Læsetid: 2 min.

Professor: Skattelettelser er ikke historiske

Professor Bent Greve vurderer, at skatteaftalen er god for dem på arbejdsmarkedet. Men der er næsten ingenting til dem udenfor, inklusive pensionister
7. februar 2018

Tirsdag eftermiddag lykkedes det VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti at indgå en længe ventet skatteaftale, der giver lettelser for fem milliarder kroner.

Med aftalen sætter parterne punktum for et opslidende forhandlingsforløb, hvor regeringspartiet Liberal Alliance før jul en overgang truede med ikke at stemme for finansloven, hvis ikke de fik »historiske« skattelettelser.

»Jeg glæder mig over, at vi i dag har lavet en aftale, der løser samspilsproblemet og samtidig sikrer, at folk i lavtlønsgruppen har et incitament til at arbejde,« siger finansminister Kristian Jensen (V) ifølge Ritzau.

Liberal Alliances chefforhandler, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, kalder resultatet »tilfredsstillende med det forløb, vi har haft de seneste måneder, in mente«.

»Alle skattelettelser er gode skattelettelser. Vi kunne godt ønske os en større aftale, men vi er tilfredse med det, vi får,« siger han til Ritzau.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

De borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet har heller ikke rigtig nogen økonomisk værdi for regeringen og dens sponsorer. Sådan er det jo.

David Zennaro, Verner Nielsen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Poul Erik Riis, Kim Houmøller, Heidi Larsen, Dorte Sørensen, Tommy Clausen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Hvis de mindre skatter fører til mindre kollektivt konsum, bør det også regnes med i effekten for lavindkomstgrupperne. Og færre offentligt ansatte bør regnes med i beskæftigelseseffekten.

Dorte Sørensen

Mon ikke hele befolkningen fik mere glæde af hvis de "par kroner" til alle på arbejdsmarkedet - (hvad kan de få for dem og hvor meget mere skal de selv betale for at få børn passet osv.)- blev givet til flere ansatte i skolerne, børnehaverne, ældreplejen osv.

Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Torben Bruhn Andersen og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Snydt igen...Pensionerne er i forvejen rent til grin. Bliver ikke reguleret i takt med inflationen. En stigning på 1,5% efter skat om året er en hån mod en gruppe, som har bidraget med høj skat i 50 år!

Verner Nielsen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

@Dorte Sørensen, det offentlige forbrug stiger år for år. Jeg synes faktisk det er patetisk at blive ved med at tale om, at der er behov for at øge de offentlige udgifter yderligere. Der er et enormt spild i det offentlige, hvis vi skal bruge flere penge på skoler, børnehaver, ældrepleje er det jo naturligt at hente finansieringen de steder, hvor offentlige udgifter ikke giver borgerne noget.

Den vedtagne "reform" er så lille, at det er til grin - både i henseende til skattelettelsernes størrelse og til jobeffekten. Men bebrejdelsen bør rettes med dem, der ikke ville være med til mere - nemlig DF - og dem, som fører hængekøjepolitik i opposition - nemlig S.

Dorte Sørensen

Jens Winther ikke hvis du ser på beløb per person så falder beløbet.

Derudover vil det også spare på offentlige udgifter på den lange bane, hvis "vi" giver "vore" børn et ordenlig start i børnehaverne og skolerne. Osv.......

Steen K Petersen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

@Winther

Hvad er det for en (dokumenteret) jobeffekt som du mener at man kan opnå igennem en skattereform.
Forklar meget gerne detaljeret hvis du har lyst!

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

De Ophøjede Skattelettelser er blot en af flere nye guder, ligesom det Hellige Arbejdsudbud, (læs: flere arbejdsløse) og det Glorværdige Incitament til at Arbejde, (læs: nedskæringer i overførselsindkomsterne). At sidstnævnte også går ud over folkepensionisterne, der af gode grunde ikke indgår i beskæftigelsesstatistikken længere, er et mysterie forbeholdt en af top-guderne, nemlig Det Saliggørende Arbejdsmarked, hvori folkepensionister slet ikke giver hverken mening eller bonus.

Kim Houmøller, Curt Sørensen, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

N.K. Nielsen
Det må du meget gerne dokumentere den forskning du snakker om og meget gerne grundigt!

Hvis forskningen er fortaget af af vennerne i Cepos, så har det ikke nogen evidens og dermed sin gang på jorden. De bedriver nemlig partindlæg og er betalt for en del af deres arbejde, af de danske skatteyder....

Niels Duus Nielsen

Jens Winther: "Der er et enormt spild i det offentlige..." - ja, det er der sikkert, men hvor?

Er det militærudgifterne du tænker på? Det er efter min mening spild af skatteborgernes penge, men er det også penge ud af vinduet efter din mening?

Hvad med udgifterne til skolesystemet, er det her, der spildes penge? Skal vi give ungerne en ringere uddannelse - vi kunne jo fyre lærerne og spare en formue? Eller hvad med sundhedsvæsenet, skal vi fyre læger og sygeplejersker og lade folk være syge - der kan jo spares milliarder?

Hvornår er en offentlig udgift spild af penge? Findes der objektive kriterier for, hvad der er spild og hvad der er fornuftige udgifter, eller er det noget, vi afgør efter politiske og demokratiske overvejelser?

Hvis du vil have dine kampfly bliver du nødt til at acceptere, at jeg vil have et velfungerende sygehusvæsen. Måske er det i dine øjne spild at reparere på et dårligt liv som mit, men i mine øjne er det rent spild af ressourcer at flyve rundt i dræbermaskiner, som efter al sandsynlighed aldrig vil deltage i andet end angrebskrige. De eneste, der har glæde af de nye kampfly er våbenfabrikanterne og de politikere og erhvervsfolk , som får del i returkommisionen.

Og så selvfølgelig piloterne, men deres barnligt-professionelle entusiasme kan jeg faktisk godt forstå, det må da være skideskægt at være pilot, det var i hvert fald en af mine drengedrømme. Men det kunne måske gøres billigere?

Jens Thaarup Nyberg, Torben Vous, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Steen Kondrup
07. februar, 2018 - 14:48

Se Børsen eller JP i går eller forgårs - udenlandsk, ikke Cepos.

Men prøv selv at tænke over alle de negative effekter, det har på samfundet, at det offentlige har udgifter på 1.100 mia. kr. om året - og derudover årligt stifter gæld på 40-60 mia. kr. Gælden er vist oppe på 750 mia. kr. nu.
Det er trist - og skyldes en sølle befolkning, der stemmer med maven og lader stå til.

Niels K Nielsen.
Kunne du ikke gå foran, vise vejen ved at skrive kommentarer, der stammer fra andre steder end bemeldte maveregion?

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Dorte Sørensen, påstanden om at de offentlige udgifter pr. capita falder, ser jeg ikke dokumenteret - og holder da heller ikke!

@John S Hansen, et overvældende flertal blandt kvalificerede fagøkonomer kan identificere og beskrive skattemæssige reformer, der vil kunne øge arbejdskraftudbuddet. At der blandt Folketingets politikere ikke kan skabes et flertal for at gennemføre sådanne reformer, herunder en mærkbar skattelettelse, som vil forbedre samfundsøkonomien, og dermed styrke velfærdssamfundets finansiering og bæredygtighed, kan kun betegnes som forstemmende. Men du interesser dig vel ikke for fagfolks vurderinger.

@Niels Nielsen, med "spild" tænkte jeg nu mest på bevidstløst bureaukrati, som det offentlige er læsset til med. Og på slendrian i form af "øv-dage" mv., som giver sig udslag i et enormt "syge"fravær. Hertil kommer det utal af tåbelige tilskudsordninger, der gennem årene er indført, fx erhvervsstøtteordninger. Jeg kan heller ikke undlade at nævne SKATs ødslen med vores skatteindbetalinger (12 miaDKK) og en absurditet som efterlønnen, der blev indført som en midlertidig ordning på grund af stor arbejdsløshed (engang!). Og listen kan fortsættes..

Grundlæggende tror jeg (støttet af fagøkonomer) på en positiv effekt af at lade mennesker beholde lidt mere af deres egen løn. De fleste mennesker er påvirkelige af økonomiske incitamenter. Nogle hævder, at det ikke er tilfældet - at man uden problemer kan køre dem over, som bidrager til velfærdssamfundets økonomiske bæredygtighed, men at de, der lever af velfærdssamfundets frugter skal have yderligere gaver, og at dette vil motivere dem til at blive bedre samfundsborgere. Hvorfor netop disse mennesker, til forskel fra alle andre, skulle være påvirkelige af økonomisk belønning og skulle påskønne økonomisk fremgang får stå hen i det uvisse.