Læsetid: 2 min.

De offentlige overenskomster plejede ellers at være en smal sag

Forhandlingerne om de statsansattes overenskomst brød sammen fredag eftermiddag. Historisk har det ikke været et problem at lande overenskomster i det offentlige. Men i de seneste år har de offentlige arbejdsgivere været mere offensive i et forsøg på at spare penge, og det fører til konflikter
Fredag trådte formanden for de statsansattes forhandlingsorgan CFU, Flemming Vinther, så frem og erklærede, at de forlod forhandlingsbordet. Det skyldes ifølge Flemming Vinther, at innovationsminister Sophie Løhde (V) ikke vil imødekomme de statsansattes krav om mere løn og en sikring af den betalte frokostaftale.

Fredag trådte formanden for de statsansattes forhandlingsorgan CFU, Flemming Vinther, så frem og erklærede, at de forlod forhandlingsbordet. Det skyldes ifølge Flemming Vinther, at innovationsminister Sophie Løhde (V) ikke vil imødekomme de statsansattes krav om mere løn og en sikring af den betalte frokostaftale.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

24. februar 2018

Det kom næppe som nogen overraskelse. De statsansatte og deres arbejdsgiver i Finansministeriet har stået stejlt over for hinanden i ugevis i forhandlingerne om en ny overenskomst.

Fredag trådte formanden for de statsansattes forhandlingsorgan CFU, Flemming Vinther, så frem og erklærede, at de forlod forhandlingsbordet. Det skyldes ifølge Flemming Vinther, at innovationsminister Sophie Løhde (V) ikke vil imødekomme de statsansattes krav om mere løn og en sikring af den betalte frokostaftale.

Hvis ikke parterne vender tilbage til forhandlingsbordet og finder en løsning senest 28. februar, kan det ende med strejker i stat, regioner og kommuner. Det ville være historisk.

Det plejede ellers ikke at være et stort problem at lande overenskomster i det offentlige. Det forklarer Flemming Ibsen, professor emeritus ved Aalborg Universitet og ekspert i arbejdsmarked og overenskomster.

SOSUerne under demonstration for bedre løn i 2008. SOSUernes fagforening FOA er ved at gøre sig klar til en storkonflikt. Således at man havde polstret strejkekassen med yderligere 100 millioner kroner, som organisationen har kunnet hente fra fagbevægelsens milliardsalg af forsikringsselskabet Alka.
Læs også

De offentlige overenskomster tager udgangspunkt i de private overenskomster, som indgås forinden, og lønudviklingen i det offentlige plejer derfor at følge den i det private erhvervsliv. Derfor har der historisk set sjældent været grundlag for store konflikter i forbindelse med de offentlige overenskomster. Særligt i staten. Men det er måske ved at forandre sig.

I 2008 strejkede FOA, pædagoger og sygeplejersker for mere løn, og i 2013 endte en konflikt om lærernes overenskomst med en lockout. Og nu dette sammenbrud i forhandlingerne om de statsansattes løn.

Offensive arbejdsgivere

Flemming Ibsen ser udviklingen som et tegn på, at offentlige arbejdsgivere er begyndt at presse hårdere på for at finde besparelser i forbindelse med overenskomsterne.

»Nogle vil sige, at arbejdsgiverne optræder mere offensivt og aggressivt end tidligere,« siger han.

»Hvis man vil sænke stigningstakten i de offentlige udgifter og holde en stram økonomisk politik, der for eksempel giver plads til skattelettelser, så er overenskomstforhandlingerne et meget godt sted at starte. Hvis du kan sikre en lav lønstigningstakt.«

De offentligt ansattes ønske om 7,0 pct. mere løn ligger ikke langt fra Finansministeriets udspil om 6,8 pct. Men striden handler også om, hvorvidt de offentligt ansatte har fået for store lønstigninger siden 2008 og derfor »skylder« op mod seks mia. kr.

Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, advarer da også om, at overophedning og en faretruende mangel på arbejdskraft vil skade dansk økonomi og det opsving, der er i gang.
Læs også

De offentligt ansatte har omvendt en forventning om, at de skal kunne mærke den stigning i væksten, som forventes at fortsætte i 2018.

Flemming Ibsen vurderer, at det ikke er utænkeligt, at Danmark styrer mod en historisk storkonflikt.

Hvis parterne ikke lander en aftale på egen hånd, ender forhandlingerne dog først i forligsinstitutionen. Her skulle der ifølge arbejdsmarkedsforskeren være gode chancer for at finde et kompromis, når parterne ligger så tæt på hinanden.

»Det burde være relativt udramatisk,« som han siger.

Spørgsmålet er, hvor stejlt begge parter vil stå i diskussionen om, hvorvidt de offentligt ansatte har fået for høje lønstigninger siden 2008.

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Ja, men vi har heller ikke haft et statsapparat, der direkte fører krig med sine ansatte, før årtusindskiftet, sådan da. For det begyndte jo under Nyrup med denne mærkværdige ide om en almeninteresse uafhængig af det store brede flertal af befolkningen.

Torben Kjeldsen, Jes Balle Hansen , Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Michael Hullevad, Lise Lotte Rahbek og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke hvem det er der har fået de der store lønstigninger. Mon ikke det er alle de der ubrugelige djøffer, for os der har de varme hænder har sgu ikke set noget til flere penge.

Mette Petersen, Steffen Gliese, Jørn Andersen, Flemming Berger, Jes Balle Hansen , Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den 'Danske Model' er efterhånden blevet erstattet af diktatur.
Godt hvis de offentligt ansatte nu sætter foden ned.

Mette Petersen, Steffen Gliese og Frederik Groth Nordstrøm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Hver 5. underviser i Folkeskolen er ikke læreruddannet.
Der er store problemer med at rekruttere SOSU-elever, og snart går de ældre på pension.
Pædagoger oplever at 15-20 børn skal deles om en enkelts opmærksomhed.
Sygeplejersker ligger vandret i bestræbelserne på at nå at tage hånd om patienterne.
Det er simpelthen ikke længere attraktivt at have en karriere indenfor det offentlige, når hverken arbejdsvilkår, uddannelse, løn og anerkendelse afspejles i arbejdet.

Mette Petersen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Når der er et stort behov for, at det offentlige nu varetager sit ansvar som arbejdsgiver, skyldes det netop at dette ansvar i årtier ikke er blevet varetaget - fordi det var nemmere bare at give efter for alle lønkrav og hæve skatterne for at dække de stadigt stigende offentlige udgifter.

Niels Duus Nielsen

Jens Winther, det er det forkerte ansvar, de offentlige arbejdsgivere påtager sig. Det må handle om opgaven først og fremmest, sekundært om udgifterne til at varetage denne opgave på forsvarlig vis.

Ting tager den tid, ting tager. Og ting koster, hvad de koster. Det kan man ikke uden videre lave om på, uanset hvor innovativ, innovationsministeren tro, at hun er.

Hvad hedder det modsatte af innovativ? Altså når man griber tilbage til forældede forfejlede løsninger på problemerne i stedet for at løse dem?

Vivi Rindom, Steffen Gliese, Torben Kjeldsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Det her handler ikke om at spare penge for regeringen og mange andre beslutningstagere. Det handler ganske enkelt om helt utvetydigt at demonstrere for "fårene" hvem der har magten. Hele forspillet til et regeringsindgreb er ved at være afsluttet. Nu mangler kun at vinde krigen i medierne om skyld og straf.
Flot at opleve at fagbevægelsen viser mod og styrke ved at stå sammen om at beskytte den danske model og dermed aftaleretten, som senest blev undermineret i lærerkonflikten. Det samme vil kunne ske nu i meget større skale.
Det kan blive en dyr omgang for strejkekasserne, hvorfor jeg håber at alle vil bakke op med støttebidrag såfremt det bliver nødvendigt.
Et nederlag vil kunne komme til at betyde endnu ringere vilkår for offentligt ansatte og dermed for os alle sammen, og dermed endnu en pind til den ligkiste der er under tilvirkning til den endelige begravelse af velfærdssamfundet

Steffen Gliese, Frederik Groth Nordstrøm, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

@Niels Nielsen, og lærerne og alle andre offentligt ansatte skal havde den løn og de arbejdsvilkår, de selv finder passende?

Torben Siersbæk

Amatøren Sophie Løhde, der er statens leder af forhandlingerne, har "Moderniseringsstyrelsen", som regnedrenge og -piger.
Hvis der var en enkelt historiker blandt djøf'erne dér, og hvis Sophie Løhde havde det mindste begreb om Danmarks historie de seneste 140-150 år, ville den fejlbenævnte styrelse vide, at den "modernitet" en styrer efter blev afskaffet i 1899.
Man kunne også spørge Venstrepolitikeren SL, om hun har noget begreb om hvilken historisk periode i Danmarks historie betegnelsen "ridefoged" stammer fra....

Steffen Gliese, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jens Winther, nej, lærerne skal have den løn, de kan forhandle sig frem til. Og hvis de ikke synes, at de får nok i løn, må de jo strejke. Intet nyt under solen, business as usual, bortset fra at innovationsministeren allerede er i gang med at forberede et regeringsindgreb.

Vivi Rindom, Steffen Gliese, Torben Kjeldsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Niels Nielsen, jamen så er vi jo enige. Jeg synes også, at det var helt i orden, at SR-regeringen lockoutede lærerne i 2013. De skulle bare have ladet lockouten køre ud over de 25 dage. Og vil lærerne strejke, så lad dem gøre det.

Det går naturligvis ud over skoleeleverne, men den tabte undervisningstid må lærerne så indhente senere.

Michael Mansdotter

Der er fuld gang i den klassiske ideologiske kamp om mere stat eller mere marked. Poul Schlüters ord om “at ideologi er noget bras” er helt død! Fællesskabet fylder mindre på bekostning af den enkeltes behov og interesser.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Michael Mansdotter, jeg kan ikke gennemskue, hvad du egentlig vil sige/mene.

Er fællesskabet de offentligt ansatte? I min øjne optræder de og deres fagforening som nogle, der varetager deres egne behov og interesser.

Man kan med rette sige meget godt om Poul Schlüter, men netop bemærkningen "ideologi er noget bras" er ikke sagt i hans lyseste øjeblik. Og den bør heller ikke karakterisere en ægte konservativ. for der findes ægte konservative værdier og ægte konservative tænkere, som har samme tyngde som ideologier.

Michael Mansdotter

@Jens Winther, det jeg forsøger at sige er, at kampen mellem individet og fælleskabet er nået så lang, at regeringen med djævlens vold og magt vil afmontere den offentlige sektor og overlade det til den enkelte at klare sig! Dette er jeg dyb modstander af, fordi det svækker sammenhængskraften og hensynet til de svageste. Med håndteringen af Ok 18 bærer regeringen ved til processen på fuld blus! Det er bl.a uværdigt at vores lærere ikke kan få en arbejdstidsaftale!

Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Steffen Gliese, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Man kunne måske ønske sig, at "Chistiansborgs dygtigste håndværker" ville sende en voksen til at forhandle for staten i stedet for blanke Sophie Løhde!

Eva Schwanenflügel

Sophie Löhde er repræsentant for Moderniseringsstyrelsen, som er repræsentant for Finansministeriet.
Desuden har hun altid bøjet nakken for de stærke mænd i Venstre. Hun vil ikke forhandle fordi mændene siger det.
Det forstår jeg ikke. Hun er ret sej.

Steffen Gliese

Jens Winther, i snart 40 år er skatten bare faldet og faldet, ligesom der har været evige besparelser på alle offentlige serviceområder.
Hvor der ikke har været besparelser, og hvor der har været tale om eksponentiel vækst, er blandt dem, der hævder at kunne finde besparelser og effektiviseringer. De udgør nu langt større udgifter på budgetterne, end hvis vi vendte tilbage til at lade de fagligt indsigtsfulde løse deres opgaver uden indblanding fra ignoranter.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese, næh, var det bare så vel...!

De gange visse skatter er blevet sænket, er andre skatter blever sat op. Jeg kender ikke til nogem, som har oplevet en reduktion i deres samlede skattebetaling.

Ligesådan er det med myten om offentlige besparelser: realiteten er, at de samlede offentlige udgifter tilsyneladende kun kender én vej, op.

@Michael Mansdotter, den offentlig sektor er større end nogensinde tidligere. Hvis det mod alle odds og mod forventning skulle lykkes at reducere den en smule, ville det bestemt være både positivt og opmuntrende.

Realiteterne er meget langt fra en "afmontering af den offentlige sektor". Heldigvis!

Staten og det offentlige som helhed har i adskillige årtier svigtet ansvaret for en forsvarlig og rimelig udvikling i de offentligt ansattes ansættelsesvilkår og løn. Der har været for let bare at åbne kassen og dermed undgå ballade. SR-regeringen og den nuværende regering påtager sig ansvaret for at optræde som arbejdsgivere på en forsvarlig vis - det skal de kun have ros for, selvom det for mange offektligt ansatte opleves som en brat opvågning.

Niels Duus Nielsen

Jens Winther, hvad har du egentlig imod offentlige udgifter? Pengene går jo til det fælles bedste, og i det omfang, de ikke gør, er det jo politikerne, du skal skælde ud på, og ikke de offentligt ansatte, som netop får deres løn for at styrke almenvellet.

Pengene har det jo ikke bedre i borgernes lommer, det ser vi jo i disse år, hvor uligheden stiger og fattigdommen slår rekorder.

Niels Nielsen, en lang række opgaver bør løses af det offentlige, herunder også social sikring. Men det indebærer jo ikke, at de offentlige udgifter bare skal stige uhæmmet - som tilfældet er. Jeg er helt klar over, at det er politikerne, der ikke formår at styre udgiftsvæksten. Ikke mindst fordi de idelig presses af forskellige interessegrupper, som råber op om "massakre på velfærdsstaten". De offentligt ansattes fagforeninger holder sig ikke tilbage, og enhver uhensigtsmæssighed eller fejl kan tilsyneladende henføres til det idelige "ressourcemangel og nedskæringer" på trods af, af de samlede offentlige udgifter stiger støt år efter år.

Jo, som udgangspunkt ligger pengene bedre i borgernes lomme - det er også et spørgsmål om rimelighed.

OK, der har så været ét enkelt eller to år, hvor uligheden målt på Gini-koefficienten er steget marginalt. Men Danmark er fortsat et af de lande, hvor uligheden er mindst, og Gini-koefficienten er ikke den endegyldige sandhed om uligheden. De fattigstes absolutte velstandsniveau betyder reelt langt mere end om naboen er blevet rigere. Der findes dårligt egentlige fattige i dagens Danmark, set i internationalt perspektiv - og de fattigste (eller mindst rige) har det bedre end nogensinde.

Men det har så ikke så meget med de offentlige overenskomster at gøre....

Niels Duus Nielsen

Jens Winther, jeg synes du blander begreberne "udgift" og "indtægt" sammen, eller rettere, du skelner ikke mellem de forskellige led i de fødekæder, hvor disse begreber anvendes. Hvad der er en indtægt fra det ene led til det næste, er en udgift fra dette led til det næste igen.

Hvad der er en indtægt for statskassen er jo i virkeligheden en udgift for dig, for hvis du fx bliver syg og skal på hospitalet eller dit barn skal i skole, koster det jo staten og kommunerne penge, altså en udgift, men da denne udgift dækkes af den skat du betaler, altså af en indtægt, kan man jo sige, at det offentliges nettoudgift principielt er nul.

At skelne mellem statens indtægter og udgifter er jo et rent regnskabsteknisk kneb, som kun giver mening set inde fra statens egen drift. For hospitalet derimod er statens udgift en indtægt, som modsvares af en ydelse, fx en operation, hvor hospitalets indtægt så bruges på de nødvendige udgifter i form af løn til læger, sygeplejersker og portører, og indkøb af diverse udstyr, medicin mm. Disse udgifter er så igen en indtægt for lægen og de øvrige ansatte og leverandører.

Så hvad der for dig er en udgift, bliver til en lang række indtægter, der i hvert led i kæden figurerer som en indtægt, der straks bruges og derefter noteres som en udgift. Sidste led i kæden er dig, der modtager lægehjælp, skolegang og andre velfærdsydelser til gengæld for de udgifter, du har haft som første led ved at betale skat. Havde vi ikke haft en offentlig sektor, så du ikke behøvede at betale skat, skulle du jo have betalt disse ydelser selv, altså ville det alligevel have været en udgift.

Det er en simpel kategorifejl at betragte statens udgifter isoleret som udgifter, når det faktisk er indtægter for dem, som disse udgifter bruges på. For det er jo ikke staten, der er den betydende aktør i hele dette arrangement, selv om politikerne tror det, det er derimod borgeren, som betaler gildet, og som i en retfærdig samfundsorden vil få hver en krone igen i form af velfærdsydelser, under hensyntagen til den nødvendige omfordeling, som nødvendigvis skal finde sted, for at samfundet ikke skal blive ustabilt.

Og denne omfordeling er nødvendig, for du tager simpelthen fejl med hensyn til absolut og relativ ulighed:

Samfund, hvor alle er lige fattige eller lige rige, er langt mere stabile end samfund, hvor den relative ulighed er høj. Hvorfor det forholder sig således er der flere bud på, men det korte af det lange er, at det er en kendsgerning, at det forholder sig således: Uanset årsagen er samfund med stor relativ ulighed mere ustabile, oprørske, voldelige, kriminalitetsbefængte osv. etc. end samfund med lav relativ ulighed. Fx:

"Crime rates and inequality are positively correlated within countries and, particularly, between countries, and this correlation reflects causation from inequality to crime rates, even after controlling for other crime determinants."

https://siteresources.worldbank.org/DEC/Resources/Crime%26Inequality.pdf

Eva Schwanenflügel og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar