Læsetid: 11 min.

Konservativ gruppeformand: ’De fleste andre ting kan jo være ligegyldige, hvis ikke vi når målene i Parisaftalen’

Konservative Mette Abildgaard kæmper for at gøre Danmark og regeringen mere grøn, og flere mener, at den 29-årige østjyde er en af løsningerne på sit partis krise. Også venstrefløjen bifalder hendes grønne kamp. Den seneste tid har hun været i fokus for sin meget omtalte indsamling til bageren fra Tingbjerg, Ali Parnian, og fredag besluttede hun at tilbagebetale pengene. Information tegner et portræt
Det var en debat, hvor de konservative profiler Lene Espersen og Henriette Kjær deltog, som medvirkede til, at gruppeformand Mette Abildgaard  i en tidlig alder meldte sig ind i De Konservative.

Det var en debat, hvor de konservative profiler Lene Espersen og Henriette Kjær deltog, som medvirkede til, at gruppeformand Mette Abildgaard  i en tidlig alder meldte sig ind i De Konservative.

Sigrid Nygaard

3. februar 2018

Mette Abildgaard har taget en lillablomstret bluse på, der går helt op til halsen. Det er ikke tilfældigt, for hun skal interviewes af DR Detektor senere.

»Jeg kan godt risikere at blive rød på brystet, når jeg bliver nervøs,« siger hun.

Den 29-årige gruppeformand for De Konservative står i sit kontor for enden af den grønne gang på Christiansborg, kun få meter fra Statsministeriet, midt i magtens centrum.

På væggen hænger en plakat over de danske natsommerfugle og et certifikat, der viser, at hun har støttet bevarelsen af 234 kvadratmeter regnskov i Nicaragua. Mens hendes parti først og fremmest er kendt for at ville sænke topskatten og stramme retspolitikken, så kæmper Mette Abildgaard en anden kamp. Kampen for vores klima og miljø.

»Hvis miljø og klima var det eneste i denne verden, jeg skulle kæmpe for, så ville der være partier, hvor jeg kunne gøre det mere rendyrket og ultimativt,« siger hun.

Så med et hjerte så grønt som Mette Abildgaards kunne man være fristet til at spørge, om hun befinder sig på den rette fløj. Men det spørgsmål kommer vi tilbage til.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Viggo Okholm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben Lindegaard
  • Peter Knap
  • Nikolai Beier
Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Torben Lindegaard, Peter Knap og Nikolai Beier anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det gamle borgerskab har intet med nutidens pengepugerpartier at gøre. Storformue folkets insisteren på deres ret til at knuse alle småhåndværkere og handlende, er i mine øjne modbydelig.

Jeg sætter skam pris på Mette Abildgårds engagement i klimasagen. Regner med, at hun mener det alvorligt, og at hun derfor fremover stemmer imod, når regeringen anlægger nye veje, lemper bilafgifterne, eller på anden vis generer den kollektive trafik.
Eller er hun også her lige så hurtig i aftrækket, som når hun er ude med raslebøssen til den stakkels bager, og endda så hurtig, at hun glemmer at tænke sig om.

Hanne Pedersen, Benny Larsen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, morten rosendahl larsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og David Joelsen anbefalede denne kommentar

Vi når ikke Paris-aftalens mål. Alle seriøse forskere, forhandlere og politikere, vidste at vi ikke ville nå aftalens mål, længe inden de underskrev den.
Paris-aftalen er dermed et af de værste og mest bedrageriske stykker green-washing til dato.

At de konservative tilsyneladende endnu ikke har fattet denne simple og åbenlyse kendsgerning, kan ikke undre.

Burde man ikke have ventet med portraitet, indtil alle pengene var betalt tilbage til bager donorerne, før man tegner et positivt portrait af politikeren? Er det mig, eller går det lidt for hurtigt her?

Burde man ikke have ventet med portraitet, indtil alle pengene var betalt tilbage til bager donorerne, før man tegner et positivt portrait af politikeren? Er det mig, eller går det lidt for hurtigt her?

Kim Houmøller

De virksomheder som har løsningen på de globale udfordringer bliver sjoflet over alt i Europa, fordi det kræver tilskud i starten. Bare se på vind, hvor vi i vort så undseelige land har skabt en grøn revolution, fordi man gav tilskud i opstartsfasen. Nu mangler vi transportsektoren hvor de store udfordringer ligger.

Hvor mange steder kan man tanke brint, som bliver løsningen på den tunge trafik?

Mette Abildgaard er en ægte konservativ, med hjertet på rette sted. At hun er blevet smånarret kan ske for os alle. Kunne nogen forestille sig L.A. komme i samme situation?

Christian de Coninck Lucas

Det er jo de traditionelle konservative dyder hun taler om. Jeg anså dem for døde på nationalt plan, men måske ikke. Vi får se. Guderne må vide at Folketinget generelt gør alt for lidt for at bekæmpe klimaforandringer med konkrete tiltag herhjemme og soft power internationalt, men de lever i en falsk virkelighed skabt af abstrakte regnemodeller og finans. Det er decideret angstfremkaldende.

Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ad konservative dyder - Mailede engang til Abildgaard, og spurgte hende hvad hun mente om Naser Khaders hetz mod Sherin Khankan og hendes kvindemoske. Abildgård svarede, at hans hetz tog hun afstand fra, men at hun ellers bakkede hun op om ham. Så meget for den borgerlige anstændighed.

Michael Pedersen

Jeg ved ikke, hvad er er værst: En påstand som er let at tilbagevise (alle ... konservative er ...ligeglade med retsstaten - kræver kun et eksempel!) eller en retorisk begavelse, der anbefaler kommentaren.

Eva Schwanenflügel

Ganske fint portræt af Mette Abildgaard. Jeg var ikke klar over, hvor meget hun havde kæmpet med talevanskeligheder i barndommen. Det virker som om Mette er en politisk ildsjæl med et meget grønt hjerte. Og Arne Lund, at hun tog afstand til hetzen bedrevet af Nasar Khader og de andre fra musketer-banden er da positivt, ret skal være ret.
Mit indtryk af M. A. var ellers ikke så godt, baseret på en udgave af Debatten, hvor hun hidsede sig op overfor en enlig mor. Hendes øjne blev helt sorte, og de ting hun fyrede af var ret så fordomsfulde.
Men hun har da sine meningers mod..
Lige et aber dabei til en beskrivelse fra Laura Friis Wang:
"- og om lidt skal hun sidde ene MAND (mine caps) overfor ministeren og hans fire embedsmænd"
Det er temmelig uddateret at omtale en kvinde som mand, især i en sætning der indeholder fem andre mænd. Det understreger den gammeldags holdning om manden som mennesket, kvinden som 'kønnet'.
Hvis nu sætningen havde lydt:
"- og om lidt skal han sidde ene kvinde overfor ministeren og hendes fire embedskvinder",
ville alle jo have kunnet se absurditeten.

Mette A. er konservativ sammen med de andre partivenner så klimalovgivning bliver på forhånd kvalt og sat i fængsel og død som kvotetorsk. klimaet ordner så lige alle vi andre borgere ved samme lejlighed uden Mette røre en finger.
Det hun glemmer er at alle andre samt hendes egen familie er skæbne svangert bundet til lovgivning som er = Beton.

Dejligt at oplev positive samarbejdsånd, der hersker her i kommentarerne. Det tegner lyst for en løsning af et eksistentielt problem for menneskeheden.

Eva Schwanenflügel

Peter Knap,
Bare fordi man kan lide portrættet behøver man jo ikke være enig i politikken, vel?
Jeg har udtrykt både sympati og forbehold.
Især det sidste.

Eva. Nej, det gør man ikke. Men klimaændringerne er i sig selv ikke et politisk problem. Løsningen af det kan betegnes som politisk, og der hæfter jeg mig ved noget der virker som et grundsyn i Abildgaards verden: "De fleste andre ting er ligegyldige, hvis vi ikke når målene i Parisaftalen".
Kommentarerne har for mig præg af holdningen: Det er muligt du snakker om klima, men da du er konservativ, har vi svært ved at tro på dig.
På det andet hold er så en udbredt holdning om, at nok snakker de klima, men de mener kommunisme eller en hippikultur med fri sex med te drikkeri, det sidste er næsten det værste, og vi tror ikke på dem.
Så kan der komme en lang øvelse om, hvem der så problemet først, og derfor har mest ret til at fremsætte den rigtige løsning.
Nu går spillet så ud på at lægges flest mulige hindringer ud for det andet, så de ikke kommer i mål, for troen er, at dem der finder løsningerne, er dem der repræsenterer det rigtige samfund.
Så var der noget med en bager. Tja!