Læsetid: 5 min.

Overenskomstforhandlinger: Historisk konflikt forude

Styrkeprøven mellem staten, Kommunernes Landsforening og de offentligt ansatte spidser til dag for dag. Og spillet om, hvem der har udvist størst forhandlingsvilje inden et eventuelt sammenbrud, er i gang
SOSUerne under demonstration for bedre løn i 2008. SOSUernes fagforening FOA er ved at gøre sig klar til en storkonflikt. Således at man havde polstret strejkekassen med yderligere 100 millioner kroner, som organisationen har kunnet hente fra fagbevægelsens milliardsalg af forsikringsselskabet Alka.

SOSUerne under demonstration for bedre løn i 2008. SOSUernes fagforening FOA er ved at gøre sig klar til en storkonflikt. Således at man havde polstret strejkekassen med yderligere 100 millioner kroner, som organisationen har kunnet hente fra fagbevægelsens milliardsalg af forsikringsselskabet Alka.

Lars Skaaning

22. februar 2018

De har forhandlet om de tre store emner: løn, lærernes arbejdstidsregler og den betalte frokostpause. Og de har forhandlet om de mindre ting. Men uden at bevæge sig meget ud af det sted, de begyndte i december måned.

De udmeldinger, der er kommet fra de offentligt ansattes forhandlere og deres modparter, Kommunernes Landsforening (KL) og innovationsminister Sophie Løhde (V), på det seneste, har mest af alt lignet et spil om, hvem der skulle have skylden for at have siddet med armene mest over kors, hvis forhandlingerne endelig brød sammen.

For eksempel sagde lærernes formand, Anders Bondo Christensen, søndag aften, at han regnede med en aftale mandag formiddag eller inden for et døgn. Det skete så ikke. Men forhandlingsviljen er der, skulle man forstå på Anders Bondo, der også er næstformand i Det Centrale Forhandlingsudvalg, som forhandler med innovationsministeren om de 180.000 statsansatte.

Ifølge Informations oplysninger bliver der også stadig bragt ting på bordet, hvor Kommunernes Landsforening sidder på den anden side. Det drejer sig blandt andet om lærernes bud på den ’normalisering’ af deres arbejdstid, de kræver – på linje med det andre faglige grupper har i forhold til varslingsbestemmelser og timenorm.

På den anden side beskylder innovationsminister Sophie Løhde lønmodtagerorganisationerne for, at tiden er blevet knap, fordi de betingede sig, at der var reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid, før de andre områder kunne gå i gang. Hun har desuden efterlyst, at hendes modparter rykker sig.

Men alt i alt rykker en storkonflikt i skrivende stund tættere og tættere på. Selv om KL’s chefforhandler, borgmester Michael Ziegler, ifølge folkeskolen.dk holder fast i, at forhandlingerne er færdige den 28. februar, bliver det svært at nå, fordi massevis af småting skal forhandles på plads, selv hvis man pludselig kan blive enige om de store knaster.

Rekruttering

Det er imidlertid lønnen for de offentligt ansatte, der har det største fokus i forhandlingerne for øjeblikket.

Fagforbundene har tilsyneladende lært af arbejdsgiverne på det private arbejdsmarked og gentager igen og igen, at der kan blive rekrutteringsproblemer i det offentlige, hvis de offentlige lønmodtagerne ikke oplever, at de får del i det opsving, der er i gang. Og de har noget at have det i, eftersom KL har lavet flere analyser, der peger på mangel på for eksempel SOSU-assistenter og lærere. Dernæst har man ifølge organisationerne taget ansvar i kriseårene og ikke krævet høje lønstigninger.

Parterne ligger i procentsatser ikke langt fra hinanden på lønnen. Det er kutyme, at de statsansattes løn bliver forhandlet først, og dernæst følger de ansatte i kommuner og regioner efter. De statsansatte har spillet ud med en lønstigning, som matcher det private arbejdsmarkeds på 7,0 procent over de næste tre år, mens Løhde har sagt 6,8 procent.

Men problemet er, at ministeren mener, at de offentligt ansatte har fået for meget sammenlignet med de statsansatte, og derfor ’skylder’ op mod seks milliarder kroner siden 2008. Hvem der har ret i det regnestykke, handler i bund og grund om, hvilket år man regner fra. Men meget sigende for det hidsige forhandlingsklima, forhandler parterne her om noget, der faktisk burde være bestemt af den reguleringsordning, som allerede findes for at sikre, at de privatansatte og offentligt ansattes lønninger følges ad.

Sammenhold

Hvis den offentlige sektor rammes bredt af en storstrejke, vil det til gengæld være historisk. Det ved alle parter godt, og det spilles der selvfølgelig på. Og det er i det hele taget et usædvanligt forhandlingsforløb uanset resultatet.

Det usædvanlige består først og fremmest i den styrkeprøve, som de offentlige lønmodtagerorganisationer allerede lagde grunden til i december, da de indgik den såkaldte musketered. Den går ud på, at ingen fagforeninger underskriver noget, før kravene på løn, lærernes arbejdstid og frokostpauserne er en del af aftalerne. Det satte forhandlingerne på pause i flere uger, indtil arbejdsgiverne inviterede lønmodtagerne ind til bordet, og der har de så siddet siden, mens forskellige tænkepauser og overskredne deadlines er passeret forbi.

Den sammentømrede forhandlingsposition, som lønmodtagerne har valgt, hænger blandt andet sammen med, at lønmodtagersiden igennem en årrække har oplevet, at der bliver brugt mere magt og jura fra arbejdsgivernes side i stedet for forhandling.

Desuden mener lønmodtagerorganisationerne, at Moderniseringsstyrelsen er blevet Finansministeriets forlængede arm i et omfang, der truer den danske aftalemodel, hvor alle parter ellers skal give sig lidt og reelt forhandle om noget. I stedet frygter de, at det meste er givet på forhånd, fordi staten har gjort de offentlige ansattes løn- og arbejdsvilkår til en del af udgiftspolitikken. Læs: Her kan der hentes penge til den offentlige velfærd. Den opfattelse kan blandt andet følges under #aftaltspil.

I lønmodtagerorganisationernes optik blev lærerne banket på plads i 2013 med først lockouten og senere ved lov 409. Derfor har de følt et udtalt behov for at trække en streg i sandet og gøre sig stærke i fællesskab.

Mandat

Der er kun en lille uge til den deadline, forhandlerne selv har aftalt. Senest den 28. februar skal der ligge en aftale, fordi en konflikt skal varsles en måned i forvejen. Den kan altså tidligst blive en realitet fra 1. april, hvor de nuværende overenskomster på det offentlige område udløber. Det vil betyde, at op imod 100.000 ansatte på offentlige arbejdspladser som skoler, hospitaler og plejehjem går i strejke.

Torsdag har en række københavnske fagforeninger indkaldt til demonstrationer foran Kommunernes Landsforenings domicil for at vise deres utålmodighed med forhandlingerne, og over weekenden meddelte fagforbundet FOA, at man havde polstret strejkekassen med yderligere 100 millioner kroner, som organisationen har kunnet hente fra fagbevægelsens milliardsalg af forsikringsselskabet Alka.

I bund og grund afhænger meget af, om det politiske mandat, Sophie Løhde, KL og Moderniseringsstyrelsen har fået, kan blødes op. Lige nu styrer man mod en konflikt. Men bag forhandlerne sidder finansminister Kristian Jensen (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). De har deres egne styrkepositioner at tænke på samt en lang række borgmestre rundt om i landet, der har en interesse i en offentlig sektor, som bliver ved med at fungere til UG – der hvor de internationale ranglister faktisk placerer den danske velfærdsmodel.

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Michael Hullevad
Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Til fagforeningerne i det offentlige Danmark:

STÅ FAST på lønmodtagernes berettigede krav.
Sammenhold gør stærk.

Egon Stich, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Flemming Berger, kjeld jensen, Kit Boye, Elise Berg, Torben Skov, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Merete Jung-Jensen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Peter Knap, Hans Larsen, Dorte Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Lov 409:

ved forhandlingerne i 2013 havde de offentlige arbejdsgivere i al hemmelighed forhandlet med arbejdsminister Mette Frederiksen. Og da Mette Frederiksen, også i al hemmelighed, havde bakket de offentlige arbejdsgivere op, stoppe de forhandlingerne, og udløste lockout af cirka 67.000 overenskomstansatte lærere i Danmark.

Derefter stoppe arbejdsminister Mette Frederiksen enhver videre forhandling mellem parterne d. 25.04.2013 ved at fremkomme med et lovforslag, Lov 409, der til fulde ophøjede de offentlige arbejdsgiveres ønsker på enhver tænkelig måde. Arbejdstagerne blev slet ikke hørt, og sådan har det været siden.

Der er vist slet ingen tvivl om, at de offentlige arbejdsgivere og Moderniseringsstyrelsen nu vejrer morgenluft, og håber på en gentagelse men denne gang på hele det offentlige område. Og den opfattelse underbygges af, at forleden dag kaldte arbejdsgiverne således lærernes krav "ufleksible", og "de passer ikke til folkeskolen", iflg. Anders Bondo Christensen.

Jeg håber på, at fagbevægelsen nu står helt sammen til det sidste. Og viser partileder Mette Frederiksen, Michael Ziegler (K), Sophie Løhde (V) samt Moderniseringsstyrelsen, hvem der bestemmer i Danmark - borgerne eller nogle ligegyldige politikere, der kan afsættes når det ønskes.

Egon Stich, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Flemming Berger, kjeld jensen, Elise Berg, Michael Waterstradt, Torben Skov, Tue Romanow, Robert Söderstand, Eva Schwanenflügel, Michael Hullevad, Merete Jung-Jensen, Lise Lotte Rahbek og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Hvis/når storkonflikten bryder ud vil der efter tilpas tid komme et regeringsindgreb baseret på forklaringer om de strejkendes uforsonlighed og manglende evne til at påtage sig ansvar. Arbejdsgiverne vil fremstille deres ansvarlighed i forhold til at det offentlige skal fungere.
Indgrebet vil sansynligvis medføre ændringer i aftaleretten og vil blive støttet af S jfr lærerkonflikten, hvor aftaleretten vedrørende arbejstid reelt blev afskaffet, og vedtaget ved lov.
Historien vil sikkert gentage sig, denne gang for alle med f.eks. betalt frokostpause, loft over ugentlig arbejdstid, aftaler om afspadsering eller udbetalt overarbejde osv.

Karsten Lundsby, Anne Eriksen, kjeld jensen, Kit Boye, Torben Skov, Tue Romanow, Henriette Bøhne, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er faktisk ret uhyggeligt med den diktatoriske tilgang til aftalesystemet politikerne efterhånden har fået. Samt udsalget af det danske fælleseje, hemmeligholdelse af samfundsvigtige beslutninger, usandheder og korrupt adfærd.
Vi trænger til en storvask !!

Egon Stich, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Kit Boye, Helle Brandt, Elise Berg, Michael Waterstradt, Torben Skov, Tue Romanow, Jan Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Danmark og danske vælgere har igennem en årrække accepteret store nedskæringer i den offentlige sektor, i pensionsordninger, i dagpenge og i mange andre ting. Hvordan kan det gå til? I andre sammenlignelige lande er det Ikke gået nærmså drastisk for sig.
Jeg ser en del af svaret i følgende, sandfærdige, anekdote fra i går. Tre modne mænd diskuterer diskuterer lokalt økseoverfald. De to er enige, send dem hjem etc. Den tredje er ligeledes skeptisk efter at have set en burkaklædt ud af sit vindue.
Kort efter siger den ene ( udlært mekaniker, mangeårig gårdmand, nu bartender) til den anden på 80, som har været chauffør hele sit liv: du har aldrig har haft i en greb). Underforstået, du har ikke knoklet som jeg. Den tredje skolelæreren, der i mellemtiden har diskuteret Peter Belli og tørre aviser i rumpetten, Neuengamme og modstandsfolk i vores fædre, en griffel i første klasse og 8 års skolegang med chaufføren, siger nu, at der er optræk til konflikt på det offentlige arbejdsmarked.
Der trækkes hurtigt på aftrækkeren: er du kælling, send dem hjem, så bliver der mere til de gamle, hvordan kan du være her nu (det er uge otte, så det er vinterfri, ikke ferie). Det tæller tydeligvis ikke hos de to.
Pointen er, at danskere ikke stikker særlig dybt i fællesskab. Alle har en ringeagtende mening om jævnbyrdige, men freder dem, der er over os ( overklassen, de velbjærgede) ud fra en Forestilling om, at de ved bedre. Respekten for andres arbejde er meget lille, man ser en tvivlsom person i andre og måler sig hele tiden i forhold til disse! Derfor kun respekt for ens eget arbejde og et skævt smil, en vits og en afgrænsning i forhold til hinanden... og ud med indvandrerne. Og middelklassen? De har travlt med karriere, børn, penge, have, hus, rejser...og metoo.

Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Elise Berg, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Staten er da ligeglad med om der strejkes. Arbejdet ligger der til når medarbejderne kommer tilbage, staten kan ikke gå konkurs og staten sparer en hulens masse penge i løn.

Og svaret bliver det samme hver gang der bliver spurgt: "Nej, du kan ikke få mere i løn, men du kan få skattelettelser"

Staten begår ikke samme fejltagelser som under Fogh med markante lønforhøjelser til offentligt ansatte, en manøvre der klart blev iværksat for at kapre stemmer fra Soc.Dem i den offentlig sektor.

Og fagbevægelsen ligger som den selv har redt. Da PROSA strejkede i 1986, var den samlede socialdemokratisk baserede fagbevægelse (og andre for den sags skyld) enige om at det var PROSA selv ude om og at det var godt at der kom et statsindgreb.

Så velkommen til konsekvenserne af jeres egne handling. Og held og lykke med at tømme strejkekasserne. Og god fornøjelse med de skattelettelser i kan få.

Eva Schwanenflügel

Nils Bøjden,
Det er en underlig attitude at have til de offentligt ansatte, der hver dag yder service for at samfundet overhovedet kan fungere.

"velkommen til konsekvenserne af jeres egne handling. Og held og lykke med at tømme strejkekasserne. Og god fornøjelse med de skattelettelser i kan få".

Mig bekendt er der ingen offentlig ansatte, der er interesserede i skattelettelser?

"Det er en underlig attitude at have til de offentligt ansatte, der hver dag yder service for at samfundet overhovedet kan fungere."

Ja da. Men det er ikke staten der ønsker dette, det er borgerne. For staten er det en omkostning. For borgerne er det en service.

"Mig bekendt er der ingen offentlig ansatte, der er interesserede i skattelettelser?"

Men der er hvad der er i posen. Der kommer ingen lønstigninger der lægger pres på de private virksomheder. Der prøvede Fogh og det gjorde nas. Derimod kan der komme reallønsfremgang ved skattelettelser.

"Mig bekendt er der ingen offentlig ansatte, der er interesserede i skattelettelser?"

Så du siger at de statsansatte ikke er interesseret i reallønsfremgang? Hvorfor skulle de så have lønstigninger?