Læsetid: 3 min.

Liberal Alliance er stålsatte, indtil de ikke er det længere. Fortællingen om partiet går i ring

Er Liberal Alliance ved at lære, at politik er kompromiset kunst? I hvert fald er partiet gået fra veto mod tvungen tænkepause til danskere, der vil skilles, til en mere ydmyg forståelse af, at også værdikrigere må bøje sig. Og det på bare to uger
Politik handler om kompromis, lyder den nye erkendelse fra LA’s Christina Egelund. Nu kommer partiet DF i møde i sagen om lynskilsmisser.

Politik handler om kompromis, lyder den nye erkendelse fra LA’s Christina Egelund. Nu kommer partiet DF i møde i sagen om lynskilsmisser.

Jens Dresling

5. februar 2018

Liberal Alliance er ikke parti, der gør det let for sig selv. Når frihedskamp udgør et partis politiske eksistensberettigelse, er man kriger, før man er pragmatiker.

Men efter at partiet måtte vinke farvel til de lovede historiske skattelettelser, har LA tilsyneladende skiftet strategi. Ikke sådan at forstå at de vil være mindre stålsatte på at forandre velfærdshypokonderne, som folketingsmedlem Henrik Dahl i et interview med Information har kaldt visse grupper danskere.

Men partiets værdikamp handler ikke kun om skattelettelser. Det kunne de seneste mange måneders ultimative krav om at give danskerne flere penge mellem hænderne ellers godt give indtryk af. Og det er måske lige vel lidt at have på tallerkenen.

Især når de »historiske skattelettelser« ikke blev til noget.

Liberal Alliance er derfor gået i gang med at udvide menuen. Nu skal værdikampen i velfærdsstaten handle om andet end skat. Og gerne med den politiske ekstragevinst, at det fører til yderligere konfrontation med de nationalkonservative i Dansk Folkeparti.

Veto

Skilsmisser har vist sig at være et oplagt område, hvor Liberal Alliances idealer om mere frihed til borgerne og en mindre formynderisk stat kunne gå imod Dansk Folkepartis familieværdier og ønske om at styrke fælleskabet og samfundets sammenhængskraft.

Dansk Folkeparti har længe gerne villet genindføre en tvungen tre måneders separationsperiode før skilsmisse. Den mulighed blev afskaffet af den tidligere socialdemokratiske regering i 2013, så ægtepar kunne blive skilt uden forudgående separation.

LA har til gengæld hele tiden været modstandere af at genindføre tvungen separation. Men i oktober sagde partiets familieordfører, Laura Lindahl, at partiet kunne overveje en tre måneders betænkningsperiode for par med børn. Derefter udspillede det tumultariske forløb om skat og udlændinge sig for åben skærm, og blå blok måtte indse, at de ikke kunne lande aftaler om nogen af delene.

Dermed blev indsatsen i skilsmisseforhandlingerne forhøjet af frihedskæmperne i LA, og forrige søndag sagde familieordføreren så til DR, at partiet nu ville nedlægge veto mod afvikling af lynskilsmisser.

Ekstreme partier

En åbenlys provokation af DF’erne, som da heller ikke undlod at samle handsken op.

Da Information for nylig interviewede DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl, fremhævede han det som en borgerlig værdi, »at hvis man er gift, så gør det ikke noget, at man tænker sig godt om og overvejer det i et stykke tid, inden man bliver skilt. Liberal Alliance, det her meget individualistiske parti, siger så, det kun skal være et klik væk. Det kan det store flertal i Folketinget, tror jeg godt, finde et kompromis omkring. Men LA nedlægger veto«.

Den slags ultimative krav ønskede DF-formanden ikke længere skulle definere, hvad der er politisk muligt i Danmark, sagde han, med henvisning til, at hans projekt er at isolere de »ekstreme partier«, hvor de hører hjemme. Ude på yderfløjene. Uden indflydelse.

Mange har endnu svært ved at se Thulesen Dahls forhåbninger om et V, DF, S-regeringssamarbejde for sig. Men det har de måske ikke i Liberal Alliance, hvor hvem truslen om politisk isolation tilsyneladende begynder at fremstå mere og mere realistisk.

I hvert fald skifter partiet nu strategi endnu en gang inden for ganske få uger. Partiets ordfører, Christina Egelund, sagde til ritzau søndag, at man stadig mener det samme. Men at man nu er klar til at komme de andre partier i møde. Dermed tegner der sig et flertal for genindførelse af en tvungen separationsperiode i tre måneder:

»LA mener ikke, at vi fra politisk hold skal blande os i, hvor lang tid man tænker sig om, inden man bliver skilt. Jeg mistænker ikke danske par, som står i en vanskelig situation og skal træffe en meget svær beslutning, for at de gør det uden at tænke sig om.«

Men politik er kompromiset kunst. Det er den helt nye erkendelse i LA. Og partiet forsøger altså åbenbart også – igen – at besinde sig på, at det faktisk sidder i en regering, og at den ikke går i længden at blive ved med at blokere for samme regerings arbejde med f.eks. at få gennemført en stor skilsmissepakke. For som Egelund også forklarede Ritzaus letterede forvirrede rapporter, så havde DF et andet synspunkt, og »politik fungerer sådan, at man må nå hinanden i et kompromis«. Hvorefter journalisten stillede sit opfølgende spørgsmål:

– Så hvad skal man tro, når I kommer med et nyt veto eller ultimativt krav?

»Jamen, det gør vi ikke,« lød svaret.

Den nye værdikamp i Liberal Alliance skulle fortsat være stålsat. Men tilbage står spørgsmålet om, hvor meget frihedskæmperne egentlig er parate til at slås for deres idealer. Måske har den danske velfærdskonsensus endelig taget pippet fra de liberale værdikrigere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Sterling

Politik handler om kompromis og økonomi om at finde den ultimative indtægtskilde, gerne med historisk ekstragevinster, så der er rigeligt til pensionen. Liberal Alliance har pengene, indtil de ikke har det længere. Tilbage sidder de med gælden efter de ekstravagante huslån, de tog i de gyldne finans-tider.

LA er nødt til at forandre sig, nu hvor Saxo Bank er solgt. LA's udemokratiske sponsorer i finanssektoren er væk. I forsikringsbranchen er der ingen garantier, da det går op og ned, det giver ikke MP'erne flere penge mellem hænderne.

Liberal Alliance er ikke et parti, der gør det let for sig selv, men de spås en strålende karriere i bilbranchen, tilliden er allerede væk, så de passer perfekt ind der. Manglen på etik, den manglende retsbevidsthed og den manglende moral, er fuldt i overensstemmelse med bilbranchens "Hit and Run" politik, så længe det varer.