Læsetid: 9 min.

Lærere om overenskomstforhandlinger: Vi orker ikke at blive ydmyget igen i en ny konflikt

På Tune Skole er lærerne stadig vrede efter lærerkonflikten i 2013. Ikke på grund af de nye arbejdstidsregler eller den efterfølgende reform. Faktisk fungerer arbejdet bedre nu end før 2013. De er vrede over måden, de blev behandlet på under konflikten
Charlotte Vinæs, der er lærer på Tune Skole, blev ’simpelthen så vred’, da hun i juleferien læste bogen ’Søren og Mette i benlås’ om lærerkonflikten i 2013.

Charlotte Vinæs, der er lærer på Tune Skole, blev ’simpelthen så vred’, da hun i juleferien læste bogen ’Søren og Mette i benlås’ om lærerkonflikten i 2013.

Peter Nygaard

19. februar 2018

Ikke igen. Tomme klasseværelser, happenings på S-togsstationer og de forbipasserendes rullende øjne over de »forkælede læreres« klynkeri. Lærerne orker simpelthen ikke en ny konflikt. I hvert ikke hvis man spørger på lærerværelset på Tune Skole i Greve Kommune.  

»Jeg føler mig da stadig til grin efter sidste gang. Det hele var jo aftalt spil,« siger Charlotte Vinæs om den seneste konflikt i 2013, der endte med, at Folketinget greb ind og bestemte lærernes arbejdstidsregler ved lov.

De har endnu ikke sluppet følelsen af at være blevet taget ved næsen, som en anden lærer formulerer det. Men de vil ikke risikere at skulle det hele igennem igen. Ikke, fordi lærerne har tilgivet Kommunernes Landsforenings (KL) forhandlingsleder Michael Ziegler eller daværende finansminister Bjarne Corydon for deres roller under konflikten i 2013. Tværtimod, siger Charlotte Vinæs.

»Det var bare hjernedødt hårdt,« siger Sisse Christensen. »Vi blev fremstillet som nogle forkælede brokkehoveder, der havde ferie hele tiden og gik hjem klokken 13 hver dag. Vi skulle forsvare os konstant. Også over for venner og familie.«

Nu truer en ny konflikt. Lærernes nuværende overenskomst udløber i slutningen af marts, og efter planen skal en ny være på plads inden d. 28. februar. Men sidste weekend erklærede Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, at forhandlingerne var gået i stå. KL’s formand, Michael Ziegler, sagde, at parterne var »blevet enige om at tage en tænkepause«. Det springende punkt er – igen – spørgsmålet om lærernes arbejdstid. Lærerforeningens primære krav er, at det lovindgreb, der siden 2013 har bestemt lærernes arbejdstid, skal erstattes af en decideret overenskomst med klarere regler for, hvordan lærernes arbejdstid disponeres. KL’s udgangspunkt er, at skolelederne skal bevare mest muligt af den ret til at tilrettelægge lærernes arbejdstid, som de fik med lovindgrebet i 2013. 

»Vi har stadig meget forskellige synspunkter,« sagde Michael Ziegler så onsdag, da han annoncerede, at KL og Lærerforeningen var blevet enige om at genoptage forhandlingerne. 

Den danske model

Information har besøgt Tune Skole i Greve Kommune for at følge en dansklærer, Charlotte Vinæs, på en ganske almindelig arbejdsdag og tale med lærerne om, hvordan de har det med, at deres arbejdstid og -vilkår igen er til offentlig debat.

Ved siden af døren til 9.C’s klasseværelse hænger en planche, der skal illustrere den danske model. Planchen er umisforståelig simpel. Tre felter og pile, der peger frem og tilbage mellem hvert felt. ’Arbejdsgivere’, ’lønmodtagere’ og ’staten’.

»Ja, det er jo i hvert fald sådan, det burde fungere, når arbejdsmarkedets parter forhandler overenskomster,« siger Charlotte Vinæs og smiler. »Nu er det ikke mig, der er samfundsfagslærer, men lur mig, om ikke lærerkonflikten er blevet nævnt i undervisningen.«

I efteråret udkom bogen Søren og Mette i benlås, der handler om forløbet op til og under lærerkonflikten i 2013. Den bærende påstand i bogen er, at udfaldet af konflikten mellem Lærerforeningen og KL var afgjort på forhånd. SRSF-regeringen havde, allerede inden forhandlingerne blev indledt, truffet en beslutning om, at det fremover skulle være skolelederne, der tilrettelagde lærernes arbejdstid, og at lærerne skulle være til stede på skolerne i al deres arbejdstid. Ellers kunne den skolereform, regeringen havde planlagt, ikke blive til noget. Det er i hvert fald det billede, en række kilder tegner i Søren og Mette i benlås.

»Jeg blev simpelthen så vred, da jeg læste den i juleferien. Så vred,« siger Charlotte Vinæs. Den 43-årige dansklærers korte hår er farvet sort og rødt. Hun er iført blå cowboybukser, en mørkeblå, langærmet T-shirt og et farverigt tørklæde.

Charlotte Vinæs kigger ned på sit sorte pulsur. Klokken er 10. »Ja, goddag,« siger hun ud i klassen. Efter et par minutter er elevernes summen helt forstummet, og de har sat sig på deres pladser i det udtjente klasselokale. De hvide vægge er affarvede, gardinerne er plettede, og et af lysstofrørene er gået ud.

»Vi kører den analogt i dag,« begynder Charlotte Vinæs. »Det betyder, at I skal skrive i hånden.«

Eleverne i 9.C ved godt, at der er diktat i dag. De pakker deres kommunale ipads væk og finder penalhusene frem. Roligt og med omstændige tryk på hver eneste stavelse læser Charlotte Vinæs diktaten højt. To piger ved det bagerste bord udveksler et forurettet – næsten chokeret – blik, da Charlotte Vinæs læser en sætning, der slutter med ordet ’turistdestinationer’.

I vindueskarmen står en plastikboks med 12 spæde ærteskud. »Rør den – og du dør,« står der på et stykke papir foran.

Musketered

Inden overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte begyndte i slutningen af sidste år, indgik lærerne en såkaldt musketered med de øvrige offentligt ansatte. Hvis ikke KL indvilligede i at gå i »reelle forhandlinger« med lærerne om en arbejdstidsaftale, der kunne erstatte det lovindgreb, et flertal i Folketinget gennemførte for at afslutte lærerkonflikten i 2013, ville ingen af de øvrige offentligt ansatte indgå overenskomst.

Musketereden lod til at virke. Sidst i januar erklærede Lærerforeningens formand – og de offentligt ansattes chefforhandler – Anders Bondo Christensen, at musketereden var ophævet. KL var nemlig gået ind i »reelle forhandlinger« om arbejdstiden.

Men med denne uges drama står det igen uklart, om det vil lykkedes Lærerforeningen og KL at nå til evighed om en overenskomst. Få dage efter at forhandlingerne var brudt sammen lørdag, erklærede FOA’s formand, Dennis Kristensen, at de offentligt ansattes solidaritetspagt stadig gjaldt. »En tænkepause for lærerne er en tænkepause hos os,« sagde han til Avisen.dk tirsdag.

Ligesom lærerne indvilligede de øvrige offentligt ansatte i at genoptage forhandlingerne igen allerede onsdag. 

Processen

Charlotte Vinæs tømmer en dåse tun på sin tallerken og rører hytteost i. Det er dagens madpakke.

Egentlig er det ikke selve indholdet i regeringsindgrebet i 2013 eller substansen i den efterfølgende skolereform, som lærerne primært er vrede over, forklarer Charlotte Vinæs.

»Det har faktisk vist sig, at der er mange gode ting ved de nye regler,« indskyder en rødhåret lærerinde i sort tøj fra den anden ende af frokostbordet. Kerry Cakanovic hedder hun. »Det er godt, at lærerne skal være mere på skolen. På mange måder fungerer vores arbejde bedre nu end før 2013,« tilføjer hun.

Alligevel er lærernes stemmer fulde af foragt, når de siger »lov 409«. Det er det formelle, lovtekniske navn for regeringsindgrebet. De fem lærere ved bordet slynger om sig med termen, som sagde de »bord,« »ostemad« eller et tredje ord, som alle helt selvindlysende ved, hvad betyder.

»Principielt er det forkert, at vores arbejdstid reguleres af en lov og ikke en overenskomst,« siger Charlotte Vinæs, og de andre ved bordet nikker. Men mest af alt er de utilfredse med forløbet omkring konflikten, forklarer de. Det handler om processen.

»Jeg stod på Hundige Station i gul vest med tape for munden og et skilt i hånden, hvor der stod ’Vi er trætte af at forklare os’. Det føler jeg mig da latterlig over nu. Ydmyget. Ikke alene nyttede det ikke noget, men der var aldrig en chance for, at det ville have nyttet noget,« siger Charlotte Vinæs.

»Ja, jeg har lidt tabt troen på fagforeningen. Er det virkelig det værd at gå alt det igennem igen? Det tror jeg ikke, jeg synes,« indskyder Kerry Cakanovic.

Under konflikten i 2013 havde de fleste danskere en holdning til lærernes arbejdsvilkår. 

»Det eskalerede, da Anders Bondo kom til at sige det der med, ’at det kraftedeme ikke var skolelederne, der skulle bestemme over vores arbejdstid’,« siger Kerry Cakanovic.

Det faldt ikke i god jord hos mange danskere, der var vant til, at deres ledere som det naturligste i verden disponerede over deres arbejdstid.

»Indtil da tror jeg faktisk, vi havde befolkningens sympati. Men det var bare en af de ting, der var svære at forklare,« siger Kerry Cakanovic.

– Er det ikke rimeligt, at skolelederne bestemmer over lærernes arbejdstid?

»Det har vi da heller ikke sagt, at det ikke er. Det var noget, Anders Bondo sagde. Lederne må gerne lede. Men vi skal have nogle faste rammer ved en overenskomst. For eksempel bør der være en fast sats i hele landet for, hvor meget forberedelsestid, der er til hver undervisningstime. Det er jo folkeskolen. Det skal være ens for alle,« siger Charlotte Vinæs.

I dag føler lærerne slet og ret, at de blev uretfærdigt behandlet dengang. Udskammet offentligt og holdt for nar, forklarer hun. Tre af de fem lærere ved bordet støtter et andet parti i Folketinget nu, end de gjorde inden konflikten.

»Jeg er imponeret over, at Anders Bondo kan forhandle med Michael Ziegler igen. Jeg får myrekryb, når jeg ser ham eller Corydon. Myrekryb,« siger Charlotte Vinæs.

Tidligere på dagen fortalte skolelederen på Tune Skole, Vibeke Havre, at hun bakkede helhjertet op om substansen i KL’s krav og det senere lovindgreb. »Ledelsesretten,« som hun kalder det. Men hun oplevede også, at lærerne blev omtalt på en »ubehagelig« måde dengang. Det var en høj pris at betale for indgrebet, mener hun. Og det gik først og fremmest ud over »ildsjælslærerne«.

»Jeg kunne slet ikke genkende billedet af lærerne som dovne eller forkælede,« siger skolelederen. »Og altså, man skulle ikke have foregivet, at det var forhandlinger, når det var politisk bestemt, hvad der skulle ske. Det burde man have stået ved.«

Endte godt

Omkring frokostbordet er lærerne faktisk nogenlunde enige om, at arbejdet fungerer bedre nu, end det gjorde før indgrebet i 2013. Lov 409 indførte et ’tilstedeværelseskrav’, der indebar at lærerne skulle opholde sig på skolen hele deres arbejdstid. Siden da har lærerne i Greve Kommune indgået en lokalaftale, der sikrer øget fleksibilitet. Nu kan skolelederne kun kræve, at lærerne er på skolen 35 timer om ugen. I 72 af landets 98 kommuner er der indgået lokale aftaler siden 2013. Indholdet af aftalerne varierer, men generelt bruger lærerne mere tid på skolen nu, end de gjorde før 2013. Og det er en god ting, mener de lærere på Tune Skole, som Information taler med. De understreger, at de ikke kan tale på vegne af alle landets lærere, da de selv har en fornuftig lokalaftale.

»Men det er blevet nemmere at koordinere og arbejde på tværs af klasser og fag nu,« siger Charlotte Vinæs.

»Og så er det blevet nemmere at afgrænse sin arbejdstid,« siger Kerry Cakanovic. »Man kan sige, at vi arbejder mindre for meget nu, hvor størstedelen af vores arbejde skal være på skolen.«

»Det er en stor forbedring, at vi nu er bundet til arbejdspladsen i et bestemt tidsrum,« samstemmer Sisse Christensen.

»Det er jo ikke det med arbejdstiden, vi er vrede over. Men konflikten var en opslidende og urimelig proces. Jeg håber virkelig ikke, vi skal ud i det igen,« siger hun.

Lærerne er hurtige til at understrege, at det ikke er alle steder, hvor lærerne har kunnet lave en fornuftig lokalaftale, der sikrer fleksibilitet.

Charlotte Vinæs rejser sig og henter en kop kaffe i automaten, der mest af alt minder om dem, man finder i DSB’s regionaltoge.

»Det er jo også noget med arbejdstiden,« siger hun.

Lærerne har ikke nok forberedelsestid, mener hun. Efter skolereformen er der kommet flere undervisningstimer, uden at der er fuldt tilsvarende flere forberedelsestimer med. Det er det vigtigste i de igangværende overenskomstforhandlinger. Selvfølgelig skal lærerne have en decideret aftale til at erstatte lov 409, siger Charlotte Vinæs. Men det vigtigste er, at man får et loft over, hvor mange undervisningstimer lærerne kan have på en uge.

»Der er lærere, der har 25, 28 eller 30 timer i klasseværelserne om ugen. Så har man ikke nok forberedelsestid til at kunne gøre sit arbejde ordentligt,« siger hun.

Konflikt i undervisning

Efter frokost går Charlotte Vinæs tilbage mod gangen, hvor 9. klassernes lokaler ligger. Sammen med deres parallelklasse skal 9.C se anden halvdel af actionfilmen The Matrix som en del af kristendomsundervisningen. To gange under filmen er der problemer med teknikken. Centrale scener bliver sprunget over. Charlotte Vinæs forsøger ikke at spole tilbage. Uroen spreder sig hurtigt, når man ser film. Det er det muliges kunst.

Da filmen er slut, går eleverne sammen i grupper af tre. De skal svare på spørgsmål, der kredser om The Matrix i forhold til Det Nye Testamente.

Det er den midaldrende lærerinde Jonna Andersen, der har den anden 9. klasse. Hun er også samfundsfagslærer, og det er i hendes timer, at 9. klasses eleverne har lært om den danske model.

»Ja, lærerkonflikten blev da nævnt. Vi læste endda et uddrag af Søren og Mette i benlås,« siger Jonna Andersen og smiler.

9.C har ikke fri før klokken 15.30. Charlotte Vinæs har ikke flere undervisningstimer efter klokken 14. Men hun bliver på skolen indtil halv tre.

»Gud, hvor jeg håber, de kan finde ud af at lande en aftale,« siger hun på vej ud.

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • David Zennaro
Anders Graae og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Solidaritet.
Så enkelt kan det siges.

Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Henrik L Nielsen, Hans Houmøller, Karsten Aaen, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Michael Hullevad, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Bjarne Andersen, David Zennaro, Dorte Sørensen, Ole Frank og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Der har været et folketingsvalg imellem de sidste overenskomstforhandlinger, hvor lærerstanden - nok med rette - kunne føle sig forurettet. MON lærerne har taget konsekvensen og har flyttet deres stemmer ved det seneste valg. DET er der ikke meget der tyder på. Eller hvad ?

Steffen Gliese

NU synes jeg, at lærerne klynker! Det er da dejligt, at de mener, at denne lortereform virker bedre for dem; men det er et dræbende brud på vores danske tankegang og vellykkede pædagogik, som de medvirker til - og i sidste ende skulle vi jo ikke gerne ende med så mekaniske, uselvstændige og disciplinerede børn som i Kamerika.
Og det skal rent ud sagt helst være en fest at gå på arbejde.

Bernd Åke Henriksen, Torben K L Jensen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Da jeg og andre lærere debuterede i begyndelsen af 70'erne råbte vi på medindflydelse og medbestemmelse. Nu råber man om ledelse. Enhver kan mærke at der er en helt anden ånd i skolens verden. I dag skal vi lære om solsorten og i morgen om seksuelle overgreb. Læringsplatforme og kontrol huserer, som i taylorismens barndom.

Bettina Jensen, Jes Balle Hansen , Ejvind Larsen, Steen K Petersen, Henrik L Nielsen, Hans Houmøller, Bo Klindt Poulsen , Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, jørgen djørup, Margit Tang og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mathias Sindberg, tak for artikelen.

Det fremgår, at lærerne stadig er i oprør ovenpå 2013. Det forstår man. Og man hører om forhold i klasseværelset & følelser på lærerværelset lige nu.

Men. Jeg blev som Palle Eghjort nysgerrig: hvordan kommer vi nu videre? Du skriver: "Tre af de fem lærere ved bordet støtter et andet parti i Folketinget nu, end de gjorde inden konflikten." Det er da en vigtig oplysning, er der ikke tale om et veritabelt skred? Der mangler bare noget for at læseren faktisk er oplyst. Vil du være rar at præcisere og fortælle, hvad det er for partiskift der er tale om?

Med venlig hilsen.

Janus Agerbo, Ejvind Larsen, Jan Damskier, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar

Nu er artikler, interview m.m jo ikke sandheden, men blot, i bedste fald, en del af den. Så i forhold til det store billede, vil jeg mene, der er grund til at kigge med bekymring på bl.a. rekrutteringsproblemer, forberededelsestid, forskelle mellem kommuner (lokalaftaler, forståelsespapirer etc.), lærerflugt (unge som ældre over tres), overdreven brug af synlig læring og læringsplatforme, bevægelse og USU, behovet for to-lærerordninger og timerettet akt til støtte for inklusion og normdannelse i klassen, samt det forhold, at så få holder i jobbet i en lifetime. Om det så løses i en konflikt? Nej, næppe. Men så er vi jo koblet op med de andre offentlige ofre for npm og konkurrecestatsstyring denne gang. Spændende! Det er trods alt folkets skole, vi taler om.

Viggo Okholm, Bettina Jensen, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Hans Houmøller, Henrik L Nielsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Margit Tang anbefalede denne kommentar

Det er mit indtryk, at de helt store problemer i forhold til overenskomstforhandlingerne er, at læreren efter lovindgrebet ikke har nogen fast arbejdstidsaftale, og dermed ofte alt for lidt tid til at forberede undervisningen. Årsagen hertil er blandt andet, at læreren skulle finansiere de længere skoledage for eleverne.
Det er ubegribeligt for mig, at det er sådan man skaber “verdens bedste folkeskole”, enhver der har prøvet at undervise, lave oplæg eller lign. ved at viden om stoffet og grundig forberedelse er grundlaget for et godt resultat

Torben Bruhn Andersen, Ejvind Larsen, Verner Nielsen, Marianne Egebjerg Jensen, Bernd Åke Henriksen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Hans Houmøller, Benny Larsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, jens peter hansen, Bjarne Bisgaard Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Samt, Margit Tang, at længere skoledage ikke er en nødvendighed - men måske nok billigere end den efterhånden obligatoriske SFO...?

Verner Nielsen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
ingemaje lange

Interessant artikel.

Det er ekstra tankevækkende, at INF på den ene side har artikler om de dybereliggende strukturelle og kulturelle årsager til risikoen for en mandschauvinistisk overgrebskultur. OG samtidig skriver Matthias Sindberg her en artikel om en lærer,som både er 'lærerinde' og rødhåret og i sort tøj. Djævelen ligger i detaljen. OG i sproget.

Til gengæld vil jeg prøve at tilgive, at MS tror det hedder, at der ikke "er fuldt tilsvarende antal timer med".

Flemming Berger, Hans Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Kære Ingemaje Lange.

Jeg ved ikke, hvor meget djævelskab vi her har at gøre med (endsige mandschauvinistisk overgrebskultur).

Jeg blev engang (før Metoo) lidt forundret, da jeg i denne avis, i en god artikel af Otto Lerche, midt i et referat af en diskussion, fandt en beskrivelse af, hvordan Christian Juul (EL), der havde noget vigtigt at fremføre, var klædt, noget med en lilla skjorte. Jeg sendte journalisten en mail og spurgte ham om hvad og hvorfor? Han skrev straks venligt tilbage, og det kom der en god lille korrespondance ud af, synes jeg. Undervejs googlede jeg "Christian Juul" & "Billeder", og her så jeg ham, umådelig stærk og sej og i lilla skjorte på adskillige fotografier, og efterhånden var jeg helt rolig.

Så jeg forstår din reaktion! Der er noget med udseende og noget med tøj, det er noget følsomt noget.

Jeg selv blev af en (mandlig) ven grebet i at sige om den og den, der var blevet fyret fra DR, fjernsynet, at det var vel nok en skam, for kvinden er både klog, tænksom og smuk. Det havde jeg endda skrevet. Hvorfor skrev du "og smuk"? spurgte han, feministen. Tja. Jeg havde været bevidst om det, og jeg syntes, det skulle være tilladt, men jeg tænker stadigvæk over det og over komplimenter til kvinder og kommentarer om mænd, eller omvendt.

Jeg kan altså også være nærtagende, når nogens ydre fremtoning beskrives og jeg finder det irrelevant. Måske især i Information?! Jeg husker, da jeg første gang i nærværende avis fandt en sådan, for mig at se helt umotiveret beskrivelse af den ydre fremtoning af, ja, det var en kvinde, måske det var noget med røde negle og grå spadseredragt, og jeg tænkte: "hvad h......, skal de nu begynde på det?" og hvad hvis det var en mand? jeg syntes, det var brandirriterende, det er lang tid siden, journalisten var David Rehling, garvet allerede dengang. Jeg har aldrig nævnt det for nogen, men jeg hører hans latter for mig, han er stor i slaget.

Somme tider skal der nok være noget kriminelt på færde (!) når man sådan analyserer i detaljen og i sproget. Det er vildt interessant. Men det er vigtigt med kontekst og måske også en vis generøsitet.

Jeg genlæser artikelen her, den er meget beskrivende, og jeg finder alt i alt beskrivelsen af hele røret udenom den skole og i den skole, med kaffeautomat og det hele, relevant (artikelen afføder jo også gode kommentarer og tanker). Noget kan man finde tvivlsomt eller stødes over, men sådan en artikel er jo også en satsning. Meget er her godt grebet og gengivet, om fx terminologi ("lov 409" og andre ord), eller vi har den fysiske beskrivelse af det udtjente klasselokale. Og så er der plastikboksen i vindueskarmen med de 12 spæde ærteskud, »Rør den – og du dør,« står der på et stykke papir foran. Skulle kvindelige lærere, undertiden kaldet lærerinder, hvadenten de er rødhårede eller i sort tøj, være farveløse eller helst ude af billedet? Jeg ved ikke, hvad vi skal stille op, men jeg håber, vi ikke stiller det for fast op.

Med venlig hilsen.

Hans Houmøller

Det er vist ikke mange steder, lærere vil mene, at arbejdet fungere bedre end før den såkaldte reform og Lov 409.
En del af problemet er, at som tiden er gået, der der en stigende del af lærerne, der er uddannet efter den nyeste lov om uddannelse af lærere, samt at op mod en trediedel af dem ikke oplevede KLs lockout på egen krop.
Man har fået, hvad man ville: et korps af konkurrencestatsrobottrænere (tidligere kaldet lærere) til at producere konkurrencestatsrobotter (tidligere kaldet elever).
Hvis ikke der skrides ind meget hurtigt, er Den fælles Folkeskole død, og det bliver ikke de opvoksende generationer, der vinder.

Torben Bruhn Andersen, Bettina Jensen, Ejvind Larsen, Bernd Åke Henriksen, Margit Tang, Eva Schwanenflügel, Anette Ahrens Jensen, Jan Eskildsen, Karsten Lundsby, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Det er tankevækkende, at vi efterhånden ikke har journalister herhjemme, der har vist sig interesserede i at følge op på forløbet i foråret 2013 samt på bogen Søren og Mette i benlås fra efteråret 2017.
En detalje mere er, at DR i et årskavalkadeprogram over de vigtigeste politiske begivendeheder i 2013 ikke nævnte forløbet i foråret 2013 med KLs lockout og regeringsindgrebet med Lov 409 med et eneste klip eller ord, det på trods af, at det var et historisk ikke tidligere set overgreb på Den danske Model for overenskomstforhandlinger.
Information har heller ikke noget at prale af i den sammenhæng.

Torben Bruhn Andersen, Ejvind Larsen, Margit Tang, Lars Madsen, Eva Schwanenflügel, Jan Eskildsen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Tony Thomsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Om lærer/lærerinde.

Det er tankevækkende, at man i Tyskland har en sprogpolitik, der går lige omvendt af tendensen her i landet, hvor vi efterhånden erstatter lærerinde med det kønsneutrale lærer.

I Tyskland skal betegnelsen på en kvindelig et-eller-andet helst ende på -in, flertal -innen, det skal virke respektfuldt, ligeværdigende og ikke nedværdigende. Det kan i hvert fald virke ret overvældende eller være lidt upraktisk: Bürgerinnen und Bürger, Liebe Genossinnen und Genossen, Liebe Leserin und lieber Leser skal man helst sige og skrive, ellers er vi ikke alle sammen med.

Det er jo mærkeligt med sådan et grænseskel og vores stærke følelser ved den ene eller den anden sprogbrug.

Det kan virke, som om jeg gør nar, men jeg så ikke, at den foregående kommentar også indledtes med "Det er tankevækkende...". Jeg broderede bare videre på det med djævelskab og mandschauvinisme.

Debatten om skolen er livsvigtig - og kampen.

ingemaje lange, Ejvind Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lærerkonflikten var meget værre: den var den første gang at et helt fag i den offentlige sektor blev ofret af de politikere, der reelt er deres eneste værn.

Tony Thomsen, Ole Henriksen, Torben Bruhn Andersen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar