Læsetid: 6 min.

»Når de taler om Mjølnerparken som en ghetto, så bliver den en ghetto«

Strafzoner og særregler fjerner ikke stigmatiseringen af Mjølnerparken, siger beboerne. Men mere synligt politi kan måske bremse volden, lyder det
I Café Nora kan man bl.a. gå til stolegymnastik, fitness og Zumba, der er det mest populære.

I Café Nora kan man bl.a. gå til stolegymnastik, fitness og Zumba, der er det mest populære.

Ida Marie Odgaard

1. marts 2018

Topmadrassen er plettet. Den ligger foldet sammen på et lavt melaminbord under vinduet, hvor metalpersiennerne er trukket ned. En hvid IKEA-boksmadras står på højkant op ad væggen. Den ser ud, som om den har oplevet lidt af hvert.

»Vi smider den ud bagefter. Sengen. Det er bare en, vi har fået. Sådan nogle tidligere ministre kan jo godt have fine fornemmelser. Men vi gør ikke noget særligt, bare fordi det er Morten Østergaard, der kommer.«

Eskild Dahl Pedersen er tryghedschef i Lejerbos boligområde Mjølnerparken på Nørrebro. I en stuelejlighed i Gård 2 er han ved at rydde et soveværelse for at tage imod den radikale formand Morten Østergaard, der har brug for et sted at sove til i morgen fredag.

Han er for tiden på turné rundt til nogle af landets udsatte boligområder. De Radikale er nemlig »blevet klogere«. Det er de ikke ene om.

I dag præsenterer regeringen samtidig sin længe ventede plan for, hvordan vi som samfund skal komme ghettoer og parallelsamfund til livs.

Mjølnerparken er både på regeringens såkaldte ghettoliste og på politiets SUB-liste over udsatte boligområder. Malik er 51 år gammel og kommer gående foran Fælleshuset på Hothers Plads. Skægget er kort og tæt, og der er grå stænk i det mørke hår. Han har boet i Mjølnerparken i 23 år og ønsker ikke at oplyse sit efternavn til avisen.

»Politiet er her, når der sker noget rigtig slemt. Men de forsvinder igen. Det er os beboere, der betaler for, at problemerne ikke bliver løst. Hvem gavner det? Ikke os, der bare passer vores ting,« siger han.

Vold skal være haram

Eskild Dahl Pedersen tager fat i den mørklilla sengeramme. Han får den bugseret på plads midt i rummet. Boksmadrassen ovenpå og så topmadrassen. Tryghedschefen holder ikke op med at tale, mens han folder det sorte stræklagen ud og lægger det på madrassen. Han har en sort bredriflet fløjlsjakke på og et palæstinensisk flag i knaphullet.

»Der kan hurtigt komme en lærd diskussion ud af, hvordan vi definerer begrebet parallelsamfund. Det, der bekymrer mig, er, hvor mange der mistrives, fordi vold og trusler spiller en rolle i hverdagen,« siger han.

Et af de mest markante tiltag i udspillet ’Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030’ er forslaget om dobbelt straf for kriminalitet begået i særlige strafzoner. Det skal også være enklere for boligselskaber at smide kriminelle ud.

Politikere har skræmt folk til at frygte kriminalitet – og nu vil regeringen bruge virkningen til hovedløse strafstramninger
Læs også

Ifølge tryghedschefen er det fornuftigt at give boligselskaberne mulighed for at markere over for beboere, der er kriminelle og voldelige, at det er uacceptabel adfærd.

»Vi har været for dårlige til at sikre, at de negative mønstre ikke går videre til næste generation,« siger han og peger mod en opgang på den anden side af gården. Der er 10 lejligheder.

Fire unge i den opgang er døde inden for de sidste år, fortæller han. En på første sal. En fra anden sal. To fra tredje. Den sidste blev likvideret den 9. november 2017. På fjerde sal er der en, der lige har fået fængsel i fem år. På anden sal bor der også en fængslet, der sidder i fængsel.

»Det er i én opgang. Jeg kalder den forbandelsens opgang,« siger han.

Vi står lidt og kigger ud ad køkkenvinduet. Opgangen overfor ligner alle de andre. Den røde maling er slidt, vinduerne på de forskellige etager er små, og persiennerne er trukket ned mange steder.

Opgangen er langtfra repræsentativ, understreger han. Men den er et billede på de problemer med vold og med trusler, som ikke er blevet håndteret, mener Eskild Dahl Pedersen.

»Børnene voksede op nede i kælderen. Man kaldte det Klub 36. Bandefolk og nogle, der er kommet ud af det. De fortæller om opvækstvilkår, hvor man havde magt gennem vold og vilje til vold. Og det skal vi ikke acceptere. Vold skal være haram,« siger han.

Tryghedschef i Mjølnerparken Eskild Dahl Petersen reder seng til radikale Morten Østergaard, der kommer på besøg.

Beboer: Vi betaler prisen

Vinden er strid, og vi skutter os i vores overtøj. Malik ser træt ud, da Information spørger til justitsministerens plan om dobbelt straf i bestemte områder. Det er politiets tilstedeværelse over en årrække, der gør en forskel, mener han. Og den har været så ustabil og styret af flygtigt politisk fokus og medieomtale, at problemerne har fået lov til at gro i fred.

»Når de taler om Mjølnerparken som en ghetto, så bliver den en ghetto. Vi betaler for mediernes omtale og politikernes stempling. Hvis de virkelig ville stoppe problemerne herude, så kunne de gøre det. Det er os, der betaler prisen for, at det ikke sker. Det er næsten umuligt at få en indboforsikring fornyet. Og jeg har været forsikret i 25 år. En bilforsikring koster 10.000 kr. mod 2.000 kr. andre steder,« siger han.

Da skyderierne begyndte i juni 2017 og tog til med den eskalerende bandekonflikt over efteråret, intensiverede politiet sin indsats på Nørrebro. Det fortæller ledende politiinspektør i stationsenheden i Københavns Politi Allan Nyring.

»I øjeblikket kører vi en særlig bandeindsats, hvor vi er markant til stede hver dag. Også selv om der er ro nu. Det er klart, at det kan ændre sig over tid, men lige nu er vi stadig til stede i samme omfang,« siger han.

Der er i det hele taget meget politi i og omkring Mjølnerparken i disse måneder. Med ’Din Betjent’-ordningen er der en fast betjent tilknyttet Mjølnerparken. Det er den samme, der stort set tager ud  dagligt og taler med folk på baggrund af de henvendelser, der kommer ind. Og som går til beboermøder og følger drengenes fodboldturneringer. Det betyder meget for trygheden, siger Allan Nyring.

»Det er en ordning, som både vi og borgerne er rigtig, rigtig glade for. Men kendskabet til ordningen skal udbredes, for vi oplever, at folk til beboermøder siger, at de ikke ved, hvordan de skal få fat i politiet,« siger Allan Nyring.

Mjølnerparken om aftenen. 

Asger Ladefoged

»Det var slemt, mens de skød«

Nour og Sally kender hinanden fra gården. De to piger på ni og ti år løber med hinanden i hånden, da Information møder dem. De har ens lyserøde dunjakker og røde kinder.

»Det er blevet meget bedre. Jeg ser ikke så mange fra banderne mere. Det var slemt, mens de skød. Men nu er det meget bedre – også at være nede i gården. Det siger mine forældre også,« siger Nour, der går i 3. klasse på Iqra Privatskole. Den isnende vind lægger gården øde, og pigerne har travlt med at komme videre.

Leila Sabi er 43 år gammel. Hun har tre sønner på 18, 17 og 12 år. Vi går hen mod 6a på Tagensvej.

»Mine drenge er varsomme med at sige, hvor de bor. Fordi de bliver stemplet. Og de er ikke engang opvokset her,« siger hun.

Hun mener ikke, at dobbelt straf vil løse problemerne. Tværtimod er særregler for særlige områder med til at fastholde stigmatiseringen, mener hun. Og så bliver Mjølnerparken ved med at være et område, som ens børn ikke vil fortælle, at de bor i.

Under Torvshøjskolen i Gellerupparken ligger Rap Akademiet. Et kommunalt musikstudie, hvor Morten Østergaard (R) denne uge kom på besøg for at opleve virkeligheden – og for at spytte rim med de unge. Her sammen med to ungdomsskoleledere og gangsterrapperen Marwan (th).
Læs også

Tilbage i prøvelejligheden er tryghedschef Eskild Dahl Pertersen ved at være færdig med at gøre soveværelset klar. Han lægger dyne og pude nydeligt på plads. Dynebetrækket er stribet. Falmet pink, grønt og hvidt. Den seng har set bedre dage. Men den ligner efterhånden noget, man sagtens kan overnatte på.

»Det er prisværdigt, at Morten Østergaard vil komme hertil. Men man kan også godt mærke, at det er mennesker, som er vant til at blive serviceret. De har en idé om, at de lige kan komme ud og bo sådan et sted her, og så er der nok nogle, der hjælper dem,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

En Ghetto: er en betegnelse for de kvarterer, hvor Jøderne var stuvet sammen eller tvunget til at bo efter at de havde mistet alle deres rettigheder som borgere i Adolf Hitlers besatte Europa. Systematisk racistisk betonet lovgivning fratog Jøderne alle deres borgerrettigheder, retten til at studere, retten til at gå i skole, retten til at være ansat i et offentligt erhverv, retten til at være gift med en ikke jøde. Listen over chikane og indgreb overfor jøderne var endeløs lang inden 1938. Nürnberg Racelovene fra 1935 var det første synlige lovkompleks, som indledte Jødernes eksklusion og tragiske skæbne i Det 3. Rige. Ingen kunne på daværende tidspunkt med vished vide, at det ville ende i det totale barbari og vanvid. Men advarslerne var der på forhånd. NSDAP´s farlige ideologi og racevanvid var beskrevet i Adolf Hitlers kampskrift " Mein Kampf ".

Den 9. november 1938 kulminerede jødeforfølgelserne i Hitler Tyskland med Krystalnatten: Den organiserede afbrænding af Synagoger, jødisk ejet butikker og summariske overfald på jøder i adskillige tyske byer. Politi, Brandvæsen og myndigheder var instrueret om ikke at gribe ind, hvis jøder blev overfaldet eller deres hjem ødelagt af den nazistiske hob af ballademagere. Efter ghettoen var der to udgange deportation ud af det land, hvor de var uønskede eller " Die Endlösung " fra Wannsee Konferencen i foråret 1942 Holocaust den værste forbrydelse i Europas historie den definitive udryddelse af jøderne.

Fra 1938 af var udgang nr. 1 Deportation praktisk ikke eksisterende. Næsten ingen lande ønskede at modtage forfulgte Jøder. England var en undtagelse fra reglen. Evian konferencen afholdt i Juli måned 1938 bekræftede indtrykket af europæiske lande, som vendte Jøderne ryggen og ikke ønskede at modtage jødiske flygtninge fra det nationalsocialistiske Tyskland.

Få år senere blev massemordet af jøderne sat i værk udført af et Tyskland, som mange hidtil anså for at være en højtudviklet " Kulturnation ". Tyskland var sunket ned i et barbari og despoti uden lige iscenesat af NSDAP og dets mange sympatisører. Det er den historiske begivenhed, som en Ghetto dækker.

Derfor er det en forfladigelse og vulgær anvendelse af begrebet: En Ghetto, at dansk presse helt ureflekteret anvender betegnelsen en ghetto om et boligkvarter med boligsociale problemer. Det er stærkt nedladende overfor kvarterets beboere, at omtale dem som, at de er beboere i en ghetto.

Udtrykket Ghetto udtrykker helt tydeligt, at de som er tvunget til at bo der, anses for ekskluderet af det omgivende samfund.

Det stempler beboerne. I værste fald fører det til, at arbejdsgiverne sorterer ansøgninger fra, når de kan se, at ansøgerens adresse er i en ghetto.

Det som hjælper på boligsociale problemer er forslag, der udtrykker vilje til at behandle beboerne som en fuld ligeværdig del af samfundet. Det lader sig desværre ikke gøre med de nuværende politiske konstellationer her i landet, da Danmark reelt regeres af DF, som ønsket af et flertal af landets vælgere ved Folketingsvalget den 18 Juni 2015.

Vor Regering er ikke inspireret af nationalsocialistisk tankegods. Den er demokratisk valgt og borgerlig liberal af udgangspunkt.

Derfor er det helt uforståeligt, at netop den Regering bevæger sig ud af en vej, hvor lovgivningen helt tydeligt signalerer eksklusion af beboerne i et ghetto område.

1. Særlovgivning om straffelovens indretning i Ghettoområder camoufleret som et særligt kriminalpræventivt forslag.

2. Sanktionering af kontanthjælpsmodtagere, som har begået " den forbrydelse ", at flytte ind i en ghetto.

Begge forslag er gennemsyret af den forfejlede tankegang, at nu skal vi opdrage på de eksluderede borgere, som ikke kan finde ud af det ved at komme efter dem med særlovgivning.

Borgerne i Mjølnerparken, Gellerup og Vollsmose er for flertallets vedkommende født i Danmark vokset op i deres lokalområde. Her fra deres verden går i Danmark. De har ikke haft noget frit valg. En kontanthjælpsmodtager kan ikke stille sig op i 2930 Klampenborg og sige. Nu vil jeg gerne inkluderes i samfundets sol side. De er tvunget af omstændighederne og deres økonomiske fattigdom til at forblive i de områder, som de er vokset op i. Områder som de holder af uanset social status og personlig baggrund. Den dag vi får en Regering som tager udgangspunkt i denne virkelighed. Der har vi en chance for sammen med beboerne at ændre på forholdene i boligområderne med boligsociale problemer.

Lillian Larsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anders Skot-Hansen, ingemaje lange, Martin Madsen, Michael W Pedersen, Egon Stich, Rikke Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
christian christensen

De gængse socialkonstruktivistiske diskurser, har åbenbart spredt sig til beboerne i Mjølnerparken. Ideen om at man kan skabe virkeligheden gennem sproget og "tale" området til en Ghetto. Hvordan mon det er gået sådan?

christian christensen

Lad os for fremtiden tale om Mjølnerparken som om det var Gentofte eller Hellerup. Så varer det nok ikke længe, før indbyggerne får direktørgager og gyldne håndtryk og begynder at ansætte au pair piger. Og bliver en økonomisk gevinst for samfundet i stedet for en belastning.

Maria Jensen, Martin Lund, Christian Larsen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Kim,
din oprindelsesforklaring på ordet "ghetto" er nu ikke rigtig. Det stammer fra den italienske renæssance og er navnet på en ø ved Venedig, hvor Venedigs jøder boede.
At nazisterne så viderefortolkede og misbrugte det, er en anden sag.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, jens peter hansen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Rikke Nielsen, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Fra" Nyremberg til Nyremberg" Det findes nogle mennesker der vil fortsætte "Sisyfus straffe arbejde ved at rulle i evig tid en kempe sten op ad bjerget. Det er meningsløse!

Michael W Pedersen

Medborger der bor i de sorte huller ( Hr Løkke), burde have ekstra tilskud fordi de bor hvor de bor, ligesom de ærede medlemmer af vores folketing der får boliger stillet rådighed, gratis togkort ( 1. klasse selvfølgelig) osv, dem der intet har selv det skal de miste. Tak til Dansk folkeparti for at have tvunget vores sande jeg ud i lyset. God dag

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ghettoen nåede sit højdepunkt omkring 1650, hvor der boede omkring 4.000 jøder i Cannaregio-bydelen i det nordlige Venedig.
Da Napoleon satte en stopper for republikken Venedig i 1797, rev han samtidig portene til ghettoen ned.
Under det senere østrigske herredømme blev jøderne dog stadig holdt indespærret, og det var ikke før 1866, da Venedig blev indlemmet i den dengang nye italienske stat, at jøderne fik deres frihed.

Der er stadig masser af jødisk liv i Cannaregio-bydelen i Venedig i dag. Blandt andet kan man støde på et museum, et bibliotek og flere kosher-madbutikker.

jens peter hansen

Ghettoen nåede sit højdepunkt omkring 1650, hvor der boede omkring 4.000 jøder i Cannaregio-bydelen i det nordlige Venedig.
Da Napoleon satte en stopper for republikken Venedig i 1797, rev han samtidig portene til ghettoen ned.
Under det senere østrigske herredømme blev jøderne dog stadig holdt indespærret, og det var ikke før 1866, da Venedig blev indlemmet i den dengang nye italienske stat, at jøderne fik deres frihed.

Der er stadig masser af jødisk liv i Cannaregio-bydelen i Venedig i dag. Blandt andet kan man støde på et museum, et bibliotek og flere kosher-madbutikker.

Steffen Gliese

Christian Engel, Kim Folke Knudsen forklarer dig vældig godt, hvordan det kan lade sig gøre, at det at kalde noget for en ghetto, gør det til en ghetto.
I realiteten har det jo intet med 'ghetto' at gøre, det er blot et område, hvor folk, der ikke har særligt mange muligheder for at finde en bolig et andet sted, flytter ind - og for en stor dels vedkommende flytter fra igen, hvis de får fremgang i livet.
Vil man hjælpe folk videre, er det da det, man skal gøre - men ved imødekommenhed og ikke endnu flere sanktioner. Man opnår ikke noget med straf.
Og skal vi ikke være enige om, at vi fremover i dette samfund skaber sociale fremskridt ved rent faktisk at føre en dialog med dem, fremskridtene skulle komme til gode? Og at vi i stedet for en masse forestillinger om andre mennesker bliver klogere på dem ved rent faktisk at føre en samtale.

Lillian Larsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar