Læsetid: 9 min.

Lærere om overenskomstforhandlinger: Vi orker ikke at blive ydmyget igen i en ny konflikt

På Tune Skole er lærerne stadig vrede efter lærerkonflikten i 2013. Ikke på grund af de nye arbejdstidsregler eller den efterfølgende reform. Faktisk fungerer arbejdet bedre nu end før 2013. De er vrede over måden, de blev behandlet på under konflikten
Charlotte Vinæs, der er lærer på Tune Skole, blev ’simpelthen så vred’, da hun i juleferien læste bogen ’Søren og Mette i benlås’ om lærerkonflikten i 2013.

Charlotte Vinæs, der er lærer på Tune Skole, blev ’simpelthen så vred’, da hun i juleferien læste bogen ’Søren og Mette i benlås’ om lærerkonflikten i 2013.

Peter Nygaard

19. februar 2018

Ikke igen. Tomme klasseværelser, happenings på S-togsstationer og de forbipasserendes rullende øjne over de »forkælede læreres« klynkeri. Lærerne orker simpelthen ikke en ny konflikt. I hvert ikke hvis man spørger på lærerværelset på Tune Skole i Greve Kommune.  

»Jeg føler mig da stadig til grin efter sidste gang. Det hele var jo aftalt spil,« siger Charlotte Vinæs om den seneste konflikt i 2013, der endte med, at Folketinget greb ind og bestemte lærernes arbejdstidsregler ved lov.

De har endnu ikke sluppet følelsen af at være blevet taget ved næsen, som en anden lærer formulerer det. Men de vil ikke risikere at skulle det hele igennem igen. Ikke, fordi lærerne har tilgivet Kommunernes Landsforenings (KL) forhandlingsleder Michael Ziegler eller daværende finansminister Bjarne Corydon for deres roller under konflikten i 2013. Tværtimod, siger Charlotte Vinæs.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • David Zennaro
Anders Graae og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Solidaritet.
Så enkelt kan det siges.

Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Henrik L Nielsen, Hans Houmøller, Karsten Aaen, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Michael Hullevad, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Bjarne Andersen, David Zennaro, Dorte Sørensen, Ole Frank og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Der har været et folketingsvalg imellem de sidste overenskomstforhandlinger, hvor lærerstanden - nok med rette - kunne føle sig forurettet. MON lærerne har taget konsekvensen og har flyttet deres stemmer ved det seneste valg. DET er der ikke meget der tyder på. Eller hvad ?

Steffen Gliese

NU synes jeg, at lærerne klynker! Det er da dejligt, at de mener, at denne lortereform virker bedre for dem; men det er et dræbende brud på vores danske tankegang og vellykkede pædagogik, som de medvirker til - og i sidste ende skulle vi jo ikke gerne ende med så mekaniske, uselvstændige og disciplinerede børn som i Kamerika.
Og det skal rent ud sagt helst være en fest at gå på arbejde.

Bernd Åke Henriksen, Torben K L Jensen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Da jeg og andre lærere debuterede i begyndelsen af 70'erne råbte vi på medindflydelse og medbestemmelse. Nu råber man om ledelse. Enhver kan mærke at der er en helt anden ånd i skolens verden. I dag skal vi lære om solsorten og i morgen om seksuelle overgreb. Læringsplatforme og kontrol huserer, som i taylorismens barndom.

Bettina Jensen, Jes Balle Hansen , Ejvind Larsen, Steen K Petersen, Henrik L Nielsen, Hans Houmøller, Bo Klindt Poulsen , Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, jørgen djørup, Margit Tang og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Lærere siger : " Faktisk fungerer arbejdet bedre nu end før 2013. "
Hvad er problemet så. Personer og prestige i toppen på begge sider, måske ?

Mathias Sindberg, tak for artikelen.

Det fremgår, at lærerne stadig er i oprør ovenpå 2013. Det forstår man. Og man hører om forhold i klasseværelset & følelser på lærerværelset lige nu.

Men. Jeg blev som Palle Eghjort nysgerrig: hvordan kommer vi nu videre? Du skriver: "Tre af de fem lærere ved bordet støtter et andet parti i Folketinget nu, end de gjorde inden konflikten." Det er da en vigtig oplysning, er der ikke tale om et veritabelt skred? Der mangler bare noget for at læseren faktisk er oplyst. Vil du være rar at præcisere og fortælle, hvad det er for partiskift der er tale om?

Med venlig hilsen.

Janus Agerbo, Ejvind Larsen, Jan Damskier, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar

Nu er artikler, interview m.m jo ikke sandheden, men blot, i bedste fald, en del af den. Så i forhold til det store billede, vil jeg mene, der er grund til at kigge med bekymring på bl.a. rekrutteringsproblemer, forberededelsestid, forskelle mellem kommuner (lokalaftaler, forståelsespapirer etc.), lærerflugt (unge som ældre over tres), overdreven brug af synlig læring og læringsplatforme, bevægelse og USU, behovet for to-lærerordninger og timerettet akt til støtte for inklusion og normdannelse i klassen, samt det forhold, at så få holder i jobbet i en lifetime. Om det så løses i en konflikt? Nej, næppe. Men så er vi jo koblet op med de andre offentlige ofre for npm og konkurrecestatsstyring denne gang. Spændende! Det er trods alt folkets skole, vi taler om.

Viggo Okholm, Bettina Jensen, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Hans Houmøller, Henrik L Nielsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Margit Tang anbefalede denne kommentar

Det er mit indtryk, at de helt store problemer i forhold til overenskomstforhandlingerne er, at læreren efter lovindgrebet ikke har nogen fast arbejdstidsaftale, og dermed ofte alt for lidt tid til at forberede undervisningen. Årsagen hertil er blandt andet, at læreren skulle finansiere de længere skoledage for eleverne.
Det er ubegribeligt for mig, at det er sådan man skaber “verdens bedste folkeskole”, enhver der har prøvet at undervise, lave oplæg eller lign. ved at viden om stoffet og grundig forberedelse er grundlaget for et godt resultat

Torben Bruhn Andersen, Ejvind Larsen, Verner Nielsen, Marianne Egebjerg Jensen, Bernd Åke Henriksen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Hans Houmøller, Benny Larsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, jens peter hansen, Bjarne Bisgaard Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Samt, Margit Tang, at længere skoledage ikke er en nødvendighed - men måske nok billigere end den efterhånden obligatoriske SFO...?

Verner Nielsen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
ingemaje lange

Interessant artikel.

Det er ekstra tankevækkende, at INF på den ene side har artikler om de dybereliggende strukturelle og kulturelle årsager til risikoen for en mandschauvinistisk overgrebskultur. OG samtidig skriver Matthias Sindberg her en artikel om en lærer,som både er 'lærerinde' og rødhåret og i sort tøj. Djævelen ligger i detaljen. OG i sproget.

Til gengæld vil jeg prøve at tilgive, at MS tror det hedder, at der ikke "er fuldt tilsvarende antal timer med".

Flemming Berger, Hans Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Kære Ingemaje Lange.

Jeg ved ikke, hvor meget djævelskab vi her har at gøre med (endsige mandschauvinistisk overgrebskultur).

Jeg blev engang (før Metoo) lidt forundret, da jeg i denne avis, i en god artikel af Otto Lerche, midt i et referat af en diskussion, fandt en beskrivelse af, hvordan Christian Juul (EL), der havde noget vigtigt at fremføre, var klædt, noget med en lilla skjorte. Jeg sendte journalisten en mail og spurgte ham om hvad og hvorfor? Han skrev straks venligt tilbage, og det kom der en god lille korrespondance ud af, synes jeg. Undervejs googlede jeg "Christian Juul" & "Billeder", og her så jeg ham, umådelig stærk og sej og i lilla skjorte på adskillige fotografier, og efterhånden var jeg helt rolig.

Så jeg forstår din reaktion! Der er noget med udseende og noget med tøj, det er noget følsomt noget.

Jeg selv blev af en (mandlig) ven grebet i at sige om den og den, der var blevet fyret fra DR, fjernsynet, at det var vel nok en skam, for kvinden er både klog, tænksom og smuk. Det havde jeg endda skrevet. Hvorfor skrev du "og smuk"? spurgte han, feministen. Tja. Jeg havde været bevidst om det, og jeg syntes, det skulle være tilladt, men jeg tænker stadigvæk over det og over komplimenter til kvinder og kommentarer om mænd, eller omvendt.

Jeg kan altså også være nærtagende, når nogens ydre fremtoning beskrives og jeg finder det irrelevant. Måske især i Information?! Jeg husker, da jeg første gang i nærværende avis fandt en sådan, for mig at se helt umotiveret beskrivelse af den ydre fremtoning af, ja, det var en kvinde, måske det var noget med røde negle og grå spadseredragt, og jeg tænkte: "hvad h......, skal de nu begynde på det?" og hvad hvis det var en mand? jeg syntes, det var brandirriterende, det er lang tid siden, journalisten var David Rehling, garvet allerede dengang. Jeg har aldrig nævnt det for nogen, men jeg hører hans latter for mig, han er stor i slaget.

Somme tider skal der nok være noget kriminelt på færde (!) når man sådan analyserer i detaljen og i sproget. Det er vildt interessant. Men det er vigtigt med kontekst og måske også en vis generøsitet.

Jeg genlæser artikelen her, den er meget beskrivende, og jeg finder alt i alt beskrivelsen af hele røret udenom den skole og i den skole, med kaffeautomat og det hele, relevant (artikelen afføder jo også gode kommentarer og tanker). Noget kan man finde tvivlsomt eller stødes over, men sådan en artikel er jo også en satsning. Meget er her godt grebet og gengivet, om fx terminologi ("lov 409" og andre ord), eller vi har den fysiske beskrivelse af det udtjente klasselokale. Og så er der plastikboksen i vindueskarmen med de 12 spæde ærteskud, »Rør den – og du dør,« står der på et stykke papir foran. Skulle kvindelige lærere, undertiden kaldet lærerinder, hvadenten de er rødhårede eller i sort tøj, være farveløse eller helst ude af billedet? Jeg ved ikke, hvad vi skal stille op, men jeg håber, vi ikke stiller det for fast op.

Med venlig hilsen.

Hans Houmøller

Det er vist ikke mange steder, lærere vil mene, at arbejdet fungere bedre end før den såkaldte reform og Lov 409.
En del af problemet er, at som tiden er gået, der der en stigende del af lærerne, der er uddannet efter den nyeste lov om uddannelse af lærere, samt at op mod en trediedel af dem ikke oplevede KLs lockout på egen krop.
Man har fået, hvad man ville: et korps af konkurrencestatsrobottrænere (tidligere kaldet lærere) til at producere konkurrencestatsrobotter (tidligere kaldet elever).
Hvis ikke der skrides ind meget hurtigt, er Den fælles Folkeskole død, og det bliver ikke de opvoksende generationer, der vinder.

Torben Bruhn Andersen, Bettina Jensen, Ejvind Larsen, Bernd Åke Henriksen, Margit Tang, Eva Schwanenflügel, Anette Ahrens Jensen, Jan Eskildsen, Karsten Lundsby, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Det er tankevækkende, at vi efterhånden ikke har journalister herhjemme, der har vist sig interesserede i at følge op på forløbet i foråret 2013 samt på bogen Søren og Mette i benlås fra efteråret 2017.
En detalje mere er, at DR i et årskavalkadeprogram over de vigtigeste politiske begivendeheder i 2013 ikke nævnte forløbet i foråret 2013 med KLs lockout og regeringsindgrebet med Lov 409 med et eneste klip eller ord, det på trods af, at det var et historisk ikke tidligere set overgreb på Den danske Model for overenskomstforhandlinger.
Information har heller ikke noget at prale af i den sammenhæng.

Torben Bruhn Andersen, Ejvind Larsen, Margit Tang, Lars Madsen, Eva Schwanenflügel, Jan Eskildsen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Tony Thomsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Om lærer/lærerinde.

Det er tankevækkende, at man i Tyskland har en sprogpolitik, der går lige omvendt af tendensen her i landet, hvor vi efterhånden erstatter lærerinde med det kønsneutrale lærer.

I Tyskland skal betegnelsen på en kvindelig et-eller-andet helst ende på -in, flertal -innen, det skal virke respektfuldt, ligeværdigende og ikke nedværdigende. Det kan i hvert fald virke ret overvældende eller være lidt upraktisk: Bürgerinnen und Bürger, Liebe Genossinnen und Genossen, Liebe Leserin und lieber Leser skal man helst sige og skrive, ellers er vi ikke alle sammen med.

Det er jo mærkeligt med sådan et grænseskel og vores stærke følelser ved den ene eller den anden sprogbrug.

Det kan virke, som om jeg gør nar, men jeg så ikke, at den foregående kommentar også indledtes med "Det er tankevækkende...". Jeg broderede bare videre på det med djævelskab og mandschauvinisme.

Debatten om skolen er livsvigtig - og kampen.

ingemaje lange, Ejvind Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lærerkonflikten var meget værre: den var den første gang at et helt fag i den offentlige sektor blev ofret af de politikere, der reelt er deres eneste værn.

Tony Thomsen, Ole Henriksen, Torben Bruhn Andersen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar