Læsetid: 8 min.

Han forenede monarki og anarki

Prins Henrik er død 83 år gammel. Han var gift med Danmarks dronning i et halvt århundrede. Den galliske greve, der blev prins af Danmark, var en romantisk antihelt, som erobrede mere, end han tabte
Prins Henrik var et begavet, vidende og musisk menneske, som givet forstod sin position i det royale hierarki. Derfor kunne hans stædige insisteren på alligevel at blive konge godt minde om hovedpersonen i Miguel de Cervantes’ roman om den sindrige ridder Don Quixote

Prins Henrik var et begavet, vidende og musisk menneske, som givet forstod sin position i det royale hierarki. Derfor kunne hans stædige insisteren på alligevel at blive konge godt minde om hovedpersonen i Miguel de Cervantes’ roman om den sindrige ridder Don Quixote

Bjarke Ørsted

15. februar 2018

Natten spejler kun vor onde afmagt
i månens ubestandige grimasse –
Søgte vi at gribe det umulige ?
alt er borte – selv det mulige –

– Fjerde vers af Prins Henriks digt »Nocturne« fra hans digtsamling ’Cantabile’, gendigtet på dansk af Per Aage Brandt

Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat var kun 32 år gammel, da hans karriere toppede. Den smukke galliske greve blev gift med den danske tronfølger. Det var den 10. juni 1967 i Holmens Kirke.

Her fik han prædikatet, titlen og navnet Hans Kongelige Højhed Prins Henrik af Danmark. Han blev samtidig ridder af Elefantordenen. Siden er han blevet tildelt rigeligt med ordener og æresbevisninger til at dække adskillige brystkasser.

Alligevel nåede han aldrig højere end den sommerdag i 1967. Han blev aldrig majestæt.

Resten af hans liv kan ses som et tiltagende oprør mod hans rolle som evig toer. Men det var også historien om den flamboyante og kosmopolitiske levemand, der landede i et skandinavisk miniaturemonarki.

For omtrent 20 år siden blev Per Aage Brandt kontaktet af en repræsentant for prinsgemalen og vores dronning, som sammen ville udgive den førstes digte i dansk oversættelse og med den sidstes illustrationer. Det så ud til at være en uløselig opgave, så han skyndte sig at påtage sig den.
Læs også

Margrethes skæbne er i hendes egen selvforståelse gudgiven. Hun er dronning af Guds nåde. Som monark bærer hun alene nationens skæbne i sine hænder, og hun er forpligtet til at føre dynastiet videre.

Prins Henrik var i den forbindelse et instrument. 

Alligevel stræbte han gennem et helt liv efter at blive ligestillet med sin hustru. Men han var lænket til sin rolle som leverandør af arvinger.

Ivar Myrhøj

Musisk menneske

Prins Henrik var et begavet, vidende og musisk menneske, som givet forstod sin position i det royale hierarki. Derfor kunne hans stædige insisteren på alligevel at blive konge godt minde om hovedpersonen i Miguel de Cervantes’ roman om den sindrige ridder Don Quixote de la Mancha.

Don Quixote var en fattig herremand, der havde forlæst sig på ridderromaner og drog ud i verden for at frelse prinsesser i kamp mod får, vindmøller og tilfældige forbipasserende. Det var ikke nogen ubetinget succes. Men Don Quixote var meget mere end en klovn. Han var også en dannet idealist. En romantisk drømmer.

Han var antihelten, der frem for alt nægtede at lade sig begrænse af sit forehavendes håbløshed.

På samme måde har der undervejs været nok af får og vindmøller for Henrik.

Prinsgemalen på jagt i Grib Skov.

Mathias Løvgreen Bojesen

Først kulturchokket. Henrik voksede op i en lavadelig fransk familie i kolonien Indokina, hvor hans far drev industrivirksomhed. Fem år gammel vendte han tilbage til Frankrig og kom i jesuitterskole. Han gik i gymnasiet i Cahors og studerede efterfølgende i både Hanoi, Sorbonne, Hongkong og Saigon.

Værnepligten aftjente han i Algeriet fra 1958. I 1963 blev han sekretær ved den franske ambassade i London.

Men som han skriver i erindringsbogen Skæbne forpligter:

»En forårsaften i 1965 forlod en fransk diplomat sin lejlighed på Bryanston Square ved Marble Arch i London. Han skulle til et middagsselskab hos nogle venner. Han var let til mode, hans smoking var presset og håret nyklippet. Et par dage i forvejen havde han fået at vide, at den danske tronfølger skulle være æresgæst. Han svor ved sig selv, at han ville forlade det formentlig stive selskab så tidligt, som han anstændigvis kunne.«

Den plan glippede. Han blev gift med den danske prinsesse.

I begyndelsen var der stor begejstring for den nye prins. Det var tydeligt, at den belevne franskmand var med til at give den generte og kejtede Margrethe større selvtillid. Hun endte med at blive helt menneskelig, og det kvitterede mange danskerne for.

Men som i de fleste ægteskaber indfandt virkeligheden sig. Og Henrik havde ikke kun giftet sig med en dansk prinsesse. Han var hoppet i ægtesengen med et helt folk. Og her var kontrasten noget større.

Nogen klar kontrakt mellem Danmark og prinsen blev der aldrig udformet.

I biografien Enegænger sagde han:

»Man ved ikke, hvad en prins laver. Måske laver han ingenting, eftersom han ingen officielle funktioner har.«

Men selv om Henrik i offentligheden måtte gå et skridt bag sin kone, var han bag slottenes mure en sydeuropæisk patriark.

»Børn skal opdrages lidt som hunde. Med fasthed, konsekvens og kærlighed,« slog han fast i et interview fra 1967 i Berlingske Tidende, hvor han også bekendtgjorde:

»Efter min mening er det lykkeligt for en familie, hvis det er manden, der står for styret. Der er pligter i et hus, som kun en kvinde kan tage sig af, og som manden ikke kan overtage – børnepasning, madlavning og så videre.«

Og så røg den danske kvindebevægelse op i det røde felt.

Ole Buntzen

Sauteret gåselever

Henrik udfordrede også den danske folkesjæl ved sin modvilje mod rugbrød, som han mente at vide var fedende.

Prinsen var en ubetinget livsnyder, og en kort liste over nogle af livretterne hentet fra hans egen kogebog Ikke altid gåselever siger meget både om hans temmelig udanske savoir de vivre og hans humor.

Lad os lægge ud med Vandbakkelser med rejemousse og følge op med Sauteret gåselever fra Bearn. Vi kunne fortsætte med Dyrehjerne i beignetdej. Herefter naturligvis Grev Draculas yndlingsret: Stegt rådyrlever. Der rundes af med en mere elegant variant af danske æbleskiver: Nonneprutter – en dessert til barnlige sjæle.

Et par af retterne kunne skylles ned med prinsens egen vin fra Château de Caïx. Fra midten af 70’erne blev den hånligt sammenlignet med rævepis. Men det fik Henrik rettet op på, helt uden brug af smarte spindoktorer.

Prins Henrik på Château de Caïx, den 11. juni 2016.

Jens Nørgaard Larsen

For nylig opgav han karrieren som vinbonde. Forinden var slottets aftapninger endt i den bedre ende af distriktet. Tanninerne blev bekæmpet, selvom de måske forblev lidt genstridige; men vinen fik mere fylde og frugt, og kendere kunne hen ad vejen fange en snert af hyacint i afslutningen.

Som der er dårlige år for vinstokke, var der også perioder, hvor hans store armbevægelser og åbenlyse modvilje mod at lære et nogenlunde anstændigt dansk ikke bekom alle hans hustrus undersåtter.

I sin bryllupstale havde han ellers sagt:

»Jeg ønsker sammen min kone at lære Danmark og danskerne at kende. At blive dansk. Ikke blot af navn, men af sind og hjerte.«

Royal indvandrer

Det gik ikke helt efter grammatikbogen, og mange danskeres tålmodighed med deres royale indvandrer blev af og til slidt tynd.

Især når Henrik supplerede med en håndfast opdragelse af sine drenge og en flamboyant tøjstil, der i mange år kun blev overgået af Libyens enehersker, Muammar Gaddafi.

Prins Henrik var berømt for sin flamboyante stil. Her til Kongejagt i Grib Skov 2014.

Nils Meilvang

Men grundlæggende gik det langsomt fremad.

Medievirkeligheden var i de første årtier en anden. Kongestoffet optrådte i indhegnede reservater, hvor prinsen ved særlige lejligheder besvarede de ikke videre udfordrende spørgsmål med en høj overbærende latter tilsat ekstra fransk accent, når spørgsmålene blev for tåbelige.

Vel nok for trods alt at skabe mening i tilværelsen engagerede Henrik sig stadig stærkere i at hjælpe dansk erhvervsliv.

Han så det selv som en naturlig forlængelse af sin diplomatiske karriere. Og danske virksomheder og deres interesseorganisationer var mere end tilfredse med at have den charmerende prins med på salgsfremstød.

Om det har haft nogen reel betydning for dansk eksport, aner ingen; men erhvervslivets spidser har aldrig lagt skjul på deres udelte begejstring for det muntre kongelige selskab.

Den prominente ridder af Elefantordenen ville dog det umulige. Og den indtil da største nedsmeltning fandt sted den 2. februar 2002.

I et interview med BT fortalte han, at han følte sig ydmyget og kasseret. Han kunne ikke længere holde ud at være nummer to i forhold til sin kone og slet ikke nummer tre efter sin ældste søn.

Begejstringen for og opbakningen til prinsen faldt, og mange så det som den største trussel mod monarkiet i kongehusets nyere historie – i hvert fald siden Påskekrisen i 1920, hvor Margrethes farfar forsøgte sig med et godt gammeldags statskup.

Prinsen havde tidligere klaget sin nød, og han fortsatte i virkeligheden blot i lidt stærkere vendinger med at brokke sig over sin ydmygende position.

Mest graverende kom det til udtryk ved et pressemøde i Holland kort efter terrorangrebet i København. Her spurgte en vred Henrik retorisk, mens Margrethe pillede sig nervøst i næsen og smilede forfjamsket:

»Hvorfor skal jeg være under min kone? Hvorfor?«

rins Henrik ved 150-året for Slaget ved Dybbøl.

BODO MARKS

Men hver gang lagde bølgerne sig, og danskerne genvandt langsomt sympatien for den royale outsider. Ligesom med vinproduktion ødelagde et enkelt dårligt år eller to ikke nødvendigvis det langsigtede arbejde.

Mange danskere havde trods alt også forladt 60’erne og 70’erne og var fulgt med ind i en mere mangfoldig verden, hvor man ikke kun havde lært at spise pizza. Der blev eksperimenteret med franske opskrifter hjemme i samtalekøkkenerne, og selv endnu mere eksotiske sager fandt hele vejen ud til Vandkantsdanmark.

Et blik på Strøget i dag – sammenlignet med for en håndfuld årtier siden – ville også vise, at folkets fornemmelse for tekstiler undergik en tydelig forvandling.

På mange måder nærmede danskerne sig mere Henrik, end han nærmede sig undersåtterne. Tro mod sig selv var han stadig i den grad sin egen.

Og netop det formåede han også at forfine.

Den lille prins

Emblematisk for den udvikling var det, at Henrik sammen med fire udenlandske gæster iført mørk pelshue, uldfrakke og ternet tørklæde uanmeldt og uden sikkerhedsfolk troppede op i fristaden Christiania, hvor han besøgte både malerværkstedet og kvindesmedjen og gik søndagstur i Pusher Street.

Christianitterne elskede det, pressen gik i selvsving, og store dele af befolkningen var så begejstrede, at selv temmelig forbenede sjæle for en kort stund fik sympati for fristaden.

På få timer demonstrerede Henrik, hvad der kan ske, når en mand med tilstrækkelig musikalitet og glimt i øjet forener monarki og anarki.

Prinsen begyndte også at optræde mere frigjort foran rullende kameraer, med slanger på hovedet eller ligefrem i pandakostume. I det hele taget var han på hjemmebane i dyreriget. Som en engageret præsident for WWF, for ikke at tale om hans kærlige ejerskab af generationer af gravhunde. Små bidske sataner, som gennem årene har sat tænderne i både gardere og gartnere.

Men hver gang danskerne nærmede sig Henrik, trådte han på speederen. I 2015 meldte han afbud til Margrethes 75 års-fødselsdag og sløjfede både gallataffel og balkonvink. Officielt var han ramt af en alvorlig influenza. Et par døgn senere var han dog rask nok til at spankulere rundt i Venedigs gader.

Alligevel – og for mange måske netop på grund af sine oprørske eskapader – gik han overordnet fra foragtet til elsket klovn.

Prinsen insisterede så meget på hele folkets kærlighed, at den næsten blev virkelig.

Men den gode Henrik kunne til det sidste ikke se en vindmølle, uden at den skulle angribes.

Prinsen besluttede i sommeren 2017, at han ikke ville begraves sammen med sin kone i den opulente glassarkofag, Margrethe havde fået fremstillet til de to for en statsministeriel bevilling på 29.355.000 kroner.

Til det sidste forblev det uklart, om Henriks beslutning var præget af en begyndende demenssygdom.

Men den faldt ikke desto mindre fint i tråd med hans uimodståelige trang til at kaste sig over såvel får som vindmøller.

Han hævede stolt lansen og satte det endelige stød ind.

Sådan forblev han til sin død den romantiske antihelt. Og dermed skabte han en slags mening i en tilsyneladende absurd skæbne som den lille prins fra Frankrig i et på én gang oldnordisk og moderne velfærdsmonarki, omgivet af en befolkning præget af jordbunden snusfornuft, forbeholden gæstfrihed og en vis angst for store armbevægelser.

Jens Buettner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Erik Sokkelund
  • Ejvind Larsen
  • Tommy Clausen
  • Lillian Larsen
  • Flemming Berger
  • Hans Aagaard
  • Anker Nielsen
  • Niels Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Søren Kramer
Svend Erik Sokkelund, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Lillian Larsen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Anker Nielsen, Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel og Søren Kramer anbefalede denne artikel

Kommentarer

John S. Hansen

Det lader til at en lille faktuel fejl har sneget sig ind; adelen er afskaffet i Frankrig. Ingen har adelstitler, og der findes således ikke grever!

Steffen Gliese

Æret være hans minde. Man kun have ønsket, at de pæne ord, der skrives nu, i højere grad var blevet brugt, mens Prinsen levede - og at hans kulturelle virke i højere grad havde haft mediernes bevågenhed.

Anders Reinholdt, Per Torbensen, Karsten Aaen, Nette Skov, Karsten Lundsby, Svend Erik Sokkelund, Roselille Pedersen, Jan Kauffmann, Tommy Clausen, Børge Neiiendam, Sune Keller, Tove Lodal, Jørgen M. Mollerup, Niels Bent Johansen, Torben K L Jensen, Kirsten Juvik, Britta Dueholm, Stephan Sølby, Ulla Søgaard, Anna Sørensen, Hans Aagaard, Herdis Weins, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Michael Friis, Mette Poulsen, Tue Romanow, Maria Francisca Torrezão, Heidi Larsen og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

John S. Hansen, titlerne overlevede, men uden privilegier.

Karsten Aaen, Annemette Due, Flemming Berger, Hans Aagaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Med al respekt for familiens sorg: For det første har Prins Henriks ønske om kongetitlen et historisk fortilfælde, nemlig da Louise af Hessen, der trådte tilbage som monark til fordel for Christian Beck. For det andet har de Montpezat ikke været anerkendt som adel af stænderforsamlingen i Béarn. Greve-titlen kan stamme fra den forvirrede periode efter revolutionen og Napoleons fald, da monarkiet blev genindført og adelstitler blev udtryk for høflighed.

Søren F. Nissen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

når de mange gule overskrifter er blevet mindre, når diverse Go' aftensshows, har debatteret med alle der engang har mødt Prins Henrik, når vi har efter 500 programmer, så har taget stilling til, om han skulle have været haft titlen som Konge - selv når der er talt med den sidste almindelige dansker, der engang så Prins Henrik i gennem en butiksrude og hvilken oplevelse det var, og værten selv sidder med store salte tårer. så synes jeg det må være på sin plads, at heksejage de rigtige steder, efter min mening er det i de selv samme blade i glitret papir - her er ingen skam i livet, bare det kan trykkes. Jeg så Prins Henrik sidde fast i rutchebanen i Aalborg, efter lang tid fik de gang i den igen og han ned, rapporteren spurgte hvad Prins Henrik synes om turen - til det svarede Prins Henrik, at den var lidt lang - siden har Prins Henrik haft min respekt, jeg har nydt Prins Henriks spidsfindige brug, af vores sparsomme danske vokabular, som var krydret med for meget fransk dialekt efter alles smag desværre // Prins Henrik, vi skylder dem en stor tak og det af hele hjertet.

Søren F. Nissen, Roselille Pedersen, Tommy Clausen, Børge Neiiendam, Stephan Sølby, sigridur Eythórsdóttir, Karsten Lundsby, Anna Sørensen, Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, Maria Francisca Torrezão og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

@Gliese
Jeg havde nu den opfattelse at den var afskaffet helt. Min søgning på morgenkvisten udstrakte sig ikke længere end til Wikipedia, som skrev: I Frankrig er adelen afskaffet, og hvem som helst kan kalde sig hvad som helst, men der fandtes to hovedformer i l´ancien regime og Regime Napoleon!!

Hvis jeg er galt afmarcheret, så må jeg "æde den" og samtidig erklære, at det ikke var for at vildlede nogen.

Eva Schwanenflügel, Peter Fenger Lund og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Jeg kan ikke lade være at tænke på Joan Didions kloge essay om selvrespekt og karakter; at karakter viser sig ved viljen til, i den sidste ende at lægge sig i den seng, man selv har redt - hvor ukomfortabel den så måtte være.
Det synes jeg ikke rigtig, Prins Henrik levede op til, men derfor kan jeg sagtens ønske for ham, at hans urolige sjæl nu har fået fred og befinder sig der, hvor den slags jordiske problemstillinger ingen betydning har overhovedet.
Hvil i fred.

Ruth Gjesing, Tommy Clausen, Børge Neiiendam, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Billedbladet får et gevaldigt løft og den kvalmende måde resten af pressen roser den gamle tyran de altid har været efter er til at brække sig over.
Rest in peace - din gamle galler.

Anders Reinholdt, Søren F. Nissen, Bjarne Tingkær, Bjarne Bisgaard Jensen, Roselille Pedersen, Tommy Clausen, Jørgen Larsen, Christel Gruner-Olesen, Arne Albatros Olsen, Britta Dueholm, Maria Francisca Torrezão, Eva Schwanenflügel, Benny Jensen, Hans Larsen, Tue Romanow, Jonathan Larsen, Trond Meiring og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Ud over at det følsomme brokkehoved har været der hele mit voksenliv og løftet nationen op i andre og underholdende folder, og at dét tab er til at føle på, tænker jeg mest på Majestæten, kvinden, der har mistet sin livslange samlever. Daisy. Jeg kan sgu godt lide vores generte dronning - mere menneske, som hun er, end så mange på nationens himmel.

Karsten Aaen, Svend Erik Sokkelund, Tommy Clausen, Børge Neiiendam, Flemming Berger, Kirsten Juvik, Karsten Lundsby, Sidsel Katlev, Maria Francisca Torrezão, Herdis Weins, Niels Nielsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Der er nu ikke så meget anarki i at fortsætte med at spise af den hånd som man lejlighedsvis bider i !
Mon ikke den nu afdøde har tænkt noget i retning af at "det skal kunne betale sig at arbejde"

Eva Schwanenflügel

Glimrende nekrolog. Den omfatter det meste af, hvad der gjorde Prinsen til et meget specielt og begavet menneske.
Min far kendte Henri gennem sit arbejde, og omtalte ham altid i begejstrede vendinger, især fordi han besad så megen humor og venlighed.
Det må være en stor sorg for familien og de nærmeste venner at miste ham, nok især for Dronning Margrethe, fordi hun elskede ham så højt.
Når det er sagt, så er mediernes dækning af sygdommen og nu døden fuldstændig overdrevet.
Idag er der ingen andre nyheder på DR og TV2, og som Mikkel Kristensen er inde på, bliver begivenheden helt sikkert skamredet i utallige efterfølgende programmer lige indtil bisættelsen den 20. Februar. Også fordi manden, der ville være konge, får sin sidste vilje opfyldt ved ikke at blive begravet i en fælles glassarkofag.
Må de evige jagtmarker tage godt imod dig, du gæve galler.

Karsten Aaen, Ruth Gjesing, Bjarne Bisgaard Jensen, Roselille Pedersen, Tommy Clausen, Lillian Larsen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Verner Nielsen, Mikkel Kristensen, Karsten Lundsby, Sidsel Katlev og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

John S Hansen. Lige en bemærkning! Er du sikker på det., jeg synes at kunne huske, at prins Henrik fik anskaffet den ene, eller begge sønner en titel af greve. Vidst i forbindelse med, at han testamenterede slottet til Joakim.

Jeg kunne godt have undt kongehuset, at have været friholdt af den “ond-i-røven” bølge, der har sneget sig ind over Danmark, de sidste år. De vil i sagens natur være nemme ofre for smålighed og politiske strømninger. Og mon ikke, der også er kritiske røster, så langt øjet rækker, de kommende uger?
Hvorfor det ikke lykkedes prins Henrik at blive konge, forstår jeg ikke. Der har ikke været problemer med dronningetitlen hos ægtefællen, som jo må være direkte sammenlignelig. At påstå, som det gøres, at kongetitlen er størst og ikke må være sidestillet, er lidt naragtigt. Vi har to titler, der specifikt peger på “den øverste og eneste”, og de er ovenikøbet kønsneutrale. Nemlig “Regenten” eller “Monarken”. De kunne let have være taget i brug, og så stod kongehuset ikke med samme problem om flere generationer.
Jeg opfattede netop Henriks rebelskhed om titler, som en støtte til Frederiks muligheder for at modernisere og udvikle monarkiet, så det fortsat er relevant om mange år. Generelt har han tilført kongehuset en ny dimension, der klæder institutionen, og tak for det.

Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Lillian Larsen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Burde "vi" danskere ikke benytte lejligheden til at overveje om ikke kongedømmets tid skulle slutte i Danmark - så INGEN i Danmark længere KAN være født til at være Danmarks statsoverhoved.

Med Prins Henriks afstand fra de danske traditionen med en kongelig begravelse i Roskilde som en højtidelig afslutning som erhvervet som kongegemal - burde det ikke være en god lejlighed til at overveje om "vi" fortsat skal være et kongedømme i et ellers meget opreklameret demokrati????

Anders Reinholdt, Felix Zelda Xavier, Kjeld Jensen, Palle Yndal-Olsen, Martin Madsen, Tommy Clausen, Erik Vestergaard, Mogens Holme, Erik Nissen, bodil bojesen, Curt Sørensen, Kirsten Juvik, Nike Forsander Lorentsen, Torben Lindegaard, John S. Hansen, Maria Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

Mellem linjerne...?
Ja, når jeg læser mellem linjerne, synes jeg at fornemme foragten for kongehuset og monrakier i det hele taget? Ærgerligt at Informations skribent ikke er i stand til at se på kongehuse og deres rolle i samfundet, på en mere sober måde og af højere kvalitet.
Og igen gives der udtryk for den totale misforståelse af Prins Henriks stringente logik (som hans søn Kronprins Frederik har udtrykt det), der fik ham til at sætte spørgsmålstegn ved vores ligestilling, nemlig at han aldrig kunne blive konge eller kaldes Deres Majestæt, mens Kronprinsesse Mary BÅDE bliver dronning og majestæt... Det kan vi ikke lide her i Danmark, hvor ikke mindst nogle såkaldt veluddannede måske kan virke temmelig selvfede...? Vi har jo langt fra ligestilling mellem kønnene, det ses tydeligt i vores værnepligt, der kun er for mænd og endnu værre, når forældrepar bliver skilt, for tilsidesættes fædrene jo konsekvent.
Der er jo ikke mange af os, der ville have accepteret at vores børn tog over, hvis mor eller far blev syg og måtte melde afbud. Den gang Kronprinsen var 'næst i rækken' og derfor vært for nytårskuren, da Dronningen måtte melde sig syg, var Prins Henrik forståeligt nok temmelig stødt over det. Og den med at sådan siger traditionerne, så havde Prins Henrik jo også ret i det, det var jo aldrig før sket, at der var en kvindelig monark i Danmark.
Sandheden er jo nok at vi her i Danmark ikke er så frisindede, som vi ellers gerne vil prale af, og også har tendens til at være lidt selvfede... Ikke mindst 'veluddannede'??
Kongehuset betyder noget helt særligt i Danmark af 'åndelige' grunde, hvem har vi ellers som rollemodeller på det område? Nytårstalerne viser jo gang på gang, at Dronningen taler om noget ingen andre gør, vel at mærke noget vi har meget brug for!!
Og så hører jeg igen og igen om at han 'jo var typisk franskmand'... Dronningen står for noget af det mest ærkedanske, hun har imidlertid en mor, der var svensk og med en engelsk mor. Hendes far havde en tysk mor. Kongehuset er - heldigvis - en stor international familie, der alligevel fint kan definere og udfylde rollen som landets symbolske overhovede.
Artiklens forfatter er også ude og gøre grin med Prinsens påklædning... Ja, vi er ikke kommet længere i frigørelse og ligestilling mellem køn... ;o) Heller ikke i Information.

Så lige en rettelse til den med 'finere fransk mad', som jeg også har hørt flere gange i dag. Prins Henrik hadede madspild!! Og havde faktisk prøvet at være tæt på at sulte, da de flytter tilbage til Frankrik og familiens store rigdomme var 'indefrosset' i Vietnam for en længere periode. Så det er i høj grad det almindelige franske bondekøkken, der inspirerede Prinsen, sammen med hans opvækst i Vietnam.

Karsten Aaen, Karsten Lundsby, morten rosendahl larsen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvis "vi" ikke mener at kongedømmet bør afskaffes - og vil fortsætte denne udemokratiske institution i Danmark. Så fik Prins Henrik flere rettigheder end kongegemaler havde haft før - fx. fik han en "pæn" årlig løn. Det fik Dronning Ingrid ikke og hun kunne heller ikke overtage kongens forpligtigelser ved hans sygedom.
Hvis noget skulle laves om så kunne alle ægtefælder m/k til landets regent m/k kaldes dronning og deres majestæt - det må da være ligestilling - men jeg har på fornemmelsen at den løsning havde prins Henrik nok heller ikke godtaget.

Der er bare et eller andet helt enormt ulogisk ved at forlange ligestilling indenfor kongehuset, en institution, der kun eksisterer i kraft af, at mennesker ikke er født lige.

Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Palle Yndal-Olsen, Martin Madsen, Børge Neiiendam, Jørgen Larsen, morten rosendahl larsen, Erik Vestergaard, Mogens Holme, bodil bojesen, Verner Nielsen, Mads Kjærgård, Benny Larsen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Henriette Bøhne, John S. Hansen, Dorte Sørensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Det er en af den slags dødsfald, som er en stor forgylder, som på kvalmende vis idealiserer udover enhver fatteevne.

John S. Hansen

@Anna
Tak for at du nævner den eneste kønsdiskriminerende lov - værnepligtsloven!!
Og også tak for at du nævner den urimelighed at der af kønsmæssige årsager gøres forskel i sager om forældremyndighed mv.

Jeg er ubetinget tilhænger af ligestilling imellem kønnene - så dejligt at se en kvinde fremhæve eksempler på det modsatte til ugunst for mændene.

John S. Hansen

@Vibeke
"ondt i røven" !! "smålighed" !!

Som hårdtarbejdende skatteyder i dette land, har man vel god grund til at blive stødt over denne familie og dens leven over evne - navnlig fordi man finansierer dette!

Mine forældre knoklede hele livet, og var slidt ned inden de døde. Store dele af deres liv havde været en kamp for at få enderne til at mødes!
Når man så betragter et forkælet menneske, som bliver passet op i alle ender og kanter, som får alt hvad han peger på(ofte af et erhvervsliv som ikke holder sig tilbage for at være en del af denne korruption), og som så beklager sig - så forarges man!! Jeg vil faktisk mene at han skulle skamme sig!
Iøvrigt tankevækkende at se en hord af politikere, som ynder at sige "det skal kunne betale sig at arbejde", "enhver er sin egen lykkes smed", "man skal yde før man kan nyde", hylde denne mand - og hans familie for livslang lediggang hvor egen indsats er helt uden betydning!!

På toppen af dette arrangement har vi den helt klare symbolik, at der per se er forskel på mennesker, og deres værd. Se, det er usmageligt, og burde være helt uspiseligt for alle demokrater som hylder lighedstanken!

Anders Reinholdt, Palle Yndal-Olsen, Johnny Hedegaard, Martin Madsen, Erik Vestergaard, Jørgen Larsen, Mogens Holme, Erik Nissen, bodil bojesen, Curt Sørensen, Arne Albatros Olsen, Klaus Brusgaard, Maria Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

@Maria Jensen
Hvis Prins Henriks krav om ligestilling var "helt enormt ulogisk", så må det samme vel gælde for ændringen i tronfølgeloven, hvor prinsers fortrinsret fremfor prinsesser blev ophævet?

Maria Francisca Torrezão og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Bodil Kath efterlyser folk der skammer sig over at have gjort grin med Prinsens krav om at blive Konge. Jeg melder mig omgående, for jeg var ikke klar over at gemalens krav egentlig kunne være imødekommet med at gøre ham til Prins majestæt eller Konge Conseil. Jeg var heller ikke klar over at den løsning har været i anvendelse i andre lande, fx i Skotland. At disse vigtige detaljer gik tabt i debatten (latterliggørelseskampagnen) er udelukkende den kulørte presses skyld og det er ærgerligt. Så jo, jeg skammer mig en lille smule, for manden havde jo en pointe. Og jeg forstår hans "hævn", i form af en utraditionel og meget privat begravelse. Så fik vi den.

Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Peter Jensen: Hvorfor stoppe ved ligestilling indenfor kongehuset? Hvorfor ikke ligestille de kongelige med alle andre?

Kongehuset er i sig selv helt enormt ulogisk, og dertil en skamplet på vores demokrati, da det er i modstrid med princippet om, at alle mennesker er født lige og har lige rettigheder.

Hvis det er så blodigt uretfærdigt at præmieklovnen ikke kunne blive konge, hvor uretfærdigt er det så ikke lige at han gennem hele sit liv har modtaget umådelige summer fra det danske samfund uden at bidrage med noget som helst af værdi til gengæld? Hvorfor skal han have mere end enhver anden dansker? Hvorfor skal han leve et liv i umådelig luksus, som vore egne ældre kun kan drømme om? Hvorfor skal han have en personlig oppasser, hvor andre må nøjes med kommunal hjemmehjælp?

Disse uretfærdigheder kunne han sagtens leve med, så det klingrfr lidt hult når flæbede over sin hårde skæbne.

Hans Larsen, Palle Yndal-Olsen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Rettelse: det klingede lidt hult når han flæbede.

Men ja: Lad os nedlægge det bras en gang for alle. Så er der ingen fine titler at slås om.

Kjeld Jensen, Palle Yndal-Olsen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Den franske diplomat må da have vist , at han skulle være sin kommende kones mand og Danmarks regentgemal med alle de rettigheder og pligter som førte med. Han kunne selv vælge om det var det han ville og det ville han åbenbart , da han sagde ja til tronfølger Margrete i 1967.
Hvis han ikke var bevidst om det, så kan han ikke ha' været så vidende som "vi" er tudet ørerne fulde med de sidste par dag.

Bør Prins Henriks afvisning af sine pligter over for de danske traditioner ikke føre til en overvejning om Danmark stadig skal være et kongedømme med en person født som Danmarks statsoverhovedet.
Mon ikke dronning Margrete ville have store muligheder for at blive valgt til præsident , hvis hun selv ville stille op.

Johnny Hedegaard

"........Nytårstalerne viser jo gang på gang, at Dronningen taler om noget ingen andre gør, vel at mærke noget vi har meget brug for!!
.............. Dronningen står for noget af det mest ærkedanske...." skrives der længere oppe i kommentarerne.

Dronningen taler om rigtig mange samfundsrelevante problemer.
Men personligt kan jeg ikke rigtigt tage ordene alvorligt, når de kommer fra en person der bor i et forgyldt slot og ikke kommer udenfor en dør uden en mindre hær af sikkerhedsvagter i hælene. Hendes berøring med "det danske folk" begrænser sig til udveksling af håndtryk med personer der på forhånd er clearet af jerntæppet omkring hende.
Hun udtaler sig og kommer med gode råd om forhold som hverken hun eller hendes familie aldrig nogensinde kommer til at mærke på egen person.
Og dronningen og resten af kongehuset er så ærkedansk man kan være, når man er hævet over enhver gældende lov i landet og dybest ikke skal stå til ansvar for sine handlinger for nogen. For kongehuset er jo traditionelt set Guds højre hånd på jorden.
Kammertjenere, hofdamer og omvendte sovsekander på hovedet og anden maskeradepåklædning, sprog, hierarki og omgangstone der hører en anden tidsalder til.....ærkedansk....?.....
Jeg vil nærmere betegne kongehuset som en anakronisme. En operette der burde være taget af plakaten for længst.

Men som mennesker har de selvfølgelig følelser tilfælles med alle os andre, og skal respekteres for det i den svære situation, der uundgåeligt rammer os alle.

Hanne Ribens, Kjeld Jensen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

@Maria Jensen - du overser velsagtens, at modviljen mod at ændre hans titulering reelt bundede i en forældet ide om, at en konge er noget mere, noget bedre og noget større end en dronning. Det burde faktisk fornærme netop dig. I øvrigt kunne du overveje at formulere dig ordentligt og mere modent.

@Maria Jensen
Det er helt fair at være imod kongehuset og medfødte privilegier, noget andet er at diskutere kongehusets forhold ud fra det udgangspunkt, at samfundet aktuelt er sådan indrettet, at vi altså har et kongehus.

Da vi for nogle år siden havde en afstemning om tronfølgeloven, blev der lagt mange følelser i at udtrykke nødvendigheden af formel ligestilling så prinsesser fik samme plads i tronfølgen som prinser. Det gik så vidt, at en statslig informations-spot på tv ikke bare orienterede om afstemningen, men også kraftigt antydede, at man burde stemme ja til ændringen. Dette medførte dog en mindre skandale, da det i et demokrati ikke er statens opgave, at foreskrive vælgerne hvordan de bør afgive deres stemme.

Oven i denne ligestillingsiver kom så Prins Henriks påpegning af den påfaldende forskel på regentens ægtefælles status, hvor en kvinde har højere status end en mand. Det kan godt være at hans facon var lidt klodset, men det var alligevel en ubekvem påmindelse om, at ligestillingspolitikken i Danmark kører lidt efter Kammerat Napoleon-princippet: Alle er lige, men nogle er mere lige end andre - eller har krav på mere lighed end andre.

Karsten Aaen, Maria Francisca Torrezão, Søren F. Nissen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Fogh Rasmussens afstemning om ændringen af Tronfølgeloven var i mine øjne en skandale, da Fogh Rasmussen med VK-regeringen og DF' s flertal nægtede et kritisk eftersyn af Grundloven. Så nu henviser Grundloven til Tronfølgeloven 1953, hvor kvinder dog fik ret til tronen, hvis der ikke var født en søn.

1) Der var ingen, eller næsten ingen, kvindebevægelse i DK i 1967 - den kom først omkring 1970.
2) I 1967 mente omkring 70 procent af danskerne præcist det samme om børneopdragelse som Prins Henrik gjorde. Men det har vi glemt her i dette land!
3) I 1967 mente i hvert fald 50 procent, hvis ikke 70 procent af danskerne præcist det samme som Prins Henrik om kvindens plads i samfundet!
4) Prins Henrik talte et ganske udmærket dansk, med et langt større ordforråd end de fleste danskere har. Men for folk, der kommer fra Frankrig, Italien, eller Spanien, er det altså svært at lære dansk korrekt - især den danske udtale af vores ni vokaler; de kan nemlig udtales på 2-3 forskellige måder, alt efter hvilken bogstaver, der står før og efter vokalerne.
5) Jo, det har haft en enorm betydning for dansk erhvervsliv at Prins Henrik var med som oplukning af døre, især ift. staterne i Asien (f.eks. fransk Indokina mm.) - netop fordi i Asien betyder det alt; også fordi Prins Henrik kendte den asiatiske kultur indefra.....da han jo er vokset på i Vietnam....
6) Turen til Christiania tror jeg nok gjorde mere for Prins Henriks image i DK - her var en mand af folket, en prins af folket, der turde vove sig ud på Christiania...
7) Ift. det som skete i 2002, har jeg altid syntes, at det var noget mærkeligt noget - og jeg mener faktisk godt, at man kunne have have gjort Prins Henrik til Majestæt.
8) Ift. den udmelding der kom sidste år (i 2017), om at han ikke ville begraves med sin hustru i den der (forfærdelige!) glaskiste, så er jo sådan, at Prins Henrik har bestemt, at hans aske skal deles i to; den ene halvdel skal sættes ned i Fredensborgs private have, den anden halvdel skal spredes i de danske farvande, i det danske hav, - en meget smuk gestus.
9) Ift. Prins Henrik afbud til Margrethes 75-års fødselsdag i 2015, hvor man så et par dage efter så man i Venedig - nede i den italienske varme, har jeg altid ment, at han aldeles ikke havde influenza, han havde gigt, havde han. Og gigt-plagede mennesker har godt af at komme ned i varmen.....

@ Dorthe Sørensen

Nej, den franske diplomat, der blev gift i juni 1967 med Tronfølgeren Margrethe anede ikke, hvad han gik ind til; det var netop derfor hans far kraftigt opfordrede ham til at få sine prioriteter i orden. Forstået på den måde, at han skulle se at finde ud af hans status var, når han nu blev gift med tronfølgeren til DK....

Dorte Sørensen

Karsten Aaen
Hvis han var blevet advaret af sin far og bedt om at få hold på sine rettigheder og pligter - så er det da endnu "dummere" at han som diplomat ikke fik sat sig ordenlig ind i sagerne.
Han kan undskyldes med sin forelskelse, men det gør da ikke sagen bedre.

For lige at supplere Karsten Aaens kommentar -
det der forargede folk,var faktisk ikke så meget, at han mente, børn skulle opdrages lidt fast - det var den gængse opfattelse dengang.
Problemet var, at han kom til at sige "børn er som heste og hunde - de skal opdrages, for at man kan få et godt forhold til dem."
Enhver der har haft noget som helst at gøre med både børn og hunde forstår sammenligningen = faste rammer - men heldig var den ikke. På den måde fik han opdragelse til at fremstå som ren dressur - og så brød forargelsen løs, selv hos mine ellers yderst kongetro forældre.

Jens Christensen

@Dorte Sørensen, nu ændrede man jo trods alt tronfølgeloven så sent som i 2009. Og man gjorde det uden samtidig at ændre §2 i grundloven om kongemagtens nedarv som den er beskrevet i tronfølgeloven af 1953 (!). Som jeg husker det, var bevæggrundene for det ligesåvel som meningerne om selve måden, det gjordes på, meget delte, men selvfølgelig med fuld konsensus vedr ligestillingen i selve arvefølgen til regent. Mon ikke simpelthen man var bange for at åbne op for temmelig mange problemer, hvis man skulle kaste sig ud i en grundlovsændring? Men hvorfor man så ikke også har kunnet finde en korrekt og efter ny tids passende titulering af prins Henrik, forstår jeg ikke. Det er lidt en skam, og mange problemer kunne vel have været undgået. Og den hånlige latter fra en del mennesker overfor en person, som rent faktisk havde ret i sit anliggende, kunne man efter min mening virkelig godt have været foruden især sidste år, da debatten var heftig.

Henriette Bøhne

Jeg er ikke royalist og bliver det aldrig, omend jeg - nødtvungent - må acceptere at et flertal i dette land insisterer på at opretholde denne fjollede institution og reminiscens af feudalsamfundet. Derfor kunne jeg sagtens tilslutte mig Maria Jensens kommentar om det idiotiske i at søge ligestilling i en institution, som er funderet på ulighed.
At blande forsøget på at skabe lighed i arvefølgen ved at ændre tronfølgerloven har meget lidt med prins Henriks kvaler med hensyn til titel at gøre. Prins Henrik har ALDRIG kunnet indtræde i den danske arvefølge og derfor er det også naturligt, at det er kronprins Frederik, som vikarierer for sin mor ved statsbesøg osv. Statsministerfruen vikarierer jo heller ikke for statsministeren i officielle sammenhænge, vel?
Hvis vi ser på andre europæiske kongehuse, f.eks det engelske, så var/er hverken Diana eller Kate Middleton prinsesser af England. Diana var princess of Wales, men alene i kraft af at Charles er Prince of Wales og Kate må nøjes med at bære titlen Duchess of Cambridge og er altså ikke prinsesse af England, for det kan man kun blive ved at blive født af en monark eller tronfølger eller vedpersonlig tildeling af regenten. De bærer dog begge titlen HRH - her Royal highness - som er det væsentlige, en titel Diana fik frataget bed skilsmissen.
Set i lyset af dette virker prins Henriks kvaler mht til titler ret fjoget og udtryk for en intern konflikt mellem ham selv og hans ægtefælle, som kunne have tildelt ham en anden titel HVIS HUN HAVDE ØNSKET DET, men det gjorde hun altså ikke. En konflikt, som jeg mener, prins Henrik håndterede rigtig dårligt og især de sidste par år rigtig uværdigt for begge parter.
Fred med dette og med ham.

Jens Christensen

Henriette Bøhne, ikke fordi jeg gider trække det her i langdrag, men det giver jo ikke nogen mening her at påpege, han aldrig kunne indtræde i arvefølgen. Det er ikke relevant, og det er det heller ikke for den nuværende kronprinsesse.

Jens Christensen

(ufærdig kommentar kom afsted for hurtigt) ... Hvortil pointen er, at det er en fejl - det være sig stor eller lille i vore øjne - at tituleringerne burde være justeret samtidig med ændringen af tronfølge-reglen. En nær på kaldte det vist stringent logik. Men det er da muligt du har ret i, at hun ikke har ønsket en ændring...

Dorte Sørensen

PS: Hørte i radioavisen i P1 med STOR forundring ,at Kirkeministeriet havde bedt /opfordret præsterne i Folkekirken mindes Prins Henrik ved højmessen i dag. Ja Danmark har sandelig en statskirke og så kritiserer Danmark anden indblanding i andre lande.