Læsetid: 5 min.

Kritik: Rapport om parallelsamfund siger ikke meget om parallelsamfund

Det står stadig ikke klart, hvad vi taler om, når vi taler om parallelsamfund. Og ikke mindst hvorfor parallelsamfund udgør så stort et problem, som der lægges op til i den rapport, der udkom søndag. Sådan lyder kritikken fra to forskere
I rapporten fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der udkom søndag, står der, at flere indikatorer peger på, »at et stort antal borgere med ikkevestlig oprindelse potentielt lever et liv, hvor kontakten med danskere og det omgivende danske samfund er relativt begrænset

I rapporten fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der udkom søndag, står der, at flere indikatorer peger på, »at et stort antal borgere med ikkevestlig oprindelse potentielt lever et liv, hvor kontakten med danskere og det omgivende danske samfund er relativt begrænset

Bax Lindhardt

13. februar 2018

Den rapport, der blev offentliggjort søndag, om parallelsamfund i Danmark er baseret på abstrakte kategoriseringer. Og den får grundlæggende ikke defineret, hvad problemet er.

Det siger forskere fra henholdsvis Københavns Universitet og RUC.

I rapporten fra Økonomi- og Indenrigsministeriet står der, at flere indikatorer peger på, »at et stort antal borgere med ikkevestlig oprindelse potentielt lever et liv, hvor kontakten med danskere og det omgivende danske samfund er relativt begrænset«.

Ifølge ministeriet er der tegn på, at op til 28.000 familier lever i parallelsamfund. Det fremgår også, at et parallelsamfund er »fysisk eller mentalt isoleret og følger egne normer og regler«.

Men ifølge Mikaela von Freiesleben, der er ph.d. ved Københavns Universitet og har forsket i parallelsamfund, er det stadig uklart, hvilket problem rapporten adresserer.

Det skyldes blandt andet, at selve begrebet er relativt nyt og i høj grad fungerer som politisk løftestang i en værdipolitisk debat om indvandrer- og integrationspolitik.

Som Mikaela von Freiesleben også udtalte i 2016 til Information, er ordbogsdefinitionerne af ordet ’parallelsamfund’ relativt nye og uklare. De henviser til journalistiske artikler, der igen tager for givet, at det står klart for læseren, hvad parallelsamfund er.

Når man så holder fast i at bruge en term som parallelsamfund, risikerer man at udgrænse og mistænkeliggøre en hel gruppe af mennesker på et uklart grundlag, vurderer hun.

»Det er fint, at de prøver at indkredse, hvad de mener med parallelsamfund. Men jeg mener ikke, det lykkes helt for dem,« siger Mikaela von Freiesleben.

»Definitionen af problemet er jo vigtig, i forhold til hvordan de vælger at finde en løsning. De modsiger lidt sig selv, når de hele tiden i rapporten lægger vægt på, at det er individer og enkelte familier, der lever isoleret – og altså ikke samfund. De halter stadigvæk bagefter med at få defineret, hvori ’samfundet’ består. Flere undersøgelser viser, at der er en høj grad af til- og fraflytning i de her boligområder, hvilket mindsker sandsynligheden for, at der kommer en stærk fællesskabsfølelse.«

Værdipolitik

Rapporten viser, at 28.000 ud af 180.000 familier med ikkevestlig baggrund ’kan siges’ at leve i parallelsamfund. Opgørelsen er lavet på baggrund af otte indikatorer, der ’kan’ være med til at indkredse, hvor meget kontakt disse familier har med det danske samfund.

Den ’typiske’ familie bor i et område med mindre end 75 procent etniske danskere, og hvor børnene går i en skole eller institution, hvor mindst en fjerdedel har en ikkevestlig baggrund. 11.000 familier er berørt af mindst tre ud af otte indikationer, mens 17.000 familier er berørt af to.

Men fordi parallelsamfund blandt andet ifølge rapportens definition hænger sammen med mental eller fysisk isolation og altså handler om »det enkelte individs opfattelse, identitet og værdigrundlag«, er det svært at afgøre, hvem der kan siges at leve i et parallelsamfund.

Og netop fordi parallelsamfund som begreb ikke er tydeligt defineret, er det ifølge Mikaela von Freiesleben svært at blive særlig meget klogere af den nye opgørelse.

»Man får den tanke, at det blot er et led i den værdipolitiske debat, og at man bruger en kategori som ’parallelsamfund’ til at udgrænse en bestemt gruppe af mennesker og mistænkeliggøre dem. Vi har heller ikke defineret, hvad vi mener med sammenhængskraft. Men når man bruger parallelsamfund som det, der undergraver sammenhængskraften, så får vi stillet et ’os og dem’ op. Når vi kan definere, hvem ’de andre’ er, så er det lettere at cementere, hvem ’vi’ er,« siger Mikaela von Freiesleben.

Tilbage i 2016 forklarede hun i Information, at det formentlig er den tyske debat om Parallelgesellschaft, der har inspireret til den danske brug af ordet ’parallelsamfund’. Men det er et begreb, der ikke så let lader sig overføre til dansk kontekst:

»For eksempel skal parallelsamfundets individer helt have afskåret sig fra det omkringliggende samfund og have kopieret dets institutioner. Hvis vi definerer det sådan, så findes der ikke parallelsamfund i Danmark. Så afskåret er der ingen samfundsgrupper, der lever, vil jeg mene. Der kan være enkelte individer, javist, men når politikere taler om parallelsamfund i et helt boligområde uden at definere, hvad de mener, forsimpler de virkeligheden.«

Vage definitioner

Lektor ved RUC med speciale i udsatte boligområder Troels Schultz Larsen er heller ikke imponeret over rapporten.

»Forskningsmæssigt vil jeg ikke mene, at vi kan bruge rapporten til noget. Det fremgår af rapporten selv, at de variable, den har med, er stærkt dubiøse i forhold til deres validitet – eller med andre ord: Måler de faktisk det, der hævdes?« siger han.

»Samtidig fremgår det f.eks., at alt fra 6000 til 35.000 familier, kan falde ind under rapportens definition af familier, der ’potentielt’ kan tilhøre et parallelsamfund. Det stiller store spørgsmål ved dens reliabilitet eller med andre ord målenøjagtigheden. Til eksempel taler rapporten om familier helt ned til én person – hvorfor bruger man ikke begrebet om husstande? Som jeg kan se det, så er der en masse meget uafklarede definitioner og problematiske aspekter rent forskningsmæssigt og metodisk i denne rapport.«

Læs også

Troels Schultz Larsen har tidligere forholdt sig kritisk til, hvad man kan bruge ghettolister til, og i hans optik minder debatten om parallelsamfund meget om den, som ghettolistedebatten afstedkom:

»Problemet ved ghettolisten – på samme måde, som jeg umiddelbart tænker om denne undersøgelse – er, at hvad er det egentlig, problemet er? Hvad er et parallelsamfund? Det er et udtryk for nogle alt for vage definitioner, som ikke er afklarede. Det betyder, at det risikerer at komme til at dække over alt muligt mærkeligt,« siger han.

»Vi risikerer her at få en diskussion om noget, som rammer en masse mennesker arbitrært, selvom de gør alt det rigtige. Folk, som måske er i job og beskæftigelse, men har begået den fejl at være født af forældre med en anden etnicitet.«

Ligesom med ghettolisten er problemet med den nye rapport ifølge Troels Schultz Larsen, at den ikke leverer det, den lover:

»Den risikerer at bliver kontraproduktiv, fordi den potentielt stigmatiserer en hel masse mennesker.«

Ministerium: Nyttig viden

Information ville gerne have foreholdt økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) kritikken af rapporten fra de to forskere, men det har ikke været muligt.

Økonomi- og Indenrigsministeriet skriver i en mail til Information, at det er ministeriets faglige vurdering, at »det ville være misvisende, hvis man ikke betonede, at der er usikkerhed forbundet med opgørelserne«.

»Kritikken går på, at der er taget så mange forbehold, at det ikke står forskningsmæssigt klart, hvad et parallelsamfund er, og at definitionen er for uklar. Parallelsamfund kan ikke opgøres med stor præcision via en enkelt statistik. Der eksisterer heller ikke en gængs definition af parallelsamfund. I stedet må man basere sig på forskellige indikatorer. Det indebærer i sagens natur usikkerhed. Analysen gør rede for, hvor stor den usikkerhed er ved at se på familier med hhv. flere/færre indikatorer end i det centrale skøn,« skriver ministeriet og fortsætter:

»Det er desuden ministeriets vurdering, at analysen på trods af usikkerheden bidrager med nyttig viden. Eksempelvis siger analysen noget om, hvor udbredt parallelsamfund er – modsat hvad kritikken antyder. Der er bare usikkerhed forbundet med skønnet. Analysen kan også kaste lys over, hvad der karakteriserer familier og personer, hvor der er tegn på, at de bor i et parallelsamfund. For eksempel kan man se, at der for relativt mange af beboerne i ghettoområderne er tegn på, at de lever i et parallelsamfund.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Thomas Frisendal
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Frede Jørgensen
  • Lise Lotte Rahbek
Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Frisendal, Steffen Gliese, David Zennaro, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Frede Jørgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frede Jørgensen

Ren spekulation- og propaganda fra regeringen.

Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Steffen Gliese, Tue Romanow, Kurt Nielsen, Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad med at flytte børn fra "rigmandsghettoer" til skoler med mange flersprogede børn fra ikke vestlige kulturer?
Ville det ikke være en anden måde at undgå parallelsamfund på? Det kunne også være en måde at stærke familier blev i "fattigmands ghettoen" på og ikke bare flyttede ud når de havde fået en uddannelse og et arbejde.
Men den bedste metode vil nok være at opføre boliger ALLE steder som folk med en lille indkomst kan betale. Disse løsninger er MÆRKELIG NOK ikke med i de politiske forslag.

Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Vivi Rindom, Viggo Okholm, Taina Berg, David Zennaro, Tue Romanow, Rune Rasmussen, Verner Nielsen, Kurt Nielsen, Ete Forchhammer , Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Dorte Sørensen,
Apropos "rigmandsghettoer":

"På blot 10 år er der blevet markant færre danske skoler, hvor eleverne kommer fra alle indkomstlag, viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd".
TV2 News

Så 'parallelsamfundet' handler altså også om, at indkomstgrupper er opdelte.

Sociolog Aydin Soei siger om regeringens store fokus på parallelsamfund og ghettoer:
"Der er kommet færre og færre kriminelle de sidste 10 år, og uddannelsesniveauet er steget mere og mere. Så det bliver mere og mere tragikomisk, at man kalder disse boligområder for 'sorte huller' ".
TV2 News

Mange borgmestre har også udtrykt skepsis og bekymring over det meget negative lys, der kastes over
bestemte områder.
Beboerne føler sig marginaliseret og udsat for fordomme. Desuden bliver det endnu mindre attraktivt at flytte til en sådan stigmatiseret bebyggelse.
Børnene vokser op i troen på, at det er normen at være gangster, fordi det hele tiden omtales som en realitet. Mens det i virkeligheden er en markant undtagelse.
Sandheden er, at mange flere bliver uddannede og kommer i job.

Men sålænge det er politisk opportunt, vil fakta forblive alternativt, for kampen om magten kæmpes i et parallelunivers uden forbindelse til virkelighedens verden.

Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Lars Bo Jensen, Rune Rasmussen, Kurt Nielsen, Ete Forchhammer , Torben Skov, Dorte Sørensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det gode ved parallelsamfund er at de altid har samme kurs, om end de også altid er lige langt fra hinanden. Omvendt er det selvfølgelig et problem at de aldrig mødes, hvis det er det der er meningen.

Steffen Gliese

Det er jo et led i den omskabelse af vores frie samfund, hvor man kan indrette sig, som man vil, så længe man ikke bryder loven, til et kommandosamfund, hvor man skal stille sig i statens tjeneste og levere, hvad man får besked på fra nærmeste overordnede frem for det, man har uddannet sig i og har forstand på, for ikke at sige - gisp! - måtte ønske at beskæftige sig med i sit liv.

Carsten Munk, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Kurt Nielsen, Torben Skov og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Det som pt. foregår i dansk politik, er så ubegribeligt råddent....! Jeg orker ikkr at forholde mig seriøst til dem. Ingen af dem!

Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis man skal beskæftige sig seriøst med såkaldte parallelle samfund, kan man jo starte med det, der i omfang virkelig betyder noget - den sociale og økonomiske skævvridning..

De seneste danske regeringer har bevidst gjort flere og flere borgere fattigere og fattigere, medens de gør de rige bliver langt rigere.

Bl.a. giver man subsidier til boligejere, men lader også lejerene, der ikke har de store fradrag, betale. Desuden fifler man med skattelettelser til dem, der har rigeligt råd til at betale skat, medens dem uden job ikke får noget. Og man tillader alle tænkelige fiflerier for at føre indkomster til lande med skattely.

Dette er det virkelige parallel-samfunds-problem.

Espen Bøgh, Torben Ethelfeld, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Carsten Munk, Marie Jensen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar