Læsetid: 4 min.

Ekspert om førtidspensionsændring: Positivt, men stadig stort rum for fortolkning

Et nyt forslag til lovændring skal modvirke meningsløse ressourceforløb og forskelle i tildelinger af førtidspensioner på tværs af kommunerne. Forslaget rummer præciseringer, men giver stadig kommunerne god plads til fortolkning, vurderer forsker. Ikke godt nok, men det bedst mulige lige nu, lyder det fra SF
SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge er langtfra tilfreds med lovforslaget, som skal forhindre meningsløse ressourceforløb. Alligevel bakker partiet, der i sin tid var med til at vedtage førtidspensionsreformen, op om forslaget

SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge er langtfra tilfreds med lovforslaget, som skal forhindre meningsløse ressourceforløb. Alligevel bakker partiet, der i sin tid var med til at vedtage førtidspensionsreformen, op om forslaget

Michael Bager

8. februar 2018

Med et nyt lovforslag vil forligskredsen bag førtidspensionsreformen dæmme op for den store forskel i kommunernes praksis, når det kommer til tildeling af førtidspensioner. Desuden skal forslaget modvirke, at alvorligt syge mennesker sendes i ressourceforløb, hvis de reelt ingen chance har for at komme i arbejde.

Men selv om partierne med forslaget sender et politisk signal om, at der skal strammes op på området, lader forslaget noget tilbage at ønske, vurderer postdoc i socialt arbejde ved Aalborg Universitet Iben Nørup.

»Det sender et politisk signal om, at man er bevidst om, at der er ting, der skal strammes op. Det er vigtigt. Den konkrete omformulering af lovteksten indeholder selvfølgelig lidt en præcisering af, at borgeren ikke behøver at have været i et ressourceforløb for at blive tildelt førtidspension, ligesom det præciserer udviklingspotentialet. Men der er stadig et ret stort rum for fortolkning af lovgivningen. Man har jo ikke lavet loven om, og det grundlæggende problem er, at kommunerne fortolker loven ret forskelligt i forhold til, hvordan man skal forstå det her ’helt åbenbart’, som der står i loven,« siger Iben Nørup.

Dermed henviser hun til lovens krav om, at borgere ikke kan få førtidspension, før de har været igennem et ressourceforløb, medmindre det er »helt åbenlyst, at en aktiv indsats ikke kan forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet«. Kravet er blevet kraftigt kritiseret, fordi det kan være vanskeligt at udelukke en teoretisk mulighed for, at en meget syg borger kommer i arbejde.

Et ressourceforløb er en »helhedsorienteret indsats«, der har til formål at hjælpe borgerne i arbejde eller uddannelse. Det varer et til fem år, og det består typisk af en slags praktik på en arbejdsplads samt sociale og sundhedsmæssige tilbud som eksempelvis psykologhjælp og hjælp til boligproblemer. Undervejs kan borgerne ikke få førtidspension, men må leve af en ydelse, der er på niveau med kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Kan stoppe ekstrem praksis

Iben Nørup peger på, at forslaget kan medføre ændringer i den »allermest ekstreme« praksis ude i nogle af kommunerne, fordi det kan dæmme op for de mest vidtgående fortolkninger. Desuden vil det få indflydelse på den måde, som Ankestyrelsen forstår og tolker lovgivningen på, vurderer hun.

»Men jeg tror ikke på, at det revolutionerer området. Så hvis det er dét, man er ude efter, tror jeg, at man skal gøre noget andet. Det vil være min vurdering.«

»Forslaget løser nok ikke problemerne i sig selv. Fordi der er store praksisforskelle på området, og det var der allerede, inden man lavede reformen. Så denne her lille præcisering løser det nok ikke,« siger Iben Nørup og peger på, at Ankestyrelsens praksis har afgørende indflydelse på, hvordan kommunerne tolker loven. Derfor vil en ændring af Ankestyrelsens praksis kunne betyde, at kommunerne vil ændre praksis.

»Det kan selvfølgelig ændre noget, hvis Ankestyrelsen begynder at tolke loven på en anden måde, når de træffer deres praksisafgørelser. Og så kan man lave forskellige styringsredskaber, hvor man enten belønner kommunerne hardcore økonomisk, eller hvor man landspolitisk laver systemer, der ansporer kommunerne til at tolke loven i en bestemt retning. Og så kunne man præcisere yderligere, hvornår det er ’helt åbenbart’, at en person ikke kan komme i arbejde. Altså: Hvor mange timer skal man kunne arbejde, før det giver mening? Eller over hvor lang tid skal sådan et udviklingsprojekt foregå?«

SF: Derfor støtter vi forslaget

SF er langtfra tilfreds med lovforslaget. Alligevel bakker partiet, der i sin tid var med til at vedtage førtidspensionsreformen, op om forslaget. Det siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge.

»Det er ikke godt nok. Slet ikke. Efter SF’s mening har det taget alt for lang tid at komme frem til det her, og så er det slet ikke vidtrækkende nok. Det har været meget frustrerende. Men grunden til, at vi stadig står bag forslaget, er, at det entydigt er et skridt i den rigtige retning,« siger Karsten Hønge.

Han peger på, at lovforslaget er en »lille justering«, som kan gennemføres før sommeren. Om en måned vil en større evalueringsrapport imidlertid være klar, hvilket ifølge ordføreren betyder, at arbejdet med at gennemføre ændringer på baggrund af rapporten tidligst vil kunne ske i det nye år.

Rasmus Jarlov, beskæftigelsesordfører hos De Konservative, mener, der skal være et vist skøn hos kommunerne. Også selv om det betyder, at praksis stadig vil være forskellig fra kommune til kommune.

»Grundlæggende er det fornuftigt, at der er et skøn i de her sager, fordi det er svært at beskrive helt firkantet i lovgivningen, hvornår en person er berettiget til den ene og den anden ydelse. Det bliver nu præciseret lidt, hvordan reglerne skal fortolkes med det her forslag, men der vil stadig være et skøn ude i kommunerne, og det er med vilje. Vi mener, det er bedst og mest rimeligt, at det skøn stadig bliver foretaget ude i kommunerne,« siger Rasmus Jarlov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan lyder så denne 'ændring' bogstaveligt?
Hvordan er ordlyden?

Der er brug for en lovændring før idiotiet stopper. Både en tidsgrænse indenfor hvilket der skal ske en markant udvikling af arbejdsevnen - og det er myndigheden der skal påvise at de foreslåede aktiviteter i det konkrete tilfælde har en rimelig succeskvote.
Formuleringen om at det skal kunne udelukkes at der kan ske udvikling skal væk.
Eller der skal i det mindste stå ' en væsentlig udvikling' og i et afgrænset tidsrum.
Borgeren skal kunne se en ende på miseren, på den ene eller den anden måde.
Nuværende tidsubegrænset forvaring skal afskaffes.

Birgitte Johansen, Britta Hansen, Ken Sass, John S. Hansen, Katrine Damm, Anne Mette Jørgensen, Anne Koed Westergaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Heidi Larsen, Ebbe Overbye, Torben K L Jensen, Ole Andersen, Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Havde en stærk fornemmelse af, at det blev til en bette lappeløsning der ikke ville betyde nogetsomhelst, og det viste sig desværre at holde stik.
Ligesom Werner Gass savner også jeg en uddybelse af forslaget, og ordlyden i det.
Men kommunernes skalten og valten skal åbenbart uhindret kunne fortsætte.
Sålænge der ikke er regler for hvor længe et ressourceforløb kan strække sig, og krav på en minimum arbejdsevne, vil hamsterhjulet køre uhindret videre. Desuden vil refusionsreglerne betyde, at den kortsigtede besparelse stadig vil være at beholde borgeren på en kontanthjælpslignende ydelse.
Selvom visse kommuner, fx Norddjurs, efterhånden har bevist at der er millioner at spare ved at sagsbehandle hurtigt, samt tildele fleksjob og førtidspension hvor det er rimeligt, istedet for at bruge pengene på lægekonsulenter og 'anden aktører', er mange kommuner forstokkede og dumstædige.
De bruger hellere sengepraktik end erkender en borgers uarbejdsdygtighed, måske ud fra devisen om at det vil skræmme folk til at blive raske, eller så syge at de dør, og derfor ikke belaster systemet mere. Kommunerne må ikke mere oplyse, hvor mange der er døde i ressourceforløb. Hidtil er der dokumenteret over 100 mennesker.
Hvorfor nægter SF ikke at gå med til disse overflade-behandlinger? Som et af forligspartierne har de vel veto-ret? Og hvorfor insisterer SF ikke på i det mindste at vente på revisionen af reformen før der forhandles en ny aftale? Er de stadig Socialdemokratiets villige medløbere?
Forhåbentlig følger Information op på alle disse spørgsmål !!

Arne Albatros Olsen, Britta Hansen, Karsten Aaen, Martin Madsen, Leo Nygaard, Ken Sass, John S. Hansen, Katrine Damm, Anne Mette Jørgensen, Verner Nielsen, Anne Koed Westergaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Heidi Larsen, Ebbe Overbye, Werner Gass, Ole Andersen, Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Endvidere bør den ydelse som borgere idømt ressourceforløb modtager ikke være lavere end sygedagpenge - med mindre der findes klar dokumentation (kom nu CEPOS!) at man bliver rask af at bliver gjort fattigere!
Også den modregning i ressourceforløbsydelsen , som finder sted i de tilfælde hvor den syge har en løbende forsikringsudbetaling eller tjenestemandspension ell. lign. bør ophøre.

Birgitte Johansen, Karsten Aaen, Werner Gass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

@Winther Spøg til side!
Hvordan vil du argumentere for, at en borger som rammes af sygdom pludselig fortjener at blive gjort fattigere (brug evt. forestillingsevne og empati!

Birgitte Johansen, Steen K Petersen, Katrine Damm, Britta Hansen, Povl Jensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Det er set før næsten til ulidelighed. Man sætter endnu en lap på, og håber bukserne holder

Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Bukserne er sgu faldet ned for længe siden. Til gengæld har alle syge fået udleveret et figenblad :-(

Man må konstatere, at de politikere, der ikke vil gå ind for betingelsesløs, individuel UBI-Basisindkomst - bare begrænset til kontanthjælpsområdet - støtter det nuværende tvangsregime.
En sådan ordning overflødig gør lovgivningen om førtidspension.
Derfor kun sniksnak fra SF`s side.
Der er kun Alternativet, der i princippet er startet med det synspunkt.

Bjarne Bisgaard Jensen

Enig i at bukserne er faldet ned for længe siden, men lapperiet fortsætter ufortrødent. Så længe det in spe næste regeringsbærende parti ikke vil tage ansvar og fortælle helt nøgternt om velfærdssamfundets begynde kollaps og deres eget ansvar for det, så lykkes man med at holde løgnene ved lige om nasserne, de indbildte syge, de dovne, de fremmede - ja der er sgu nok af prygelknaber at tage af, hvis det er det man vil

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Bettina Bundgaard

Ikke imponeret. Der er ikke kommet noget nyt og det er alt for uambitiøst på borgernes retssikkerheds vegne.
Kommunerne har hele tiden haft mulighed for at give førtidspension uden jobprøvning og ressourceforløb.

De bliver ved med at snakke mini fleksjob som eneste valg ved en meget lav arbejdsevne? Der findes vel stadig mulighed for at arbejde i et skånejob ved siden af en førtidspension?

Det er håbløst naivt af forligspartierne at tro de kan sende en formulering ud til kommunerne som "realistisk mulighed for at udvikle arbejdsevnen".

Hvem vurderer hvad / hvornår det er realistisk?! Som det er nu kan både borger, praktiserende såvel som speciallæge vurdere det ikke er realistisk; men det stopper jo ikke kommunen i at vurdere det stik modsatte.

Og samtidig med man giver en løftet pegefinger til de værste kommuner, er der ikke peget på mulige sanktioner mod kommuner der ikke retter ind.

Derudover er der refusionsreglerne der stadig giver kommunerne et alt for stort incitament til at fastholde de alvorligt syge borgere i lange jobprøvningsforløb såvel som de længst mulige ressourceforløb.

Af den årsag alene, kommer det her ikke til at rykke ved noget som helst.

Arne Albatros Olsen, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar