Læsetid: 4 min.

Problemer med Sundhedsplatformen: Nu skal 165 civilingeniørstuderende hjælpe til

Sundhedsplatformen er en stor udfordring for mange ansatte i sundhedsvæsnet. Det oplever Region Hovedstadens it-hjælpegruppe, som undrer sig over manglende fokus på undervisning i systemet
Den nye it-supportgruppes oprindelige formål var at understøtte overgangen til Sundhedsplatformen i de tre første uger, men da det nye system viste sig at være en større udfordring for sundhedspersonalet end først antaget, blev gruppen udvidet og gjort permanent.

Den nye it-supportgruppes oprindelige formål var at understøtte overgangen til Sundhedsplatformen i de tre første uger, men da det nye system viste sig at være en større udfordring for sundhedspersonalet end først antaget, blev gruppen udvidet og gjort permanent.

Jens Dresling

7. februar 2018

Som konsekvens af sundhedspersonalets mange udfordringer med at betjene det nye it-system, Sundhedsplatformen har Region Hovedstaden måttet oprette en permanent hjælpegruppe. Gruppen består af i alt 165 civilingeniørstuderende og enkelte færdiguddannede civilingeniører, som på under fem minutter kan rykke ud til læger og sygeplejersker på hospitaler, hvis de har problemer med at navigere i it-systemet.

It-supportgruppen oplever, at sundhedspersonalet i Region Hovedstaden og Region Sjælland fortsat har betydelige udfordringer med Sundhedsplatformen. Udfordringerne er af en sådan grad, at det i mange tilfælde har alvorlige konsekvenser for arbejdsmiljøet.

Personalet er ofte frustrerede som konsekvens af, at de længe har været presset på tid og ressourcer. Det nye it-system var for mange dråben, der fik bægeret til at flyde over. Det mener lederen af it-gruppen, David Kovacs:

»Skruen var allerede i bund for mange,« siger han. »Personalet er trætte, har mange patienter og føler, at man ikke kan nå mere, og så skal man også lære et omfattende nyt it-system. Det kan føre til, at man ikke får udført alle de nye arbejdsgange, hvormed bl.a. registreringer ikke bliver korrekte eller fuldendte.«

Han understreger, at han hverken er for eller imod Sundhedsplatformen, men at han i sit arbejde kan se de konkrete udfordringer for medarbejderne.

David Kovacs’ it-hjælpegruppe giver teknisk bistand til personale på hospitaler og i lægeklinikker, hvis de har problemer med at navigere i Sundhedsplatformen.

Hjælpegruppen har i perioder kontor på et hospital, hvor læger og sygeplejersker kan ringe efter hjælp. Det kaldes hypercare, og i løbet af fem minutter kan supportgruppen rykke ud til en problemramt medarbejder og løse 70 procent af udfordringerne med det samme.

Hvorfor ikke fra begyndelsen?

David Kovacs er i gang med at færdiggøre sin master som civilingeniør i medicin og teknologi. I sin studietid har han arbejdet på Rigshospitalet, og via sit netværk blev han hyret til at etablere hjælpegruppen. Hjælpegruppen er en selvstændig afdeling under Region Hovedstaden. Til at begynde med bestod den af omkring 30 studerende.

Gruppens oprindelige formål var at understøtte overgangen til Sundhedsplatformen i de tre første uger, men da det nye system viste sig at være en større udfordring for sundhedspersonalet end først antaget, blev gruppen udvidet og gjort permanent. Efterspørgslen på arbejdsgruppens hjælp har været så stor, at David Kovacs har måttet hente flere holdledere ind i gruppen.

Det har fået David Kovacs til at undre sig.

»Hvorfor var den hjælp ikke tænkt ind fra begyndelsen? Det er, som om der i planlægningen ikke er taget højde for helt centrale kompetencer, som er nødvendige at have, for at systemet kan komme til at fungere i klinikken. Vi har en opfattelse af, at man har glemt den del i budgettet, da man oprindelig planlagde implementeringen. Personalet lærer det ikke af sig selv,« siger han.

Sundhedsplatformen betyder for det almindelige sundhedsfaglige personale omkring ti nye arbejdsgange, som personalet i regionerne skal vænne sig til, siger han. Regionernes undervisning i det nye system har, som David Kovacs ser det, ikke været grundig nok. Der har været fællesundervisning, »men det lærer man jo ikke noget af. Man skal anvende det«, siger David Kovacs.

Det er et krav fra Region Hovedstadens side, at lægen frem for at diktere en given behandling skriver notater direkte ind i Sundhedsplatformen. Før var det ofte lægesekretærer, der gjorde det, og indtastningen kan være en tidskrævende proces for mange læger. For at imødekomme udfordringen er der i Sundhedsplatformen funktioner, som skal gøre det nemt og hurtigt at skrive notater på en overskuelig måde, siger David Kovacs.

Sundhedsplatformen har blandt andet medført forlængede behandlingstider, og det har haft konsekvenser for kræftpatienter, hvis sygdom er blevet forværret på grund af udskudt behandling.
Læs også

»Men de nødvendige ressourcer for, at sundhedspersonalet bliver komfortabel med at benytte disse funktioner, er ikke altid til stede. Det er vores oplevelse, at man har undervurderet, hvor meget det kræver at få lært de smarte funktioner, samt at det for nogle vil være nødvendigt, at personalet fortsat kan få lov til at diktere. Det kan for eksempel gøres ved i højere grad at investere i moderne talegenkendelsesalgoritmer,« siger David Kovacs og tilføjer:

»Notatskrivning er i høj grad en af de ting, der har ført til ekstremt mange frustrationer.«

Enhedschef for Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden Marianne From skriver i en mail til Information, at et af formålene med Sundhedsplatformen er, at patienterne hurtigt kan se svar og notater, og at der ikke overses ordinationer, som ligger som diktater.

»Det sikres bedst muligt ved, at informationer indtastes i Sundhedsplatformen med det samme, frem for at informationerne først indskrives senere af en sekretær gennem diktering,« forklarer Marianne From. 

»Notatskrivningen skal selvfølgelig understøttes så godt som muligt. Vi arbejder derfor på at færdigimplementere og forbedre standarttekster (såkaldte smarttekster og smartfraser), hvor det er muligt at bruge dem. Derudover er der mulighed for at bruge talegenkendelse på udvalgte områder. Regionen følger med i udviklingen af talegenkendelsesværktøjer for at vurdere, om det kan udbredes til andre områder på længere sigt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Tommy Clausen
  • Michael Hullevad
David Zennaro, Tommy Clausen og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg kan ikke se den store fordel med sundhedsplatformen, nu skal der ansættes minst 165 civilingeniører, for at få den til at kører i Huvedstadsregionen.....hvad koster ikke det??

Hans-Henrik Kaae

Jeg er læge, men arbejder ikke med Sundhedsplatformen.
Jeg har fulgt debatten i andre aviser, diverse netmedier og de sociale medier.
Der har været massiv utilfredshed fra brugernes side.
Artikelserien er mikrofonholderi for Region Hovedstaden af værste skuffe. Bl.a. køber man ukritisk præmissen om, at problemerne skyldes manglende lærenemhed hos brugerne.
Der er rig mulighed for at finde alternative vinkler på historien i ovennævnte medier eller ved at kontakte nogle af de læger, der har været kritiske, f.eks formanden for overlægeforeningen eller nogle af de læger, der er medlemmer af regionsrådet.

Anne Mette Jørgensen, Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen, Jørn Andersen, Hans Larsen, Eigil Thomassen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
henrik poulsen

Det lader sig til at være et dårligt tidspunkt at blive indlagt på lige nu.Vi skal åbenbart holde os raske indtil de får styr på tingene. Hmmmm

Anne Mette Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"et af formålene med Sundhedsplatformen er, at patienterne hurtigt kan se svar og notater, og at der ikke overses ordinationer, som ligger som diktater."
Jeg forstår ikke vigtigheden af, at patienter hurtigt kan se (læse) svar og notater på sundhedsplatformen. Det er da vigtigere at lægerne er produktive og har ressourcer til at behandle og tale med patienterne. Om der så går et par dage før patienterne kan læse det hele på sundhedsplatformen er mindre relevant.
En sundhedsplatform må først og fremmest understøtte kærneydelserne (lægernes behandlinger). Dem der ikke når frem til behandling er de rette ofre ud over lægerne.

Anne Mette Jørgensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg kan til gengæld sagtens se værdien af, at patienter og pårørende har indsigt i, hvad der sker med en. Men det kræver selvfølgelig, at man som patient er indstillet på at yde en indsats. Og det er mange.

Man tør jo næsten ikke tænke på alle de sindsygt mange penge, som regionerne har brugt på at undgå at ansætte sundhedspersonale.
For slet ikke, at tale om de patienter som nu dør af at blive indlagt!

New Public Management når det er værst!!

Anne Mette Jørgensen

Har været indlagt flere gange efter sundhedsplatformen trådte i kraft, og det kan IKKE anbefales.
At man hurtigt kan læse notater gør det hele endnu mere absurd.
Det er tydeligt, at det er skrevet sjusket og med et dansk sprog( ikke lægelatin) med komplet fuld af fejl, og med ordstillinger der gør det håbløst, at forstå.
Nu har 165 nye folk fået job. Arbejder de mon gratis. Lad os få diktafonen og lægesekretærerne tilbage. Når lægen indtaler på en diktafon kan man som patient afbryde og rette, hvis oplysningerne er forkerte.
Man taler om brugerinddragelse, men her er det politikernes hensigt, at ændre personale og patienter til tinsoldater.