Læsetid: 6 min.

Nu er der jobfest i Danmark. Men det betyder ikke, at alt er godt. Hvad gør vi så?

Mens forhandlinger om ny overenskomst til offentligt ansatte i går brød sammen pga. uenighed om løn, buldrer beskæftigelsen derudad, og Danmark slår snart EU-rekord som det mest arbejdende land. Men selv om der er fest, er alt langtfra godt. Arbejdsgiverne og LA vil have reformer. Fagbevægelsen efterlyser job til dem, der stadig er ledige, og mere i løn, mens økonomer advarer mod ulighed. Information giver et overblik over positionerne
Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, advarer da også om, at overophedning og en faretruende mangel på arbejdskraft vil skade dansk økonomi og det opsving, der er i gang.

Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, advarer da også om, at overophedning og en faretruende mangel på arbejdskraft vil skade dansk økonomi og det opsving, der er i gang.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

24. februar 2018

Arbejdsgivere: Øg arbejdsudbuddet

Beskæftigelsen er 1.100 hoveder fra at sætte dansk rekord, lyder det glade budskab fra Danmarks Statistik, som kan oplyse, at 2.721.000 personer i december måned havde et lønmodtagerjob. Og jobvæksten fortsætter, viser prognoser.

Men den slags er langtfra sød musik i arbejdsgivernes ører, der synes svære at gøre rigtig tilfredse.

Når dansk økonomi har det skidt, er det produktiviteten, den er gal med. Og når det går godt, er det arbejdsudbuddet, der er problemet, som en twitterbruger kommenterede forleden.

Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, advarer da også om, at overophedning og en faretruende mangel på arbejdskraft vil skade dansk økonomi og det opsving, der er i gang. I DI forventer de, at beskæftigelsen vil stige med 36.000 personer i 2018 og 31.000 i 2019 efter en fremgang på 45.000 personer i 2017.

Når økonomien overophedes, stiger lønningerne meget hurtigt, virksomhederne må sige nej til ordrer, og konkurrenceevnen svækkes. Det skete op til finanskrisen i 2007-08. I løbet af fem år tabte Danmark ifølge Berlingske mere end 160.000 job.

Allerede vedtagne reformer vil øge arbejdsudbuddet med 55.000 personer. I dag er der 113.000 arbejdsløse i Danmark, og i kriseåret 2008 var vi helt nede på 65.000 arbejdsløse. Imellem de to sidste tal ligger startpunktet for overophedning, siger Dydvad til avisen.

Også Dansk Erhverv vil have politikerne op i omdrejninger og beklager sig over »argumentresistens« på Christiansborg. Løsningen er ifølge Dansk Erhverv udenlandsk arbejdskraft, fordi udfordringen især består i mangel på medarbejdere med de rigtige kvalifikationer. Det er til gengæld heller ikke helt nemt at skaffe den længere. Senest har den polske ambassadør kaldt polske medarbejder hjem, fordi manglen på arbejdskraft også truer med at skade de stærke vækstrater i det østeuropæiske land.

Partier: Drop økonomisk uansvarlighed

Efter reformamok i årene under Thorning-regeringen, trænger Christiansborg imidlertid til at få tjekket den nuværende hvilepuls, som er direkte skadelig for landets fremtid, mener Liberal Alliance.

Deres finansordfører, Joachim B. Olsen, anklager både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for at være »økonomisk uansvarlige«, fordi de to partier ikke vil være med til at reformere gennem f.eks. at hæve pensionsalderen, give større skattelettelser og sænke dagpengene. Dermed forhindrer de samme politikere, som sad på Borgen under nedturen i 00’erne, at opsvinget bliver »sundt og bærende«, mener finansordføreren.

Han har fra Danmarks Statistik og arbejdsgiverne fået det rygstød, som Liberal Alliance godt kunne have brugt under de tumultariske finanslovsforhandlinger, hvor partiet som bekendt ikke fik deres historiske skattelettelser. Den kamp har LA ikke opgivet.

Ligesom Dansk Folkeparti trods de nye tal heller ikke har opgivet deres kategoriske afvisninger af LA’s evige ønske om reformer. I Dansk Folkepartis verden er overophedningen ikke en realitet, og desuden fremhæver partiet, at de har lagt stemmer til en lang række reformer de senere år.

Fagforbund: Efteruddannelse og mere i løn

Overophedningen er heller ikke en indtruffen realitet hos de faglige organisationer. Eller det vil sige nogle af dem. Mens smedende i Dansk Metal er bekymrede for, at manglen på kvalificeret arbejdskraft vil skade de industrivirksomheder, hvor deres medlemmer er ansat, er beskeden en anden hos 3F, der organiserer ufaglærte.

Formand, Per Christensen, oversvømmer for tiden sin twitterkonto med grafer og statistikker, der skal afmontere forestillingen om arbejdskraftmangel. Han henviser bl.a. til, at der er knap 12.500 fuldtidsledige 3F-medlemmer – hvilket er stort set uændret siden sommeren 2017. Desuden er lønstigningerne stadig yderst begrænsede. Lønfest er ellers et godt tegn på mangel på arbejdskraft.

Endelig kan arbejdsgiverne bare ringe, hvis de mangler en medarbejder, er fagbossens mantra. Men det står tilsyneladende lidt sløjt til med det. Ifølge 3F’s tal er det kun 1,3 pct. af de virksomheder, der siger, de akut mangler arbejdskraft, som har søgt via både jobnet, det lokale jobcenter og fagforening eller a-kasse. Derfor er der ingen grund til hverken at åbne op for »billig« udenlandsk arbejdskraft eller reformere yderligere, mener 3F. Heller ikke LO ser tegn på overophedning. Desuden henvises der til, at Danmarks konkurrenceevne over for udlandet er bomstærk for tiden.

Fredag trådte formanden for de statsansattes forhandlingsorgan CFU, Flemming Vinther, så frem og erklærede, at de forlod forhandlingsbordet. Det skyldes ifølge Flemming Vinther, at innovationsminister Sophie Løhde (V) ikke vil imødekomme de statsansattes krav om mere løn og en sikring af den betalte frokostaftale.
Læs også

Til gengæld viser en analyse fra hovedorganisationen, at 200.000 danskere gerne ville arbejde flere timer. Det er bl.a. det meget omtalte prekariat, der spøger. Mennesker, der ufrivilligt har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ifølge flere fagforbund er et voksende problem.

Fagforeningernes løsning er mere efteruddannelse og opkvalificering, fordi fremskrivninger viser, at det kommer der til at mangle. Desuden kan 10-12.000 unge ikke finde en praktikplads.

Jobfesten og de gode takter i dansk økonomi må heller ikke føre til et delt arbejdsmarked, fremfører de offentligt ansattes forbund som har forhandlet nye overenskomster med arbejdsgiverne. Hos de offentlige lønmodtagerorganisationer har man til gengæld ikke haft svært ved at få øje på rekrutteringsproblemerne. Dels viser analyser, at der kommer til at mangle lærere, sygeplejersker og sosu-assistenter. Dels er de offentligt ansattes løsning på det problem, at lønnen skal stige, så det fortsat vil være attraktivt at gå på arbejde i den offentlige sektor.

Med det foreløbige sammenbrud i overenskomstforhandligerne mellem de statsansatte og innovationsminister Sophie Løhde (V) i går, ser det imidltertid ikke ud til, at den argumentation har givet pote.

Økonomer: Pas på med at øge ulighed

Fremtrædende økonomer er faktisk heller ikke så meget for flere reformer, der skal presse ledige i arbejde. Økonomiprofessor Nina Smith har anbefalet mange tidligere arbejdsmarkedsreformer, der skulle flytte ledige over på arbejdsmarkedet.

Men hun har efterfølgende flere gange slået fast, at der ikke er mere at hente ved at få flere syge og ledige i arbejde. De lavthængende frugter er plukket. Desuden er der risiko for, at nye reformer øger uligheden, påpeger økonomisk overvismand, Michael Svarer, i Politiken. Beskyttelsen af ledige i form af dagpenge er nemlig udhulet med de senere års reformer. Det billede bekræftes af nye tal fra Forsikring & Pension, der ifølge DR viser, at 210.000 danskere har tegnet en ekstra lønforsikring, fordi de tilsyneladende ikke er trygge nok ved det danske dagpengesystem.

Og hvis de ledige ikke får hjælp til at komme videre, kan det øge uligheden, fremhæver Michael Svarer.

Omvendt husker beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kommunerne på, at der stadig er 40.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere – mange af dem på nedsatte og ulighedsskabende ydelser – som man skal sørge for at få i arbejde, mens det buldrer derudad. Også selv om de kun kan arbejde 10-15 timer om ugen.

Tænketanken: Gør noget ved stress og arbejdsmiljø

Men danskerne er faktisk på vej mod flere rekorder. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil Danmark i 2030 være det land i EU, hvor den største andel af den voksne befolkning er i arbejde. I 2050 vil vi desuden have EU’s højeste pensionsalder. Det er 4,5 år højere end både Norge, Sverige og Tyskland, hvor pensionsalderen i 2050 vil være 67 år.

Det skyldes reformer, der endnu ikke er fuldt indfaset, og derfor bør man i stedet for at øge arbejdsudbuddet fokusere på investeringer i et godt arbejdsmiljø, så flere kan holde til at blive på arbejdsmarkedet, konkluderer rådet i deres analyse.

SOSUerne under demonstration for bedre løn i 2008. SOSUernes fagforening FOA er ved at gøre sig klar til en storkonflikt. Således at man havde polstret strejkekassen med yderligere 100 millioner kroner, som organisationen har kunnet hente fra fagbevægelsens milliardsalg af forsikringsselskabet Alka.
Læs også

Den udmelding falder nok på et tørt sted for mange danskere. For mens vi er på vej mod den højeste pensionsalder i EU, har vi ifølge forskere i Politiken accepteret politikernes reformer og ikke straffet dem på valgdagen.

Til gengæld viser en ny stressundersøgelse foretaget for LO, at mere end hver 10. dansker har det så skidt psykisk, at de tager medicin dagligt eller ugentligt for at kunne passe det faste arbejde, pligterne og dagligdagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Anne Eriksen
  • Britta Hansen
  • Bjørn Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Michael Hullevad
  • Ervin Lazar
  • Cristina Nielsen
Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Britta Hansen, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Michael Hullevad, Ervin Lazar og Cristina Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Løsningen på alle disse problemer er en gennemgribende automatisering af så mange jobfunktioner som muligt - og en omlægning af den produktion til behovsstyring snarere end konkurrence på et marked.
Dertil så solidarisk fordeling af overskuddet - efter en betydelig erhvervsbeskatning til at sikre den universelle velfærd.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

DI vil have flere udlændinge; LA vil have de syge i arbejde; økonomerne vil have den relative ulighed ned, og 3F opfordrer alle til at spise brød til, da der er masser af ledige at tage af.

Hvem skal man tro? Jeg sætter mine penge på AE, som forudser, at danskerne vil gå ned med stress i hidtil uhørt grad. Når man har stress, består kuren jo i bl. a. i at undgå arbejdspladsen og holde fri i en periode, så det gamle ord vil blive sandhed: Arbeit macht Frei!

Eva Bertram, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er ikke et mål i sig selv at så mange som muligt konkurrerer om at få lov at løbe med i hamsterhjulet og slås om at tjene penge til de allerrigeste.. eller.. ?

Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, morten rosendahl larsen, Flemming Berger, Tue Romanow og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Vi går i gag med at uddanne alle de på offentlig forsørgelse. Der er brug for alle og Danmark bliver et riger samfund hvis alle uddanner sig. Ingen skolegang = ingen kontanthjælp-

Nils Bæjden -
"der er brug for alle".
Det er ikke det, vi ledige på 60+ oplever.

Eva Bertram, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Kim Houmøller, Tue Romanow, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

" Det er ikke det, vi ledige på 60+ oplever."

Og det er trist og en kæmpe fejl. Men min personlige mening er at alle skal uddannes. Samfundet bliver rigere med bedre uddannede mennesker. Uanset om de arbejder eller ej.