Læsetid: 7 min.

Vi har ladet uligheden i Danmark stige. Professor giver seks bud på, hvordan vi vender udviklingen

Uligheden i Danmark har været støt stigende, på trods af at få vil stille sig frem og forsvare den udvikling. Og det er ifølge professor i statskundskab Kasper Lippert-Rasmussen en fejl at tro, at det er uden betydning, at børn med præcis samme evner skal have vidt forskellige muligheder, fordi det ene er født i Nordsjælland og det andet på Vestegnen
Hvis vi vil mindske uligheden i Danmark, skal vi blandt andet sørge for at få mere blandede institutioner og skoler, lyder det fra professor.

Hvis vi vil mindske uligheden i Danmark, skal vi blandt andet sørge for at få mere blandede institutioner og skoler, lyder det fra professor.

Sigrid Nygaard

1. marts 2018

Uligheden har været stigende i Danmark de seneste år. Gentagne reguleringer af offentlige ydelser som kontanthjælp, integrationsydelse og dagpenge har øget afstanden mellem rig og fattig.

Ved hver enkelt reform bliver stigningen ofte beskrevet som marginal, og diskussionen kommer til at handle om, hvorvidt en lille stigning i gini-koefficienten reelt kommer til at have alvorlige følger eller ej. Men ifølge professor på statskundskab ved Aarhus Universitet Kasper Lippert-Rasmussen er det en fejl at tro, at uligheden ikke har nogen betydning.

Dens konsekvenser ses tydeligt i blandt andet den store forskel i levealder mellem rig og fattig. Børns uddannelsesvalg er også stadig i høj grad betinget af, hvilken socialklasse de vokser op i, og en tredjedel af de børn, der er født i underklassen, havner selv i underklassen som 35-årige, mens det kun gælder for syv procent af børn, der er født ind i overklassen. Det viser en undersøgelse fra AE-Rådet.

»Danmark ligger nu i mellemkategorien af europæiske lande, når det gælder social og økonomisk ulighed. Vi er ikke længere et af de mest lige lande i Europa. Det er noget, der for mange danskere ikke passer ind i det billede, de har af det samfund, de lever i,« siger Kasper Lippert-Rasmussen.

I et indlæg i tidsskriftet Ræson kommer han med en række konkrete forslag til, hvordan man kan mindske den såkaldte mulighedsulighed: Det vil sige, når to personer med samme kvalifikationer og motivation ikke har lige gode muligheder for at realisere deres potentiale.

’Den danske ulighedsdebat har udviklet sig i en skinger retning, hvor der står nogen i hvert sit hjørne og råber. Den ene side mener, at uligheden buldrer derudaf, og at jorden går under i morgen, og den anden side mener, at det overhovedet ikke giver mening at tale om ulighed i Danmark. Dybest set er der ingen af dem, der har ret,« siger Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik og hovedforfatter til bogen Økonomisk ulighed i Danmark.
Læs også

Ifølge Kasper Lippert-Rasmussen er mulighedsulighed et godt begreb, når man diskuterer ulighed, fordi lighed er en værdi, der har bred tilslutning i befolkningen, og ingen politiske partier taler åbent om at ville øge uligheden.

»Når man ser på, hvordan politiske partier taler om retfærdighed, så er det ret uniformt, at der ikke er nogen, der står frem og siger, at de går ind for øget mulighedsulighed. De fleste danskeres selvopfattelse er også, at grunden til, at vi i dag har et mere retfærdigt samfund end tidligere er, at vi har mindsket mulighedsuligheden.«

»Ligeledes, hvis vi sammenligner med andre samfund, vil man fremhæve, at det, at kvinder har mindre ulige muligheder end mænd i Danmark i forhold til f.eks. Pakistan, betyder, at vi er et mere retfærdigt samfund,« siger han.

Ikke fair konkurrence

Den brede opbakning til idealet om mulighedslighed kan selvfølgelig bunde i, at der forstås forskellige ting ved begrebet. I nogle samfund er det f.eks. juridiske grænser, som holder kvinder fra at realisere det samme som mændene, mens der i Danmark ikke er nogle formelle grænser, der afholder et fattigt barn fra at vokse op og blive direktør.

Men ifølge Kasper Lippert-Rasmussen er den meget snævre forståelse af mulighedsulighed ikke særligt udbredt, hvis man diskuterer den ud fra opstillede scenarier:

Hvis man f.eks. forestiller sig en konkurrence mellem to nyfødte, hvor det ene barn har forældre med længere videregående uddannelser, vokser op i en rig kommune, går i skole med børn af forældre med gode karrierer og sund livsstil, mens det andet vokser op med ufaglærte forældre og går i skole med folk fra samme socialklasse. En rigmand bekendtgør så, at han vil belønne det barn, der har klaret sig bedst, når det bliver 30 år med en million. Selv om børnene reelt har de samme formelle muligheder for at vinde, er der nok ikke mange, der for alvor vil hævde, at det er en fair konkurrence mellem de to, forklarer Kasper Lippert-Rasmussen.

Spørgsmålet er så, hvordan man realiserer det – ifølge professoren – bredt delte ideal om mulighedslighed. Her er en central forudsætning for at mindske mulighedsuligheden, at man får befolkningen til at leve blandet. Både fordi det er en vigtig forudsætning for, at børn har mulighed for at bryde den sociale arv, og fordi det medvirker til at skabe solidaritet mellem klasserne.

»Hvis man indretter samfundet på en sådan måde, at den mest velstillede del af befolkningen – som jo typisk også er dem med størst indflydelse på samfundets politikker – er uberørt af, at den dårligst stillede del af befolkningens vilkår og muligheder bliver ringere, så vil det være naturligt at forvente at der også vil komme øget mulighedsulighed i samfundet,« siger Kasper Lippert-Rasmussen.

Seks forslag til at mindske mulighedsuligheden

1. Geografisk segregering skal begrænses

Netværk og børns ambitioner dannes ud fra, hvem de omgås i blandt andet institutionerne. Derfor skal man sikre blandede boligområder.

2. Hæv arveskatten

Der er millioner til forskel på, hvad du arver, hvis dine forældre henholdsvis ejer en bolig eller bor til leje. Det skal modvirkes via stigning i skatten på arv.

3. Sundhedspleje og uddannelse skal kun tilbydes i offentligt regi

Privatskoler og private sundhedsydelser skal stoppes. Det skal dog være muligt at have friskoler, så længe de ikke kræver ekstrabetaling.

4. Anonymiserede ansættelser på arbejdsmarkedet

For at modvirke diskrimination ud fra køn og race skal det gøres til et krav at ansøgninger skal være anonymiserede. På den måde fjernes spekulationer omkring mulig bias, i forhold til hvem der bliver kaldt til samtale.

5. Nultolerance over for hverdagsdiskrimination

Indsatser mod diskrimination og chikane af kvinder og folk, der afviger fra den statistiske norm.

6. Fuld offentlighed om lønningsforhold

Ved fuld offentlighed omkring lønningsforhold både i den offentlige og private sektor bliver det en mulighed, at befolkningen vil agere som etiske forbrugere og straffe de virksomheder, hvis løn- og bonuspolitik man ikke kan stå inde for.

Kilde: Ræson

Slut med privathospitaler

Derfor bør man sætte ind for at forhindre den geografiske segregering, som særligt de stigende boligpriser medvirker til. Det kan ske ved at øge det almene boligbyggeri i områder kendetegnet ved høje indkomster, ved at sikre, at der er blandet boligmasse i alle nye boligområder eller ved at investere i at gøre socialt belastede områder mere attraktive for de mest velstillede.

For at sikre opbakningen til de fælles institutioner foreslår Kasper Lippert-Rasmussen også, at man begrænser både sundhedsydelser og uddannelse til kun at blive udbudt i offentligt regi. Det skal altså være slut med både privathospitaler og privatskoler med ekstrabetaling, hvis man skal sikre et mere retfærdigt samfund.

– Hvad hjælper det de svageste, at de rigeste bliver dårligere stillet?

»Hvis det eneste, der skete, var, at de rigere fik en dårligere behandling – dvs. den samme som alle andre – og alle andre bare ville få den samme behandling, så ville man kunne diskutere, hvad pointen i at gøre det ville være,« siger Kasper Lippert-Rasmussen.

»Min påstand vil være, at det i næsten alle tilfælde vil forholde sig anderledes: At hvis den mest velstillede del af befolkningen ikke har en stor interesse i, at der findes et velfungerende offentligt sundhedsvæsen, så vil der også på sigt blive afsat færre ressourcer til det, og så vil den mindre velstillede del af befolkningen blive ringere stillet. Så det er en interessant teoretisk diskussion, men i praksis vil det være sådan, at det offentlige på sigt vil løfte sig.«

– Dit forslag vil afskaffe konkurrencen mellem private og offentlige tjenester. Vil det ikke have negative konsekvenser?

»Det er rigtigt, at generelt kan konkurrence være en god ting. Men man kan godt have konkurrence mellem forskellige klinikker og hospitaler, der alle er offentligt ejede.«

Øg arvebeskatningen

Hvis man skal realisere et retfærdigt samfund, er det vigtigt også at sætte ind over for diskrimination og sexchikane på f.eks. arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet gøres ved at indføre krav om anonymitet ved jobansøgninger, så implicitte og eksplicitte bias ikke kan få indflydelse på, hvem der kommer til samtale.

Et andet konkret forslag handler om at øge arvebeskatningen, da arv er en af de ting, der strider mest mod idealet om mulighedslighed.

»Hvis der er noget, der er uforeneligt med, at folk har lige muligheder, så er det, at nogle mennesker arver store beløb, og andre mennesker arver små beløb eller slet ingenting. Så hvis man tilslutter sig idealet om mulighedslighed, så vil man også være forpligtet på at sige, at der er et problem ved arv,« siger han og tilføjer, at stigninger i arveskatten også har den fordel, at den ikke i samme grad som stigninger i skatten på arbejde kan forventes at fjerne incitamenter.

At det snarere virker sandsynligt, at arveskatten bliver sænket end hævet, at uligheden er steget under både røde og blå regeringer, og at der ikke er opbakning på Christiansborg til en stor del af hans forslag, er ifølge Kasper Lippert-Rasmussen ikke ensbetydende med, at der ikke stadig er et stort flertal, som bakker op om idealet. Man er måske bare ikke klar til at gøre, hvad der skal til, fordi det gør ondt.

»En vigtig forklaring er, at når det kommer til stykket, er det meget krævende at realisere mulighedslighed. Det betyder, at man skal lave om på samfundet på nogle måder, der ikke er i de velstillede gruppers interesse,« siger han.

»Men det ændrer ikke ved, at mange af dem – som af gode grunde vil synes, at nogle af de tiltag, jeg foreslår, vil være en dårlig idé, da det vil stille deres egne børn dårligere – stadigvæk vil tilslutte sig idealet om mulighedslighed. Det bliver bare lidt ubehageligt, når man ser, at hvis man skal realisere det, så er det i modstrid med ens egne interesser.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Erik Feenstra
  • Dorte Sørensen
  • Jesper Sano Højdal
  • Kurt Nielsen
  • ingemaje lange
  • Lillian Larsen
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ervin Lazar
  • Michael Friis
  • Erik Nissen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Niels Duus Nielsen
  • Ole Henriksen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Toke Andersen
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Ib Christensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Tommy Clausen
  • Peter Knap
Olaf Tehrani, Erik Feenstra, Dorte Sørensen, Jesper Sano Højdal, Kurt Nielsen, ingemaje lange, Lillian Larsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar, Michael Friis, Erik Nissen, Mikael Velschow-Rasmussen, Niels Duus Nielsen, Ole Henriksen, Peter Beck-Lauritzen, Hans Ditlev Nissen, Toke Andersen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Ib Christensen, Lise Lotte Rahbek, Tommy Clausen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Hvorfor skal det hedde "mulighedslighed" og "mulighedsulighed" i samme artikel? Og så med større/mindre og negationer over i købet. Det er da unødvendigt akademisk?

Da jeg gik i skole hed det "equal opportunities" og "equal results". På dansk "lige muligheder" og "lige resultater". Måske med et "lighed med hensyn til muligheder" og " lighed med hensyn til resultater" skudt ind. Det første er det borgerlige-liberale lighedsbegreb fra revolutionerne i Frankrig og USA, det andet er det kommunistiske lighedsbegreb. De fleste går ind for lige muligheder, og nogle også for lige resultater (der så kan hæmme de lige muligheder). Men der er jo også konservative, der hylder den kongelige og andre "gode" familier som bør have særlige rettigheder, især hvis de har "gamle penge" som er meget fint, i modsætning til "nye penge" der er temmelig rædselsfuldt.

Hvis man sammenligner London og Paris, er der langt mere segregering (jeg kan også fine ord) i Paris end i London, Men har det gjort London mere lige end Paris?

Flemming Berger, Jens Winther og Jens Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg troede slet ikke der fandtes fornuftige mennesker mere. God artikel.

kjeld jensen, Anne Mette Jørgensen, ingemaje lange, Mogens Holme, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Erik Nissen, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Då det er folketinget og regeringen der øger uligheden, bør de snarest udflyttes. Jeg vil foreslå at vi flytter Folketinget til Fanøs Vest Fiske Banke....det er ju også i regeringens politik-

Anne Mette Jørgensen, Kurt Nielsen, Verner Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg synes rigtig godt om dette forslag: Fuld offentlighed om lønningsforhold
Det er på tide. Lad os dog vide hvad folk i forskellige jobs og brancher tjener. Hvorfor er det overhovedet omgærdet med hemmeligholdelse... ?!

Det eneste der kan få de ressourcestærke 10% i samfundet til at ønske større lighed, er hvis der er fordele for dem selv i lighed i muligheder.
Det er der ikke nu. Og da det er de ressourcestærke 10% som reelt har magten i samfundet, så vil uligheden få lov at vokse til den dag, hvor der ikke er mere for de ressourcefattige at tabe.

kjeld jensen, Lillian Larsen, Anne Mette Jørgensen, Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Verner Nielsen, Henrik holm hansen, Povl Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Tue Romanow, Erik Nissen, Elisabeth Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Toke Andersen, Torben K L Jensen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Leffers og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Et demokratisk samfund har generelt lighed, ikke bare i muligheder, men i de omstændigheder, hvorunder man kan udfolde sig - i kraft af lighedsskabende institutioner. Derfor er forslaget om at afskaffe private sygehuse godt.
Lighed betyder, at man standser den sociale mobilitet i højere grad, hvilket vores samfund har brug for: der mangler håndens folk, men da det arbejde, der tilbydes efter endt uddannelse, på visse punkter halter bagefter i farlighed og anstrengelse eller påskønnelse, er det klart, at det trækker mindre i et samfund, hvor folk faktisk i højere grad ANSER sig for at være lige.

kjeld jensen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kolde hjerner haves - kloge hænder mangles.

kjeld jensen, Anne Mette Jørgensen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Elisabeth Andersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Hvis vi skal vende den udvikling, bliver vi nok alle sammen nødt til at holde op med at stemme liberalt.

kjeld jensen, Lillian Larsen, Anne Mette Jørgensen, Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Verner Nielsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Birger Bartholomæussen, Henriette Bøhne, Ib Christensen, Steffen Gliese, Peter Knap, Henrik Leffers og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

I disse OK-tider; hvorfor forhandles der altid om procentuelle løn-reguleringer? Det øger også ulighederne og over tid, er det ganske dramatisk. Hvad er argumentet for denne tåbelige regulering?

kjeld jensen, Anne Mette Jørgensen, Kurt Nielsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Michael Friis, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er vigtigt at ulighed tages op som tema. Et af problemerne er, at uligheden er tilsløret. I Norge er skattelisterne offentlige. Det afdækker uligheden. Det afslører også misforhold mellem levestandard og officiel indkomst, og det bremser for at svindlere fupper folk til at give dem kredit. Et andet problem er, at der ikke er sammenhæng mellem arbejdsmarkederne. For eksempel fører bonus til direktører ikke til tilsvarende bonus til medarbejderne. Hvis medarbejderne skulle have aftrædelsesordninger og gyldne håndtryk, som svarer til ledernes, ville det bremse for fyringer og outsourcing.

kjeld jensen, Erik Feenstra, Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Lillian Larsen, Henrik holm hansen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Anne Koed Westergaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Henrik Brøndum at kalde lige muligheder for mulighedslighed er akademisk lingo, der skal præcisere, at der ikke tales om resultatlighed, som jeg ikke ved, hvad hedder i daglig tale.

Resultatlighed er det gamle marxistiske lighedsbegreb, hvor alle får samme løn uanset hvor meget eller hvor lidt, de arbejder, "yde efter evne, nyde efter behov". Mulighedslighed er netop lige muligheder, altså at alle i udgangspunktet er ligestillede, mens det accepteres at den flittige med årene har lidt flere penge på kistebunden end den dovne.

Resultatlighed er noget lort, da det fjerne incitamentet til at gøre en ekstra indsats - hvorfor arbejde en time ekstra eller opfinde den dybe tallerken, hvis man alligevel ikke får noget ud af det? Mulighedslighed er et langt mere realistisk bud på at indføre en solidarisk samfundsorden uden at stække virkelysten og initiativet, som jo er borgerlighedens store kæphest.

De borgerlige skelner ikke mellem de to begreber, hvorfor de bare er tilhængere af større ulighed, og modstandere af såvel lige muligheder og resultatlighed, selv om dem relative fattigdom på langt sigt er en bombe under samfundet.

Kurt Nielsen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg forbeholder mit retten til at være ulige !
Retten til at undlade skattesnyderi. Retten til at undgå velfærdssamfundets bureaukratiske fange arme. Retten til at være passiv og doven. Retten til at æde, hvad jeg vil.
Kort sagt, retten til at undgå ensretningen fra autoriteterne i de højere luftlag, der altid ved bedre !

Hvorfor skaber den herskende klasse ikke lighed - ikke mellem top og bund i evner, muligheder og penge - men mellem os i bunden indbyrdes. Hvorfor et væld af forskellige ordninger, som betyder ulighed i rådighedsbeløb, rettigheder og konsekvens.
Blev der indført lighed i bunden, ville det måske hæve bundgrænsen for løn - altså nettoløn.
Måske er dette netop forklaringen på, at det ikke ikke sker.
Ja, jeg snakker om UBI-Basisindkomst.

Anne Mette Jørgensen, Kurt Nielsen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Niels Nielsen, man får da alt muligt ud af det! Først og fremmest kan man, hvis man opfinder en eller anden dims, få et liv, man selv mere eller mindre kan bestemme over.
Vi skal hen til at adskille ideen om, hvad vi har at forbruge for, fra det, vi laver, som i sig selv skal være begrundelse nok for et engagement.

Niels Duus Nielsen

Steffen Gliese, jeg kan se at du er tilhænger af resultatulighed, ligesom mig.

For når man får noget ud af en ekstra indsats, er der netop ikke tale om ulige muligheder, da alle, der ikke er syge eller handicappede, kan gøre en ekstra indsats, og derved ophobe flere penge på kistebunden - hvilket er en meget gammel motivationsfaktor.

Og at du i resultatet har flere penge end mig, fordi du har gjort en ekstra indsats, finder du, som jeg, er helt i orden - jeg vil fx hellere have fri end arbejde, men det generer mig ikke, at dem, der arbejder, har flere penge end mig.

Hvad der generer mig er, at nogle har muligheden for at arbejde mere, hvis jeg ikke har denne mulighed. Hvis jeg har denne mulighed, han jeg frit vælge, om jeg vil udnytte den eller ej.

Anne Mette Jørgensen, Kurt Nielsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Godt at se, at ikke alt er tabt og at der på trods af de herskende vinde trods alt findes folk med fungerende hjerner.

Lillian Larsen, Anne Mette Jørgensen, Kurt Nielsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Birger Bartholomæussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Politikerne lever af at skabe frygt og splittelse, vi skal derimod samle venstrefløjen. Vi skal have fjernet alle de love som tynger de socialt udsatte ned. Loven skal ikke bruges til at disciplinere de svage. Der skal være kollektiv gældseftergivelse for hele underklassen.

Vi er et alternativ til den skadelige og konkursramte liberale ulighedsmaskine. Vi er en skyggeregering som leverer til hele befolkningen, ikke kun dem som har rigeligt. Sociale bevægelser kan alle bidrage til at realisere dette mål om at opbygge et nyt socialt og økonomisk system med menneskerettigheder og social retfærdighed i centrum.

Det som venstrefløjen har brug for er en skyggeregering, som kan samle de punkter vi er fælles om. Vi skal i første omgang forene den femtedel som udgør bunden af samfundet. Hvis uligheden skal formindskes, er det nødvendigt at styrke venstrefløjen, fordi den sociale udvikling afgøres af den førte politik, og derved af magtforholdene i samfundet.

Venstrefløjens stemme skal kunne høres af alle vælgere på venstrefløjen. Derfor er der brug for at sprede budskaberne. Vi skal have en vigtig platform til marginaliserede stemmer for social retfærdighed, til at udfordre beslutningstagerne og tale for sociale forandringer.

Der er tre partier i folketinget som har potentiale til at føre en reel social politik. Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet. Vi skal have defineret de punkter partierne er fælles om. Hvor megen vægt lægger de på de sociale problemer, i forhold til de andre samfundsproblemer.

I første omgang kan et snævert flertal i folketinget fjerne noget af fattigdommen, eller bremse uligheden. Men på længere sigt skal der en bedre fordeling af magten til for at skabe mere lighed. Demokratiet skal føres tilbage til at princippet "en person en stemme", i modsætning til nu hvor "en million en stemme" hersker.

Den gruppe som er hårdest ramt af nedskæringerne er førtidspensionisterne, kontanthjælpsmodtagerne og personerne på dagpenge, altså den grupper som kaldes underklassen, de udgør 15 pct. af befolkningen. Men nedskæringerne rammer alt mere højere oppe i samfundslagene; de faglærte og ufaglærte arbejdere, industriteknikerne, tømrerne, lastbilchaufførerne og Sosu-assistenterne osv. De udgør de 40 pct. af befolkningen som er arbejderklassen. Der er stor potentiale for at formindske uligheden, da disse 2 grupper tilsammen udgør 55 % af befolkningen. https://klassesamfund.dk/

Hvordan vender vi udviklingen? Jeg er sikker på at hvis flertallet vidste at de udgør flertallet, så ville de løse problemet omkring ulighed. Vi skal genindføre fælles rettigheder både individuelle og kollektive, sociale og økonomiske såvel som juridiske og forfatningsmæssige. Der skal skabes love der giver retfærdighed og sikkerhed for alle.

Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, morten rosendahl larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Peter Sterling : " Der er tre partier i folketinget som har potentiale til at føre en reel social politik. Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet."
De tre partier støtter da de nuværende forhold - de forhold, som beskrives i debatterne om Basisindkomst. De støtter statens overmagt. De støtter alt det, de kritiseres fra mange sider. Behøver ikke nærmere beskrivelse.
Dine 55% er slet ikke solidariske. De 40% slås lige nu for mere i løn i forhandlingerne. Så det håb kan du godt pakke ned.

Videre : " Vi skal have fjernet alle de love som tynger de socialt udsatte ned."
Det går de tre - tag bare de Radikale med - heller ikke nærmere ind i. Eller gør de ?- Hvordan så ?

Til sidst : Der er og vil altid være rige og fattige - men hvor fattige og frie ?

Anne Mette Jørgensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Der er mange muligheder for at øge ligheden i Danmark:
1: Tving de rigeste 10 pct ud af landet med brandbeskatning. Skat på 100pct hvis du tjener over 400,000 pr år.
2: Afvis alle fattige og rige indvandrere. Dvs kun tillade tilflyttere - uanset årsag - der har en indkomst plus/minus 25 pct af medianindkomsten og tvinge dem til at flytte hvis de bliver ledige (a la Emiraterne og Singapore m.fl.)
3: Fjern alle bidrag/tilskud til arbejdsledige, indfør betydelig brugerbetaling på sygehuse/institutioner og meget lavere pensioner, så ledige, syge, svage og fattige opmuntres til at flytte til andre lande med bedre tilbud.
4 Have censur på hvordan forhold er i andre lande, især hvorledes det går danskere med succes i udlandet inkl sportsstjerner.

Måske er Danmark ikke så dårligt alligevel. Måske glemmer vi blot hvor godt vi har det?

Peter Sterling

Vi må ikke stoppe med at stille spørgsmålene fordi vi er bange for svarene. Der skal findes holdbare løsninger på landes ulighed og sociale problemer. Vi er nødt til at sørge for at pengene kommer alle til gode, dette sker ikke automatisk. Det vi ser er at pengene tværtimod fjernes fra bunden af samfundet, jo flere penge de rige og virksomhederne får. Den nuværende koncentration af rigdom er simpelthen ikke kompatibel med vores demokratiske system; de rige køber sig til politiske fordele alle vegne, kvotekongerne, lobbyen omkring arveloven osv.

Det kommer til at koste kassen, når regeringen forsvinder, jeg taler om århundredets sociale oprydningsarbejde. Man kan drage den konklusion af de sidste 20 års ulighedsskabende politik, at de liberale politikere ikke har løsningen på landets sociale problemer, tværtimod er det disse grådige fattigdomsskabende politikere som har forøget uligheden. De rige har korrumperet politikere, journalisterne og akademikerne.

Det som er vigtigst lige nu er at øge indkomsten i bunden af samfundet, alle andre har fået i pose og sæk. Først og fremmest skal vi fjerne børnefattigdommen. Det er kæmpe spild af kræfter at have sociale problemer. Dem som ikke har penge har kun de sociale medier, hvor de kan protestere.

Jeg ved at det tager tid at ændre et samfund, men hvis man færdes på de sociale medier, er der et uhyggeligt antal mennesker som tigger om mad og ber om hjælp. De børn som har rige forældre får nogle enorme fordele, og når de er voksne, kan de se tilbage på fortidens fordele og velstanden som er er industriel, finansiel og boligøkonomisk. Koncentrationen af velstand har en tendens til at forblive høj, lige som koncentrationen af fattigdom forbliver høj hos underklassen, derfor skal vi sætte ind nu.

Globaliseringens virkning på bunden af samfundet og uligheden skal kraftigt reduceres. To af de vigtigste problemer er ulighed og den globale opvarmning. Handel og markedet må indordnes og servicere disse vigtigere mål.

Estermarie Mandelquist, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Michael Friis, du lyder som en af dem, der har ondt et vist sted over at skulle betale sin skat ;-).

Du ved godt at relativ fattigdom fører til et ustabilt samfund præget af kriminalitet og vold? Er det virkelig det, du ønsker?

Jesper Sano Højdal, Kurt Nielsen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Niels Nielsen, 17:43, du tager fejl. Men jeg ser hvordan syge børn har det i Danmark, jeg ser hvordan børn med problemer i skolen bliver hjulpet, jeg ser hvordan de gamle og syge bliver behandlet - og synes ikke det er perfekt, men det er ganske godt, og relativ bedre end mange andre lande i Europa.
Jeg tror, at vi lader for mange gå på gymnasium.
Jeg synes at lærere, sygeplejersker, SOSUer, politifolk, kassedamer m/k o.l. skal have et løft i lønnen. Ikke blot samme procent som de mange ledere.
Jeg synes ikke, at overførselsindkomsterne skal hæves med samme takst
Men jeg er også realist. Jeg ved at mange danskere handler syd for grænsen, holder ferie hvor det er billigt, arbejder sort og/eller imens de er på overførselsindkomst i stedet for at støtte fælleskassen.
Jeg gentager. "Måske er Danmark ikke så dårligt alligevel. Måske glemmer vi blot hvor godt vi har det?"

Anne Mette Jørgensen, Thomas Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet om arv er virkeligt en god idé. Jeg synes at man skulle stoppe al arv af ikke-personlige værdier, putte de værdier der bliver "frigjort" ved dødsfald i en fond, der så udlodder af overskuddet, og en del af puljen måske, til børn der mister deres forældre. Og så skal vi ved samme lejlighed ha lavet skattesystemet om så de rige svin brandbeskattes. Og vores samfund skal ikke "vækste", vi er sgu rige nok - vi skal blot ha omfordelt goderne...

Niels Duus Nielsen

Okay, Michael Friis, jeg kan godt gå med til, at vi har det relativt godt her i lille Danmark. Men derfor behøver vi jo ikke slække på de rimelige krav og modarbejde de urimelige reformer, regering og Folketing gennemtvinger i neoliberalismens og konkurrencestatens hellige navn.

Samfundet vil aldrig blive perfekt, men det skal ikke være en undskyldning for at lade de borgerlige afmontere velfærdsstaten. Den er jo en af grundene til, at vi faktisk har det så relativt godt, som vi har det. Velfærdsstaten og den progressive beskatning.

kjeld jensen, Kurt Nielsen, Lillian Larsen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

Danmark er ikke så dårligt hvis man sammenligner med nogen udvalgte andre MEN DET BETYDERvel ikke at vi ikke skal gøre noget for at forbedre vilkårende for de dårligt stillede i vores land og tro mig vi råd hvis alle med indkomst over 400000.00kr giver en procent af deres indkomst ekstra til de svageste ville vi kunne give dem et godt løft

Nu er det ikke hvor man er født der betyder mest, men hvilke forældre man har valgt.

Michael Friis, Jørn Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Lige løn for lige arbejde. Lige arbejde er omsorg så vel som ledelse, service, forskning, undervisning osv. Det er indsatsen, det kommer an på.
Vi har det bedre her end i visse lande, vi ikke ønsker at sammenligne os med. Uligheden skulle nødig trække os den vej.

Michael Friis

Povl Jensen 18:39. Uden vækst er der ikke jobs til vores børn. Italiens syge. Danmark vokser allerede mindre end mange andre lande og Danmarks økonomi i flg IMF er

Målt pr indbygger.
2017 nr 22 lige under Taiwan.
1997 nr 13 lige under Oman

Total produktion målt pr land
2017 nr 37 lige under Irland
1997 nr 27 lige under Hong Kong