Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ni ud af ti sygemeldte indvandrerkvinder i Odense var raske nok til at arbejde

Både kommuner og arbejdsgivere mener, at der er stort potentiale i at tvinge flygtninge og indvandrere til at arbejde eller uddanne sig 37 timer om ugen, som Socialdemokratiet foreslår i sit nye valgoplæg om udlændinge
Odense Kommune opdagede, at ni ud af ti sygemeldte indvandrerkvinder var raske nok til at arbejde eller uddanne sig

Odense Kommune opdagede, at ni ud af ti sygemeldte indvandrerkvinder var raske nok til at arbejde eller uddanne sig

Pelle Rink

Indland
6. februar 2018

Odense Kommune besluttede i foråret 2016 at gennemgå lægeerklæringerne hos ikke jobparate kontanthjælpsmodtagere, der havde meget sparsom eller slet ingen erfaring på arbejdsmarkedet. Det gav pote. Kommunen opdagede, at ni ud af ti sygemeldte indvandrerkvinder var raske nok til at arbejde eller uddanne sig.

Og ifølge koncernchef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Susanne Kvolsgaard, er der også arbejde til de jobparate ikkevestlige indvandrere i kommunen. Derfor mener hun også, at der er potentiale i et nyt udlændingepolitisk udspil fra landets førende oppositionsparti, Socialdemokratiet, der ønsker at tvinge indvandrere og flygtninge til at arbejde eller uddanne sig i 37 timer om ugen. Ellers skal de trækkes i ydelse.

»Der er et stort potentiale. Det handler om, at vi som kommune skal gå meget tættere på den gruppe, der er langt fra arbejdsmarkedet, og se på deres ressourcer. Hvis der er helbredsmæssige problemer, hvor reelt er det så? Og kan man tilrettelægge en indsats, der er skånsom. Det var, hvad vi gjorde, da vi startede vores Odensemodel,« siger Susanne Kvolsgaard med henvisning til, at mange af indvandrerkvinderne havde sukkersyge eller rygsmerter, men ikke sygdomme, der »almindeligvis« afholder en Odenseborger fra at være på arbejdsmarkedet.

»Det overraskede både borgerne selv og os som system, hvor meget potentiale der ligger gemt, hvis man finder en måde at få det sat fri på i et arbejdsfællesskab med andre. Og med de ændrede økonomiske konjunkturer, der er nu, ser det også ud, som om de kommer i job. Det gælder også de etniske kvinder. Dem er der også jobåbninger for, hører jeg fra virksomhederne,« siger koncernchefen.

I mange af de tilfælde, som et team bestående af en socialoverlæge, en leder og en socialrådgiver i Odense Kommune undersøgte, kunne de altså konstatere, at borgere på kontanthjælp faktisk ikke led af svære sygdomme, men af mindre skavanker. De ikkevestlige indvandrerkvinder udgjorde knap en fjerdedel af gruppen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 45 procent – det vil sige under halvdelen af kvinder fra ikkevestlige lande – er i beskæftigelse.

Uansvarligt

Det er den statistik, der i går fik Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, til at fastslå, at der er for mange ikkevestlige indvandrere, der ikke klarer sig godt i Danmark. Det skete på et stort anlagt pressemøde, hvor partiet præsenterede et nyt valgoplæg om udlændinge. Om integrationsdelen af udlændingeplanen sagde Mette Frederiksen desuden:

»Når vi har så lav en erhvervsfrekvens blandt især kvinder med ikkevestlig baggrund, så er det i vores øjne uansvarligt.«

Til trods for at det har været diskuteret i årevis, hvordan man kan få flere flygtninge og indvandrere ud på arbejdsmarkedet, er det ikke kun et spørgsmål om udlændingenes egne holdninger, men også om kulturen i en kommune.

Derfor mener Susanne Kvolsgaard, at der er potentiale i landets kommuner for at gå anderledes kontant til en gruppe, som i mange tilfælde har været parkeret på offentlig forsørgelse i årevis:

»Vi har nok pakket denne gruppe for meget ind i vat. Vi er ikke gået tæt nok på og taget for gode varer, hvad der stod i eksempelvis lægeerklæringerne, uden at se på om det var en reel barriere. Der har vi ikke været stærke nok i vores kommunikation og stillet krav nok. Men når vi begynder at gøre det, har det en effekt,« siger Susanne Kvolsgaard, der forklarer, at borgerne bliver mødt med et valg. I Odense Kommune kalder man det ikke en sanktion, sådan som Socialdemokratiet gør i sit nye udspil.

»Man har et valg. Det er jo helt i orden, hvis man gerne vil gå hjemme. Men så kan man bare ikke modtage ydelser. Det er borgerens eget valg,« siger Susanne Kvolsgaard.

Sprog ikke en barriere

Den analyse er Dansk Arbejdsgiverforening enig i, og ifølge chefkonsulent Rasmus Brygger ser foreningen meget positivt på integrationsdelen af Socialdemokratiets nye udspil.

»Vi ser et stort potentiale i at få flere ikkevestlige indvandrere ud på arbejdsmarkedet – især i en tid, hvor vi kommer til at mangle arbejdskraft,« siger Rasmus Brygger.

Ifølge en ny analyse, som blev offentliggjort før jul i DA’s nyhedsbrev Agenda, er der stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at erklære ikkevestlige borgere parate til arbejdsmarkedet. Kun godt hver femte ikkevestlige kvinde på kontanthjælp bliver mødt af kommunen med et krav om aktivt at søge arbejde. I nogle kommuner står over dobbelt så mange indvandrermænd som -kvinder parat til at tage et job.

I Rudersdal Kommune, hvor kun en ud af fire indvandrerkvinder vurderes til at være jobparate, mens det gælder hver anden indvandrermand, er forklaringen ifølge borgmester Jens Ive (V), at kvinderne har en række udfordringer.

»Der kan være mange årsager. Sproget er ofte et problem, og mange gange har de et større antal børn. Og har man fire eller fem børn, har vi ingen realistisk forventning om, at de er jobparate,« har han forklaret TV 2 Lorry.

»Det er meget stor forskel på, hvor gode kommunerne er til det her,« siger Rasmus Brygger. »Men bruger man en række nye redskaber, som man ved virker, så vurderer vi, at man kan få omkring 30.000 flere indvandrere i arbejde.«

Rasmus Brygger peger bl.a. på erfaringerne med at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Her har man ændret reglerne i forhold til, hvad der kræves af sproglige kompetencer for at blive erklæret jobparat. Det har betydet, at hvor der før kun stod cirka ti procent til rådighed for arbejdsmarkedet, er det nu omkring 75 procent.

Ydelseskommission

Socialdemokratiet mener til gengæld også, at niveauet på de ydelser, ikkevestlige indvandrere kan få i Danmark, kan have betydning for deres tilknytning på arbejdsmarkedet. I hvert fald ønsker partiet ikke at fjerne integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet som det første, hvis det får regeringsmagten efter næste valg.

I stedet vil partiet nedsætte en ydelseskommission, der får 12 måneder til at se på, hvordan ydelserne skal skrues sammen. Så længe integrationsydelsen er i kraft, vil Socialdemokratiet etablere en børnepakke, som skal afbøde den konsekvens, at er stigende antal børn lever i fattigdom som følge af de sænkede ydelser.

»Jeg mener ikke, at hverken rød eller blå blok har løst den her opgave. De blå partier har sat ydelserne ned, og der er flere børn, der lever med afsavn. De andre røde partier vil bare sætte ydelsen op. De har heller ikke løst opgaven. Derfor vil vi en ny vej. Børn skal ikke lide afsavn, men der skal også flere i arbejde,« sagde Mette Frederiksen på pressemødet.

Kommunernes Landsforening ønsker ikke at kommentere, hvorvidt kommunerne kan gøre mere for integration af ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet, med henvisning til at man ikke forholder sig til partipolitiske udspil.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

@ Jens Winther,
Det er et godt forslag.
Det virker af og til meget tilfældigt, hvad der bliver slettet, og det ville være rart med en fortløbende tidslinje og begrundelse for sletningen.

Mikkel Kristensen, Randi Christiansen, John S. Hansen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Fyhrie plejer at besvare mine forespørgsler

Sider