Læsetid: 10 min.

»Hvor grænseværdien for nitrat bør ligge, er et spørgsmål om, hvor mange ekstra kræfttilfælde vi vil acceptere«

Engang var der en vejledende grænseværdi på kun halvdelen af den i dag gældende maksimale værdi for nitrat i drikkevandet. Men den vejledende grænse forsvandt, og nu opfattes det som legitimt at fylde grundvandet op med forurening til grænsen. Fagfolk vil have indgreb
Grænseværdien på nitrat i drikkevand er i dag på 50 mg pr. liter, men tidligere havde man en vejledende grænse på 25 mg. Eksperter har påvist, at den lavere grænse er mere retvisende i forhold til, hvornår indholdet bliver sundhedsskadeligt, alligevel er den forsvundet fra de danske anbefalinger. 

Grænseværdien på nitrat i drikkevand er i dag på 50 mg pr. liter, men tidligere havde man en vejledende grænse på 25 mg. Eksperter har påvist, at den lavere grænse er mere retvisende i forhold til, hvornår indholdet bliver sundhedsskadeligt, alligevel er den forsvundet fra de danske anbefalinger. 

Joachim Adrian

26. februar 2018

Hvad er en grænseværdi? Er det en garanti for befolkningens sundhed? Er det snarere en licens til at forurene? Kan det være begge dele på én gang?

Forleden offentliggjorde danske forskere den her i avisen omtalte store undersøgelse af kræftrisikoen ved nitrat i drikkevandet. Ved at granske data for 2,7 mio. danskere gennem 34 år har forskerne fra Aarhus Universitet og GEUS påvist, at nitratkoncentrationer langt under den gældende grænseværdi indebærer en risiko for tarmkræft. Dagens grænseværdi er 50 mg nitrat pr. liter drikkevand – forskerne Jörg Schullehner, Torben Sigsgaard, Birgitte Hansen og deres kolleger finder, at ved nitratkoncentrationer helt ned til fire mg pr. liter er kræftrisikoen forøget. På den baggrund appellerer de om, at den gældende grænseværdi overvejes.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maja Louise Hvidt Larsen
  • jørgen djørup
  • Pernille Hansen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Eriksen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kristen Carsten Munk
Maja Louise Hvidt Larsen, jørgen djørup, Pernille Hansen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen og Kristen Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det er vel som al mulig aanden lovgivning et spørgsmål om økonomi.
Ikke om borgernes sundhed, om drikkevandskvalitet, ikke om sundhedssystemets kapaciteter eller videnskabens anbefalinger.
Nej, det er et spørgsmål om bankernes økonomi. Bankerne har nemlig store udeståender hos stordriftslandmændene, som ejer (?!) de store svinefarme. Det er svinefarmene, som er en af de største syndere ifb forurening af grundvandet.
Der er store sammenhænge, ikke kun i grundvandet men skam også på landjorden.

Flemming Berger, Torben Arendal, Anders Graae, Jesper Sano Højdal, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Steen Obel, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Mogens Holme, Kim Houmøller, Torben Bruhn Andersen, Torben Vous og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

@ Lise Lotte Rahbek,

Nogle begrundelser for ført given politik kan formentlig henføres til økonomi. Og her ikke blot hvad "vi" har råd til, men flige så meget hvad "vi" syntes, er rimeligt at betale for dette.

Men - ser man på de politiske beslutninger, bunder de ofte i ren politisk ideologi. Og det vil formentlig i nogen grad kunne sammenlignes med beslutninger i store private organisationer (kommercielle virksomheder). For målinger gennem mange år har påvist, at mange beslutninger i store organisationer ikke er egentlig rationelle, men bliver tager i relation til beslutningstagerens (topchefens) behov for prestiges.

Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det har du nok ret i, Gert Romme.
Ikke desto mindre er økonomien et hyppigt brug redskab til at opnå sine mål. ;-)

Tak til Jørgen Steen Nielsen for en (som vanligt!) velskrevet og velresearchet artikel. Jeg kunne tænke mig at prikke lidt til Kræftens Bekæmpelse. Her er da et område, hvor denne magtfulde organisation kunne slå et slag for en forebyggende sundhedsindsats - rent drikkevand til landets borgere. Og ikke blot f.eks. styrke indsatsen for screening for tarmkræft. Forebyggelse eller helbredelse?!

jørgen djørup, Lars Jørgensen, Pernille Hansen, Torben Arendal, Lise Lotte Rahbek, Kristen Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mange lobbyorganisationer har alt for megen magt. Og anvender den selvfølgelig til deres egen fordel.
Så den politiske dagsorden er influeret af erhvervslivet via lobbyister og donationer, men spiller igen sammen med politikernes egeninteresse i genvalg eller poster i erhvervslivet. Samt selvopfyldende profetier og ideologier. Systemet føder sig selv konstant.
At tro at de fleste politikere tænker mere langsigtet end deres egen navle, er at stikke sig selv blår i øjnene.