Forsvarsforliget giver uventet millionløft til forskning i folkeretten – til DF’s store utilfredshed

Det er en overset, men vigtig detalje i det nye forsvarsforlig, at den uafhængige forskning uden for Forsvaret nu får tilført ekstra millioner.

Med forliget løftes således både Forsvarets ordninger med Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Center for Militære Studier (CMS) med yderligere 15 mio. kroner i forligsperioden.

Pengene øremærkes »tilkøb af ekspertise« på »de folkeretlige udfordringer forbundet med bl.a. deltagelse i internationale operationer, cyber, droner og højteknologiske og elektroniske kampmidler«.

Ud over at den uafhængige forskning uden for Forsvaret selv dermed fortsætter, har det den yderligere konsekvens, at folkeretten udnævnes til et særligt indsatsområde.

Det har ikke været nemt at nå til enighed om i forligskredsen, for det har ikke ligefrem været Dansk Folkeparti og Marie Krarups livret. Derimod må forskningsbevillingen ses som en lille sejr for De Radikale. Forliget omfatter foruden regeringspartierne Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti.

I forvejen er det en kendt sag, at værnepligten var et stridspunkt. Det gælder i høj grad også forskningen uden for Forsvaret – ikke mindst i folkeretten. Det fremgår af en kommentar fra forsvarsministeren til Forsvarets egen avis, Forsvarsavisen:

»Der har været forskellige opfattelser af, hvad der gives til forskning i juraen omkring brugen af droner, hvordan med værnepligten – nogle er for, andre er imod,« siger Claus Hjorth Frederiksen (V).

R ønskede 25 mio.

De Radikale mødte op til forhandlingerne med de ekstra midler til forskningen som et af fem hovedkrav, siger forsvarsordfører Martin Lidegaard:

»Den teknologiske udvikling inden for forsvarsindustrien galopperer afsted. Det efterlader os i nogle gråzoner og ekstremt svære juridiske valg.«

Han nævner selv dronerne og cyberkrig.

»Hvordan skal krigens love gælde droner, hvor vi kan slå ihjel uden at risikere noget? Hvad gør vi med cyberområdet? Hvor vi har rimeligt etablerede regler og normer for krigsførsel på gammeldags maner, har vi det ikke for nye teknologier. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad der er fornuftigt og ret og rimeligt for os selv og andre som krigsførende nationer.«

Partiet ønskede 25 mio. kroner, men fik kun 15. Det kan der dog også laves solid forskning for, siger Martin Lidegaard:

»Vi bliver nødt til at få skabt en kontrol med de her uhyggelige og uhyre effektive våben, som kan slå ufatteligt mange mennesker ihjel uden nogen risiko for afsender. Det skal vi finde en måde at håndtere på. Viden og analyse er første skridt.«

Marie Krarup, forsvarsordfører fra Dansk Folkeparti, er modstander af løftet til forskningen:

»Vi havde langt hellere brugt pengene på noget andet. Vi bruger mange penge allerede på alle mulige forskningsindslag. Vi har DIIS, vi har CMS, vi har Forsvarsakademiet. Det havde vi egentlig gerne set, at vi skar ned på.«

– Har De Radikale ikke en pointe i, at den teknologiske udvikling fuldstændigt forandrer krig i de her år, og at der derfor er brug for ny viden?

»Man kan altid sætte alt muligt i gang. Det er jo en afvejning. Vi kunne sætte alle soldaterne til at forske i stedet. Det ville De Radikale vildt gerne gøre. Give soldaterne briller og tykke bøger i stedet for støvler og skydevåben. Så kan de sidde dér og spekulere, spekulere og spekulere. Det er ikke det, vi vil med dansk forsvar. Vi ville hellere have brugt pengene på værnepligtige.«

Danskere dræbt af droner

Debatten om USA’s dronekrig i Mellemøsten spidsede til, da den amerikanske statsborger Anwar al-Awlaki blev slået ihjel af en amerikansk drone i Yemen. Debatten handlede ikke så meget om folkeretten, men om at det var i strid med den amerikanske forfatning at slå en amerikansk statsborger ihjel uden en ordentlig rettergang.

Danmark råder ikke over bevæbnede droner. Alligevel er spørgsmålet ikke kun af akademisk interesse herhjemme. To danskere skal være omkommet i en bil under et droneangreb nær Raqqa i Syrien, rapporterede Politiken omkring årsskiftet 2015-2016. Den ene af dem skulle være et højtstående medlem af Islamisk Stat (IS), hvorimod den anden hverken spillede en ledende rolle eller skulle have taget direkte del i IS-kamphandlinger.

Personer med lavt rangerende status i en ikkestatslig konflikt anses kun for at være en del af kampen, i det tidsrum de foretager en fjendtlig handling. Højtstående personer kan derimod godt angribes uden for det tidsrum. Vurderingen af, om de to danske statsborgere, der blev dræbt i Syrien, lovligt kunne dræbes med droner, er altså et kompliceret spørgsmål, der bl.a. afhænger af deres rolle og funktion i IS.

En af dem, der ved mest om droneangreb og folkeretten i Danmark, er lektor i folkeret Anders Henriksen fra Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. Det var på det foreliggende grundlag ikke til at afgøre, om det var i strid med folkeretten. Dertil var oplysningerne i sagen for sparsomme og usikre.

»Jeg er ikke bekendt med, hvilken rolle den danske statsborger mere præcist spillede i Islamisk Stat, eller hvad han foretog sig, på det tidspunkt hvor han blev angrebet, og jeg tør derfor heller ikke vove et bud på, om det var foreneligt med krigens regler at angribe ham,« skrev Anders Henriksen i en analyse dengang.

Anders Henriksen er en af dem, der har forsøgt at få penge til området ind i forsvarsforliget:

»Med tanke på de udfordringer, Danmark har haft de seneste 15 år, og med tanke på udviklingen i de her teknologier synes jeg, at det er en rigtig fornuftig prioritering. Forsvaret har nogen gange brug for forskere for at forudse, hvad der kommer til at ske og lave nogle af de nørdede juridiske vurderinger. Ligesom man bruger forliget til at opruste på mange andre fronter, giver det mening at opruste på evnen til at svare på folkeretligt komplekse problemer.«

Forsvarer for demokrati

Han nævner direkte de fangesager, der har martret Forsvaret, anlagt af advokat Christan Harlang.

»I de sidste 15 år har det voldt forsvaret store problemer, hvad man gjorde med tilbageholdte personer. Det har voldt problemer, ikke fordi man ønskede at udsætte disse mennesker for overgreb, men fordi man ikke vidste, hvilke rettigheder disse personer havde, og hvilke internationale forpligtigelser Danmark har i den type operationer. Det har været svært for Forsvaret, men det har også været svært for os på universiteterne, for det her er meget kompleks jura. Hvis man tænker på, hvor mange mandetimer det har lagt beslag på at redegøre for fangesager og diskutere med Christian Harlang i landsretten, synes jeg, det er helt fornuftigt at afsætte en smule midler til at være bedre klædt på.«

Slagmarken udviskes med droner og cyberkrig. Samtidig udvikler teknologien sig voldsomt. Det drejer sig i sidste ende om folkets opbakning til forsvaret, siger Anders Henriksen:

»Det har stor betydning for, om de krige, vi fører, opleves som legitime og føres på et grundlag, der er foreneligt med formålet med krigen. Hvis vi vil ud og forsvare demokrati og menneskerettigheder, må vi selv have vores på det tørre og overholde de rettigheder, vi vil ud og eksportere,« siger Anders Henriksen.

Professor Mikkel Vedby Rasmussen, formand for styregruppen for Center for Militære Studier, drøfter nu med Forsvarsministeriet, hvordan hensigterne i det nye forsvarsforlig skal udmøntes.

»Jeg håber meget, at vi ikke bare kommer til at lave mere af det samme, men kan løfte det til næste niveau, fagligt og internationalt. Vi vil gerne have noget kapacitetsopbygning i den forstand, at vi kan tiltrække nogle internationale kapaciteter til forskningsmiljøet. De kan bidrage til noget offentlig debat. Derudover skal vi se på det tværfaglige: Hvor kan vores studier i politik for eksempel blive hjulpet af studier i folkeret?«