Læsetid: 7 min.

Danmarks beredskab mod farlige dyresygdomme skal nedbrydes og bygges op igen på to år. Hvorfor er uklart

DTU tabte sidste sommer sin aftale om at levere statens beredskab mod alvorlige veterinære sygdomme. Universitetets veterinærinstitut står over for fyringer og afvikling, og de ansatte står tilbage med indtrykket af at have været udsat for et urimeligt udbud. Rigsrevisionen skal nu undersøge Miljø- og Fødevareministeriets udbud af myndighedsbetjeningen
Det er stadig DTUs veterinærinstitut, der forbereder os på f.eks. en ny fugleinfluenza, men snart skal instituttets maskiner og forskere holde op med det – eller flytte til Statens Seruminstitut, der om to år skal varetage opgaven, selvom de ikke har arbejdet med dyr tidligere. 

Det er stadig DTUs veterinærinstitut, der forbereder os på f.eks. en ny fugleinfluenza, men snart skal instituttets maskiner og forskere holde op med det – eller flytte til Statens Seruminstitut, der om to år skal varetage opgaven, selvom de ikke har arbejdet med dyr tidligere. 

Peter Nygaard

12. februar 2018

Det messingbelagte nybyggeri glimter mellem Danmarks Tekniske Universitets grå betonbygninger. Men indenfor i den nye bygning 202, hvor DTU Veterinærinstituttet har til huse, er stemningen knap så strålende. Institutleder Kristian Møller har i sidste uge meddelt, at der skal siges farvel til 25 ansatte, efter DTU Veterinærinstituttet før sommerferien tabte udbuddet af det veterinære beredskab over for alvorlige husdyrsygdomme som mund- og klovesyge, svinepest og fugleinfluenza.

Miljø-og Fødevareministeriets udbud af forskningsbaseret myndighedsbetjening kom til debat i januar, efter afsløringer i Berlingske skabte tvivl om, hvorvidt Aarhus Universitets (AU) ledelse havde givet en række af deres forskere mundkurv på af frygt for at miste opgaver for ministeriet.

På DTUs Veterinærinstitut er der ikke tale om frygt. Der er tale om realiteter. I sommer mistede instituttet myndighedsopgaven, som de i 110 år har udført for staten og landbrugserhvervet. I efteråret besluttede DTU så at lukke institutet, når opgaven overgår til Københavns Universitet (KU) og Statens Serum Institut (SSI) om to år.

Der har været fyringsvarsler og talrige afskedsreceptioner, og spørgsmålet spøger på instituttet om, hvorvidt det var et fair udbud. Er det virkelig billigere for staten at bygge nye dyre laboratorier og finde nye højtspecialiserede ansatte? Men den største bekymring er, om beredskabet mod smitsomme husdyrsygdomme overhovedet kan være klar, når Københavns Universitet og Statens Serum Institut overtager opgaven om to år?

Vi må redde deres røv

Når instituttet om to år mister de godt 80 millioner kroner, som de årligt får for at stå for forskningsbaseret myndighedsbetjening og det veterinære beredskab, er det simpelthen for dyrt at opretholde en selvstændig veterinærforskning på DTU, forklarer institutleder Kristian Møller.

Udover de 25 nedlagte stillinger skal godt 120 af instituttets forskere omplaceres på fem andre DTU-institutter. Institutlederen regner også med, at omkring 30 af DTU’s veterinærspecialister vil blive ansat på KU eller SSI, men hvor mange er endnu uvist.

»Men hvis ikke vi passer på og sikrer en løbende tæt dialog med KU og SSI, så risikerer vi at miste den viden, som er her, for risikoen er jo, at vores medarbejdere finder andet arbejde,« siger Kristian Møller.

Dyrlæge og chefkonsulent Mariann Chriél er sikker i sin sag. Hun skal ikke flyttes nogen steder hen.

»Det er vores DNA at være her,« siger Mariann Chriél frustreret.

»Det er sådan et spild. Det kommer ikke til at fungere. Vi kommer til at skulle redde deres røv,« siger hun med henvisning til KU og SSI.

Mariann Chriél er oprørt over, hvordan KU/SSI og Fødevarestyrelsen kan tro, at det kan lade sig gøre at bygge et nyt laboratorium og få det sikkerhedsgodkendt på to år. I Tyskland tog det syv år at få godkendt sikkerheden i et nybygget laboratorium, der skal arbejde med nogle af de samme smitsomme veterinærsygdomme, forklarer Marianne Chriél.

Læs også

»Det er jo helt sygt, at vi bliver pålagt at stille alt til rådighed for dem, mens vi samtidig skal smide fagligt kompetente folk ud. KU/SSI har jo lige skrevet i ansøgningen, at de kan det hele, så hvad er problemet?« spørger hun.

Spørgsmålet om det meningsfulde i at konkurrenceudsætte dybt specialiseret viden, beredskab og dyre laboratoriefaciliteter for at bygge det op igen et andet sted går igen flere steder blandt de ansatte på instituttet.

Institutleder Kristian Møller forklarer, at de avancerede viruslaboratier, rutiner og kompetencer, som bliver taget i brug, når der udbryder farlige dyresygdomme som svinepest eller fugleinfluenza, er opbygget igennem 110 år på den tidligere sektorforskningsinstitution Statens Veterinære Serumlaboratorium, som i 2007 blev en del af DTU.

»Et udbud er vel et middel til at få det bedste for den billigste pris, og så er det vel noget, man vil gøre jævnligt, men man risikerer jo, at den kompetence, vi har oparbejdet her, slet ikke er der om nogle år, fordi vi har nedlagt det hele og ikke længere har kompetencerne,« siger Kristian Møller.

Den hvide kolos

Uden for Kristian Møllers kontorvindue dækker et ti meter højt og hundrede meter langt plastictelt for udsynet til de sneklædte vidder her uden for Lyngby. Kun et nystøbt fundament titter frem under den hvide teltdug.

Set fra DTU-toppen er den hvide kolos af et telt helt central. DTU har i årevis påpeget, at myndighedsbetjeningen på veterinærområdet var underfinansieret på grund af de meget geografisk spredte og dyre laboratoriefaciliteter.

I 2012 fik DTU penge fra Globaliseringspuljen til at samle veterinærberedskabets laboratorier i Lyngby og bygge nyt. Et planlagt byggeri til smitteforsøg blev imidlertid stoppet, fordi prisen på de højsikrede stalde blev for høj, og ministeriet ville ikke bevilge flere penge. Da udbuddet var i gang i foråret 2017, viste det sig også, at ministeriets hidtidige krav til, hvad laboratorier og stalde skulle kunne bruges til, havde ændret sig.

»I vores optik virker det, som om man har ændret kravene, da beredskabet kommer i udbud. Og det skulle vi have haft at vide, så vi kunne have stoppet byggeriet tidligere, for det her handler jo også om, hvordan man bruger statens penge,« siger Rasmus Larsen, der er prodekan på DTU.

Han er dog taknemmelig over, at byggeriet blev forsinket, nu hvor de har mistet opgaven. DTU har imidlertid stadig nået at bygge en række andre faciliteter, blandt andet fiskestalde, som de nu ikke har noget at bruge til efter 2019.

»Tænk, hvis vi havde bygget en kæmpe bygning og så havde mistet opgaven, så havde den stået der som et mausolæum. Det illustrerer problemet med at konkurrenceudsætte den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Der er kun én kunde og én leverandør, og den gamle leverandør må lukke, hvis de ikke får opgaven, og står så tilbage med dyre og uudnyttede laboratorier. For slet ikke at tale om de hundreder af medarbejdere, som bliver tilovers,« siger Rasmus Larsen.

Det er netop bevillingen til det veterinære beredskab, der sprang politikerne i Folketingets Finansudvalg i øjnene, da de i efteråret 2017 også måtte bevilge penge til byggeri af veterinærlaboratorier på SSI.

Statsrevisorerne blev sat på sagen, og de bad i januar Rigsrevisionen om at undersøge dobbeltbevillingen. Men ifølge formand for Statsrevisorerne Peder Larsen (SF) skal Rigsrevisions-undersøgelsen nu omfatte hele forløbet om udbuddet.

»Spørgsmålet er, om man bevidst er gået efter at fjerne den opgave fra DTU og få den over til Statens Serum Institut og Københavns Universitet. Det vil vi have undersøgt, for man skal ikke redde Statens Serum Institut på bekostning af DTU,« sagde Peder Larsen til Ingeniøren i januar.

Seruminstituttet skulle reddes

På Veterinærsinstittuttet er medarbejderne ikke i tvivl. En forsker, der ønsker at være anonym af hensyn til sin fremtidige jobsituation, siger: »Det virker som en fuldstændig meningsløs og usaglig beslutning, men den hænger vel sammen med, at man ville redde SSI’s dårlige økonomi.«

Mariann Chriél er af samme overbevisning.

»Om det er aftalt spil, at man bare vil have beredskabet flyttet ud på SSI for at støtte en skrantende butik, er kun gisninger eller ondartet sludder, men udbudsrunden virker meget som en manøvre på skrømt,« siger hun.

Tillidsrepræsent for instituttets videnskabeligt ansatte, Klara Tølbøl Lauritsen, forklarer, at følelsen af, at afgørelsen er dybt uretfærdig og usaglig, er udbredt blandt de ansatte. Blandt andet fordi det kun er embedsmænd og eksterne rådgivere i Fødevarestyrelsen, der har lavet bedømmelsen af de to bud på det veterinære beredskab. Ikke en eneste forsker har været med til at bedømme den forskningsbaserede myndighedsbetjening, forklarer flere af de ansatte, som har aktindsigt i udbuddet.

»Det er jo grotesk, at der i vurderingen af hele vores forskning og veterinære beredskab ikke har siddet nogen med forskningsmæssige kompetencer. Man kan mistænke dem for, at de i stedet har siddet med en politisk bestillingsseddel, hvor sundhedsområdet så vandt, og så pyt med veterinærområdet. Men hvis man allerede havde besluttet at give KU/SSI opgaven, hvorfor så overhovedet lave et udbud?« spørger Klara Tølbøl Lauritsen.

Fremtiden uvis

Selv om en stor del af medarbejderne på instituttet fortsætter deres arbejde andre steder på DTU, er der stadig tvivl om fremtiden for ca. 100 medarbejdere, forklarer tillidsrepræsentanten. KU/SSI har ikke lavet nogle aftaler med de medarbejdere, de allerede nu bruger som konsulenter på den myndighedsopgave, de skal overtage om to år.

Fremtiden er også uvis for de ca. 100 medarbejdere, der arbejder med almindelige husdyrsygdomme i den diagnostiske afdeling, som ikke er en del af myndighedsberedskabet. De skal nu klare sig for private midler, men spørgsmålet er, om de kan blive ved med det, forklarer Klara Tølbøl Lauritsen.

De almindelige og de mere alvorlige veterinære sygdomme vil altså fremover blive delt op på to forskellige insitutioner, og det kan ifølge de videnskabelige medarbejdere i diagnostikken få uheldige konsekvenser, fordi indsigten i de almindelige husdyrsygdomme er en forudsætning for f.eks. at sikre, at der ikke opstår antibiotika-resistens.

Ifølge Klara Tølbøl er det endnu et eksempel på, at valget af udbyder ikke er gennemtænkt: »Vores frustration handler om, at man ikke har tænkt alle de opgaver, Veterinærinstituttet varetager, med i udbuddet. I stedet får vi den her mærkelige løsning, som ser ud til at ødelægge en rigtig stor del af den faglighed og veterinære forskning, som har gavnet den danske husdyrproduktion igennem 110 år. Er den ikke noget værd?« spørger tillidsrepræsentanten.

Serie

Kampen om det veterinære beredskab

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) tabte sidste sommer den forskningsbaserede myndighedsopgave med at levere beredskab mod alvorlige veterinære sygdomme. Fra 2020 overtager Københavns Universitet og Statens Serum Institut (SSI) beredskabet. Men DTU mener, at udbuddet var urimeligt og iværksat for at redde SSI’s skrantende økonomi. Rigsrevisionen skal undersøge, om det er tilfældet. Information forsøger i en række artikler at afdække sagen, som kun er den første i en lang række, idet Miljø- og Fødevareministeriet de kommende år vil sætte al deres forskningsbaserede myndighedsbetjening i udbud.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Dina Hald
  • Lillian Larsen
  • Anne Eriksen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ruth Gjesing
  • Carsten Munk
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen, Dina Hald, Lillian Larsen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ruth Gjesing, Carsten Munk, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Her går det godt, tralalalalalej...
Alting afhændes, udliciteres, ombygges, udflyttes - nå nej, HJEMFLYTTES - deles op, konkurrenceudsættes, implementeres, etc.
Men uden nogen langsigtet plan, uden fokus, uden forberedelse, træning eller uddannelse.
Datasikkerheden er til grin, togsignalerne er til grin, Sundhedsplatformen er til grin. SKAT, Post Nord, DSB, Kommunedata, Nets, Jobcentrene, DR, TDC, Bane Danmark og mange andre bøvler rundt.
Den frie forskning eksisterer kun på papiret.
Ministre begår åbenlyse ulovligheder, taler usandt og hemmeligholder og mørklægger vitale oplysninger.
Ja, her går det godt !!

Trond Meiring, Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Dina Hald, Estermarie Mandelquist, jørgen djørup, Henrik L Nielsen, David Joelsen, Susanne Brimer, Anne Eriksen, Flemming Berger, Kim Houmøller, Hans Larsen, Jesper Sano Højdal, Povl Jensen, Ruth Gjesing, Karsten Lundsby, Helene Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Heidi Larsen, Torben K L Jensen, Lillian Larsen, Søren Kristensen, Carsten Munk, P.G. Olsen, Verner Nielsen, Tue Romanow, Hanne Koplev, Egon Stich og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Det er total idioti, i Stege bugt ligger øen Lindholm, Statens veterniere institut har haft denne lukkede ø for forskning og tilverkning af vacciner mod mund og klovsyge, samt et ny labratioreum til 80 milioner ( ca 7år gammelt) samt sin egen færgedrift.
Det er komplet idioti at lukke det ned, Fy fan hvad jeg er trøtt af inkompitente politiker....

Trond Meiring, Dina Hald, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Povl Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Verner Nielsen, Eva Schwanenflügel og Egon Stich anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg har i adskillige år skrevet om netop Lindholm, som jeg kan se fra mit stuevindue. Da det for snart 10 år siden blev besluttet at flytte dette forskningscenter i bl.a. zoonotiske sygdomme, altså sygdomme der smitter fra dyr til mennesker, var der naturligt nok en undergangsstemning på Møn og nærmeste omegn. En Arbejdsplads med omkring 90 veluddannede medarbejdere i et område med store beskæftigelsesproblemer skulle i megalomaniens hellig navn absolut flyttes til Lyngby, til DTU. Her var man ikke så interesseret i at få en potentiel sygdomsbombe midt i et tæt bebygget område og da slet ikke et krematorium med skorsten og al det gris. Nu lukker Lindholm fuldt og helt om et par år i en tid hvor regeringen flytter statsvirksomheder ud. En arbejdsplads som medarbejderne syntes lå rigtig godt, da mange af medarbejderne sjovt nok syntes at livet på landet var rigtig fint. Protesterne var der nu ingen der gad høre på, de såkaldte eksperter vidste bedre.
Hvad det har kostet af penge tør jeg ikke gætte på, men det var med to begrundelser stationen skulle flyttes. Det var for dyrt at opretholde færgedriften og den synergi der ville opstå i Lyngby var forskningsmæssigt guld værd. Hvor er synergien henne når hele den flotte udflytningsplan ligger i ruiner ?

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Dina Hald, jørgen djørup, Anne Eriksen, Flemming Berger, Kim Houmøller, Povl Jensen, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Ethelfeld, Torben K L Jensen, Verner Nielsen, Tue Romanow og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Endnu engang et eksempel på at den ene hånd ikke magter at følge med i hvad den anden har gang i. Eller blot endnu et eksempek på en systematisk nedbrydelse af samfundets bærende institutioner, hvor fagligheden smides ud med badevandet. Eller blot endnu et eksempel på at der er alt for kort mellem hoved og r..

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Dina Hald, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Povl Jensen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Svindleren og den gennem korrupte Anders Fjog Rasmussen var jo den der startede på afviklingen af staten, godt fulgt op på af alle de andre fæho'der fra og med socialkammeraterne. Tony Blair og Thatcher har jo med stort held fået bildt dansle politikere ind at statsapperaterne bør minimeres.
Og dette idioti lever vi så med nu - og sikkert mange år fremad.
Frem med høtyvene.

Trond Meiring, Egon Stich, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Et flot indlæg, Eva Schwanenflügel. Da jeg læste artiklen tidligere i dag, kunne jeg næsten ikke tro mine egne øjne. Det er bare for meget.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Flemming Berger og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Mon ikke snart man burde se lidt nærmere på Miljø- og Fødevareministeriet?

Først dukker sagen op om MRSA hos svin: https://www.dr.dk/nyheder/tema/mrsa (samt https://www.dr.dk/tv/se/dr1-dokumentar-series/-/dr1-dokumentar-den-dag-p...)
Så kom sagen med halekupering frem: https://www.information.dk/indland/2017/12/naesten-danske-grise-gaar-run...
Og så skiller de sig af med DTU, som i 110 år har udført myndighedsopgaven. Tilfældigvis DTU som også var kritiske ift Miljø- og Fødevareministeriet håndtering af MRSA.

Alternativt kunne man lige så godt opløse Miljø- og Fødevareministeriet, da de alligevel primært varetager Beskæftigelsesministeriet og Erhvervsministeriets (kortsigtede) behov. Miljø og fødevarer interesserer dem i hvert fald ikke.

Hans Larsen, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Dina Hald, jørgen djørup, Jesper Sano Højdal, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Ja, lad blot kommercen overtage det hele. Pengene (læs storfinansen) styrer alligevel det hele, så hvorfor ikke også vores sundhed?

jens peter hansen

Da Lindholm skulle nedlægges blev der lagt vægt på at det var bestyrelsen, ikke staten der bestemte. De lokale politikere var naturligvis på dupperne, men det blev fremhævet at det var universitetet der suverænt bestemte. Så der var intet at gøre. Hvad hele megaprojektet i Lyngby har kostet og vil koste med forsinkelser og skandaler er der vist ingen der lige har styr på. Ministeren har et ansvar, men det har bestyrelserne så sandelig også.