Læsetid: 5 min.

Ekspert: Gør som i Norge og Sverige – indfør retssikkerhedsgarantier for PET-afslag på statsborgerskab

Hvis en udlænding udelukkes fra statsborgerskab på grund af en sikkerhedsvurdering fra PET, er der i Danmark hverken begrundelse eller klageadgang. Det er i modstrid med Danmarks internationale forpligtelser, mener Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder, der opfordrer Danmark til at følge Norge og Sverige
20. februar 2018

Et aktuelt svar til Folketinget fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sætter fokus på, at der i Danmark – i modsætning til i Norge og Sverige – ingen retssikkerhedsgarantier er for personer, der får et ikkebegrundet afslag på at få dansk statsborgerskab, efter de har fået at vide, at de kunne optages på et lovforslag om tildeling af statsborgerskab, fordi de opfylder alle krav.

På den baggrund opfordrer seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder Folketinget til at ændre praksis i Danmark, så den mere ligner det, Norge og Sverige gør.

Først om den danske praksis: Inden Folketinget to gange om året vedtager lovforslag om tildeling af dansk statsborgerskab, får Politiets Efterretningstjeneste (PET) lejlighed til at undersøge samtlige ansøgere.

Hvis PET vurderer, at én eller flere af ansøgerne kan være til fare for landets sikkerhed, meddeler Justitsministeriet det til Folketingets Indfødsretsudvalg, hvorefter de pågældende bliver slettet fra lovforslaget.

Det sker, uden at medlemmerne af Indfødsretsudvalget bliver orienteret nærmere om den konkrete baggrund og vel at mærke uden, at de pågældende ansøgere får nogen form for begrundelse – endsige mulighed for at klage over afgørelsen.

»Der kan ikke gives nogen begrundelse for afgørelsen,« skriver ministeriet som standard i afslaget og henviser samtidig til en undtagelsesbestemmelse i forvaltningsloven, der blandt andre grunde nævner hensynet til statens sikkerhed. Antallet af den slags ubegrundede afslag er ikke oplyst til offentligheden.

Anden praksis

Praksis er anderledes i Norge og Sverige. Her får ansøgere, der nægtes statsborgerskab på grund af sikkerhedstjenesternes vurdering, både en begrundelse og en mulighed for at klage.

I Norge er det ikke som i Danmark rutine, at Utlendingsdirektoratet (UDI) forelægger alle ansøgernes navne for det norske sikkerhedspoliti. Men hvis der i en ansøgning kan være forhold, som kan berøre hensynet til grundlæggende nationale interesser, forelægges sagen for det norske justitsministerium, der behandler sagen bl.a. efter en særlig ’indikatorliste’ samtidig med, at sikkerhedspolitiet modtager kopi af sagens akter. Herefter får UDI en instruks om f.eks. afslag eller berostillelse.

Såfremt der skal gives afslag på ansøgning om statsborgerskab med henvisning til f.eks. Norges nationale interesser »må der gives en individuel begrundelse til ansøgeren«, fremgår det af et svar fra Det Kongelige Kunnskabsdepartement fra januar 2018 til det norske Stortinget.

»Det må fremgå af begrundelsen, hvorfor der foreligger grundlæggende nationale interesser eller udenrigspolitiske hensyn i vedkommendes sag,« fortsætter svaret til Stortinget. Det tilføjes, at i sager, hvor Justitsministeriet har brugt sin instruktionsadgang, er det »kongen i Statsrådet«, som er klageinstansen, og at UDI har affattet fire sådanne afslag i perioden 2013-17. Alle fire er påklaget, og ét af omgjort.

I Sverige (som i Danmark) bliver alle ansøgernes navne forelagt efterretningstjenesten SÄPO. Hvis sikkerhedspolitiet ønsker at granske en sag nærmere, forsøger Migrationsverket først at undersøge muligheden for at give afslag med en anden begrundelse, inden sagen fremsendes til politiet, fremgår det af svaret fra Inger Støjberg.

Migrationsverket følger ifølge svaret altid indstillinger fra SÄPO, men hvis en ansøger får et afslag »oplyses ansøgeren om begrundelsen herfor og får mulighed for at komme med bemærkninger til afgørelsen«, og derefter er det den svenske regering, der er klageinstans. Ifølge Informations oplysninger har Migrationsverket ingen statistik for antallet af SÄPO-afslag.

»Danmark bør lade sig inspirere af både Norge og Sverige og af andre lande til at indføre retssikkerhedsgarantier i sager, hvor PET vurderer, at en ansøger om indfødsret kan være en fare for landets sikkerhed,« lyder opfordringen fra Eva Ersbøll, der tilføjer, at det »selvfølgelig ikke« er et problem, at PET registrerer personer, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

»Tværtimod. Vi skal have en effektiv sikkerhedstjeneste, der kan overvåge, forebygge og hindre terrorvirksomhed. Men problemet hér er, at ansøgere om indfødsret ingen retssikkerhedsgarantier har og derfor ikke kan få rettet op på eventuelle fejl, f.eks. kunne man tænke sig noget så enkelt som en navneforveksling,« understreger hun.

Eva Ersbøll henviser også til Tyskland:

»Her kræves der konkrete grunde til en antagelse om, at en ansøger udgør en sikkerhedsrisiko, og hvor der skal gives begrundelse, og domstolene kan efterprøve begrundelsen. For hemmelige oplysninger er der en særlig procedure, og det kan under særlige omstændigheder tillades at oplyse kilden til registrerede oplysninger, og her anlægger domstolene en ret streng vurdering,« siger hun.

Imod to konventioner

Allerede i 2005 gjorde Institut for Menneskerettigheder Folketingets Indfødsretsudvalg opmærksom på, at der var problemer i forhold til retssikkerheden for de ansøgere, der får et ubegrundet afslag på statsborgerskab.

I et notat til udvalget redegjorde instituttet for, at ifølge både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Statsborgerretskonvention skal et afslag på statsborgerskab indeholde et minimum af en begrundelse, og desuden skal ansøgerne have mulighed for at få efterprøvet eventuelle indsigelser imod, at de skulle udgøre en fare for landets sikkerhed.

»Spørgsmålet om begrundelse og spørgsmålet om klageadgang hænger sammen – navnlig i sager, hvor en myndighed træffer afgørelser på grundlag af oplysninger tilvejebragt af en anden myndighed gennem hemmelig efterretningsvirksomhed,« hedder det i notatet.

I Danmark er det bestemt i grundloven, at ingen udlænding kan få dansk statsborgerskab uden ved lov. Derfor er det ikke administrationen, der træffer afgørelser om naturalisation, som det hedder, men derimod Folketinget, der afgør, hvem af ansøgerne der skal optages på de halvårlige lovforslag.

Det betyder også, at Integrationsministeriets behandling af ansøgningerne ikke er almindelig forvaltningsvirksomhed, men derimod lovforberedende arbejde. Af samme grund har det indtil for nylig været antaget, at der ikke kunne være adgang til nogen administrativ eller retlig prøvelse af eventuelle afslag.

Men med en dom i 2013 har Højesteret fastslået, at danske domstole godt kan efterprøve, om Danmarks internationale forpligtelser skulle være krænket i forbindelse med et afslag på indfødsret. Og det får Eva Ersbøll til at forstærke opfordringen til, at Danmark nu følger Norges og Sveriges eksempel og indfører såvel begrundelse som klageadgang:

»At det nu er fastslået, at der er adgang til domstolsprøvelse, bør i sig selv betyde, at man nu ser på formuleringen af de afslag, der gives af sikkerhedsmæssige grunde,« siger hun og understreger, at når der er mulighed for en domstolsprøvelse, så bør ansøgerne have det at vide.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Dorte Sørensen
Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krister Meyersahm

Et folketingsflertal kan til enhver tid se bort fra PET´s indstilling - derfor er en ankeinstans ikke relevant. Statsborgerskab tildeles alene af folketinget, jvnf. Grundlovens § 44 og ingen kan ændre et folketingsflertals afgørelse.

Eva Schwanenflügel

Retssikkerhed i Danmark er lidt som vinden blæser. Det gælder også for etniske danskere.
Selvfølgelig bør man altid få en individuel vurdering og et begrundet afslag på en ansøgning om statsborgerskab, eller fx fleksjob og førtidspension. Men det sker bare ikke.
Vi mangler i den grad en forfatningsdomstol.

@Eva: Mener du, Grundloven skal ændres? Altså, at det ikke er Folketinget og istedet domstolene, som skal tildele statsborgerskab?

Eva Schwanenflügel

Mette, nej jeg mener at som det er nu overholdes landets love ikke. Borgernes retssikkerhed lider derunder. Og derfor har vi brug for en domstol der garanterer den.