Læsetid: 8 min.

Finansminister til danskerne: I kan ikke kræve det samme af velfærdsstaten som nede i Elgiganten

En borgerlig regering skal give den enkelte borger flere muligheder i livet, mener finansminister Kristian Jensen. Og muligheder får man, når man får flere penge. Han vil udstikke en kurs for fremtiden, hvor den offentlige sektor fylder lidt mindre, og hvor vi danskere har knap så høje forventninger til staten
Finansminister Kristian Jensen (V) er selv ’storforbruger’ af det offentlige. Som far til tre sønner har han ’klippekort til skadestuen’, drengene går i folkeskole, og hans egen far er hyppig gæst på sygehuset. Den offentlige velfærd er ’et nødvendigt gode’ og ikke et nødvendigt onde, mener han. Men der er steder, hvor stat og kommuner fylder for meget. Desuden burde styringen af den offentlige sektor mange steder ’være langt mere effektiv’.

Finansminister Kristian Jensen (V) er selv ’storforbruger’ af det offentlige. Som far til tre sønner har han ’klippekort til skadestuen’, drengene går i folkeskole, og hans egen far er hyppig gæst på sygehuset. Den offentlige velfærd er ’et nødvendigt gode’ og ikke et nødvendigt onde, mener han. Men der er steder, hvor stat og kommuner fylder for meget. Desuden burde styringen af den offentlige sektor mange steder ’være langt mere effektiv’.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

10. februar 2018

Det at være borgerlig handler grundlæggende om to ting, mener finansminister Kristian Jensen (V).

Først og fremmest handler det om, hvordan forholdet er mellem borger og stat – og dét, siger han, skal være et forhold, hvor borgeren, individet, altid er vigtigst. Staten eller flertallet kommer i anden række.

På den anden side indebærer det at være borgerlig også, at man er en god medborger. Det vil sige, at man har et ansvar for, hvordan samfundet udvikler sig, og for, hvordan andre mennesker har det.

»Borgerlighed er, at man tager udgangspunkt i den enkelte, men at man ikke er en ø,« opsummerer han.

Dermed får vi hurtigt lagt fra land, da Information og Kristian Jensen har indfundet sig omkring rundbordet på finansministerens kontor for netop at få svar på spørgsmålet: ’Hvad er borgerlighed i Danmark anno 2018?’

De fleste borgerlige vil nok være enige i Kristian Jensens grundlæggende definition af borgerlighed. Vanskelighederne opstår, når man skal finde balancen mellem borgerens frihed og medborgerens ansvar for fællesskabet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Har borgerlighed ikke også - i hvert fald historisk set - haft noget med ordentlighed og respekt for landets love at gøre? Og herunder at man ikke medvirker til at forhindre afdækning af lovovertrædelser?

Marlene Bogs, Torben Skov, Erik Karlsen, Mogens Holme, Allan Stampe Kristiansen, Torben Vous, Bjarne Andersen, Solveig Jensen, Heidi Larsen, Flemming Berger, Jan Nielsen, Torben Arendal, Charlotte Svensgaard, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ruth Gjesing, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Jens Winther, Johanna Haas, Dorte Sørensen, Frede Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Christian de Coninck Lucas, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, kjeld jensen, Vibeke Hansen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Citat Kristian: På den anden side indebærer det at være borgerlig også, at man er en god medborger. Det vil sige, at man har et ansvar for, hvordan samfundet udvikler sig, og for, hvordan andre mennesker har det.- Men at man ikke er en Ø................

Nu må jeg så grine højt- sikke du manipulere lige som Statsministeren samt De andre fra VLAK- I som ødelægger Demokratiet, I som ødelægger Velfærden, I som ikke er Jeres ansvar bevidst, I som ødelægger samfundet! I som også er medborgere og med stort ansvar for ledelsen af Danmark- kynisk ligeglade med Borgernes ve og vel i som ikke ejer faglig viden I som ikke engang har så meget moral til at rådføre sig med fagfolk!, men som leger gud over Fagfolk- I som lever som om i aldrig har levet i samfundet har kendskab til i som lever i en egen LA agtig drøm som på en øde Ø, bryder lovene uden konsekvenser, tager til Jer selv/Jeres venner stråmænd- manipulere med folket bruger de af dem som ikke er vidende om at det i siger og det i gør IKKE hænger sammen som ikke forstår det finansielle, læser ned i jeres lov- I er alt det du siger andre skal være I er- Det er rigtigt at det bør være sådan, men det er IKKE sådan med Jer i ledelsen af vores land, da i sætter dagsordenen, i er kyniske brutale manipulerende løgnere uden empati, moral forstand og dog jeg tror i ved hvad i gør- i er maxistiske usande manipulerende løgnere, tilgodeser Jer jeres venner og ikke vores lands befolkning/Velfærd- Løgneren siger de andre lyver- taler med 2 tunger! sådan er I! Så vulgært ulækkert usmageligt!

Kim Houmøller, Torben Skov, Mogens Holme, Allan Stampe Kristiansen, Niels Møller Jensen, Bjarne Andersen, Karsten Aaen, peter juhl petersen, Flemming Berger, Helene Kristensen, Dan Ysnæs, Torben Arendal, Finn Egelund, Charlotte Svensgaard, Verner Nielsen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, kjeld jensen, Peter Knap og Helle Christiansen anbefalede denne kommentar

Den borgerlighed, der så hårdt forsvares, har virkelig brug for glasur og flødeskum.
Det er ikke en hensyntagen til sine medmennesker og ordentlighed i sin livsførelse, der er omdrejningspunktet. Det drejer sig om penge. Penge først og penge sidst.
Hele filosofien drejer sig om at skabe et dække, hvor jeg kan leve med min rigdom og glædes ved andres fattigdom, for deres fattigdom viser, at jeg som rig er et bedre menneske.

Lillian Larsen, Marlene Bogs, Torben Skov, Mogens Holme, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Cristina Nielsen, peter juhl petersen, Flemming Berger, Jan Pedersen, Torben Arendal, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Johanna Haas, Steffen Gliese, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Et godt samfund er en god kombination af det individuelle og det kollektive.

Hvad den bedste kombination er, skal afgøres af vælgerne/borgerne gennem den politiske proces. Den formulering, at individet altid er vigtigst, køber jeg ikke. Kernen i demokratiet er ikke, at det individuelle står over det kollektive, men omvendt. De folkevalgte står øverst, og det gør de kollektivt.

Der er ingen grund til at tro, at de folkevalgte nogensinde vil vælge et fuldstændig individualiseret eller fuldstændig kollektiviseret samfund, men de ”borgerlige” partier vil helt sikkert forsøge at trække samfundet i individualistisk retning og give pengemagten mere politisk magt.

”Borgerligheden” rækker for mig at se langt til venstre for midten. Befolkningen er meget mere borgerlig, end den var for 50 år siden. Der er ikke så mange arbejdere og småbønder, som der var dengang. Derfor har vi brug for et oprør fra midten, et oprør fra den mere socialt indstillede borgerlighed, hvis samfundet skal blive bedre. Vi har f.eks. brug for det feministiske oprør.

Vi har ikke brug for laissez faire-tænkning, som er pengenes overordnede magt. Den slags tænkning dominerede i United Kingdom of Great Britain and Ireland under den irske sultkatastrofe, hvor magthaverne i London stort set kiggede på, mens irerne døde af sult.

Vi har brug for kæmpestore investeringer i bæredygtige energiløsninger. Det kan nok ikke lade sig gøre uden store offentlige investeringer. De ”borgerlige” kigger i al for høj grad på, mens temperaturerne stiger og stiger.

At det offentlige skal fungere rationelt og fornuftigt, er jeg med på, men det betyder ikke, at der nødvendigvis skal være mindre af det. Siden den irske sultkatastrofe er den offentlige sektor og de regulerende lovgivninger vokset og vokset, og principielle individualister har i høj grad bidraget til det, fordi de ikke kunne se andre løsninger. Så vidt jeg husker, brugte Karl Marx stribevis af borgerlige parlamentsrapporter til at beskrive kapitalismens rædsler i Kapitalens 1. bog.

I øvrigt mener jeg, at Folketinget skal udpege hver enkelt minister. Så bliver vi fri for det pjat med, hvem der skal danne regering, og hvordan man skal få fedtet et kompromis på plads.

Marlene Bogs, Helle Christiansen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Jan Nielsen, Anne Eriksen, Johanna Haas, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

Borgerlighed: Individ forud for fællesskab
Socialisme: Fælleskab forud for individ
Jeg foretrække det sidste

Marlene Bogs, Mogens Holme, Allan Stampe Kristiansen, Niels Møller Jensen, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Torben Arendal, Finn Egelund, Charlotte Svensgaard, Espen Bøgh, Torben K L Jensen, Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen, Marie Jensen, Johanna Haas, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Måske kan man i nogen grad acceptere privatiseringer af offentlige opgave. Men det forudsætter at visse rimelige krav opfyldes:
- Det er befolkningen, der angiver mål for kvaliteten af disse private aktiviteter.
- Der må ikke spares omkostninger - hverken antal medarbejdere eller deres uddannelser.
- Der må ikke på nogen måde svækkes på kvaliteten i forhold til det offentlige udbud.
- Den private aktør skal forud for kontrakt indbetale et beløb på spærret konto, der svarer til drift frem til kontraktens udløbsdato, der skal kunne anvendes, hvis aktøren lukker ned inden kontrakten er udløbet
- Der skal etableres en aktiv og uafhængig kontrolordning der løbende kontrollerer, at alt overholdes. Og den skal ikke betales af borgerne.
- Penge som skatteborgerne har afsat til disse formål, må ikke have i lommen på aktionærer, men skal geninvesteres eller returneres til skatteborgerne.
- Alle overtrædelser eller afvigelser skal øjeblikkelig og betingelsesløst føre til fratagelse af retten til at udføre disse offentlige opgaver.

Under disse forudsætninger er det rimeligt, at private får mulighed for at overtage visse ikke-væsentlige offentlige opgaver. Og måske skal man endda vedtage en prøvetid på måske 3 måneder.

Marlene Bogs, Karsten Aaen, Helene Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kristen Carsten Munk, Tue Romanow, Verner Nielsen, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Penge er kedelige, MULIGHEDERNE er interessante, mener Kristian Jensen.
"Mulighederne for at købe bedre fødevarer, indrette sit hus som man vil, gå til koncerter og holde ferier".
Der er sikkert mange, der vil være enige i denne analyse.
Måske især de der er på kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller integrationsydelse.
Men de har intet hus, ingen bil. De har ikke råd til koncerter eller ferier. De MÅ slet ikke holde ferie, ihvertfald ikke uden at spørge kommunen om lov. De må ikke eje mere end 10.000 kr uden at blive trukket i ydelse. De har knapt nok råd til at købe mad og tøj til deres børn eller sig selv. De må undvære medicin og tandlægebehandling, fordi det vælter budgettet, huslejen SKAL der jo være råd til, og det er svært når kontanthjælpsloftet går ud over boligydelsen. Den boligydelse alle andre får, bare de er i arbejde.
De skattelettelser der netop er indgået aftale om, er netop financieret af Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Der er tale om et beløb på hele 150 kr om måneden for de lavtlønnede.
Sikke mange husforbedringer og ferier de kan få for disse mange kroner, halleluja..

Kristian Jensen glemmer også belejligt, at vi i de kommende år bliver mange flere børn, unge og ældre, der vil have brug for den offentlige sektor.
I mellemtiden har manden selv været arkitekten bag SKAT's de facto nedbrud, hvor vi på trods af forskellige lappeløsninger og forsøg på reparationer ser pengene fosse ud af landet til skattely, direktører der svindler med ulovlige kapitallån til sig selv, sort arbejde, humbug med bolig-job ordningen, udliciteringsskandaler med firmaer der går konkurs på stribe og dræner kommunekasserne.
Ih ja, vi skal sandelig have mindre kontrol med kapitalister, ministre og topchefer.
Men MEGET mere kontrol med de udsatte, de fattige og 'udlændingene'.
Sådan er det at være borgerlig i dagens Danmark.

Lillian Larsen, Marlene Bogs, Hanne Ribens, Torben Skov, Erik Karlsen, Mogens Holme, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Svendsen, Niels Møller Jensen, Torben Vous, Bjarne Andersen, Karsten Aaen, Solveig Jensen, Heidi Larsen, Flemming Berger, Jan Pedersen, Helene Kristensen, Finn Egelund, Ann Thomsen, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, kjeld jensen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Verner Nielsen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Marie Jensen, Randi Christiansen, Johanna Haas, Dorte Sørensen, Frede Jørgensen, Ebbe Overbye, Peter Knap og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det velfærdssamfund, vi har brug for, handler mindre om muligheder end om tryghed.
Når folk - som oprindeligt - har en ubetinget tryghed imod, at tingene kan gå galt, kan de meget bedre koncentrere sig om mulighederne i livet. Kampen for det daglige brød burde ikke være hverken hård eller optage så meget tid - det skyldes kun en begærlighed i toppen og, nå ja, et ønske om at læsse hverdagens småopgaver over på folk til en sulteløn.

Marlene Bogs, Torben Skov, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Karsten Aaen, Henrik Leffers, Anders Reinholdt, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, kjeld jensen, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Frede Jørgensen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Marie Jensen, Randi Christiansen, Johanna Haas, Poul Erik Riis og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

Et godt samfund er et samfund hvor man er solidarisk med hinanden. Man skal naturligvis ikke være ens - men ingen skal have for meget og slet ingen for lidt.
Underligt nok skærer man ned på solidariteten i en tid hvor produktionen i høj grad foregår uden arbejdere. Der er stort potentiale for borgerløn, så man kan leve sit liv i tryg lediggang hvis man er til det og ellers kan lave det arbejde som man føler sig kaldet til, som f.eks. undervisning, kultur, teknik etc.

Marlene Bogs, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Jan Pedersen, Torben Arendal, Gert Romme, Britta Hansen, kjeld jensen, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Randi Christiansen, Johanna Haas, Poul Erik Riis og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Et spændende interview med en mand, der kommer til at tegne partiet Venstre i fremtiden. Der er forhold som jeg er helt enig i fra Kristian Jensen. Den offentlige sektor skal som fællesskabets afgørende motor styres og reguleres. Spørgsmålet er hvordan og med hvilket politisk formål. Det er et faktum at væksten i samfundet skabt af de private virksomheder og det fri erhvervsliv er afgørende for at vi kan have en stor offentlig sektor. Skat er som det står nu den afgørende indtægtskilde til at finansiere de offentlige udgifter, og skat skabes på den velstand, der produceres i samfundet ved arbejde og ved initiativ. Derfor tænker jeg, at et fælles politisk projekt må være en genoprettelse af et effektivt skattevæsen, så tilliden genskabes til, at vi alle betaler vores fair del af bidraget til den offentlige sektor. Et andet stort spørgsmål er om reguleringen på flere områder herunder Jobcentrene ikke er gået alt for vidt. At der bruges unødigt mange ressourcer på at måle og kontrollere for mange ydelser, og at denne kontrolkultur er med til at ødelægge forholdet mellem borgerne og myndighederne. Kontrol vil altid være nødvendig i et vist omfang i en organisation, der forvalter borgernes indbetalte beløb over skatten, men omfanget er det ikke gået for vidt på flere områder ?. Et særligt spørgsmål med betydning for borgerligt sindede vælgere er, at Staten får en begrænset magtudøvelse. Magten er nødvendig når vi taler om politi, militær, og myndigheder, men magten bør altid begrænses af kontrollerende og uafhængige råd og myndigheder. Formål at staten hele tiden er i borgernes tjeneste og ikke bliver borgernes formynder eller endnu værre undertrykker. Med de mange sager om Førtidspension og ressourceydelse samt sager om ophold i Danmark for udlændinge, synes jeg, at der tegnes et tydeligt behov for at etablere en forfatningsdomstol i Danmark. Forfatningsdomstolen skal holde øje med politiske forsøg på at gradbøje eller eliminere borgernes lovmæssige rettigheder, uden at disse indgreb er vedtaget ved en lov. Jeg tænker, at Rigsrevisionen kunne få en endnu mere aktiv rolle i at vejlede de offentlige myndigheder i god økonomistyring, effektiv governance og effektiv ledelse. Hele ledelsen af den offentlige sektor er idag så kompleks og afhængig af mange forhold, at jeg godt kunne ønske mig, at vi ligesom startede fra bunden af. Folketinget afholder med jævne mellemrum konferencer om tidens store spørgsmål. Måske er det tid til konference om nogen af de store ledelsesmæssige spørgsmål i den offentlige sektor. Hvordan anvender vi vores ressourcer effektivt og hvordan inddrager vi borgerne aktivt i valget af, hvorledes vi ønsker at udforme og lede den offentlige sektor. Jeg er helt sikker på, at der er mange innovative og iderige mennesker i det her land, hvor vi kan få gavn af at tale om de her spørgsmål i en bredere kontekst. Det kunne være spændende at høre Kristian Jensens visioner og syn på disse spørgsmål ja alle de politiske partiers synspunkter i den debat og borgernes meninger. Afslutningsvis et lille politisk MEN. Er Det Radikale Venstre et borgerligt parti. Jeg vil ubetinget sige ja, men partiet har alligevel til dags dato placeret sig i den røde side af Folketinget. Er Dansk Folkeparti et borgerligt parti. Kristian Jensen ser ud til at svare ja, men jeg har mine tvivl. Partiet kører nærmest på to cykelklinger tilnærmer sig Socialdemokraternes politik eller er det omvendt eller gensidigt men har til dags dato placeret sig i den blå side af Folketinget. Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har det til fælles, at de er hybridpartier, som på en eller anden forunderlig måde krydser rundt på tværs af det politiske landskab i handling. For Dansk Folkepartis vedkommende bør der til ordet borgerlighed tilføjes et væsentligt punkt. Er et af de vigtigste borgerlige synspunkter ikke at sikre borgerne mod vilkårlig magtudøvelse og vilkårlig lovgivning, som begrænser og ødelægger borgernes tilværelse. Hvem er borgeren i Dansk Folkepartis optik, er det kun den borger, som er dansk statsborger og som hver gang sætter sit glade kryds ved partiet Dansk Folkeparti ? For mig er borgeren et langt mere vidtgående begreb. Alle borgere som er her i landet er mennesker, som har ret til at blive behandlet lige og fair. Borgeren er ikke begrænset af et statsborgerskab eller en opholdstilladelse af om borgeren er myndig eller ikke myndig. Borgeren er de individer, som er en levende del af det danske samfund. For dem må gælde, at de alle behandles lige for Loke og lige for Thor, når deres vej krydser en statslig eller lokal kommunal myndighed. Det er ægte god borgerlighed, som vi skal holde os i agt at overholde hver gang vi lovgiver på borgernes vegne.

Marlene Bogs, Morten Nissen, Niels Møller Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Spin, spin og atter spin. Og årsagerne til politikerleden er stadig ikke sivet ind. Jeg tror vi skal have dem ud af deres liv i regnmeark, ministerbiler og kontorer med air condition og ud i virkeligheden. Ikke at der er noget nyt i det men jeg bliver sgu bekymret over deres manglende indsigt i den fysiske virklighed,

Marlene Bogs, Torben Skov, Allan Stampe Kristiansen, Niels Bent Johansen, Flemming Berger, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kim Folke Knudsen, dine første konklusioner er så klare - så lad os bygge på det, især fordi behovet for arbejdskraft kun vil blive mindre pga. automatiseringen, selvom behovet for aktivitet i samfundet kun vil blive større, uafhængigt af lønindtægt og dermed også mindre korrumperet.
Så lad os lægge skatten radikalt om: de, der tjener mest på vores samfund, ejerne af produktionsmidlerne i videste forstand, må være dem, der skal bløde til fællesskabet. Ikke i form af højere skat, men af et mindre udbytte EFTER skat, fordi den eneste indtægt til staten udover kloge, forbrugsregulerende afgifter, skal være en brutto-erhvervsskat. Det vil bringe lønindtægterne ned med ca. mellem en tredjedel og halvdelen, men jo i praksis betyde en nettoløn som i dag, eller for visse gruppers vedkommende: lidt mere.
Der er ikke meget omfordeling i forslaget, men der er en forenkling og en anskueliggørelse af, hvad samfundets værdier skabes af. Det vil samtidig være langt det mest moralske, at det, der har den største gevinst af vores samfundsmodel, er den, der betaler for den. Det vil også fjerne nogle af de mest tåbelige diskussioner, vi har, nemlig om, 'hvad mine skattepenge skal bruges til' - det bliver på en helt anden måde en abstrakt diskussion, bl.a. fordi vi med et sådant system vil kunne holde alle økonomiske kriser stangen, fordi vi i tider med ødelæggende internationale tendenser vil kunne satse på ren egenproduktion og blot lade værdierne cirkulere.
Det vil samtidig være et værn imod skattely, fordi skatten skal afleveres umiddelbart af virksomhederne, uden en masse administrativ forsinkelse - og uden det fradrag for lønudgifter, vi kender i dag, fordi hele dobbeltbeskatningsproblematikken forsvinder.

Marlene Bogs, Allan Stampe Kristiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

”Da har i velstand vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt”.

Grundtvig i digtet ”Langt højere Bjerge” fra 1820

Marlene Bogs, Hanne Ribens, Nikolai Beier, Mogens Holme, Allan Stampe Kristiansen, Solveig Jensen, Niels Bent Johansen, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Annika Hermansen, Steffen Gliese, Marie Jensen, Randi Christiansen og Johanna Haas anbefalede denne kommentar

Jeg er absolut ikke tilhænger af Venstres samfundssyn og forbenede tro på, ar stigende social ulighed i Danmark er vejen frem mod et bedre samfund for alle.
Det ville have været klædeligt, om Kristian Jensen ikke havde valgt at forbigå, at det egocentrerede, forbrugerristiske syn på velfærdsstaten, som han nu klandrer borgerne for, stammer fra Foghs ideologiske korstog. Mentaliteten er fremdyrket i Venstres egen baggård med det formål at underminere en solidarisk samfundsopfattelse, der selvfølgelig skaber hindringer for udfoldelsen af det (ny)liberalistiske projekt, som er Venstres.
Men et af Kristian jensens udsagn i artiklen er dog værd at huske på - også i forbindelse med det store socialdemokratiske svigt, som det nylige socialdemokratiske "Udlændingeudspil" er udtryk for:
"Finansministeren mener, at han og andre politikere kan skubbe samfundet i en bestemt retning gennem måden, de taler om tingene på.
»Jeg har da et kæmpemæssigt ansvar. Folketinget har et kæmpemæssigt ansvar. Hvis vi tager hver en lille udfordring i den offentlige sektor op og gør det til politiske problemer, så taler vi forbrugeropfattelsen op. Men hvis vi taler medansvars- og medborgerdelen op, så er vi også med til at skubbe på den.«
Hvis top-ledelse i Socialdemokratiet vedkendte sig denne tanke ville det slet ikke have været muligt for dem, at udfærdige deres såkaldte "udlændingeudspil", som ret beset er et visionsforladt, ansvarsforflygtende valgoplæg til DF ideologiens segment af vælgere i Danmark, der med oplægget bekræftes i deres angst og frygt for alle med "ikke-vestlig baggrund. I stedet for at få mere reel viden, der kunne afmontere en del af frygten. Socialdemokratiet burde have talt om medansvar og medborgerskab i deres "udlændingeudspil," så disse ord ikke blot degenererer til kulisser / indholds tomme benævnere i Venstres og Liberal Alliances ny-liberale ideologi, men bliver anvendt meningsfuldt, oprigtigt og med vægt i kampen for og ansvaret for et tolerant og progressivt samfund for alle borgere, hvor Danmark løfter sit internationale moralske og etiske ansvar i stedet for at drømmer hede drømme om at udlicitere sit ansvar for mennesker på flugt, som Danmark har anerkendt som havende et beskyttelsesbehov, til territorier udenfor landets grænser.

Niels Møller Jensen, Karsten Aaen, Jan Pedersen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Først og fremmest handler det om, hvordan forholdet er mellem borger og stat – og dét, siger han, skal være et forhold, hvor borgeren, individet, altid er vigtigst. Staten eller flertallet kommer i anden række.

På den anden side indebærer det at være borgerlig også, at man er en god medborger. Det vil sige, at man har et ansvar for, hvordan samfundet udvikler sig, og for, hvordan andre mennesker har det.

»Borgerlighed er, at man tager udgangspunkt i den enkelte, men at man ikke er en ø,« opsummerer han."

Sålænge det forholder sig således, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere, giver jeg ikke en bøjet femøre for kristian jensens borgerlighed.

I konsekvenserne af hans politik tilgodeses individet ikke før staten, som han påstår, nej det er NOGEN individer før staten, der drager den umiddelbare fordel. I det lange sigt er fordelene for de fattigste yderst tvivlsomme og har som eneste ubrugelige argument for sig, at det sandt nok kunne være værre som f.eks. i de tredjeverdens lande, hvor borgerne flygter fra resultaterne af konkurrencestatens uansvarlige miljø-og socioøkonomiske politik : individ før fællesskab - som kristian og co historisk har bekendt sig til.

Hans modsætning imellem borger og stat er falsk. Staten repræsenterer fællesskabet - det man ikke kan melde sig ud af kristian - og det er derfor statens opgave at forvalte til alles bedste. Sålænge social mobilitet er en by i drømmeland, og værdierne stadig samles på færre hænder, hvilket du jo udmærket ved, må det konkluderes, at du er ude i ideologisk uføre og taler mod bedre vidende.

Marlene Bogs, Mogens Holme, Allan Stampe Kristiansen, Helle Christiansen, Karsten Aaen, Jan Pedersen, Henrik Leffers, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det offentliges støtte til den enkelte er, hvad det handler om, ikke et modsætningsforhold imellem de to.

Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Og netop HAN er de radikales helt - endelig afslører de at de hører til i en anden lejr - hvor de heller ikke får indflydelse.

Solveig Jensen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Annika Hermansen

»Ligesom vi går ned i Elgiganten og forventer, at der skal være en ekspedient, når vi har brug for det, så forventer vi, at det offentlige skal være klar, når vi har brug for det. En gang imellem skal man også være medborger og sige, at for at få det her samfund til at fungere så skal jeg passe mine krav ind efter, hvordan det passer i helheden.«

Problemet med velfærdsstaten er, at de borgerlige vælgere er storforbrugere af velfærdsstatens ydelser.

Marlene Bogs, Hanne Ribens, Jan Pedersen, kjeld jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I flere kommuner har man efter mange år nu efterhånden lugtet lunten :
Hvis man sparer på kontrollen og de absurde aktiveringer af syge mennesker, sparer man rent faktisk penge.
I Ballerup kommune således 10.000-20.000 kr pr borger årligt ved at lave hurtige, håndholdte ressourceforløb, der uden assistance fra lægekonsulenter og private aktører kvikt finder frem til, om folk har bedre af en førtidspension.

Marlene Bogs, Steffen Gliese, Randi Christiansen og Ruth Gjesing anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Det lader til at være længe siden Kristian Jensen var i El-giganten.
De har været gennem samme rationaliseringsmølle som det offentlige.
Den personlige betjening forsvinder overalt.
Vi går mod et samfund af automatisering og selvbetjening.

/O

Marlene Bogs, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Larsen, Mogens Holme, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Solveig Jensen, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Randi Christiansen, Steffen Gliese og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

"Han vil udstikke en kurs for fremtiden, hvor den offentlige sektor fylder lidt mindre,.." siger en liberal minister.

Nej, ikke lidt mindre, men meget mindre. Hvem i folketinget vil reducere staten /det offentlige (u)væsen. Eller rettere rense ud i overadministration og snyderi, og gøre samfundet overskueligt Svar : Ingen ! Næsten da.

Det offentlige er en forvokset organisme, der yngle frit og holder sig selv ved lige uden modstand.
Formynderstaten i fulde omdrejninger :
Opkræve mest mulig i skat og derefter uddele mest muligt til de hungrende borgere, som vil ha` noget for pengene. Det lever en stor del af befolkningen af, istedet for at lave noget fornuftigt derude, hvor der er brug herfor.

Der er ikke tale om borgerlighed eller ej, men om sund fornuft og almen menneskelighed.

Sikke en flabethed, fra en person der burde være stillet for en rigsret for sin forvaltning - "undskyld manglende" forvaltning af SKAT i næsten 10 år.

Marlene Bogs, Kim Houmøller, Mogens Holme, Allan Stampe Kristiansen, Helle Christiansen, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Randi Christiansen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, desværre opkræver staten ikke mest muligt i skat, men skærer ned og skærer ned - med et massivt, men asymmetrisk privatforbrug til følge, som udfordrer betalingsbalancen og kræver mange flere arbejdstimer af den brede befolkning, end det ellers ville være nødvendigt.

Marlene Bogs, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Denne overdrivelse er både interessant og afslørende!

"Han nævner som eksempel, at der »i øjeblikket er rigtig mange«, som tror, man kan dukke op på sygehuset og med det samme få lov at tale med den overlæge, der har at gøre med ens pårørende. Men hvad nu, hvis den overlæge er midt i noget vigtigere?"

Den myndige borger passer ikke ind i hr. Jenses verdensbillede. Den almindelige myndige borger skal studses tilbage. (Underforstået: Den rige kan bare købe sig til taletid med overlægen - der er jo masser af MULIGHEDER!).

Ydmyghed er tidsåndens sindelag iflg. de borgerlige:

"En gang imellem skal man også være medborger og sige, at for at få det her samfund til at fungere så skal jeg passe mine krav ind efter, hvordan det passer i helheden.«"

Og så slut med enhver form for multikulturalisme (lige bortset fra internationale handelsaftaler, naturligvis!).

"... borgerlighed for mig er et nationalt fællesskab, hvor man skaber muligheder for de fleste..."

Nationalisme, fattigdom, mundkurve og utøjlet kapitalisme. Det er, hvad de borgerlige står for.

Johanna Haas, Marlene Bogs, Lise Lotte Rahbek, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Heidi Larsen, Jan Pedersen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Steffen Gliese og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jamen, Steffen - hvad skæres ned - hvad bruges arbejdstimerne på - hvad er nødvendigt - hvad bruger de off. ansatte deres tid på ??
Det er det, den politiske diskussion bør dreje sig om. Men det gør den ikke, fordi næsten hele folketinget dybest set er enige. Den uenighed, der demonstreres er overfladisk ift de store spørgsmål - ingen nævnt, ingen glemt.

Randi Christiansen

Hej niels k, der fik din tænkehat lige en pause, du er vist ikke helt opdateret ...

Det system, som jeg taler om, er på ingen måde det samme som dine forestillinger, om hvad socialisme er. Du og jeg og resten af menneskeheden deler et fællesskab, som man ikke kan melde sig ud af. Det store spørgsmål er, hvorledes man mener, det er mest hensigtsmæssigt at forholde sig hertil. Med privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet, hvilket, som det ses, medfører tiltagende katastrofale omstændigheder, eller et miljø-og socioøkonomisk samarbejde som respekterer planetens cirkulære økonomi. Ønsker man sidstnævnte samfundsmodel, er man dermed et socialt bevidst væsen og altså, hvad man kan kalde for socialist.

Følgelig er det rent vrøvl at tale om at "I giver udtryk for, at individet skal underkaste sig systemet, som I den socialistiske samfundsopfattelse. Socialisme ender altid i død, udbytning og elendighed." fordi det eneste 'system', som det giver mening at 'underkaste' sig, er de naturgivne love, med andre ord planetens iboende lovmæssigheder.

Stadig flere er ved at forstå, hvad det vil sige at erkende disse iboende lovmæssigheder. Du kan begynde med at studere kvantefysik, hvis lovmæssigheder niels bohr flippede ret meget over : vi lever i et mulighedernes rum, som materialiseres, når det betragtes.

Steen K Petersen, Karsten Aaen, Jan Pedersen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Problemerne med socialismen viser sig først, når nogle forsøger at implementere den. Det ender hurtigt med at nogle bliver lidt mere lige end andre. Vis mig bare et eksempel, hvor det ikke har været tilfældet.

Eva Schwanenflügel

Det slår aldrig fejl; når man påpeger åbenlyse urimeligheder i et totalt skævvredet samfund, hvor de rigeste har snablen dybt nede i skattekisten vi alle betaler til, og gemmer deres penge i udlandet eller hæver dem i egne firmaer der derpå går konkurs, så er man nok glødende betonkommunist.
Prøv dog at fatte, at simpel retfærdighed bør gælde for hver og én i et samfund.
Og forstå ligeledes, at denne evindelige udbytning af planetens ressourcer ikke kan fortsætte i samme uhæmmede stil som hidtil.
Vi lever allerede på lånt tid.

Johanna Haas, Lillian Larsen, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Mogens Holme, Randi Christiansen, Peder Bahne, Karsten Aaen, Jan Pedersen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Der er massivt brandudsalg hos de borgerlige i den kommende uge. Lars Løkke siger: Vi lukker - så alt skal væk! Brandudsalg i Venstre skyldes formentlig uforsigtig omgang med sandheden samt en fisketur i kvotehavet. Som udgangspunkt er der ikke nogle begrænsninger på, hvor mange principper V vil sælge.

Tillidskrisen har ramt Venstre, der er gået i regeringsstandsning. Fra i morgen tidlig er der mulighed for at gøre en god handel hos Venstre i et klassisk »Alt skal væk« - udsalg.

Gennem længere tid har butikshylderne i Venstre været meget tyndt besat på grund af partiets voldsomme præstationsproblemer, og fra mandag morgen rydder partilederne hylderne og sætter priserne ned med op til 75 procent.

Det borgerlige projekt byttes eventuelt for nogle udlændingestramninger. Ordføreren påpeger dog, at det afhænger af, hvor vælgerne søger hen, og hvor stor interessen er.

Restsalg: En blandet rodekasse med bl.a: Anstændighed, medmenneskelighed, samfundsmoral, den borgerlige ideologi, velfærden og samfundsansvaret, den borgerlig dyd, middelklassens værdier, frihed og velstand. Alt det, der er for ødelagt, det er kørt væk, siger ordføreren.

Køb billigt. Alt skal væk inden lukningen. Alle varer i borgerafdelingen, menneskerettighederne, offentlighedsloven, klimaforandringerne og fremtidsvisionerne, det værdige liv, demokratiet, lighed og bæredygtigheden, fællesskabet og sammenhængskraften.

Alt skal tømmes, og efterfølgende omdannes alle afdelinger formentligt til DF. Alt skal væk, Alt hvad jeg har til salg sælges, samlet pris en tusse kom nu vær frisk!!!!!

Der er snak om at DF overtager dem.

Ok jeg vil gerne købe og betaler med mobilpay, hvis der er i orden? :)

Flemming Berger, Steen K Petersen, olivier goulin, Jane Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Peder Bahne, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Der er ikke noget galt i idealerne, som CJ fremfører. Det er den manglende vilje til direkte at prioritere fra politikeres side af, som gør den offentlige sektor så tung og dermed så dyr.
Det ville klæde journalister, at gå lidt i kødet på politikere på dette område. Uanset partifarve: når "de rige må betale mere", så ville det være rart med en definition af, hvornår man er rig. Sæt tal på! Ligesom når man bliver bedt om at tage sig lidt mere af sine familiemedlemmer eller naboer - hvad betyder det? Er det indkøb og græsslåning eller er det personligpleje og betaling af husleje?

@ Mette Poulsen

Er der virkelig ikke noget galt med CJ's idealer? Henviser til min kommentar foroven, hvor jeg mener at nogle af de 'idealer', CJ fremfører, til dels får spot på og afsløres som værende meget 'gale'.

Nej, det er der ikke IMO. Hans arbitrære eksempel med en pårørende, som ønsker sig fri adgang til en overlæge, når det lige passer ind i vedkommenes kram, kan ingen vel næppe være uenig i.
Det er også et gratis eksempel, idet det jo ikke har noget reel tyngde.
Jeg ville meget hellere have, at han blev bedt af journalisten om at sætte ord på, om man skal give eksperimentel kemo til uafventligt døende og forlænge deres liv med tre uger til en pris af en million kr eller mere. Og i så fald skulle journalisten da grave i, hvem der så må få mindre, når nu man bruger den ene million dér.
Og omvendt, hvis man siger nej til den slags behandlinger, med henvisning til at dette er unødvendig brug af offentlige ressourcer, at han så står ved det. Det samme inden for socialpolitik, miljøpolitik, osv. Så kan vi få en reel diskussion om, hvad skattepengene skal bruges til, hvilket er noget, der savnes og er endt i en slags overadministration (det offentlige må ikke bruge unødvendige penge og det holder vi øje med) samtidig med at man ønsker at spare sektoren mindre. En unødvendigt administrativt lag, som er dyrt!, grundet politikeres manglende evne til at tone klart flag og journalisters manglende evne til at gøre deres arbejde og istedet blot agerer mikrofonholdere.
De fleste politikere bruger nogle floskler og juhu-ord, som varierer fra fløj til fløj, og i bund og grund er det samme: valgflæsk. Sidst vi havde nogle spændende og konkret i dansk politik var de to "taber-sager": FattigKarina og DovenRobert. Som begge repræsenterede henholdsvis en diskussion, hvornår man er fattig på offentlige ydelser, og om og hvad man som samfund kan kræve af folk på offentlig forsørgelse. Interessante diskussioner, som fik politikere til at tone rent flag for en gang skyld.

Det er ganske givet vigtige emner, du efterlyser uddybet.

Jeg kan p.t. nøjes med den overordnede vurdering på basis af latterlige og - som du skriver - gratis eksempler, der allerede viser mig, hvor langt ude han er, når han har brug for at komme med den slags.

Det er efter min bedste overbevisning det overordnede syn på mennesker og på systemer, der afgør, hvordan tingene til sidst reguleres i detaljerne. Dermed dog ikke sagt, at det naturligvis ville klæde journalisterne, at gå meget mere i dybden!

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar