K-borgmester: Borgerlighed er at finde balancen mellem sikkerhed og frihed

Der står en funklende spade ved siden af Sofia Osmanis skrivebord, hvor der er udsigt til det regnvåde Lyngby. Det er en Maserati-spade, som hun brugte til første spadestik for Ferraris kommende bilhus, forklarer den spinkle og elegante borgmester i Lyngby-Taarbæk.

Selv kører Sofia Osmani i Nissan, fortæller hun og skænker te op, mens hun forklarer, hvor akavet det kan være ikke at kunne lide kaffe i kommunalpolitik.

Trods tedrikkeriet blev den 38-årige Osmani i 2017 genvalgt og fik mere end 23 procent af stemmerne i kommunen. Bydronning kan Sofia Osmani måske ikke kalde sig endnu, men for at høre en af de nye borgerlige stemmer er Information taget til Nordsjælland for at spørge, hvad borgerlighed er i dagens Danmark.

Hos Sofia Osmani går ordet ansvar igen.

»Som borgerlig synes jeg, det er vigtigt, at vi har et fælleskab, som tager hånd om de svageste og hjælper dem, der har behov, men vi skal ikke have et system, hvor vi fratager den enkelte ansvaret for sit eget liv og sin egen familie. For mig er det at være borgerlig at finde en balance mellem det sikkerhedsnet, der skal være, og den frihed under ansvar, som den enkelte skal have,« siger Sofia Osmani.

– Men frihed under ansvar er vel sådan ret bredt og dansk, så hvordan adskiller den borgerlige frihed under ansvar sig fra resten af Danmarks?

»Det vil jo nødvendigvis være på graden af, hvor meget staten skal blande sig. Det er jo ikke sådan, at den ene fløj har patent på næstekærlighed, men der er forskel på, om man synes, det udmønter sig bedst ved at betale høj skat, eller man har den holdning, som jeg har, at civilsamfundet i virkeligheden er stærkere end staten, fordi vi så er der mere for hinanden.«

Mindre ideologisk

Kommunalpolitik er i Sofia Osmanis øjne mindre ideologisk end landspolitik, fordi Folketinget har sat rammen for det kommunalpolitiske arbejde. Ude i kommunerne er alt ikke til diskussion, men det er dog op til kommunerne at fastsætte en del af skatten. Og skat er et vigtigt borgerligt projekt, fordi det er med til at forme vores holdning til, hvad der er ens eget ansvar, og hvad der er samfundets, mener borgmesteren.

»Når vi får et samfund, hvor vi betaler rigtig meget i skat, så oplever jeg, at vi nogle gange får en forventning om, at nogle andre løser alle vores problemer for os, fordi det er samfundets ansvar. Jeg har den holdning, at det, vi giver til hinanden, har en større værdi, end det som samfundet kan give.«

Sofie Amalie Klougart

Men lykken er ikke gjort, hvis bare folk får skattelettelser. Helt så enkelt er det ikke for en konservativ, som Sofia Osmani har været, siden hun var 14 år. For konservativ borgerlighed er ’både-og’.

»Jeg synes, det smukke ved konservatismen er, at man er flere ting på én gang. Jeg er socialkonservativ, men jeg er også et stykke hen ad vejen nationalkonservativ, så for mig er det ikke ’enten eller’. Det er et ’både-og’. Og det er lige netop derfor, jeg er konservativ. Jeg godt kan lide den her balance. Og selv om jeg på det økonomiske område ønsker mere frihed til den enkelte, er jeg ikke liberalist.«

– Gør det her ’både-og’ tilværelsen sværere for den konservative version af borgerlighed?

»Jeg synes, det er nemmere, men det gør det måske svært at profilere sig over for vælgerne, fordi den form for borgerlighed ikke er så sort-hvid. Der er ikke nødvendigvis en på forhånd givet idelogisk løsning på problemerne. Som konservativ herude lokalt er jeg nødt til at se på, hvad sammenhængen er, og træffe en beslutning ud fra den. Jeg har ikke en facitliste. Hvis du er socialist eller liberalist, mener du sådan eller sådan, men som konservativ er det ikke så enkelt, men jeg tænker i virkeligheden, at det appellerer til rigtig mange mennesker, og det gør det nemt at samarbejde med alle mulige partier,« siger Sofia Osmani.

Ansvarligt at deltage

Den pragmatisme og det ansvar, som den konservative version af borgerlighed repræsenterer, forpligter ifølge Lyngby-borgmesteren også til at deltage – også når det er surt og svært.

»Det hjælper jo ikke noget at sætte sig ned med armene over kors og sige: ’Vi vil ikke være med, hvis ikke vi får vores vilje.’ Det er meget fjernt fra vores dna. Vi ville sige: ’Hvor langt kan vi komme ad den vej, vi gerne vil?’,« siger Sofia Osmani.

Hun henviser til diskussionen om boligbeskatning, hvor De Konservative helt ville droppe grundskylden og ejendomsværdiskatte og i stedet ville beskatte gevinsten ved boligsalg. Resultatet blev i stedet en grænse for, hvor meget boligskatterne kan stige, når boligpriserne eller grundværdien stiger.

»Det ville have været god borgerlig politik, at man ikke beskatter noget fiktivt, men kun beskatter gevinsten – pengene i hånden, men det var der ikke flertal for. Så kunne vi have sagt, at vi ikke vil være med, men det var der jo ikke kommet en bedre aftale ud af. I stedet må man gå ind og se, hvor langt man kan trække i den rigtige retning.«

Staten ved ikke altid bedst

Netop skattediskussionen har som bekendt skabt splid i blå blok, så hvad er egentlig det fælles projekt, som kan samle de borgerlige partier?

»Som konservativ tænker jeg, at jeg har noget til fæles med alle de borgerlige partier, men det er ikke nødvendigvis det samme, jeg har til fælles med Venstre som med DF. De Konservative på Christiansborg er også mere pragmatisk anlagt. Vi er jo ikke liberalister, vi er konservative, og for mig er der i konservatismen et ansvar over for de svageste i samfundet, så når jeg gerne vil have lavere skat, så er det, fordi jeg gerne vil give den enkelte større frihed til at gøre, hvad vedkommende ønsker. Vi skal også støtte de svageste, men jeg synes ikke, vi behøver et samfund, hvor vi omfordeler så meget, at alle betaler og alle modtager. Dem, der kan selv, skal selv,« siger hun

– Så det fælles projekt er mindre stat?

»Frem for mindre stat vil jeg måske hellere sige mere ansvar til den enkelte,« siger Sofia Osmani.

– Men lavere skat betyder vel alt andet lige mindre offentlig sektor?

»Ja, men så kunne der være mere brugerbetaling. Det ville ikke være et stort problem på nogle områder og for dem af os, der har råd til det – så længe der er hjælp til dem, der ikke selv kan betale. Samlet set bliver det jo ikke billigere at få passet børn, om jeg betaler mere i skat eller brugerbetaling. Mine børns pasning koster det samme, men for mig er det et spørgsmål om, hvorvidt det altid er staten, der ved bedst, eller om det også er mig selv, der ved det og træffer et valg.«

Formynderi i skolen

En af Sofia Osmanis yndlingsaversioner som borgerlig er folkeskolereformen, som blev vedtaget under SRSF-regeringen, men med borgerlig støtte.

»Nu er det skolens opgave at få børnene til at lave lektier. Så skal skolen også sørge for bevægelse, for som forældre kan vi ikke selv finde ud af at sørge for, at vores børn holder sig aktive. Så den overtager staten også lige. Det næste bliver vel, at samfundet også skal levere mad, for vi skal da nødig stille krav til forældre og børn om, at de skal smøre en madpakke. Min holdning er, at når jeg har fået børn, så er det mit ansvar, og kun hvis jeg ikke lever op til det ansvar, så skal samfundet gribe ind. Men vi skal ikke antage på forhånd, at forældre ikke magter opgaven, og fratage dem ansvaret.«

Også på det retspolitiske område mener hun, at de forskellige borgerlige partier har meget at samles om.

»Vi er da lidt mere til kæft, trit og retning end de andre. Jeg tror jo egentlig ikke, at man bliver et bedre menneske af straf, men man bliver heller ikke et bedre menneske af, at ens handlinger ikke har konsekvenser, så her må hensynet til retsfølelsen og offeret vægte højt, og det er borgeligt,« siger Osmani, der dog anerkender, at Socialdemokratiet til tider er enige med de borgerlige på det område.

– Er det, fordi partierne i rød blok er blevet mere borgerlige?

»Det handler vel mere om, hvordan borgerne ser verden. Det er en samfundsudvikling, som alle partier tilpasser sig, når de ser, hvad der foregår omkring dem, for politik er jo altid afhængig af tid og sted, Vi må udvikle os i takt med verden også politisk.«

Borgerlig udvikling

– Er der forskel på, hvor borgerlig du er i dag, i forhold til da du meldte dig ind i Konservativ Ungdom som 14-årig?

»Jeg har aldrig ønsket at privatisere politiet eller været yderligtgående i mine holdninger, men efter mange år i kommunalpolitik er jeg nok blevet mere pragmatisk. For når du sidder på sidelinjen, er det nemmere at være mere markant i dine holdninger.«

– Så det er nemmere at være borgerlig, når man ikke har magten?

»Det er nemmere at stå skarpt, når du ikke skal tage ansvar. Jo mere ansvar, jo mere uskarpt kan det borgerlige projekt blive, men jeg oplever også, at borgerne godt kan lide, at vi tager ansvar,« siger hun med henvisning til kommunalvalget, hvor De Konservative gik en lille smule frem på landsplan.

»Og når jeg taler om, at borgerlighed for mig er at tage ansvar, så ville det også være mærkeligt, hvis vi som parti ikke gik ind og tog ansvar,« siger hun.

Hvad det borgerlige projekt burde være på Christiansborg, vil hun ikke blande sig for meget i. Men set fra borgmesterstolen i en borgerlig kommune, så kunne et fællesborgerligt projekt være at give ansvar tilbage til kommunerne. Især på folkeskoleområdet mener hun, at der er behov for større frihedsgrader.

»Der burde være mulighed for, at man kun giver understøttende undervisning og lektiehjælp, hvis det er nødvendigt. Så kunne vi sige: Med de forældre og børn vi har her, så giver det ikke mening. Så der er behov for rammer, der handler om, hvad vi kan, og ikke så meget om, hvad vi skal, så vi kan få frihed til at løse tingene lokalt,« siger Sofia Osmani, der ser afbureaukratisering og mindre hovsa-lovgivning som en vigtigt fælles projekt i blå blok:

»Det er et godt borgerligt projekt, og det er jo også noget af det, man er i gang med i arbejdet med regelforenkling, selv om det sikkert viser sig at være rigtig svært. Men det handler også om, at politikerne, hver gang de får lyst til at lave en ny lov, tænker over, om de nu løser et udbredt problem, eller om det egentlig bare skaber mere besvær.«