriet en bekendtgørelse, som fritager private boringer, der kun forsyner én husstand for kontrol af nitrat og pesticider. I kølvandet på offentliggørelsen af de nye forskningsresultater, der peger på en sammenhæng mellem forhøjet nitratindhold i drikkevandet og kræftrisiko, har blandt andre DANVA og Danmarks Naturfredningsforening stillet krav om, at kontrollen genindføres.

I Aalborg får godt 1.300 borgere deres vandforsyning fra private boringer. Claus Vangsgaard peger på, at netop de mindre boringer i området er udfordret af det høje nitratindhold i grundvandet, fordi de hverken har samme mulighed for at blande forskellige vandboringer eller bore så dybt, som de større vandværker.

»De store vandværker i området har som regel haft nogenlunde held med at begrænse nitratindholdet i deres boringer. Det har været noget sværere for de små vandværker og for enkeltindvindingerne, har det praktisk talt været umuligt,« siger Claus Vangsgaard.

 

 

Måledata for vandværkerne, som Information og Kommunen.dk har hentet i GEUS' offentlige database Jupiter, viser, at Aalborg Kommunes udfordring med at skaffe rent drikkevand mangedobles, hvis grænseværdien for nitrat i drikkevand måtte blive nedsat fra 50 til den tidligere vejledende grænseværdi på 25 mg nitrat pr. liter drikkevand.

De røde prikker viser vandværksmålinger med nitratfund over 50 mg. pr. liter drikkevand, mens de gule viser vandværksmålinger over den tidligere vejledende grænseværdi på 25 mg nitrat pr. liter drikkevand.

Endeligt viser blå prikker resultatet fra vandprøver med over 50 mg. nitrat pr. liter vand i de enkelte boringer.

Klik på kortet for at se målinger for de enkelte vandværk/boringer.

Der var engang i 90’erne …

Problematikken med Aalborgs grundvand kan spores tilbage til 1990’erne. Her begyndte målinger at vise, at vandet i flere af byens vandværker var forurenet med høje nitratkoncentrationer. Problemet betød, at man begyndte at lave nye boringer og oprette vandværker uden for byen for at sikre leverancen af rent drikkevand til kommunens borgere, forklarer Pernille Stampe Jakobsen, der er civilingeniør og projektleder i FGA, Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg. Der gik dog ikke lang tid, før vandmålingerne også begyndte at vise forurening omkring de nye vandværker i landdistrikterne.

»Da der blev fundet forurening i vandboringerne i det åbne land, besluttede kommunen, at det var nødvendigt at sikre områderne omkring vandværkerne både i og uden for byerne. Man kunne se, at det ville ende galt, og at man på sigt ikke ville kunne levere rent vand til borgerne. Så det var simpelthen nødvendigt at reagere,« forklarer Pernille Stampe Jakobsen

Som den første kommune i landet begyndte Aalborg Kommune derfor i slutningen af 1990’erne at lave konkrete indsatsplaner for at beskytte grundvandet. Formålet med indsatsplanerne, der stadig anvendes i dag, er at sikre de områder, der omkranser drikkevandsboringerne, mod udsættelse for kvælstof og pesticider, der kan ende i drikkevandet. Indsatsplanerne giver i sidste ende kommunen mulighed for at pålægge dyrkningsrestriktioner på lodsejernes arealer, hvis ikke de frivilligt indgår aftaler med de lokale vandværker om at stoppe brugen af kvælstof og pesticider i deres jordbrug.

Pernille Stampe Jakobsen har selv været med til at forhandle på vegne af vandværkerne siden 2010. Hun forklarer, at det er nødvendigt at gå ind og opstille forholdsvis restriktive rammer for arealanvendelsen omkring vandværkerne for at sikre kvaliteten af drikkevandet:

»Forhåbningen har jo altid været, at vi hos vandværkerne selv kan forhandle aftaler på plads med de enkelte lodsejere om en kompensation for de restriktioner, de påføres,« siger hun. »Men når det drejer sig om noget så vigtigt som vores drikkevand, har kommunen i flere tilfælde været nødt til at pålægge dyrkningsrestriktitioner på lodsejernes ejendomme mod deres vilje for at begrænse kvælstofudledningen.«

Stram regulering

Siden man indførte den første kommunale indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i 1998, er der lavet omkring 60 aftaler med lodsejere i Aalborg Kommune. Heraf er ni endt i pålæg, hvor kommunen har benyttet sig af retten til at forbyde landejere brug af pesticider.

Pernille Stampe Jakobsen mener generelt, at der har været en tradition for god dialog mellem vandværker og landmænd i Aalborg. Hun oplever, at landmændene generelt er løsningsorienterede og godt kan se det vigtige i at sikre grundvandet. Der har dog i de sidste år været flere langtrukne forhandlingsforløb, og fire ud af de sidste fem sager er endt i pålæg.

Hans Ole Kristensen, der er landboretskonsulent hos Agri Nord, kan godt genkende billedet af, at forhandlingsklimaet har ændret sig. Han har ført flere sager for landbrugere, hvis ejendom er blevet omfattet af kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Han forklarer, at mange landmænd kan føle det som et indgreb i deres erhverv:

»For mange af dem svarer det til tidlig pensionering, hvis en tilstrækkelig stor del af deres areal bliver eksproprieret,« siger Hans Ole Kristensen.

Landmændene er i dag mere opmærksomme på, om der foreligger dokumentation for drikkevandsproblemerne, forklarer han.

»Aalborg Kommune fører en meget stram regulering af nitraten sammenlignet med andre kommuner, hvor man er mere afventende, i forhold til hvordan nitratniveauet udvikler sig. Tidligere havde vi et stigende nitratniveau i grundvandet, og det var nødvendigt at gøre noget. Men i kraft af denne nationale gødningsregulering er udviklingen ændret. Derfor undrer det flere landmænd, at kommunen stadig fører en hård kurs,« siger han.

En af de lodsejere, som Hans Ole Kristensen har ført sager for, er Jørn Madsen. I midten af 00’erne blev dele af Jørn Madsens grundejendom omfattet af en af Aalborg Kommunes indsatsplaner for at sikre drikkevandsforsyningen. Kommunen ville lave restriktioner på bl.a. nitrat på 60 ud af 130 hektar af Jørn Madsens ejendom, der ligger knap ti kilometer uden for Aalborg. Konkret betød det, at han måtte omlægge sin produktion.

»Det var jeg selvfølgelig ked af. Men til de første møder følte jeg mig godt behandlet, så jeg var fortrøstningsfuld i forhold til at finde en løsning,« husker Jørn Madsen.

Processen trak dog ud i flere år, da der opstod uenighed om kompensationens størrelse. Fire millioner skilte parterne. Først i 2010, da landbrugspriserne var faldet, følte Jørn Madsen sig nødsaget til at indgå en kompensationsaftale med vandværkerne.

»Til sidst gav jeg mig. Jeg orkede ikke mere. Jeg havde fornemmelsen af, at de forsøgte at gøre mig mør, for jeg vidste jo, at kommunen havde en ekspropriationsret. Som menig landmand bliver man træt af sådan noget,« siger Jørn Madsen.

Rådmand i Miljø- og Energiforvaltningen Lasse Olsen mener, kommunen forsøger at være imødekommende og indgå aftaler med landmændene. Som eksempel nævner han de såkaldte jordfordelinger, hvor de landmænd, der har behov for at gøde, kan placere deres produktion væk fra indvindingsområderne, og hvor lodsejere, der ikke anvender gødning, kan flytte tættere på vandboringerne.

»Samtidig er det paradoksalt, at landbruget på den ene side har presset på for at få lov at gøde mere. Og når de så får lov til det, så råder Agri Nord deres medlemmer til ikke at indgå forligsaftaler med kommunen for at imødegå konsekvenserne af den øgede nitratbelastning fra landbruget,« siger Lasse Olsen.

»For mig er det vigtigere at sikre Aalborgs 200.000 borgere adgang til rent drikkevand, end at nogle få lodsejere synes, det er irriterende, at vi regulerer,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annemette Due
  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
Annemette Due, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu