Læsetid: 6 min.

Efter kræftadvarsel: Kontrol med små vandforsyninger kræves genindført

For få måneder siden droppede miljø- og fødevareministeren den hidtidige pligt til at måle nitrat i små private drikkevandsboringer. Men videnskabelig rapport fortæller om øget kræftrisiko ved selv lave nitratkoncentrationer – og nu kræver fagfolk kontrollen tilbage
For få måneder siden droppede miljø- og fødevareministeren den hidtidige pligt til at måle nitrat i små private drikkevandsboringer. Men videnskabelig rapport fortæller om øget kræftrisiko ved selv lave nitratkoncentrationer – og nu kræver fagfolk kontrollen tilbage

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

15. februar 2018

Op til 400.000 danskere får i dag drikkevand fra private boringer, som siden oktober sidste år har været fritaget for kontrol af nitratindhold i vandet.

Men nye oplysninger om kræftrisikoen forbundet med nitrat i drikkevand betyder, at der nu fra flere sider rejses krav om, at kontrollen genindføres.

Det er således dokumenteret, at mange af disse små private boringer, der henter vand tæt på overfladen og forsyner en enkelt husstand, har høje nitratkoncentrationer i drikkevandet. Og derfor skal den bekendtgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, som har ophævet kontrollen, laves om, lyder det.

»Vi skrev allerede i juli sidste år til Miljøstyrelsen, at det var uforståeligt, at man med en ny bekendtgørelse ville fjerne kravet til kontrol hos enkeltindvindere. Den nye undersøgelse af risikoen ved nitrat i drikkevand sætter en tyk streg under, at her bliver man altså nødt til at sadle om,« siger seniorkonsulent i vandselskabernes interesseorganisation DANVA, Claus Vangsgaard.

Nitrat i grundvandet og drikkevandet stammer primært fra landbrugets kvælstofgødskning af jorden, både som kunstgødning og husdyrgødning. Den nitrat, der i dag kan måles i grundvandsmagasiner, har typisk været undervejs fra overfladen i årtier.
Læs også

Også foreningen Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening vil have kontrollen med de små vandforsyninger genindført og bekendtgørelsen, der er led i regeringens ’afregulering’, omgjort.

Venstre forsvarer til gengæld, at kontrolkravet er fjernet.

Kræftrisiko langt under grænseværdien

Kravet rejses, efter at forskere fra Aarhus Universitet og GEUS i en netop offentliggjort artikel i det ansete tidsskrift International Journal of Cancer har påvist en forøget risiko for tarmkræft ved nitratkoncentrationer langt under den gældende grænseværdi.

Grænseværdien i Danmark og EU er i dag 50 milligram nitrat pr. liter drikkevand, men forskerne har påvist en øget kræftrisiko ved koncentrationer helt ned omkring fire mg pr. liter.

Undersøgelsen er i international sammenhæng blevet karakteriseret som den hidtil mest omfattende af sin art. Der er brugt data for hele den voksne befolkning i Danmark – 2,7 mio. personer – i perioden 1978-2011 til analysen af sammenhængen mellem nitrat i drikkevand og hyppighed af tyktarms- og endetarmskræft.

En frivillig sag

Den 24. oktober sidste år udkom den nye drikkevandsbekendtgørelse, som lader det være op til de såkaldte ’enkeltvandforsyninger’ selv at bestemme, om de vil kontrollere drikkevandet for nitrat og andre fremmedstoffer som f.eks. pesticider.

»Det nye er, at kommunen ikke fremover kan tvinge ejere af enkeltvandforsyninger, der alene leverer vand til deres egen husstand, til at kontrollere drikkevandet,« skrev Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

I stedet skal kommunen blot hvert femte år orientere ejere af disse små vandforsyninger om fordelen ved at kontrollere vandets kvalitet.

Læs også

Enkeltvandforsyninger er de brønde og boringer, som er etableret privat og ikke tilknyttet de almene vandværker, der forsyner langt de fleste danskere med drikkevand. Miljøstyrelsen oplyser, at der er 40.000 enkeltvandforsyninger, mens Sundhedsministeriet i et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har oplyst, at »antallet af private vandindvindinger (brønde og boringer) skønnes at være 70.000, der forsyner ca. 400.000 indbyggere«.

Høje koncentrationer

Det har længe været kendt, at disse private brønde og boringer kan have højt nitratindhold, herunder koncentrationer over grænseværdien på 50 mg pr. liter.

Sundhedsministeriet oplyser således, at »i 2012 var 27 pct. af alle brugere af private vandforsyninger udsat for nitratkoncentrationer på over 25 mg pr. liter, svarende til knap 150.000 personer. For 68.000 af disse var der tale om en overskridelse af grænseværdien på 50 mg pr. liter«.

Geolog Walter Brüsch, der har 30 års erfaring med grundvandsanalyse hos bl.a. GEUS og i dag er konsulent hos Danmarks Naturfredningsforening, deltog i 2004 i en GEUS-undersøgelse af 628 af de små vandindvindinger. Her blev der fundet nitratkoncentrationer over grænseværdien i 126 af anlæggene, svarende til 20 pct.

39 pct. af målingerne viste koncentrationer over 25 ml, og i enkelte tilfælde koncentrationer over 200 mg nitrat pr. liter drikkevand.

Afregulering

Trods denne viden valgte ministeriet altså i oktober at fjerne kontrolpligten for de private enkeltvandforsyninger.

»Dette er udtryk for afregulering,« hed det i ministeriets følgeskrivelse, da man tidligere på året sendte forslaget til bekendtgørelse i høring.

Forslaget blev i høringsfasen mødt med heftig kritik fra mange sider, heriblandt Danske Vandværker, brancheforeningen DANVA, Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening.

Sidstnævnte anførte i et høringssvar, at man »savner en begrundelse for at fjerne reglerne«.

Vandkvalitetskontrol. En prøvetager fra Københavns Energi er på sin rute i det sydvestlige Sjælland og tager drikkevandsprøver fra ledningsnettet, vandværker og ved boringerne.
Læs også

Bekendtgørelsen blev ikke behandlet i Folketinget, men blev alligevel mødt med politiske indvendinger.

»Jeg er stærkt bekymret over, at miljøministeren er i gang med at forringe kontrollen med de små vandværker. Det er de vandværker, der de seneste måneder desværre har haft sager med for høje koncentrationer af både colibakterier og pesticider,« sagde Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, til Ritzau.

Afreguleringen blev til gengæld forsvaret af regeringspartiet Liberal Alliance:

»Jeg synes, at det lægger sig meget godt op ad en borgerlig-liberal tankegang, at man ikke nødvendigvis skal have en statslig indblanding,« sagde partiets miljøordfører, Carsten Bach, til fagbladet Ingeniøren.

Den ny viden

I lyset af den ny undersøgelse om en forhøjet kræftrisiko ved så lave koncentrationer som fire mg nitrat pr. liter, der er foretaget af bl.a. ph.d. Jörg Schullehner og professor Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet samt seniorforsker Birgitte Hansen fra GEUS, forlanges nu kontrollen med de små boringer tilbage.

»De mange berørte mennesker risikerer at drikke vand af meget dårlig kvalitet, uden at de overhovedet opdager det. For hvem går frivilligt ud og analyserer sit eget drikkevandvand, hvis man blot får et brev fra kommunen hvert femte år,« siger Walter Brüsch.

»Det er fuldstændig uforståeligt, at Miljøstyrelsen er gået med til det her. Ministeriets ny bekendtgørelse er et klart udtryk for, at styrelsen har fået besked på at styre mod en minimumsimplementering af EU’s drikkevandsdirektiv. På nationalt niveau må man selvfølgelig gerne have stærkere kvalitetskrav end det minimum, der er defineret i direktivet. I Danmarks Naturfredningsforening forstår vi simpelthen ikke, hvorfor regeringen ønsker at forringe et system, som har været velfungerende i masser af år,« siger foreningens grundvandsgeolog.

Miljøstyrelsen skrev selv i sit høringsbrev sidste år, at det med bekendtgørelsen handlede om at anvende en undtagelsesbestemmelse i EU-direktivet.

Hos Danske Vandværker siger direktør Allan Weirup:

»Vi var stærkt utilfredse med, at kontrollen blev svækket, da drikkevand er et levnedsmiddel, som skal overholde kvalitetskrav, og som naturligvis bør kontrolleres med jævne mellemrum.«

Og hos DANVA appellerer seniorkonsulent Claus Vangsgård til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) om at tage problemerne med de små vandforsyninger alvorligt.

»Det er efter vor mening en klar, klar fejl, at man har fjernet kontrolkravet. Det kan godt være, man mener, det er et spørgsmål om den personlige frihed – jeg mener, det drejer sig om folks sundhed. Det for vigtigt til ikke at blive håndteret ordentligt,« siger han.

»Jeg tror ikke, det er nok at opfordre folk med de private boringer til at kontrollere drikkevandet. En sådan opfordring har næppe den store effekt, når man ved, at det koster en hel del at udtage disse prøver. Og hvis et hus skal sælges, er det ikke så rart at have en prøve, der siger, at der er 87 milligram nitrat i vandet.«

Claus Vangsgård minder om, at der fra 1997-2002 var en statslig Vandfond, der gav tilskud til, at husstande med private boringer, der blev ramt af forurening, kunne få lavet nye boringer eller blive tilsluttet et alment vandværk.

V: Marginal diskussion

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. I stedet svarer Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, på spørgsmålet om den forsvundne kontrol med de små private vandforsyninger.

Han kalder spørgsmålet om disse vandforsyninger »en helt marginal diskussion«.

»Det er ikke ny viden, at der stadig er nogle enkelthusstandsforsyninger med en udfordring. Men de er blevet væsentligt færre igennem årene, fordi flere og flere har meldt sig på de almene vandværker,« siger han.

»Eftersom der kun er et meget lille antal af disse vandforsyninger tilbage, skal man også se sagen i et bureaukratisk lys. Det kalder på det personlige ansvar for, at man selv sørger for lige at få taget de prøver.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Christensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Henrik Leffers
  • Carsten Munk
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Ib Christensen, Niels-Simon Larsen, Henrik Leffers, Carsten Munk, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Erling Bonnesen (V, kalder spørgsmålet om de private vandforsyninger "en helt marginal diskussion".
Der er omkring 400.000 husstande, der drikker vand fra private boringer. Alligevel siger Bonnesen:

"Eftersom der kun er et meget lille antal af disse vandforsyninger tilbage, skal man også se sagen i et bureaukratisk lys. Det kalder på det personlige ansvar for, at man selv sørger for lige at få taget de prøver.«

Problemet er bare, at det berømte 'incitament' Venstre ellers knuselsker, er fjernet i forhold til kontrollen. Når støtteordningen er væk, bliver det naturligvis meget dyrere for den enkelte. Og hvis huset bliver sværere at sælge eller falder i værdi på grund af højt nitrat indhold i vandet, fjerner det nok den sidste motivation.

Men hvorfor har Venstre i virkeligheden fjernet kravet om vandmålinger, når nu alle - undtagen Miljøstyrelsen - har protesteret?
Det kan jeg ikke finde svar på i artiklen.

Erik Tvendager, Ib Christensen, Frede Jørgensen, Henrik Leffers, Mikkel Kristensen, Torben Arendal og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Øh!. så man vil gerne bruge en mase energi på at forlange mere kontrol, `sikkert med krav om aty få lukket alle boringer der viser indhold af kræftfremkaldende stoffer. Men ikke et ord om at forlange der ikke tilføres kræftfremkaldende stoffer til vores grundvand?
Lyder det ikke som mere iver for at forhindre budbringere i at bringe bud?
En lukket boring kan jo ikke vise noget giftigt indhold. Eller stigende indhold. Og så slipper man for at nogen finder på selv at kontrollerer, nu staten ønsker at befolkningen skal holdes uvidende om indholdet.