Nye værnepligtige: ’Om lidt får I uniformen på – først der har I noget at være stolte af’

Sergent Bømler træder ind foran den nye deling af værnepligtige på Vordingborg Kaserne. Februarsolen står højt, og rekrutterne kaster lange skygger fra den halvcirkel, de er opstillet i. 31 mænd og seks kvinder, der alle har meldt sig frivilligt.

Sergenten er en ung mand med en tæt moustache og et stort ar på kinden. Nu skal de værnepligtige introduceres til militærets mest udbredte overspringshandling og sanktionsmiddel: armstrækkere.

»Fat jorden, spænd op i coren,« demonstrerer Bømler.

De værnepligtige følger hurtigt trop. I Forsvaret tøver man ikke, når der gives ordrer.

Sergenten tæller til ti. Mellem hvert tal bryder de værnepligtige ind med et fælles »og«, mens de laver en armbøjning. Nogle ligger på knæene.

»I er nu en del af det danske forsvar,« konstaterer Bømler. Han lægger trykket på ’svar’.

»Om lidt får I Hendes Majestæt Dronningens uniform på – først der har I noget at være stolte af.«

Det nye forsvarsforlig, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale står bag, øger antallet af værnepligtige med 500.

Peter Nygaard Christensen

Det nye forsvarsforlig, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale står bag, øger antallet af værnepligtige med op til 500 årligt og målretter den militære grunduddannelse til nationale bevogtnings- og sikringsopgaver i tilfælde af krise og krig. Samtidig skal de værnepligtige i højere grad kunne mobiliseres, og de skal stå til rådighed for Forsvaret i fem år frem for tre år, som er tilfældet i dag.

Men kritikere mener, at argumenterne for værnepligten er nationalromantiske og forældede, og at de værnepligtige reelt ikke kan bruges til meget i et moderne dansk forsvar, hvis opgaver bliver stadig mere komplicerede.

Som ’stormtroopers’

Værnepligten blev indført for landbefolkningen med stavnsbåndets ophævelse i 1788. Siden 1849 har værnepligten været ligeligt fordelt blandt danske mænd. I dag melder 98 procent af de værnepligtige sig dog frivilligt. Vordingborg Kaserne er ét ud 12 danske regimenter, som to gange årligt modtager værnepligtige.

I dag er 37 ud af 45 indskrevne mødt op. De fremmødte bliver målt på kryds og tværs og får udleveret stumper: Sandaler, lange underbukser, handsker, bælter, drikkedunke, kamphjelme og »hue, Gorba«, som er en armygrøn russerhue opkaldt efter Mikhail Gorbatjov.

Snart forlader de værnepligtige deres civile ham og skifter joggingbukser, jeans, løbesko og vinterstøvler ud med camouflagemønstrede uniformer.

Uniform betyder ensartet. Det er målet med de næste fire måneder. At erstatte de unges unikke identiteter med identisk påklædning, upersonlige efternavne og synkroniserede bevægelser, så de kan fungere i en deling, som aldrig er stærkere end det svageste led. Som stormtroopers i en Star Wars-film.

»Når I har taget uniformen på, har I for alvor vinket farvel til jeres civile liv. Så er jeres røv min de næste fire måneder! Dag og nat, 24-fucking-7,« forklarer premierløjtnant og delingsfører Walbom.

Han har fuldskæg, et håndknogleknusende håndtryk og er næsten lige så bred, som han er høj.

»Til gengæld kan jeg love jer en rejse, I aldrig nogensinde har været på. Om fire måneder vil vi være færre, nogle kan ikke klare det, men vi vil være stærkere i en deling, der kan flytte ting sammen.«

19-årige Milas Sikker Jensen er hurtigt i uniformen og hjælper en medrekrut med at få bundet sine militærstøvler. Menig Sikker, som er hans militære navn, er fra Tårnby på Amager og ligner med sit lyse hår, sin solbrændte kulør og skægdun på hagen den danske sanger Gilli på en prik.

Milas Sikker Jensen (t.h.) og hans medrekrutter må løbe rundt på kasernen for at holde den stramme tidsplan. Det foregår altid i snorlige rækker. ’Værnepligten er en god måde at se, hvordan det foregår inden for Forsvaret,’ siger han.

Peter Nygaard Christensen

Milas Sikker Jensens far, farfar og oldefar var i militæret. Nu er det blevet hans tur. Værnepligten er vigtig for det danske forsvar, synes han. Også for dem, som ikke bliver i militæret efterfølgende.

»Værnepligten er en god måde at se, hvordan det foregår inden for Forsvaret. Måske ændrer nogle holdning til militæret ved at snuse til det. Andre bliver sikkert skræmt væk. Og man kan jo ikke tvinge folk til at blive,« siger han.

Sascha Egeberg har samme holdning. Den 23-årige rekrut, som er mødt op i løbetøj og har flettet sit lyse hår i en stram fletning, har taget orlov fra pædagoguddannelsen for at begynde som værnepligtig. Hun drømmer om en karriere i Forsvaret.

»Det er fedt med flere værnepligtige, men kun hvis de fortsat er frivillige. Og jeg synes, det er en fair motivation, hvis man melder sig uden nødvendigvis at ville fortsætte i forsvaret. Man lærer meget om sig selv og andre mennesker. Hvor ens grænser går, og hvordan man håndterer ting i arbejdslivet. Det er redskaber, man kan bruge resten af livet.«

Uenighed om værnepligtens potentiale

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, har kaldt det »et stort skridt i den rigtige retning«, at værnepligten i det nye forsvarsforlig er styrket i antal og længde, og at man fremover vil mobilisere de værnepligtige til hæren og en ny dansk brigade. Den nye brigade er en selvstændig kampenhed på 4.000 soldater, kampvogne og artilleri, der oprettes som en del af forsvarsforliget.

»Med det nye forlig sikrer vi, at værnepligtige reelt kan mobiliseres og bruges til noget. Før var de værnepligtige inde og lege soldater, og så tog de hjem igen eller gik videre i det militære system. Det var en slags praktik. Men fra nu af bliver værnepligten en uddannelse med sit eget formål. Det er jeg meget tilfreds med,« siger hun.

– Hvordan vil I sikre, at de værnepligtige har de nødvendige kompetencer, hvis de bliver indkaldt?

»Selvfølgelig er der opgaver, som de værnepligtige ikke kan bestride. De skal jo ikke være piloter eller kampvognkørere. Men der er en lang række funktioner, man godt kan sætte værnepligtige til, især hvis de har en ordentlig uddannelse. Eksempelvis som bevogtningssoldater eller til at bistå politiet,« siger Marie Krarup.

Værnepligtige er desuden en økonomisk fornuftig løsning for Forsvaret, argumenterer hun.

»Det er logik for burhøns, at det er billigt at have veluddannede soldater, som har et civilt job til dagligt, og kun aflønnes, hvis der er brug for, at de kommer ind og varetager et militært job. Dansk Folkeparti har argumenteret for det system igen og igen, og nu har vi endelig fået det indført i det små. Jeg ser frem til at bygge videre på det i fremtiden,« siger Marie Krarup.

Flemming Vinther, som er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, er uenig med Marie Krarup i de værnepligtiges potentiale for det danske forsvar.

»Tiden er løbet fra værnepligten. Da man nedlagde mobiliseringsforsvaret i 2004, ændrede man Forsvaret fra at være et territorialforsvar, der beskyttede dansk territorium, til et ekspeditionsforsvar, som udsendes. Det, synes jeg, er den rigtige vej at gå. Et angreb fra eksempelvis russerne ville formentlig ikke ramme Danmark, men NATO’s ydergrænser. Så det er der, vi skal støtte vores allierede, og i den henseende giver værnepligten ikke meget mening. Opgaverne er simpelthen for komplekse,« siger han.

Ifølge Flemming Vinther burde hjemmeværnet hellere varetage bevogtnings- og sikringsopgaver end fremtidens værnepligtige. Han er også uenig i, at løsningen er billig.

»Man skal jo stadig betale de værnepligtiges uddannelse. Så man bør virkelig overveje, hvad man får for pengene, når de indkaldes til opgaver. Værnepligtige på standby får aldrig rutineret deres faglighed.«

»Tværtimod mener jeg, at værnepligten er en voldsom dyr måde at rekruttere til det danske forsvar. Jeg tror ikke, at mange andre institutioner i Danmark ville acceptere en rekrutteringsform, hvor man sender otte ud af ti af dem, som har fået fire måneders uddannelse, hjem efterfølgende,« siger han med henvisning til, at Forsvaret i dag tegner kontrakt med 20 procent af de værnepligtige.

– Det er nærliggende at tænke, at din kritik primært skyldes, at de værnepligtige snupper dine medlemmers arbejde?

»Det skal jeg jo beskyldes for. Og selvfølgelig er jeg sat i verden for at varetage mine medlemmers interesser. Men man kan jo godt have ret, selv om man repræsenterer en part. Der er en stor politisk veneration for værnepligt, som efter min bedste overbevisning er mere følelsesbetonet end rationalt begrundet. Så finder man en melodi, som passer til den sang, man gerne vil synge,« siger Flemming Vinther.

I stedet ønsker han et professionelt baseret forsvar, hvor unge konstabelelever bliver optaget med henblik på at blive professionelle soldater.

»Man ville selvfølgelig misse nogle af dem, som i dag finder vej ind i Forsvaret gennem værnepligten. Det er prisen. Men man kunne jo forsøge at gøre det mere attraktivt at søge ind i Forsvaret som professionel soldat. Det er fokus ikke stort nok på i dag, fordi der er nok at tage af blandt de værnepligtige. Det bliver lidt en sovepude.«

Et bevæbnet højskoleophold

I Vordingborg har de værnepligtige fået uniform på og har fundet vej til kasernens auditorium. Deres baretter er placeret snorlige på bordene foran dem.

Helmer Hansen, som kaldes Overlægen af soldaterne, introducerer den sunde værnepligt. Han råber sit foredrag, der lyder mere som ordrer end gode råd.

»Det gør ondt!!« står der på et powerpointslide om fysisk udholdenhed. Andre handler om sår, flåter, steroider, stoffer – og kønssygdomme. Sidstnævnte slide har billeder af kønsdele i forkerte farver med obskure gevækster.

»Hvad gør man, hvis man har hevet en sød pige hjem fra byen?« råber Helmer Hansen.

»Bruger kondom,« automatsvarer et par af drengene prompte.

Overlægen nikker. Så langt så godt.

»Og husk nu!« afslutter han. »Militæret er det eneste sted, hvor man får penge for at komme i god form.«

Det er præcis årsagen til, at 26-årige Mathias Johansen, som har dreadlocks og en farverig alientatovering på det meste af ryggen, har meldt sig. Han er droppet ud af flere uddannelser og har gået ledig et år.

Mathias Johansen prøver de uniformdele, som de næste fire måneder skal erstatte hans civile tøj. Formålet med uniformen er at ensarte de værnepligtige, så de kan fungere sammen i en deling. ’Jeg kan kun have godt af disciplinen, jeg er lidt for doven,« siger Mathias Johansen.

Peter Nygaard Christensen

»Jeg kan kun have godt af disciplinen, jeg er lidt for doven. Militæret er fagre nye verden, og jeg tænker egentlig, at Forsvaret er spild af penge. Så værnepligten kan kun overraske positivt. Hvis jeg kan skære ned på min rygning og få en bedre kondition, er det jo godt nok,« siger han.

Værnepligten er af kritikere blevet kaldt et betalt eller bevæbnet højskoleophold. Andre mener, at den militære grunduddannelse har en disciplinerende funktion for unge og er et sted, de kan mødes i øjenhøjde med ens beklædning og forudsætninger uanset baggrund.

Men det er ren romantik, mener Flemming Vinther fra Hærens Konstabel- og Korporalforening. Han henviser til et studie fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet, som viser, at værnepligtens mange frivillige primært kommer fra den danske middelklasse.

»Så spørgsmålet er, i hvor høj grad høj, lav, rig og fattig mødes. Men hvis Forsvaret fik pengene til at agere opdragelsesanstalt, så gerne for mig. Men i dag tager værnepligten pengene fra det professionelle forsvar. Så længe jeg oplever et dansk forsvar, som knap hænger sammen, er jeg ked af, at pengene bruges på at uddanne værnepligtige, som vi enten hjemsender til ingen verdens nytte, eller som ikke har de optimale kompetencer, hvis de indkaldes,« siger han.

Marie Krarup er meget uenig.

»Nogle har et stærkt ønske om at få værnepligten til at virke ubrugelig, dyr og upraktisk. Det er den jo ikke, hvis de værnepligtige får en militær uddannelse, der kan bruges til noget, så de kan genindkaldes og mobiliseres. Gør man det, er det en utrolig billig og fornuftig løsning, som opdrager de unge mennesker og skaber sammenhæng mellem samfund og forsvar, således at Forsvaret bæres af os alle sammen.«

Rekrutterne, nu i uniform, lytter til overlæge Helmer Hansens gode råd om kost og kønssygdomme under værnepligten. ’Hvad gør man, hvis man har hevet en sød pige hjem fra byen?’ råber han. ’Bruger kondom,’ lyder svaret prompte.

Peter Nygaard Christensen

En armygrøn masse

De værnepligtige bruger førstedagens pauser på at træne eksercits, som er den militære træning i at udføre ens bevægelser. Det gør det nemmere for én befalingsmand at styre store enheder og bidrager til det altafgørende fællesskab. Rekrutternes uniformer rettes til inden. Alt skal sidde identisk.

»Giv agt! Venstre om! Rør! Højre om! Omkring!« lyder nogle af kommandoerne.

»Jeg skal kunne vække jer klokken 03.00 i nat og sige ’Omkring’, og så rejser I jer op og gør det,« siger en sergent.

De værnepligtige råber »21-2«, i takt med at de drejer rundt. Tallene er tilfældige, men valgt fordi de passer til den påkrævede rytme.

»Venstre om« – »21-2« – »højre om« - »21-2« - »omkring« – »21-2«, lyder det fra den armygrønne masse. Igen og igen, som beatet til en sang.

Om fire måneder er de soldater. De kommende år kan de blive indkaldt til tjeneste.