Læsetid: 6 min.

Kritik af egenbetaling: Dyr danskundervisning vil få markant færre til at lære dansk

Selvforsørgende udlændinge skal fremover have penge op af lommen, hvis de vil lære dansk. Men 12.000 kr. i egenbetaling vil få mange til at vælge undervisningen fra, lyder kritikken fra sprogcentrene og erhvervsliv
De Danske Sprogcentre, der gennemfører danskundervisning for omkring 60.000 udenlandske kursister, anslår, at rundt regnet 70 procent af deres kursister skal til at have penge op af lommen.

De Danske Sprogcentre, der gennemfører danskundervisning for omkring 60.000 udenlandske kursister, anslår, at rundt regnet 70 procent af deres kursister skal til at have penge op af lommen.

20. februar 2018

Med en delvis brugerbetaling på danskundervisning skal selvforsørgende udlændinge selv betale 12.000 kr. for de seks moduler, som undervisningen er bygget op om. Det sker som følge af den skatteaftale, der i starten af februar blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Det vil betyde, at op mod halvdelen af kursisterne på landets sprogcentre vil vælge danskundervisningen fra, frygter formand for De Danske Sprogcentre Poul Neergaard.

»Vi glemmer, at fundamentet for sprogundervisningen er, at vi gerne vil have, at folk deltager. Og hvis resultatet bliver, at folk fravælger undervisningen, som er så samfundsmæssigt vigtig, så har vi opnået det modsatte, nemlig at folk ikke lærer dansk,« siger Poul Neergaard.

I december sagde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ellers til Finans:

»Flere og flere virksomheder siger nej til ordrer. Nogle begynder at overveje, om deres virksomhedsudvidelse skal ligge i Danmark. Vi er der, hvor manglen på arbejdskraft begynder at koste danske arbejdspladser, og det må Folketinget forholde sig til.«

Og Dansk Erhverv frygter, at kravet om brugerbetaling vil gøre det vanskeligere at fastholde udenlandsk arbejdskraft.

»Vi synes, det er brandærgerligt. Når man indfører brugerbetaling, så lægger man en hindring ind lige præcis i forhold til den gruppe, som udviser interesse og det overskud, der skal til for at tage skridtet videre og slå rødder her. Og som vi har glæde af at fastholde på en længere bane,« siger Peter Halkjær, Arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Brugerbetaling skyder over målet

Forligspartierne er enige om at indføre delvis deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere, EU-borgere, studerende og andre, der har ret til undervisning.

»Deltagerbetaling og depositum vil sikre et incitament til, at kun de selvforsørgende kursister, der er motiverede, påbegynder uddannelsen,« fremgår det af aftaleteksten.

Der er god mening i at have en incitamentsstruktur, så kursisterne gennemfører deres danskuddannelse. Men en »så massiv« brugerbetaling løser ikke problemer med at mindske frafald- og gennemførelsesprocenter, mener Poul Neergaard fra De Danske Sprogcentre.

Brugerbetaling på danskundervisning

  • Regeringen og Dansk Folkeparti indgik 6. februar en aftale, der sænker skatten med fem milliarder kroner på især arbejde og pensionsindbetaling. En del af finansieringen hentes i delvis brugerbetaling på danskundervisning for selvforsørgende udlændinge.
  • Egenbetalingen træder i kraft den 1. juli 2018. Den forventes samlet set at indebære et provenu på ca. 0,04 mia. kr. i 2018, 0,2 mia. kr. i 2019 og 0,1 mia. kr. fra 2020 og frem

Kilde: Finansministeriet

Han forventer at halvdelen af kursisterne vil fravælge danskundervisningen, hvis aftalen bliver en realitet, og brugerbetalingen gennemføres som planlagt pr. 1. juli 2018.

»Man skyder simpelthen over målet. Og så kan vi ikke forstå, at man samtidig bevarer depositumsordningen (1250 kr. pr. modul, red.). Beløbet skal jo ikke være sådan, at det forhindrer folk i at deltage. Og der er 2.000 kr. pr. modul og 12.000 kr. for en danskuddannelse altså for højt sat,« siger Poul Neergaard.

De Danske Sprogcentre, der gennemfører danskundervisning for omkring 60.000 udenlandske kursister, anslår, at rundt regnet 70 procent af deres kursister skal til at have penge op af lommen. Før indgåelsen af skatteaftalen er der blevet indført både depositumsordning og en klippekortsstruktur for at få kursisterne hurtigere igennem.

Brug for flere

Både Dansk Erhverv, Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening peger på, at det mest afgørende er, at danske virksomheder kan få højtkvalificeret arbejdskraft ind i landet.

Hos Dansk Industri er arbejdsmarkedspolitisk chef Steen Nielsen ikke umiddelbart bekymret for egenbetalingen på danskundervisningen – det afgørende er, at udenlandske medarbejdere lærer sproget.

»Vi og virksomhederne vil følge udviklingen i den kommende tid. Der er jo ingen tvivl om, at vi får brug for flere udenlandske medarbejdere i fremtiden«, siger Steen Nielsen og uddyber:

»Det er helt afgørende for virksomhederne, at de kan hente højtuddannede udlændinge hertil. Og det er meget vigtigt, at de udenlandske medarbejdere lærer sig dansk, så de kan indgå i de sociale relationer på arbejdspladsen og dermed falde godt til i Danmark. Men jeg tror, at de fleste har lyst til at lære noget dansk, også selv om der indføres betaling for danskundervisningen.«

Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Erik E. Simonsen mener, at udfordringen ligger i de politiske beslutninger, der gør det sværere at få udlændinge til landet for at arbejde. Ikke egenbetalingen isoleret set.

»Set med vores øjne ville det have været mest hensigtsmæssigt, at man ikke havde taget det initiativ. Men jeg tror ikke, det vil skabe en væsentlig ændring i billedet af, hvor mange der kommer hertil for at arbejde. Problemet ligger i langt højere grad i de politiske tiltag, der er kommet de sidste to år. Herunder selve adgangen til at komme hertil for at arbejde og det bureaukrati, der følger med.«

V: Ingen hindring

Jan E. Jørgensen (V) er medlem af udlændinge- og integrationsudvalget. Han mener ikke, at egenbetalingen er en forhindring for at lære dansk.

»Jeg kan ikke acceptere en præmis om, at det skulle være en forhindring. En egenbetaling kan aldrig nogensinde blive en forhindring. Det er et spørgsmål om, at man skal ville det så meget, at man er villig til at betale en del af udgiften,« siger han.

Han giver heller ikke meget for kritikken fra erhvervslivet.

»Det er de samme, der mener, at vi skal sænke selskabsskatter og personskatter. Så må de jo også have en forståelse for, at der er brugerbetaling på nogle områder. Det er en kritik, som jeg har lidt svært ved at tage alvorligt,« siger han.

»Som enkeltindivid har man et ansvar for sin egen skæbne. Og hvis man ikke vil bruge de penge, så synes jeg egentlig, det er lidt sørgeligt.«

Uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) mener, at det er helt rimeligt, at gruppen af selvforsørgende udlændinge skal til lommerne.

»Hvis folk gerne vil være her, så må det være en forudsætning, at de også gerne vil lære dansk. Derfor er det også helt rimeligt, at man selv skal betale. «

»Der er lidt en dagsorden om, at vi skal have så mange som muligt til at komme hertil, fordi vi desperat har brug for arbejdskraften. Jeg synes, vi skal sikre den gode undervisning for de danskere, vi allerede har i landet. Hvis virksomhederne ønsker at ansætte udenlandsk arbejdskraft, må de også være interesserede i at betale for deres danskundervisning.«

Det nederste trin

På Studieskolen i København har man omkring 2.200 kursister i danskuddannelse 3. Niveauet kræver, at kursisterne har en lang eller mellemlang uddannelse med i bagagen.

Forstander Lars Skov kan sagtens se fidusen i at have et incitament til at blive hurtigt færdig. Men brugerbetalingen skaber en modsatrettet effekt, fordi de kursister, der ikke kan få kurset betalt af deres arbejdsgiver, vil blive forsinkede i deres kursus eller helt springe fra, mener han.

»Vores kursister lærer dansk for at kunne klatre op ad den sociale rangstige. Hvis det pludselig bliver så dyrt for dem, at de ikke kan nå det nederste trin, så kommer de ikke op. Det er man nødt til at se i øjnene,« siger Lars Skov. Han er skeptisk over for, om de studerende, der er i Danmark i kortere eller længere tid, vil kunne finde et beløb i den størrelsesorden frem for at gå til danskundervisning.

»Hvis de ikke lærer dansk, er der slet ikke noget håb om, at de bliver her efter endt uddannelse, hvilket Danmark ellers gerne vil have. Der er stor mangel på visse akademiske kandidater,« mener han.

Også han anslår, at godt halvdelen af kursisterne vil få problemer med at skaffe penge til danskundervisning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Frede Jørgensen
Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nemlig! Selvfølgelig vil det gøre det og jo virkeligt godt og klogt for integrationen! Ironi forekommer her!

Kim Gammelgaard, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Arne Lund og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Man ser det for sig, når næste årsrapport kommer til Støjberg: Et kraftigt fald i antallet af fremmed-sprogede elever. Det betyder, at færre lærer dansk, og dermed vil have sværere ved at begå sig. Så er der ikke så mange, der klatrer op ad kundskabsstigen, og hvert trin udløser en ekstra "bonus" på ca. 1.500 kr. pr. måned. Det betyder også, at færre kan dansk efter de at have været her i landet, og kan de ikke det efter det 3. år, så skal de selv betale for tolkebistand hos lægen eller i retssystemet. Derved sparer staten endnu flere penge.
Når ja, og så er der jo også den positive effekt, at når færre søger ind på de stedse dyrere kurser, så er der heller ikke brug så mange lærere, også det er en besparelse.
Hold da op, hvor Støjberg sparer staten for mange penge. Ikke noget at sige til, at hun skal have en meget stor kage til alle de lys, hun skal tænde.
Skulle det knibe med at få tændt lysene og få spist kagen, så hjælper Mathias Tesfaye hende gerne.

Christina Balslev, jon jacobsen, Jesper Sano Højdal, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Verner Nielsen, Frede Jørgensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er svært at gennemskue,
om regeringens politik er ren økonomi-tænkning, eller om der også er andre formål med politikken.

Hvis formålet er at få flere af udenlandsk oprindelse til at tale og forstå et brugbart dansk, er det da en helt forkert vej at gå.
Det er ligesom med arbejdsløshedspolitikken. Jo mere lovgiverne presser og maser mennesker ud i fattigdom og håbløshed, jo mindre anvendeligt arbejdskraftudbud vil der blive.
Jo mere man lægger restriktioner på uddannelse, jo færre vil uddanne sig ud over det allermest nødvendige. Og jo længere både geografisk og mentalt der bliver mellem de rige og de fattige, jo mere smuldrer sammenhængen internt i nationalstaten. Og så er jeg slet ikke startet på at påpege den ækonomiske tænkning i det miljø, vi alle skal leve i - og af.

jeg forstår det simpelthen ikke.

Christina Balslev, Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Verner Nielsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Lidt mystisk lovgivning.
Især da vi i Danmark hælder ca. 80.000 kr pr. år ned i halsen på de tusindvis af unge som driver rundt på HF kurser og gymnasier.
Og som desuden modtager SU for at deltage i festerne på skolerne.
Uden at være reelt interesseret i at uddanne sig.
Så stram skruen og vip de 10-20% ud af gymnasieskolen som er der for underholdningens skyld og brug pengene på dem der vil lære noget.

Eva Schwanenflügel

Hvad blev der af det famøse 'råderum' der åbenbart var til skattelettelser ?!? Var det ikke noget med 34 milliarder?
Den politik der føres for tiden er ufattelig kortsigtet. Men det er regeringen nok også, der er jo valg om et års tid, og de borgerlige fik stryg til KV. Så nu gælder det om at lefle for laveste fællesnævner med lovgivning der går ud over udlændinge, og pleje de jyske forbindelser med udflytningerne af statslige institutioner i håbet om at genvinde magten.
Sjovt som de hele tiden siger ét, men gør noget helt andet..

Christina Balslev, jon jacobsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar