Læsetid: 9 min.

Mette Frederiksen vil samle Danmark om en udlændingepolitik, som næppe er realistisk

Mette Frederiksen vil rykke EU’s grænse syd for Middelhavet. FN og Nordafrika skal overtage flygtningekrisen mod betaling. Urealistisk, lyder det fra flere eksperter
Socialdemokratiets nye udlændingepolitik, som samtidig er partiets valgoplæg, blev præsenteret af partiformand Mette Frederiksen, gruppeformand Henrik Sass Larsen, politisk ordfører Nicolai Wammen, udenrigsordfører Nick Hækkerup og udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye i partiets gruppeværelse på Christiansborg

Socialdemokratiets nye udlændingepolitik, som samtidig er partiets valgoplæg, blev præsenteret af partiformand Mette Frederiksen, gruppeformand Henrik Sass Larsen, politisk ordfører Nicolai Wammen, udenrigsordfører Nick Hækkerup og udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye i partiets gruppeværelse på Christiansborg

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

6. februar 2018

»Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik, der samler Danmark.«

Sådan hedder Socialdemokratiets nye udlændingepolitik, som samtidig er partiets valgoplæg.

Det er muligt, at udlændingepolitikken kan samle Danmark og få Mette Frederiksen valgt som statsminister. Men særligt realistisk er afgørende elementer i valgoplægget ikke, hvis man skal tro nogle af landets førende eksperter.

Danmark skal ifølge valgoplægget oprette et modtagecenter uden for Europa, »helst i samarbejde med andre EU-lande«. Muligheden for at opnå ophold i Danmark ved spontant at søge asyl på dansk jord fjernes. I stedet vil spontane asylansøgere fremover blive sendt til et modtagecenter, hvor de vil få deres sag behandlet.

Er de flygtninge, og har de dermed krav på asyl, overgår de til FN, der sikrer dem beskyttelse enten i en FN-lejr eller lokalt i det land, hvor modtagecentret ligger. Er de migranter, sendes de tilbage til deres hjemland. Til gengæld modtager Danmark et antal kvoteflygtninge gennem FN.

Det lyder enkelt. Danmark får kontrollen over udlændingepolitikken tilbage, 10.000 tragiske dødsfald som dem, vi har set på Middelhavet de seneste tre år, kan undgås, og store summer flyttes fra det dyre danske asylsystem til de såkaldte nærområder, hvor pengene vil række noget længere.

Problem solved.

Tiden er inde til en gennemgribende reform – »et paradigmeskift«.

»Verden forandrer sig, og det gør muligheden for politiske aftaler også,« sagde Mette Frederiksen på sit pressemøde i går. Se nu bare aftalen med Tyrkiet.

»For få år siden havde det været utænkeligt, at EU kunne etablere så god og nødvendig en aftale med Tyrkiet på flygtningeområdet. Skal vi stoppe den farlige rejse over Middelhavet, bliver vi nødt til at flytte Europas grænse fra nord for Middelhavet til syd for Middelhavet.«

Hvordan det skal ske, har hun et bud på.

»Det gør vi kun, og det kan vi kun, hvis vi sikrer, at de lande, der vil huse et modtagecenter, får penge for at løse opgaven, og vi holder fast i, at vi har myndighedsansvaret.«

Hun ønsker dog ikke at sætte navn på et muligt land.

»Der skal være tale om et sikkert tredjeland, hvor der er en demokratisk valgt regering, og vi kan være sikre på, at de overholder internationale aftaler. En direkte bilateral aftale mellem Danmark og et land i Nordafrika. Den aftale kan kun indgås, hvis man sidder i regeringskontorerne.«

’Et fatamorgana’

Nu hun selv bringer dem op – regeringskontorerne. Oppositionslederens ’nye’ udlændingepolitik ligger ikke voldsomt langt fra det grundlag, Danmark allerede regeres på, skønt det på visse områder går videre. I regeringsgrundlaget fra 2016 står der:

»Regeringen ønsker et nyt asylsystem. Vi skal fjerne grundlaget for menneskesmuglere og samtidig lette presset på Europas ydre grænser. Regeringen vil sammen med ligesindede europæiske partnere arbejde for et system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland frem for ved de europæiske landes grænser. Vi skal væk fra et system, der giver fortrin til asylansøgere, som har penge og kræfter, og som understøtter menneskesmuglernes kyniske forretningsmodel.«

Man kan anskue det som et eksempel på, at regeringen ikke formår at føre sin politik ud i livet. Eller man kan anskue det som et eksempel på, at den politik måske ikke er så let at føre ud i livet.

»Et fatamorgana«, kalder Venstres udlændingepolitiske ordfører, Marcus Knuth, Socialdemokratiets valgoplæg, som altså ikke er særlig forskellig fra den politik, hans egen regering har skrevet ind i regeringsgrundlaget.

»Jeg ville ønske, at vi kunne knipse med fingrene og skabe sådan et system. Men desværre er situationen i mange lande i Nordafrika så ustabil, at der ikke er mulighed for at lave de lejre,« siger Knuth til Ritzau:

»Og de lande, der er lidt mere stabile, kunne ikke i deres vildeste fantasi drømme om at sige ja til det her.«

I valgoplægget hedder det fra Socialdemokratiet:

»Danmark skal hurtigst muligt indlede en dialog med de mulige lande, hvor et modtagecenter kan etableres«.

Dén dag, hvor Danmark beder om et møde, kan de nordafrikanske lande ikke. Og heller ikke nogen som helst anden dag, hvis man skal tro Venstres Marcus Knuth.

Men hvad siger eksperterne? Er det realistisk at se for sig, at Danmark kan afskaffe spontan asylansøgning og via FN-lejre og et modtagecenter i Nordafrika flytte grænsen syd for Middelhavet, sådan som Mette Frederiksen ser det for sig?

Modtagecentret

Dagbladet Information har talt med en række af Danmarks førende eksperter om tre af valgoplæggets vigtigste elementer.

Lad os først se nærmere på modtagecentret.

Modtagecentret er ikke en flygtningelejr, hvor folk opholder sig i en længere periode. Det er alene et sted, hvor sagsbehandlingen foregår. Det er ikke muligt at søge asyl ved at møde op i modtagecentret. I den model, S fremlægger, skal det ske via FN. Dog skal det være sådan, at hvis der fremover kommer spontane asylansøgere til f.eks. den danske grænse og søger asyl, skal de sendes til modtagecentret i stedet for at opholde sig i Danmark. Man kan opholde sig i modtagecentret, indtil ens sag er afgjort.

Adjunkt og migrationsekspert Martin Lemberg-Pedersen, Aalborg Universitet København, siger:

»Det virker ret urealistisk. S-udspillet svarer ikke på en lang række kritikpunkter, som lignende forslag har mødt gennem 20 år. Nordafrika består af en lang række komplekse problemområder – der er stor forskel på, om man taler om kongedømmet og politistaten Marokko, andre lande i Sahel-regionen, det kollapsede Libyen eller om landene på Afrikas Horn, som selv har nogle meget store flygtningekriser. Man kan ikke bare slynge Nordafrika ud.«

Martin Lemberg-Pedersen har ikke hørt om et land i Nordafrika, der har lyst til at huse et modtagecenter.

»Mange af landene har tværtimod allerede pointeret, at det sidste, de ønsker, er at blive et bugnende opsamlingssted for verdens flygtninge.«

Rikke Haugbølle, ph.d. i tunesiske forhold og konsulent for Udenrigsministeriet, siger:

»Forslaget udstiller uvidenhed om forholdene, og det er bare sørgeligt.«

Så begynder hun sin opremsning.

»Egypten er et militærdiktatur, hvilket vil sige, at man reelt skal ind og forhandle en aftale på plads med militæret for at få etableret sådan et center. Libyen er så fragmenteret og skrøbeligt, at ingen regering lykkes med at holde sammen på det særligt længe ad gangen,« vurderer hun og nævner også, at Tunesien stadig kontrolleres af sikkerhedsstyrkerne.

»Hvis vi skal gøre noget i Tunesien, skal vi jo samarbejde med sikkerhedsstyrkerne, altså militæret og politiet. Når vi støtter de demokratiske kræfter gennem vores DAPP-arbejde (Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, red.) i Tunesien, så skal vi jo ikke med den anden hånd samarbejde med dem, som tuneserne selv demonstrerer imod,« siger Rikke Haugbølle.

Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forskningsleder på Raoul Wallenberg-instituttet i Lund og forfatter til bogen Hvordan løser vi flygtningekrisen?, mener også, det kan blive vanskeligt at realisere Socialdemokratiets asylsystem i praksis. Blandt andet kan det blive dyrt for Danmark at skulle yde kompensation til et land i f.eks. Nordafrika. 

»Erfaringerne er, at de her lande tager sig endog rigtig godt betalt. De ved godt, hvad det er værd,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen og tilføjer, at konstruktion efterlader en høj grad af usikkerhed hos det eller de lande, Danmark ender med at indgå en aftale med.

»Grundlæggende skal de lande jo tro på, at Danmark efterfølgende indgår nogle aftaler. Det gælder både med hensyn til at få sendt dem, der bliver anerkendt som flygtninge, videre til nogle andre lande, og i forhold til at få sendt de andre tilbage,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Hvis man får asyl, har man naturligvis krav på beskyttelse. Derfor skal Danmark ifølge Socialdemokratiet indgå en aftale med FN om, at de, der tilkendes asyl, overføres til FN’s flygtningeorganisation UNHCR. FN skal så enten sikre, at man integreres lokalt i det land, hvor modtagecentret ligger, eller at man bliver overført til en af FN’s flygtningelejre. Det forudsætter, at Danmark mere end dækker de udgifter, der er forbundet med, at FN overtager ansvaret for de flygtninge, der har fået bevilget asyl i modtagecentret.

Menneskeretten 

Hvis man får afslag på sin ansøgning om asyl, har man ikke behov for beskyttelse eller udsigt til lovligt at få ophold i Europa. Man sendes derfor hjem til det land, man kommer fra.

Louise Holck, vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder og ekspert i flygtningeret, siger:

»Det afgørende menneskeretligt er, at man ikke sender asylansøgere tilbage til forfølgelse. Hvis man kan lave en model, hvor det ikke er tilfældet, så er menneskeretten ikke til hinder.«

Ifølge Louise Holck kan man lave et center under dansk jurisdiktion, hvor Danmark er folkeretligt ansvarlig for, hvad der foregår i modtagecentret. Altså »et lille stykke Danmark«, som hun kalder det, hvor det er danske embedsmænd, der behandler asylansøgninger og så videre.

»Man skal også leve op til de krav, der i øvrigt er i forhold til at sikre fundamentale retsgarantier, sagsbehandling og så videre. De helt generelle basale vilkår skal selvfølgelig også være i orden.«

De praktiske og menneskelige omkostninger kan blive store, siger Martin Lemberg-Pedersen.

»Det er en eklatant mangel ved det her forslag, at det kræver et enormt og totalitært magtudfoldelsessystem for at virke. Vi har selv lige haft et deportationsdødsfald i Danmark – og det vil man nu opskalere, fordi alle spontant ankomne til Danmark skal sendes tilbage til modtagecentret i Nordafrika.«

Modtagecentret vil i sig selv kræve massiv overvågning og kontrol.

»Det kræver, at modtagecentret udstyres med en kontrolteknologi, så folk ikke bare selv rykker videre, som de har lyst til. Det er netop den kontrol, der op igennem 00’erne har medført, at smuglerindustrien er vokset til enorme højder. Man kommer til at skabe en endnu mere forarmet og udsat gruppe af irregulære immigranter, hvis man prøver at implementere et så totalitært system.«

Ifølge Martin Lemberg-Pedersen risikerer Socialdemokratiets valgoplæg altså paradoksalt nok at producere flere af de rædsler, som S vil stoppe.

Et loft

S vil skabe et loft over, hvor mange ikkevestlige udlændinge Danmark kan modtage. Et loft, der skal sættes af Folketinget. Loftet lægges fast »på baggrund af forhandlinger mellem regeringen og kommunerne i forbindelse med de årlige økonomiaftaler«.

Men det kan sende Danmark i konflikt med menneskerettighederne og de internationale konventioner, siger vicedirektør Louise Holck fra Institut fra Menneskerettigheder.

»Hvis man f.eks. laver et loft på 1.000, og der så kommer en person og søger asyl, som er nummer 1001 og risikerer forfølgelse ved en tilbagesending, kan man naturligvis ikke sende den pågældende tilbage. Det samme gælder, hvis den pågældende har ret til humanitært ophold eller ret til familiesammenføring efter vores menneskeretlige forpligtelser.«

Det gør det svært at operere med et meget fast loft.

»Hvis Danmark har en menneskeretlig forpligtelse i forhold til enkeltpersoner, enten på grund af særlig sygdom, familieliv, eller hvis det er en flygtning, der risikerer forfølgelse, så kan det ikke spille nogen rolle, hvilket nummer i indrejsestatistikken man har. Hvis man administrerer et loft rigidt, altså også omfattende flygtninge og personer med ret til humanitær opholdstilladelse og familiesammenførte, så vil det kunne være konventionsstridigt.«

Socialdemokratiet håber, at Danmark kan indgå en aftale med FN om, at de, der tilkendes asyl, overføres til FN’s flygtningeorganisation UNHCR. »FN skal så enten sikre, at man integreres lokalt i det land, hvor modtagecentret ligger. Eller at man bliver overført til en af FN’s flygtningelejre,« står der i oplægget.

UNCHR Danmark vil ikke forholde sig til, hvordan Socialdemokratiet ønsker at inddrage FN i asylsystemet, før der forelægger et klarere bud på, hvordan det konkret skal udarbejdes. Alligevel udtrykker Elisabeth Arnsdorf Haslund, UNHCR’s officielle talsperson i Danmark, bekymring over flere dele af valgoplægget:

»Hvis man lukker grænserne og sender flygtninge tilbage til nærområderne, så sender man ikke et signal om solidaritet og ansvarsdeling til de lande, der i forvejen huser allerflest flygtninge. Vi er vidne til et rekordhøjt antal flygtninge, og det er afgørende, at alle stater tilbyder international beskyttelse til mennesker, der er udsat for krig og forfølgelse.«

Hun henviser til, at knap ni ud af ti af verdens flygtninge i dag befinder sig i nærområderne.

»Det er de lande, der i dag løfter det største ansvar, og vi har brug for, at andre lande hjælper og støtter og ikke bare sender ansvaret videre.«

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, gruppeformand Henrik Sass Larsen, politisk ordfører Nicolai Wammen, udenrigsordfører Nick Hækkerup og udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye præsenterer partiets udlændingeudspil på Christiansborg, mandag den 5. februar 2018.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Underligt at gøre et tema, som alle partier på nær Enhedslisten og Alternativet er - stort set - enige om.

Når det er sagt, så er det SØLLE, at gøre det tema til et valgoplæg - om magten i samfundet.

Skal vi forstå, at socialdemokraterne vil fortsætte den neoliberale økonomiske politik - som hidtil, også efter næste valg?

Er socialdemokratiet mon færdige med, at udløse og støtte de krige der og noget skaber - flygtningestrømme?

Betyder det, at socialdemokratiet mener vi nu skal have skattelettelser - istedet for velfærd?

Det er nok noget nær det dummeste udspil jeg har set fra Sosserne i min tid!

Flemming Berger, Trond Meiring, Anne Eriksen, John Hansen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis S kan bilde danskerne ind, at de besidder en tryllestav der med ét kan løse flygtningekrisen, så er danskerne sgu for dumme.
Hverken FN eller Nordafrikanske lande vil være Danmark behjælpelige med at udlicitere flygtninge til dem. Og argumentet om at det er både billigere og bedre for flygtningene holder heller ikke. Tværtimod vil det koste kassen at oprette danskdrevet modtagecenter samt lejre i FN-regi. Og de humanitære konsekvenser er også forfærdelige.
Danmark kan ikke gå enegang, det vil starte en ny domino-effekt af andre lande, der vil minimere deres ansvar. Og så har vi da først for alvor balladen.
Det virker mildest talt også gustent, når S siger de arbejder for flygtningenes bedste, men samtidig lige har stemt nej til kvoteflygtninge.

Karsten Aaen, Trond Meiring, Anne Eriksen, John Hansen, D. Joelsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Det er sikkert et tema fordi sikkerhed, tryghed, identitet og kultur trods alt er vigtigere end fordelingspolitik. Hvad betyder 4 kroner mere i timeløn, hvis der er steder man ikke kan færdes trygt? Og flygtninge/migrant-politik er jo OGSÅ "velfærdspolitik", al den stund offentliggjorte tal viser at flygtninge og indvandrere med anden etnisk baggrund ÅRLIGT koster de offentlige kasser minimum 35.000.000.000 (35 milliarder) kroner. Flygtninge- og indvandringspolitik handler ikke kun om sikkerhed, tryghed, identitet og kultur; det hander OGSÅ om velfærd.

Noget andet er den altid øredøvende mangel på LØSNINGSFORSLAG fra de (såkaldte) eksperter, journalister og politikere, som er imod de løsningsforslag andre byder ind med. Det er fint nok at være kritisk overfor andres forslag - naturligvis - men kom da selv med bedre forslag! Dette være en opfordring til den dygtige kritiske hær af eksperter, journalister og anderledes tænkende politikere! Er det ikke lidt sølle hvis eksperter kun er eksperter i at kritisere løsningsforslag. Burde de ikke også være eksperter i at fremkomme med LØSNINGSFORSLAG?

I den politiske boldgade er det symptomatisk at de Radikales leder netop nu er ude med følgende budskab: "Selvfølgelig kan verdens bedste velfærdssamfund få integrationen til at virke. Hvis vi vil". Lader den lige stå et øjeblik: "Hvis vi vil". Men er der nogen der i 30 år IKKE har ønsket at integrationen skulle virke? Er det fordi vi danskere ikke har VILLET, at integrationen er slået fejl? Tak til de Radikale for denne ufine beskyldning mod os alle. Jeg tror i virkeligheden de fleste mener det modsatte; at vi netop har strakt os MEGET LANGT i bestræbelserne på at få integrationen til at lykkes - både i form af menneskelige indsatser og gigantiske pengebeløb. Og igen desværre det velkendte billede fra kritikere: Absolut INGEN konkrete løsningsforslag fra de Radikale. Kun den ufine beskyldning mod danskerne, og et aldeles ukonkrete billedsprog som: "Vi må op af skyttegraven. Ud i virkeligheden. Med kurs mod fremtiden". Tror ikke længere der er mange som falder for den slags tomme "paroler". Det er jo fint nok hvis de Radikale har besluttet at de vil lære virkeligheden at kende (ja jeg ved det godt - cirka 20-30 år forsinket). Men spændende bliver det da at se hvilke LÆSNINGER de ender med at byde ind med. Løsninger som værner om vores sikkerhed, tryghed, identitet og kultur; og samtidig bevarer vores velfærdssamfund.

Kim Houmøller, Anne Eriksen, Peter Beck-Lauritzen, Peter Hansen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Henrik Madsen:
Kunne godt lige tænke mig at vide hvor du får de 35 milliarder fra? Og lad os sige de spares væk, hvor mange penge tror du så vi sparer, når rigtig mange handlende, lærere. socialrådgivere m.v. så bliver arbejdsløse? Ja vi lever af at klippe hinanden uanset og hvad så? Gør det ondt at hjælpe mennesker? Især hvis du ikke direkte lider? Nu skal vi så også huske at en del af den gruppe du mener kun er udgift faktisk bidrager og også tager en del arbejde den fine del af danskerne ikke gider-skodjob. nå ja rigtigt mange af vore oprindelige flygtninges børn går på universiteter og andre læreranstalter.

Karsten Aaen, Brian Jensen, Flemming Berger, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Steffen Gliese, John Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Minus fysiske gaskamre, men dog psykologiske er lejrene uanset hvor de placeres at betegne som koncentrationslejre.
Udover de der 'flygter', er mange millioner parate til at flygte. De ender med, at danskere sidder i lejre på Bornholm, til omskoling til islam.

Hvor der er vilje er der vej, og hvad er alternativet?

Alternativet vil være, at Europa helt lukker grænserne, og så vil div. asylansøger komme til helt og aldeles, at sejle deres egen sø i bogstavligste forstand!

Befolkningerne i Europa siger stop, der er ikke en anden vej end at stoppe indvandringen til Europa, og hvis det ikke sker humant og under ordnede forhold, som socialdemokraterne ligger op til, så er jeg bange for, at det kommer til ,at ske under helt andre dramatiske og drabelige forhold.

Der står 100+ millioner mennesker syd og sydøst for Europa og bare venter på en chance for, at komme ind. Så med mindre vi vil ofre vores egne lande, kultur,sammenhængskraft, velfærdssystemer osv. så SKAL der gøres noget, og noget der virker permanent og ud i fremtiden.

Hvorfor skulle Danmark ikke kunne leje et areal, give det status som ambassade område, altså Dansk jord, og så her bygge en lejer/by, med ordnede forhold, mad, skole, underholdning osv.

Byen skulle så bevogtes af dansk militær & uddannet politi, og der skulle laves lokal aftaler med det omkringliggende samfund, om at man så vidt muligt, skal indkøbe mad og andet lokalt, det vil kun være en win win for det omkringliggende samfund, som vil komme til, at tjene stort på handel.

Når man på en mark i Roskilde, kan opstille en velfungerende lejer med 100.000 mennesker på få uger hvert eneste år, så kan man også et eller flere steder i Nordafrika gøre det samme, men det starter selvfølgelig med, at man har viljen til det og tager beslutningen.

Kim Houmøller og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

@ Henrik Madsen,

Tre hurtige spørgsmål, der kan svaret meget kort:

1. Hvor for du en besparelse på 35 mia. DKK fra?
2. Hvor har du din viden om makroøkonomi fra?
3. Hvordan kommer du frem til din fiktive besparelse?

Du skal ikke bekymre dig om, at jeg evt. ikke forstår dig, for jeg har både læst erhvervsøkonomi og Master, og har efterhånden en langvarig økonomisk indsigt..

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Gert Romme

Spørgsmålet er, om den kære Erik Madsen agitere en besparelse af de allerede opnåede udgifter på kr. 35 milliarder, eller om han blot piger og ønsker, at de ikke skal vokse til 70 milliarder om føje år!?

Milliader, som i stedet burde investeres i de ældre, syge, arbejdsløse, børn og generealt til, at opretholde, forbedre og opgradere vores velfærdssamfund.

En fortsat ukontrolleret indvandring af folk vi i realiteten ikke efterspørger og har brug for, og hvoraf mange ender på offentlig forsøgelse og andet, er ikke acceptabelt hvis man ønsker fremgang og udvikling af det vi samfund vi har og har opnået, i stedet for tilbageslag og afvikling.

Peter Beck-Lauritzen

Konventioner og menneskerettigheder i disse Trump og Natanyahu tider (og en masse andre døgenikte-ledere)!
Vores politikere og eksperter kan ikke supplere med noget positivt, kun kritik.
Så løsningen bliver, enhver er sig selv nærmest, (den der har magten, har ret (Goebbels )) og så ligger den ultimative løsning lige for; en Roskilde-lejr, langt væk fra Fædrelandet, på tysk, Vaterland, for at blive i det negative tankespor. (by the way; KZ lejre stammer fra Rusland oprindeligt!)
Det er for dårligt, at vi ikke kan finde løsning på dette problem. Vi har haft flygtningestrømme til alle tider, på grund af despoter. Kan vi ikke lave en konvention, der tillader at eliminere/neutralisere despoter?
Hvor bliver verden dog smuk så!♡

Karsten Aaen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Bosnien ligger nærmere. Og der er en årsag til at ingen af de mange muslimske flygtninge og ikke mindst emigranter søger asyl der. Det er vist snart på tide at fremlægge årsagen hertil redeligt og uden omsvøb.

Torben Pedersen

De nordafrikanske landes foreløbige svar til forespørgsler angående 'opsamlingslejre' var noget i retning af: "Har I drukket af natpotten?"
Jeg forstår dem.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Så længe man holder mennesker på afstand af hinanden, kan denne slags horrible tankespind florere. Når folk møder hinanden, opstår der som regel hurtigt concordia.
Men Socialdemokratiet er forelske i en idé om enshed, de kan slet ikke rumme, at alle hverken kan eller skal det samme, og at det ikke er LØNarbejde, men aktivitet i civilsamfundet, der skaber værdi.

Karsten Aaen, Brian Jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
John Stahlschmidt Møller

Har kritikerne overhovedet læst hele oplægget. Jeg tvivler. Der er mange af forslagene DF hellere vil brække et ben end stemme for. Så læs mere end de første sider og forslaget om modtagecenter i Nordafrika. Det gælder også journalister og kommentatorer. Hvis man ønsker at have en mening, bør man også læse samtlige sider i oplægget. Her er bestemt ikke kun “pisk” men også gode forslag til bedre integration, u-lands hjælp, europa- og boligpolitik.

morten rosendahl larsen

Her er Mette F's CV :
Uddannelse og erhverv
Masteruddannelse i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009.
Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007.
Student, Aalborghus Gymnasium, fra 1993 til 1996.
Byplanvejen Skole, fra 1983 til 1993.
Ungdomskonsulent i LO, fra 2000 til 2001.

Hvordan kan man overhovedet være blevet minister, og nu være kandidat til statsminister posten, helt uden erhvervs erfaring...altså hands on viden, det samfund man skal lede....?????