Læsetid: 4 min.

Danske Universiteter tager studerendes brev om sexchikane 'meget alvorligt'

Både sammenslutningen Danske Universiteter og universiteterne selv tager godt imod et brev fra studerende om sexchikane på danske universiteter. Flere universiteter er klar med nye tiltag
Flere universiteter vil i den kommende tid lancere tiltag, der skal gøre det nemmere for studerende at indberette sexchikane.

Flere universiteter vil i den kommende tid lancere tiltag, der skal gøre det nemmere for studerende at indberette sexchikane.

Sille Veilmark

14. februar 2018

Samarbejdsorganisationen Danske Universiteter tager ikke let på tirsdagens åbne brev til rektorerne på danske universiteter.

I det åbne brev, som Dagbladet Information bragte i går, skriver 48 kvindelige studerende, at de ikke føler sig hørt eller taget alvorligt i sager om sexchikane på deres universiteter. Fordi de ønsker anonymitet, er Danske Studerendes Fællesråd (DSF) den officielle afsender af brevet.

»Vi er glade for, at den her debat er startet, så vi kan få forholdene afdækket og sagerne frem i lyset. Jeg tager det meget alvorligt, og det viser også en vis tyngde, at 48 kvinde har organiseret sig på tværs af universiteter,« siger direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard.

Sammenslutningen har ovenpå de seneste ugers debat om sexchikane i studiemiljøer påbegyndt et samarbejde med Danske Studerendes Fællesråd (DSF), så de sammen kan finde nye tiltag til at løse og afdække omfanget af sexchikane på danske universiteter.

Siden brevet blev bragt i går, har DSF modtaget flere henvendelser fra studerende, der fortæller om deres oplevelser med sexchikane. Gruppen publicerede også brevet med opfordring til at skrive under, og der var i går kommet 25 underskrifter på nettet.

»Vi får løbende henvendelser fra kvinder, der takker os for at tage debatten, fordi sexchikane er noget, studerende oplever på tværs af universiteter. De fortæller om deres oplevelser, og om hvor svært de har haft det med at indberette dem,« siger forkvinde for DSF, Sana Mahin Doost.

Ifølge DSF er det svært for de studerende, fordi der ikke altid er tale om overgreb, der kan politianmeldes. Studerende kan derfor blive i tvivl om, hvorvidt de vil blive taget alvorligt, og kan være tilbageholdende med at tage sagen op.

»Mange af oplevelserne sker i det daglige og er ikke nødvendigvis fysiske overgreb, men kan stadig være grænseoverskridende og forkerte. Vi får også henvendelser, der lyder: ’Når min underviser kalder mig smukke, skal jeg så melde ham?’« uddyber hun.

Samarbejde med studerende

Danske Universiteter er i øjeblikkeligt i dialog med DSF om de studerendes ønske om en national undersøgelse, der skal afdække omfanget af sexchikane på tværs af universiteter.

»Vi er meget parate til at undersøge, hvordan vi håndterer sager om sexchikane bedst. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi har et godt samarbejde med DSF, sådan at vi sammen kan få afdækket omfanget og fundet de bedste løsninger, der også holder på lang sigt,« siger direktør Jesper Langergaard.

Forkvinde for DSF Sana Mahin Doost har fremlagt en række konkrete forslag til tiltag og værktøjer på møder med Danske Universiteter. Foruden en national undersøgelse har DSF foreslået, at universiteterne iværksætter uvildige og anonyme rådgivnings- og indberetningsmuligheder for studerende, der oplever sexchikane i studiemiljøet.

Flere universiteter har i kølvandet på de seneste ugers debat lanceret forskellige tiltag. På Danmarks Tekniske Universitet har studenterforeningen Polyteknisk Foreningen netop startet en oplysningskampagne. På plakater, der blev hængt op på universitetet i fredags, blev de studerende opfordret til at tale sammen om personlige grænser, og de blev oplyst om, hvor de kan få hjælp, hvis de oplever, at deres grænser overtrædes.

Også på Copenhagen Business School har man netop lanceret en oplysningskampagne, der tydeliggør for de studerende, at der er to studiecoaches, som de studerende kan henvende sig til i sager om sexchikane.

På Roskilde Universitet har ledelsen i dag, onsdag, møde med de to studenterorganisationer, Studenterrådet og Frit Forum, hvor de vil drøfte hvilke tiltag, de studerende har behov for.

Sådan lyder meldingen også fra Københavns Universitet.

På brevet fra studerende til rektorerne på landets universiteter er der ikke underskrivere fra Aalborg Universitet. Men DSF oplyser, at der i løbet af dagen også er kommet henvendelser fra AAU-studerende. Prorektor Inger Askehave siger til Information, at de også tager sagen alvorligt:

»Jeg bliver meget berørt af sådan et brev, for det fremgår jo, at der er et helt uacceptabelt studiemiljø på flere universiteter. At man frygter at blive udstødt, nedgjort eller betvivlet, er ikke i orden. Vi skal skabe et godt læringsmiljø, hvor sådanne oplevelser ikke skal være en del af dagligdagen.«

Inger Askehave understreger, at hun hverken tror, at »AAU er bedre eller værre end andre universiteter«.

»Det er ikke nok, at der er et sted, hvor de studerende kan henvende sig. Vi skal også være tydeligere omkring, hvad der sker, når en studerende henvender sig, og om hvordan vi går videre med sagen,« uddyber hun.

AU har fokus på sexchikane

De 48 anonyme brevskrivere var studerende fra KU, RUC, DTU, CBS og Aarhus Universitet (AU). Sidstnævnte afdækker som det eneste danske universitet allerede omfanget af sexchikane blandt studerende gennem studiemiljøundersøgelser i 2011, 2014 og 2017. Den seneste undersøgelsen viser at 0,7 procent af de 15.000 respondenter, altså godt 100 personer, har været udsat for sexchikane inden for de seneste 12 måneder.

»Selvom det måske virker som et lavt tal, så er det alt for mange. Jeg synes derfor, det er positivt, at den anonyme gruppe har taget sagen i egen hånd og sætter fokus på problemet,« siger prorektor på AU, Berit Eika.

AU har også kontaktet deres studenterorganisationer. Gennem et samarbejde vil de nu undersøge, hvordan det kan tydeliggøres for de studerende, hvor og hvordan de kan få hjælp i sager om sexchikane.

»Man er i en situation, hvor man måske ikke har særlig meget overskud. Derfor er det vigtigt, at man ikke skal lede længe for at finde frem til, hvem man skal tale med, hvis man har oplevet sexchikane. Derudover skal det være en person, man føler tillid til. En, som behandler deres sager med en armslængde til universitetet,« siger Berit Eika. Hun arbejder nu på at etablere en uafhængig instans, de studerende kan henvende sig trygt og anonymt til.

Forløbeligt er Københavns Universitet de eneste, der siden 2013 har haft en uvildig studenterambassadør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

De 48 anonyme brevskrivere var studerende fra KU, RUC, DTU, CBS og Aarhus Universitet (AU). Sidstnævnte afdækker som det eneste danske universitet allerede omfanget af sexchikane blandt studerende gennem studiemiljøundersøgelser i 2011, 2014 og 2017. Den seneste undersøgelsen viser at 0,7 procent af de 15.000 respondenter, altså godt 100 personer, har været udsat for sexchikane inden for de seneste 12 måneder.

Endelig lidt substans at grave sig ned i for dagbladenes ihærdige journalister. Måske man kunne bringe sig denne seneste undersøgelse i hænde, for så at delagtiggøre vi læsere i en nærmere analyse af dens resultater?

For det første er det vel en diskussion værd, hvorvidt det er "alt for mange", når 0.7% af respondenterne giver udtryk for at have været udsat for sexchikane i løbet af et år? Man kan vel - ikke mindst tidens ophidselse taget i betragtning - med lige så god ret hævde, at der er tale om et glædeligt og forbavsende lavt tal?

Dette første afhænger ikke mindst af metodikken i den nævnte studiemiljøundersøgelse? For er der tale om rene selvrapporteringer, dvs. subjektive oplevelser af 'sexchikane'? Og i så fald, hvad kvalificerer så betegnelsen 'sexchikane'? Er der i undersøgelsen opstillet nogen objektive kriterier for dette flydende begreb overhovedet, eller er den subjektive oplevelse nok i sig selv?

Spørgsmål er der som sagt nok af. Med mindre man har bestemt sig for svarene på forhånd, naturligvis. For mit eget vedkommende afventer jeg en nærmere afdækning af dette indtil videre underbelyste emne i spænding...

Carsten Munk, Peter Hansen og Morten Clausen anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Ansatte på DTU bliver ligeledes spurgt ud om sexchikane i universitetet undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø. En aktindsigt ville måske være interessant.

Bjarne Asmussen

Der må foretages en grundig undersøgelse af forholdene og anmeldelser må laves hos politiet hurtigst muligt.

0,7% er selvfølgelig alt for meget og det skal stoppes.

Folk skal lære hvordan man opfører sig og hvad man ikke gør. Andre skal lærer hvornår noget ikke er krænkende eller ulovligt.

Der burde også blive undersøgt hvorfor minimum 5,2% af alle voldtægtsanklager er beviseligt opdigtede:

https://www.researchgate.net/publication/287327655_Assessing_Police_Clas...