Læsetid: 14 min.

Da der ikke var flere penge at hente til velfærd på skat, reformer og resultatkontrakter, kastede Moderniseringsstyrelsen sig over de offentlige ansattes løn, fridage og frokostpauser

Forhandlingerne om nye overenskomster for de offentlige ansatte er gået i stå. Baggrunden for den ulmende konflikt er en ny værdikamp i den offentlige sektor, hvor Moderniseringsstyrelsen forsøger at hente mere velfærd via indgreb i de offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår. Information tegner et portræt af en upopulær styrelse
Tilbage i de første år af Moderniseringsstyrelsens levetid hører offentligheden ikke meget til den nye styrelse på Landgreven 4. Men da Kommunernes Landsforening lockouter folkeskolelærerne i april 2013, indledes der daglige demonstrationer foran styrelsens hidtil så anonyme adresse med solidaritetskaffe og hjemmelavede skilte, der bl.a. viser Bjarne Corydon i gang med at dolke en forpint mandsling med påskriften ’den danske model’.

Tilbage i de første år af Moderniseringsstyrelsens levetid hører offentligheden ikke meget til den nye styrelse på Landgreven 4. Men da Kommunernes Landsforening lockouter folkeskolelærerne i april 2013, indledes der daglige demonstrationer foran styrelsens hidtil så anonyme adresse med solidaritetskaffe og hjemmelavede skilte, der bl.a. viser Bjarne Corydon i gang med at dolke en forpint mandsling med påskriften ’den danske model’.

Thomas Lekfeldt

16. februar 2018

Den 27. oktober 2011 udsender Finansministeriet en pressemeddelelse om noget så tilforladeligt, nogle vil sige kedeligt, som en organisationsforandring blandt Slotsholmens anonyme budgetbisser. Nyskabelsen hedder Moderniseringsstyrelsen og er en sammenlægning af Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen. Den skal, skriver Finansministeriet, »frigøre de betydelige ressourcer, der ligger i modernisering af de offentlige overenskomster, bedre offentlig økonomistyring og i bedre ledelse«.

Den daværende socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon har store forventninger til den nye styrelse, udtaler han i pressemeddelelsen:

»Med de nye styrelser får vi målrettede institutioner til at fremme en effektiv offentlig sektor. Krisen betyder, at det er vigtigere end nogensinde, at vi udnytter hver en krone bedst mulig og sikrer, at der er ressourcer til velfærden i de kommende år. Digitalisering, smidige arbejdstidsregler og bedre ledelse kan frigive meget betydelige ressourcer.«

På det tidspunkt er det de færreste, der ved, at den nye styrelse, som får adresse i hjertet af København på nogle etager i en gråbrunlig bygning, skal blive symbolet på en af de store værdikampe i dansk velfærdshistorie. En værdikamp, som konkret kommer til at berøre langt flere danskeres dagligdag end tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) mere profilerede kulturkamp i 00’erne, nemlig de godt 700.000 ansatte i den offentlige sektor. En kamp, som kulminerer nu i 2018, hvor der forhandles overenskomster i et klima, som ifølge lønmodtagerne ikke har været dårligere i mange år, og hvor Moderniseringsstyrelsens forhandlere, som repræsentanter for arbejdsgiversiden, igen spiller en hovedrolle.

Om det hele ender i storkonflikt, er ikke til at sige. I sidste uge blev deadline for de statsansattes overenskomst overskredet. Og lørdag erklærede Danmarks Lærerforening, at deres forhandlinger om en ny overenskomst, som alle andre fagforbund har gjort til et kardinalpunkt, er gået helt i stå, hvorfor man udbeder sig en tænkepause. Et er imidlertid sikkert. Punkt nummer to i Moderniseringsstyrelsens strategiske pejlemærker, som ligger på deres hjemmeside, er stadig formuleret efter Corydons doktrin om at »gøre løn og arbejdstid i det offentlige til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken«.

Som Justitsministeriet

Tilbage i efteråret 2011 er der imidlertid ikke rigtig nogen, der hæfter sig ved ordene »modernisering af de offentlige overenskomster«. Men det, der står i pressemeddelelsen, er et nybrud. Den socialdemokratisk ledede regering, som historisk har været tæt forbundet med fagbevægelsen, har med skabelsen af den nye Moderniseringsstyrelse indledt en offensiv mod løn- og arbejdsvilkårene for de offentligt ansatte og satser fra nu af på at skabe økonomiske effektiviseringer gennem de offentligt ansattes overenskomster, der udgør omkring to tredjedele af de offentlige budgetter.

Der skal gå næsten to år, før det går op for den danske befolkning – og især lærerne på landets gymnasier og folkeskoler – hvad det, der senere har fået navnet Corydon-doktrinen, egentlig går ud på.

Selv om pressemeddelelsens ordlyd i 2011 ikke er til at tage fejl af, sker det først, da overenskomstforhandlingerne i 2013 ender med KL’s helt usædvanlige lockout af folkeskolelærerne, og Politiken offentliggør en resultatkontrakt mellem Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, hvor det hedder, at: »OK13 skal være løftestang for at fremme Moderniseringsstyrelsens dagsorden om at gøre løn og arbejdstid i staten til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken«.

Fire år senere sætter Cavling-journalist Anders-Peter Mathiasen ord på den værdikamp, som Moderniseringsstyrelsen er blevet spydspids for, og som, han mener, »radikalt« har forandret Danmark, uden at danskerne er blevet spurgt. Det gør han i efterskriftet til bogen Søren og Mette i benlås, der handler om lærerkonflikten i 2013, og som er betalt af Danmarks Lærerforening.

»Det var Finansministeriets projekt (skolereformen, red.), og netop det ministerium minder mig mere og mere om Justitsministeriet for ikke så længe siden: Et departement, der simpelthen har fået så meget magt, at det kan tage meget dårlige beslutninger, uden at nogen stopper dem. På den konto har Danmark både udspillet det kommunale selvstyre i lokalsamfundet og den danske model på arbejdsmarkedet, uden at vi som borgere og vælgere har haft en politisk diskussion på forhånd.«

Ifølge de statsansattes chefforhandler i forhandlingsfællesskabet CFU, Flemming Vinther, var det heller ingen dans på roser med forgængerne i den gamle Personalestyrelse. Men med Moderniseringsstyrelsen har Finansministeriet fået en magt, der når helt ind til forhandlingsbordet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i den offentlige sektor, hvor kutymen ellers er, at der er noget at forhandle om. Det sætter den danske forhandlingsmodel under et gevaldigt pres, mener de offentlige fagforbund.

»Vi oplever en modpart, der sætter finanspolitikken over partssystemet. Det handler ikke bare om uenigheder mellem parterne. Det er et spørgsmål om den danske model,« siger Flemming Vinther.

Ændre adfærd

Sidste år opsagde de statsansatte ganske opsigtsvækkende samarbejdet med Moderniseringsstyrelsen i forsøget på at få styrelsen til at »ændre adfærd«. Inddragelsen af betalte fridage juleaften og nytårsaftensdag, de såkaldte kutymefridage, var dråben. Men pres på effektivisering, lærerkonflikt, udlicitering og udflytning af arbejdspladser var blandt de andre eksempler, som Flemming Vinther dengang fremhævede. I dag har frustrationerne bredt sig til de andre offentligt ansatte.

Op til dette års overenskomstforhandlinger har Moderniseringsstyrelsen således gjort opmærksom på, at ledelsesretten på de enkelte arbejdspladser kan anvendes til at inddrage den betalte frokostpause. På den måde kan man hente 2,5 timers mere arbejde om ugen uden ekstraregning. Men fagforeningerne holder fast i, at sådanne frokostpauser har været kutyme i årevis.

»Jeg har aldrig oplevet så meget frustration i samtlige lønmodtagergrupper,« siger Flemming Vinther, der efter den overskredne deadline i sidste uge vurderede, at risikoen for konflikt nu er større, end den normalt er på nuværende tidspunkt i overenskomstforhandlingerne. Mens minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) kunne konstatere, at parterne »er fuldstændig enige om, at vi står langt fra hinanden«.

Og der er god grund til, at lønmodtagerne reagerer, siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl. Med Moderniseringsstyrelsen er det, Flemming Vinther kalder »besparelsesdagsordenen«, kommet helt tæt på de offentlige ansattes arbejdsdag og den lønseddel, de modtager en gang om måneden.

»To tredjedele af det offentlige forbrug går til løn og arbejdsvilkår. Og når offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår bliver en integreret del af statens udgiftspolitik, så bliver forventede besparelser en måde at finansiere planlagte reformer på. Den sammenkædning af offentlig ansattes løn og arbejdsvilkår og reformarbejde er ikke set før i Danmark. Det er en ny værdikamp, som berører rigtig mange i den offentlige sektor, og som Moderniseringsstyrelsen er blevet et symbol på,« siger han.

Legitim sammenblanding

Sammenblandingen af udgiftspolitik og overenskomstforhandlinger er til gengæld helt legitim, mener Noa Redington, Helle Thoning-Schmidts tidligere spindoktor, der i dag er politisk kommentator.

»Selvfølgelig spiller klaveret på det offentlige arbejdsmarked anderledes end på det private, fordi lønudgifter har betydning for velfærden. Desuden er det offentlige arbejdsmarked demokratisk reguleret i den forstand, at de folk fra arbejdsgiversiden, der forhandler, har et demokratisk mandat og skal varetage et hensyn til den offentlige økonomi. Men det er da delikat. Jeg mener bare, at de, der siger, at den danske model er truet, karikerer den,« siger han.

Tankerne om en markant offensiv mod lønmodtageres vilkår er tilsyneladende i første omgang drevet af nødvendighed. I kølvandet på krisen får Danmark en budgetlov, der skal holde budgetterne i ro, og når finansminister Bjarne Corydon bliver udsat for kritik af Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriets moderniseringsdagsorden gennem sammenkobling af overenskomster og statens udgiftspolitik, svarer han:

»Lønmodtagernes opgave er at få så meget for deres opgaver som muligt. Og vi repræsenterer skatteyderne, og vi skal have så meget velfærd som muligt. Hvis ikke vi gjorde det, var der for alvor noget at kritisere.«

Bag hans ord ligger en erkendelse af, at man dels ikke kan hæve skatterne og dels er ved at have udtømt mulighederne for at finde flere penge til ny velfærd gennem reformer af efterløn, dagpenge og kontanthjælp. Det efterlader de såkaldte moderniseringer i den offentlige sektor som et af de få steder, hvor der kan findes penge til ekstra velfærd.

Politikerne vil helst tale om effektiviseringer, der handler om robotstøvsugere, nye digitale hjælpemidler og it-systemer. Men i Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen er strategien en anden.

Her har man fokus på de mange lønmodtagerordninger og den danske model, som man mener, gør den offentlige sektor træg og utidssvarende, forklarer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, der i forbindelse med en ny forskningsrapport om offentlige overenskomstforhandlinger har interviewet en række offentlige arbejdsgivere. Men der er også en splittelse på arbejdsgiversiden om linjen, påpeger Høgedahl.

»Dels er der dem, som anerkender værdien af den danske model, selv om det kan være bøvlet at skulle forhandle sig til forandringer. Det gør de, fordi de mener, at det giver det bedste og mest holdbare resultat, når begge parter har nikket ja. Dels er der tankegangen, som måske mere hersker i Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen. De vil have udvidet ledelsesrummet for arbejdsgiverne og køre en ren ledelseslinje, for så kan man lettere omstille sig.«

Behovet for hurtigere omstilling i den offentlige økonomi skyldes ikke mindst globaliseringen, som Danmark i særlig grad er udsat for, fordi vi er en lille, men avanceret og åben økonomi. Det forklarer Bjarne Corydon, da han i 2016 er rykket væk fra det politiske rampelys på Slotsholmen og nogle meter ned ad gaden for at blive global direktør i det internationale konsulentbureau McKinsey, hvor han ofte til lønmodtagernes store frustration som finansminister har købt ekspertise til at forandre den offentlige sektor efter privat forbillede med vægt på resultat- og målstyring.

»Man er nødt til kontant at transformere den måde, man regulerer og regerer på og hurtigt flytte sig med de globale forandringer. Det bliver styret af Finansministeriet,« forklarer Corydon i en video, som McKinsey & Company lægger på deres hjemmeside.

Ikke et personalekontor

Ifølge Noa Redington er der ingen tvivl om, at Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet har spillet en meget vigtig rolle i styringen af den offentlige sektor.

»Før Moderniseringsstyrelsen blev dannet, var der ikke tale om de store styringsmæssige reformer. Man fik kommunalreformen, og så kom der mere resultat- og kontraktstyring. Men i en situation, hvor økonomien var så presset, og man kun kunne opnå noget ved at prioritere i den offentlige indsats, var Moderniseringsstyrelsen interessant som en indpisker,« siger Noa Redington.

Derfor er ordet ’Moderniseringsstyrelse’ også velvalgt, mener han. For det er ikke bare et personalekontor.

»Og så har man fra starten af taget nogle meget dygtige og dedikerede typer, der kan træffe beslutninger, som Niels Gotfredsen (styrelsens første direktør, red.). Jeg mener grundlæggende, at Moderniseringsstyrelsen har været en succes. Men der er ingen tvivl om, at den er kommet i klemme i en værdikamp i den offentlige sektor, hvor nogle ser al styring som dårligt, mens decentralisering og fravær af ledelse er godt. Den værdikamp er ret intens,« siger Noa Redington.

Information ville gerne have haft en vurdering af, hvordan Moderniseringsstyrelsen selv lever op til egne strategiske pejlemærker, som fremgår af Mål- og Resultatplanen for 2017. Men de strategiske pejlemærker bliver ikke evalueret som et specifikt mål.

Under pres

Tilbage i de første år af Moderniseringsstyrelsens levetid hører offentligheden ikke meget til den nye styrelse på Landgreven 4. Men da Kommunernes Landsforening lockouter folkeskolelærerne i april 2013, indleder de daglige demonstrationer foran styrelsens hidtil så anonyme adresse med solidaritetskaffe og hjemmelavede skilte, der bl.a. viser Bjarne Corydon i gang med at dolke en forpint mandsling med påskriften ’den danske model’.

Samtidig er Moderniseringsstyrelsen under pres i medierne, som skriver om en »hemmelig arbejdsgruppe« med medlemmer fra KL, Moderniseringsstyrelsen, Finansministeriet og Undervisningsministeriet, der har haft til formål at forberede forslag til, hvordan lærernes overenskomst kan ændres, så de bruger mere arbejdstid på at undervise.

For lærerne er gruppen beviset på, at KL er regeringens førte hånd. Derefter kommer det frem, at Niels Gotfredsen har indgået en direktørkontrakt med Finansministeriet, der udløses, hvis det lykkedes ham at forringe lærernes løn- og arbejdsvilkår.

Finansministeriets departementschef, David Hellemann, der ellers sjældent udtaler sig, må efterfølgende gå til Berlingskes Nyhedsbureau og forklare, at det maksimale niveau for resultataflønning i forbindelse med Gotfredsens deltagelse i overenskomstforhandlingerne er »15-20.000 kroner«.

Dovne medarbejdere

Niels Gotfredsen bliver i det hele taget set som personificeringen af Moderniseringsstyrelsens holdning til de offentligt ansatte. Han er »tilsyneladende drevet af en fuldstændig mytisk forestilling om, at de offentligt ansatte sidder og drikker kaffe hele dagen og går hjem klokken halv fire«, som professor Jacob Torfing, der forsker i offentlig forvaltning på RUC, formulerer det.

Samtidig udpeges de fremtrædende budgetbisser som tilhørende den magtfulde elite i Danmark i bogen Magteliten: Hvordan 423 danskere styrer landet, hvor det fremgår, at Moderniseringsstyrelsen er noget særligt i forhold til andre styrelser, fordi den har hele tre repræsentanter i eliten: Niels Gotfredsen er nr. 225 målt på magt og indflydelse og dermed den højst placerede af de tre. Magtudredningen er udarbejdet, før den nuværende direktør for Moderniseringsstyrelsen, Poul Taankvist, tiltrådte.

Men presset på arbejdsgivernes forhandlere er heller ikke til at tage fejl af. Sådan er opfattelsen i hvert fald blandt lønmodtagernes repræsentanter, der husker efterspillet i 2015, hvor den daværende direktør i KL, Sine Sunesen, blev fyret kort efter, hun landede et resultat med lærerne. Ifølge TV 2 News fordi hun var »for blød« over for lærerne. Hverken KL eller Sine Sunesen har siden kommenteret opsigelsen.

Bedre bliver det imidlertid ikke for styrelsens image, da DR i 2016 fremlægger materiale fra gå-hjem-møder arrangeret af styrelsen med billeder af fem medarbejdere, der hænger sovende hen over et skrivebord. Hver tiende medarbejder er såkaldte »low-performere«, hedder det, og cheferne får gode råd til, hvordan man håndterer og spotter de lavt præsterende medarbejdere.

Men det mest »hårrejsende« eksempel på Moderniseringsstyrelsens tilgang til de offentlige ansatte er ifølge professor Jacob Torfing, da styrelsen beder konsulentfirmaet McKinsey om at udarbejde en ny model for såkaldt god arbejdsgiveradfærd, der får de faglige organisationer til at frygte bunkevis af resultatmålinger og udbredt præstationsledelse.

Afskaf styrelsen

»Her går man længere, end man havde gjort i de andre angelsaksiske lande, idet man nedbrød organisationens mål til individuelle mål og gav karakterer til de ansatte efter 13-skalaen for derefter at give dem løn efter indsats,« siger Jacob Torfing.

Han mener, modellen er et forsøg på at presse de sidste dråber ud af styringsregimet New Public Management (NPM). Og det til trods for, at en lang række forskningsrapporter de senere år har vist, at NPM har en række negative konsekvenser og ikke leverer den kvalitet og effektivitet, som ellers har været formålet med målstyring og kontrol.

Torfing understreger, at NPM har haft sin berettigelse på et tidspunkt, hvor den offentlige sektor ikke var så veldrevet som i dag. Men også at den form for kontrakt- og måleregime er ved at have udspillet sin rolle. Han henviser bl.a. til en rundspørge blandt offentlige ledere, som viser, at et stort flertal af de offentlige ledere foretrækker at arbejde ud fra en mere tillidsbaseret ledelse. På den baggrund vurderer Torfing, at der findes en »ledelseskløft« mellem ministerierne og styrelserne på den ene side og kommunerne på den anden.

»Problemet med Moderniseringsstyrelsen er, at man meget stædigt har holdt fast i NPM og ikke flyttet sig i takt med resten af den offentlige sektor. Det betyder, at styrelsen ikke kan understøtte kommunerne i den udvikling, de er i gang med,« siger Torfing.

Han peger dog på, at der i regeringens nye oplæg til en Sammenhængsreform er mere tillidsbaserede takter på vej. Til gengæld risikerer de nye tanker altid at tabe til effektiviseringsdagsordenen, sådan som det gik for tidligere økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers (R) tillidsreform, der gled ud i sandet, tilføjer han.

Enhedslisten og SF har til gengæld tilkendegivet, at de vil nedlægge den omstridte Moderniseringsstyrelse, hvis rød blok kommer til magten efter næste valg. Ifølge SF-formand Pia Olsen Dyhr fordi styrelsen »kører med et ledelsessystem, der hører 1970’ernes og 1980’ernes private arbejdsmarked til og tager alt lyst og energi ud af mennesker«. Den idé afviser Socialdemokratiet imidlertid.

»Det har ikke noget at gøre med, hvilken styrelse, der står for det (reformer af den offentlige sektor, red.), men den vilje der sættes bag politisk,« skriver finansordfører Benny Engelbrecht i en sms til Information med henvisning til partiets ønske om en ’Fingrene væk-reform’, der bl.a. skal give bedre kvalitet i velfærdsydelserne og større frihed til medarbejderne.

Flemming Vinther tror heller ikke på, at det nytter noget at nedlægge Moderniseringsstyrelsen.

»Så kommer der bare noget andet i stedet for. Hvis der skal ske forandringer, skal det komme, fordi Finansministeriet begynder at bruge nogle nye regnemodeller, hvor investeringer i offentlig velfærd ikke kun bliver set som en udgift,« siger han.

Moderniseringsstyrelsen om lønudgifter og statens udgifter

Direktør i Moderniseringsstyrelsen, Poul Taankvist, har ikke haft mulighed for at stille op til interview med Information pga. de igangværende overenskomstforhandlinger med de ansatte i staten. Derfor har han svaret på mail.

– Hvordan oplever du, at Moderniseringsstyrelsen lever op til jeres målsætning om at ’gøre løn og arbejdstid i det offentlige til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken’?

»Pejlemærket handler grundlæggende om, at vi løbende skal have fokus på, hvordan vi bruger pengene i den offentlige sektor. Og det er jo faktisk ret enkelt: Den offentlige sektor er drevet for skatteborgernes penge. Og det er skatteborgerne, som vi leverer vores ydelser til. Derfor har vi og alle andre offentlige institutioner en pligt til at få mest mulig velfærd for pengene til gavn for borgerne.«

Poul Taankvist henviser til de 90 milliarder kroner, der hvert år udbetales i løn til de ansatte i staten samt den måde, de offentlige arbejdspladser anvender personaleressourcerne på. I hele den offentlige sektor udbetales der årligt 330 milliarder kroner i løn, hvilket »naturligvis« er en stor post på de offentlige finanser, påpeger han.

»Til OK18 har vi eksempelvis stillet krav om decentralisering af løndannelsen, fordi ca. 90 procent af lønmidlerne til de statsansatte er fastsat i centrale regler og overenskomster. Vi tror på, at man får mere værdi for de 90 milliarder kroner, hvis en større del af dem bliver fordelt lokalt ude på de enkelte arbejdspladser. På den måde kan lønnen bedre kobles med den enkelte arbejdsplads strategi, kerneydelse og medarbejdernes motivation.«

– Med hensyn til jeres forberedelse af OK18 skriver I i resultatplanen, at I arbejder for at skabe merværdi for statslige lederes ledelsesrum og synliggøre prioriteringsmuligheder. Er det udtryk for, at I har bevæget jer væk fra løn og arbejdstid som et fokusområde, som med lærernes arbejdstidsregler i OK13, og over til nogle andre områder?

»I forhold til arbejdstid så arbejder vi i Moderniseringsstyrelsen for, at de ansatte i den offentlige sektor bruger mest muligt af deres arbejdstid på kerneopgaven – altså på at levere den bedste mulige service til borgerne. Når det kommer til overenskomstforhandlinger, arbejder Moderniseringsstyrelsen for enkle og fleksible overenskomster og regler. Som alle andre arbejdspladser i Danmark skal de statslige arbejdspladser også løbende modernisere og forny sig i den måde, de løser opgaverne på, i takt med at nye behov og krav opstår. Borgerne har en forventning om, at staten leverer service og velfærd 24/7 og ikke kun på hverdage fra 9-16. Derfor er det afgørende, at vi har fleksible arbejdstidsregler, så de lokale arbejdsgivere har mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så man bedst muligt kan imødekomme borgernes behov.« 

Finansministeriets tidligere departementschef, David Hellemann, har ikke ønsket at medvirke til denne artikel, ligesom Niels Gotfredsen, der i dag er ansat hos McKinsey, ikke er vendt tilbage på Informations henvendelse.

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Egon Clausen
  • Anne Eriksen
  • lars søgaard-jensen
  • Bjarne Andersen
  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Torben K L Jensen
  • Carsten Munk
  • Hans Larsen
  • Anders Graae
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Tommy Clausen
  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Oluf Husted
  • Michael Hullevad
Egon Clausen, Anne Eriksen, lars søgaard-jensen, Bjarne Andersen, David Zennaro, Katrine Damm, Torben K L Jensen, Carsten Munk, Hans Larsen, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Sebastian Sylvester Rosenberg, Oluf Husted og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Først og fremmest: samfundet drives for de penge, der tjenes ind i eksporterhverv. De opkræves ganske vist igennem lønmodtagernes løn, men det er alene en foranstaltning til at sikre, at virksomhederne ikke kan unddrage sig al den skat, de er skyldige.
Man bør i den erkendelse revolutionere skattesystemet, give lønmodtagere en nettoløn og opkræve en to- eller tredelt erhvervsskat, der dels bygger på en afgift, som alle over et omsætningsminimum skal betale, dels en procentvis omsætningsafgift og dels en ekstre afgift for meget store overskud.
Det vil være betydeligt mere enkelt at opkræve, det vil altså også lettere virksomhedernes regnskabspligt og dermed i sig selv være attraktivt.
Først og fremmest vil det afskaffe den cirkusforestilling, artiklen omtaler, hvor folk oplever at have en interesse i statens nødvendige udgifter.

Anne Eriksen, Lars Jørgensen, Jens Thaarup Nyberg, Karsten Aaen, John Andersen, Karsten Lundsby, Povl Jensen, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mette-Line Thorup

Og det er jo rigtig smart med Moderniseringsstyrelsens gode forbindelser til Regeringen.

Hvis de offentligt ansatte finder på at strejke, så kan strejken bringes til ophør ved lov i Folketinget. Og hvis de ikke strejker, så bliver de lock-out'ed - og så bliver lock-out'en bragt til ophør ved lov.

Sådan barberes den ged - glem alt om aftaleretten.

Torben Kjeldsen, Ib Christensen, Mogens Holme, Anne Eriksen, jørgen djørup, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, Britt Skardhamar, John S. Hansen, Katrine Damm, kjeld jensen, morten rosendahl larsen, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Vibeke Hansen, John Andersen, lars søgaard-jensen, P.G. Olsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Oluf Husted, Niels Duus Nielsen, Børge Neiiendam og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Moderniseringstyrelsen er en ækel polyp, skabt i en neoteknokratisk hjerne og bemandet med ansatte der har en forkærlighed for statsmagt og kold beregning.

Mogens Holme, Anne Eriksen, Vivi Rindom, Anders Skot-Hansen, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, kjeld jensen, Karsten Aaen, Vibeke Hansen, John Andersen, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Karsten Lundsby, Anna Sørensen, Povl Jensen, Jens Illum, Allan Filtenborg, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Hvad vi ser her, er intet andet end nedlæggelsen af den danske model og etableringen af et nyt, korporativt system til styring af hele den offentlige sektor. Korporative systemer forbindes normalt med totalitære samfund, navnlig Mussolinis Italien.

Generalprøven fandt sted med lærerlockouten i 2013, og den gik glat og næsten gnidningsfrit takket være en snorksovende presse. Hvis denne artikel er begyndelsen på en opvågning i det danske pressekorps, er det tænkeligt, at denne de facto afskaffelse af vores demokrati kan standses. Spørgsmålet er, om det ikke allerede er for sent. Den fjerde statsmagt synes at have abdiceret.

Niki Dan Berthelsen, Bo Klindt Poulsen , Anne Eriksen, Steen K Petersen, jørgen djørup, Bjarne Andersen, Vivi Rindom, Anders Skot-Hansen, Mette Poulsen, Lars Jørgensen, Curt Sørensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Hanne Ribens, Jens Thaarup Nyberg, Torben Bruhn Andersen, Britt Skardhamar, Katrine Damm, kjeld jensen, Karsten Aaen, morten rosendahl larsen, Torben K L Jensen, Jens Jensen, Kim Houmøller, jens peter hansen, Niels Bent Johansen, Vibeke Hansen, Tue Romanow, Dorte Sørensen, Per Kaas Mortensen, Anders Graae, John Andersen, lars søgaard-jensen, Børge Neiiendam, Taina Berg, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, Egon Stich, Karsten Lundsby, Ebbe Overbye, Anna Sørensen, Povl Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Illum, Allan Filtenborg, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Allan Filtenborg

Gad vide hvad Moderniseringsstyrelsens gøren og laden har haft af menneskelige omkostninger? Gad vide hvor mange der sidder uarbejdsdygtige tilbage, kronisk syge i effektivitetens navn og ikke mindst hvad det har kostet?

Bo Klindt Poulsen , Anne Eriksen, Bjarne Andersen, Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen, kjeld jensen, Torben K L Jensen, Carsten Munk, Asger Harlung, Børge Neiiendam, Anna Sørensen, Povl Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Man kan ikke skære de offentlige lønudgifter over en kam. De menige medarbejderes løn er stagneret, mens de øverste lederes løn er fuldstændig stukket af med især fratrædelsesordninger og dyre bonuser. Det begrundes med at man skal konkurrere med det private erhvervsliv om topchefer, der rekrutteres udefra, istedet for at avancere indenfor sektoren.
Dermed kommer også chefer ind i billedet, som slet ikke har indsigt i hvordan de offentligt ansatte egentlig arbejder med mennesker.
Der er en maskinel dagsorden, der slet ikke tager højde for, at man ikke kan effektivisere tiden man har brug for til eksempelvis at relatere til fru Sørensen, der sidder gigtplaget i sin kørestol, således at hun udover rengøring og toiletbesøg også får en menneskelig kontakt. Eller normeringen i børnehaven, hvor det nu forudsættes, at en enkelt pædagog kan bedrive sin profession ordentligt, med indlevelse i det enkelte barn - der nu også omfatter inkluderede børn med udiagnosticerede problemer - selvom der er 15-20 børn, der skal deles om hende/ham.
At spare på lønnen skal åbenbart kun foregå i de nederste lag af hierakiet, ligesom effektiviseringerne rammer de borgere, der har brug for hjælp. Det svarer til, som det ofte er sagt, at fodre hunden med sin egen hale.
Fru Sørensen bliver glemt på toilettet natten over, børn kommer hjem med bidemærker i kinden, fordi der ikke er tid eller råd til dem.
Så hvordan vi får mere velfærd ved at beskære og forringe de offentlige ydelser, er en øvelse der udelukkende fungerer i teorien på et regneark.
De professionelle medarbejdere forlader den offentlige sektor i stimer, og det bliver sværere og sværere at tiltrække nye elever på uddannelserne. I mellemtiden hyres revl og krat ind som substitutter for de der faktisk ved hvad de har med at gøre.
Men det er måske også det, der er meningen? En offentlig sektor bemandet med tidligere taxichauffører, pornofotografer, butiksansatte, vinduespudsere og andre ufaglærte ville selvfølgelig medføre store besparelser. Altimens topcheferne render frem og tilbage fra konsulentfirmaer som MacKinsey.

Malene Stokholm, Torben Kjeldsen, Mogens Holme, Anne Eriksen, Jesper Sano Højdal, Steen K Petersen, Bjarne Andersen, Lars Jørgensen, Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg, John S. Hansen, Finn Egelund, Katrine Damm, kjeld jensen, Karsten Aaen, Carsten Munk, Kim Houmøller, Niels Bent Johansen, Frede Jørgensen, Asger Harlung, Henrik holm hansen, Dorte Sørensen, Per Kaas Mortensen, Anders Graae, John Andersen, lars søgaard-jensen, Børge Neiiendam, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Karsten Lundsby, Povl Jensen og Anna Sørensen anbefalede denne kommentar
Jan Christensen

Noa Redington er ekspert i at tale udenom: "Det er legitimt at interessere sig for statens udgifter." Ja, men det burde være økonomi for begyndere også at interessere sig for, hvordan de forskellige udgifter fungerer i samfundsøkonomien. Så længe udgifter til børnepasning og ældrepleje kun ses som udgifter, så praktiserer Finansministeriet den systemfejl, der sikkert og effektivt nedbryder et ellers velfungerende samfund og gør det til en parodi på minimalstaten. Tænk at Socialdemokraterne ikke kan være mere visionære.

Poul-Erik Hjort Pedersen, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Bjarne Andersen, Robert Söderstand, ingemaje lange, Lars Jørgensen, David Zennaro, Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg, Kim Houmøller, Katrine Damm, kjeld jensen, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Carsten Munk, Kenneth Jacobsen, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Per Kaas Mortensen, John Andersen, lars søgaard-jensen, Børge Neiiendam, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Povl Jensen og Anna Sørensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Forkvinden fra FTF var i Deadline her den anden aften, hvor hun blev forsøgt underløbet af Niels Krause Kjær med spørgsmål ala "Hvad nu hvis den såkaldte musketered om lærernes arbejdstid kommer til at koste dine medlemmer penge eller medfører en konflikt?" Hun holdt hovedet koldt og understregede nødvendigheden af at man stod skulder ved skulder og modstod atbejdsgivernes forsøg på at underløbe systemet. RESPEKT

Niki Dan Berthelsen, Bo Sørensen, Anne Eriksen, Steen K Petersen, jørgen djørup, David Zennaro, Steffen Gliese, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, Katrine Damm, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Anders Graae, John Andersen, Børge Neiiendam, Allan Filtenborg, Torben Lindegaard, Taina Berg, Hans Larsen, Egon Stich, Karsten Lundsby og Anna Sørensen anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

Ren manipulation!!!
"Moderniserings"-styrelsen.... Smag lige på ordet... Et tydeligt eksempel på 'New Speak', som startede under Anders Fogh-regeringen. Ingen kan kritiserer nogen for at ville modernisere, men det fortæller ikke noget som helst om styrelsens arbejdsområde:
Hvad siger navnet om styrelsens opgave, funktion, formål? Hvad laver de i en 'moderniserings-styrelse?
Det viser sig nu at de stort set styrer det hele fra styrelsen!! Er det bare Finansministeriets 'forlængede arm'?

Vi skal i den grad være opmærksomme, når New Speak forekommer, ikke mindst pressen. Hensigten med nysprog/New Speak er nemlig at styre vores tanker og er ren manipulation af borgerne. OG det stik modsatte af demokratisk samtale mellem borgerne (som jo også er staten, den består af folk vi har ansat til at styre landet ;o).
Men en 'stat' kan også udvikle sig til et magt-organ, hvor nogle mennesker prøver at styre andre mennesker, enten direkte ved vold (diktaturer) eller usynlige midler som New Speak).
Læs gerne Viktor Klemperer: "Linqua Tertii Imperii" om Nazi-Tysklands under 2. Verdenskrig og deres brug af 'nysprog'...
Ha' en god, new speak-fri dag... ;o)

Lillian Larsen, Poul-Erik Hjort Pedersen, Mogens Holme, Anne Eriksen, jørgen djørup, Anders Skot-Hansen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, Katrine Damm, Karsten Aaen, Niels Bent Johansen, Asger Harlung, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Frede Jørgensen, Børge Neiiendam, Bjarne Bisgaard Jensen og Taina Berg anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Tak for en virkelig god artikel, som måske kan få danske vælgere til at indse, at teknokratisk ledelse af velfærdsprofessionerne er noget af det mest stupide, en offentlig styrelse i nyere tid har bedrevet. Ved at fjerne fokus fra kerneydelserne har man suget så meget af livskraften ud af professionsudøverne, at mange har svært ved at fungere fagligt tilfredsstillende. Det er et skoleeksempel på dårlig ledelse, og det er dyrt, for vi har som samfund brug for de kerneydelser, som man ved overstyring lægger hindringer i vejen.

Anne Eriksen, lars søgaard-jensen, Anders Skot-Hansen, ingemaje lange, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Karsten Aaen, Carsten Munk, Jørgen Wassmann, Asger Harlung, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

konkurrence staten (og her menes konkurrencen mellem borgerne) blev udrullet under en S ledet regering men mon ikke strejker og demonstrationer hvis de er omfattenede nok kan blødgøre de hårde hjerter i styrelsen en rigtig god artikel Mere af det

Mogens Holme, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Den tid, man bruger på sin arbejdsplads, i den tid er man ikke hjemme, men på arbejde, og det skal man have løn for.

Det er fuldstændigt absurd og inderligt usympatisk, at der findes steder, hvor dette ikke er en selvfølge.

Torben Kjeldsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Karsten Aaen, Carsten Munk, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Bjarne Corydon har været en dyr fornøjelse på alle parametre - både menneskeligt og økonomisk.
NPM og lederne kommer til at koste det hvide ud af øjnene med de lange briller på.
Til sidt i artiklen anbefales det eneste rigtige : Skrot regnemodellerne i finansministeriet - lav nogle nye der indregner de dynamiske effekter af alle investeringer der gavner trykheden for arbejdende forældre og deres børns fremtid og man vil se nogle tal i arbejdsudbuddet der signalerer at der er god økonomi i at gøre det gratis. - Over hele linjen. Det ved de godt - men de er begyndt at elske pisken.

Anne Eriksen, Cristina Nielsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, David Zennaro, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg mener overskriften er en "ikke nyhed". Det har altid været en væsentlig del af den samlede offentlige udgiftspolitik, at sørge for løntilbageholdenhed (skønt ord i en ellers søvnig debat) for de offentlige ansatte. Se f.eks. "Når Staten skal Spare" af Torben Beck Jørgensen.

Niels K. Nielsen

Anna Sørensen
16. februar, 2018 - 09:24

Den hellige Velfærdsstat og dens fortræffeligheder er banket ind i knolden på de fleste danskere - som New Speak.

Ingen taler om udgifterne samt de menneskelige og miljømæssige omkostninger af det åg af offentlige udgifter, som de arbejdende i samfundet og naturen skal bære.

Redington m.fl. sætter kikkerten for det blinde øje. Naturligvis er det legitimt, at politikerne forsvarer samfundets økonomiske interesser og sikrer, at skatteyderne får mest muligt for pengene. Men filmen knækker, når de bruger lovgivningsmagten til at tryne lønmodtagerne, sådan som de gjorde i 2013 mod lærerne. Den danske model bygger på en anstændig brug af lovindgreb i fastlåste overenskomstmæssige konflikter. Når lovgivningsmagten og regeringen rotter sig sammen med arbejdsgiverne, er vi ovre i ren korporatisme. Og det er uanstændigt. slet og ret.

Anne Eriksen, lars søgaard-jensen, jørgen djørup, Bjarne Andersen, Allan Filtenborg, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Kim Houmøller, Torben Bruhn Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Poul Taankvist (svensker?) udtaler her i Information:

»Til OK18 har vi eksempelvis stillet krav om decentralisering af løndannelsen, fordi ca. 90 procent af lønmidlerne til de statsansatte er fastsat i centrale regler og overenskomster. Vi tror på, at man får mere værdi for de 90 milliarder kroner, hvis en større del af dem bliver fordelt lokalt ude på de enkelte arbejdspladser. På den måde kan lønnen bedre kobles med den enkelte arbejdsplads strategi, kerneydelse og medarbejdernes motivation.«

Atter engang ser vi hvordan Moderniserings-styrelsen og Finansministeriet tænker: de tror, at folk, der er ansat i den offentlige sektor, udelukkende bliver motiveret af at få flere penge! Men se, sådan er det ikke! Adskillige undersøgelser viser, at dette slet slet ikke er tilfældet! NPM's største fejl ift. den offentlige sektor er at tro, at den offentlige sektor er som den private sektor, f.eks. som en kjole-fabrik, hvor arbejderne får en bonus, hvis de producerer flere kjoler end fabrikkens måltal siger, at de skal!

Desuden overser Paul Taankvist også det her - der er forskel på at sidde på et offentligt kontor i et ministerium og lave analyser af dette eller hint, og så at være ude hos hr. Jensen eller Fru Hansen som sosu-assistent, eller stå foran en klasse og undervise 20-30 elever, og lære dem noget.
Og nu ved jeg ikke helt, hvad denne svensker? Taankvist mener med kerneydelsen? - det er sådan et meget moderne ord som vistnok blev opfundet af Anders Fogh Rasmussen, og så videreført af Bjarne Corydon - vistnok for at få forklare?, hvordan det dog kunne være, at de offentligt ansatte ledere har fået en hel del store lønstigninger......

Taankvist synes totalt uvidende om, at da man i Sverige gjorde det sammen, decentraliserede løndannelsen, bl.a. lagde løn-dannelsen hos de svenske lærere ud til de enkelte kommuner, og i nogle tilfælde også til den enkelte skole, ja, der har det medført, at en hel del svenske lærere har forladt erhvervet og faget som lærere - og det er meget besværligt at få unge svenskere til at søge ind som lærere....

Anne Eriksen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Urimelighederne vil ingen ende tage for det skal kunne betale sig at arbejde, men man skal vist arbejde før end det kan betale sig. I Frankrig vil lastbilchaufførerne have løn af Staten, da de ikke kunne arbejde. Da snevejret satte ind på RN 118 måtte de spise deres madpakke i stedet for at køre truck, da de sad fast. Da de første ubekymrede om snedriverne størrelse kørte fast tog de næste nødsporet, og til sidst sad alle helt fast og blokerede al trafik i flere døgn. Sneplove kunne ikke, ja ingen kunne komme hverken frem eller tilbage, og folk måtte overleve i bilen eller gå hjem. C'est con, som man siger på fransk, nå nej, Information skriver con betyder kusse. Og tænk, om få år er fransk det næst mest talte sprog i verden sagde de i aftes...

Poul Taankvist udtaler også dette her:
"Borgerne har en forventning om, at staten leverer service og velfærd 24/7 og ikke kun på hverdage fra 9-16. Derfor er det afgørende, at vi har fleksible arbejdstidsregler, så de lokale arbejdsgivere har mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så man bedst muligt kan imødekomme borgernes behov.«"

Jeg ved ikke helt, hvad Taankvist mener her? Men hvis han mener det, er det da så ikke mærkeligt at man med centraliseringen af alt og alle, især i provinsen, har nedlagt politiet, har nedlagt domstolene, mm. og mv. ved kommunal-reformen af 2007 - politiet i visse områder af DK, i visse provinsbyer, især i Jylland, har kun åbent en eller to dage om ugen; dertil kommer, at også de lokale sygehuse er blevet nedlagt - som følge af kommunal-reformen af 2007. Og hvorfor har man så valgt - fra Finansministeriets side - og fra Folketingets side - helt at afskaffe de døgnåbne apoteker? Hyklerisk er dette jo fra Taankvist's side....

Og dertil kommer det her:
Taankvist, og Moderniserings-styrelsen, skal da aldeles ikke bestemme, hvordan hjemmeplejen i f.eks. Kolding Kommune, Esbjerg Kommune, eller Horsens kommune, eller i Odense kommune vælger at organisere deres sosu-assistenters arbejde; allerede i dag har man, i kommunerne, mulighed for at organisere arbejdet så borgernes behov bliver tilgodeset mest muligt....

Katrine Vinther Nielsen, Anne Eriksen, lars søgaard-jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Hvad sker der med avisernes overskrifter?

De er lidt som dovne folks Word-dokumenter, som bare tager navn efter den første sætning i dokumentet.

At konstruere koncise overskrifter plejede at være en redaktionel kompetence - men formentlig sparet væk efterhånden.

/O

Anne Eriksen, Jens Falkenberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Karsten Aaen, manipulationen ligger i, at de lokale LEDERE skal have mulighed for - men reelt er det selvfølgelig de faglige medarbejdere, der skal have lejlighed sammen med borgerne at finde de optimale løsninger på borgernes problemer, og så må forvaltningen sørge for at finde pengene.

Anne Eriksen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Modernitetsstyrelsen er gift for et demokratisk velfærdssamfund, hverken mere eller mindre. Den er alene et ideologisk redskab, fuldstændig uden en rationel kerne af fornuft, når det gælder udvikling af et moderne demokratisk samfund. En nedlæggelse ville være en ærefuld symbolsk handling og give værdi til en forsat udvikling af vores meget effektive offentlige sektor. Det vil fx give mere plads til demokratiske åbne diskussioner blandt politikere og medarbejdere. Baseret på forhandlede værdier fremfor et snævert magtfuldt centralistisk og neoliberalt tankesæt, hvortil den herskende New public management er forankret. Ingen tvivl, var Danmark en koncern kunne man med en hvis form for rationel fornuft anvende det herskende snævre værdisæt. Men vi er ikke en koncern, vi er et demokrati, desværre et udsat demokrati. Et af de nyere største tab for et ægte folkeligt demokrati var fx kommunalreformen, og ændringen af styrelsen af universiteterne. Næste offer er som det fremgår de offentlige ansattes arbejdsbetingelser og lidt mere skjult kommunernes selvstyre.
PS. Måske skulle man sende hele styrelsen ud i ’Alene i Vildmarken. Så kunne vi spille på om de overlevede efter ideologien i Fluernes herre, regler og kontrol eller de opdagede at overlevelse handler om omsorg, deling, fælleskab og selvbestemmelse. Jeg vil vædde på at de gode medarbejdere selvfølgelig valgte demokrati og selvbestemmelse, med nærvær og omsorg. Præcis det de hjemme hos dem selv i deres fine varme kontor langt væk fra os der skal yde varme til andre, ved giver værdi. Nemlig kortere arbejdstid og længere frokosttid. Det skaber nemlig ægte værdi, og spin of er sjovt nok også højre indtjening.

Lillian Larsen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar