Læsetid: 5 min.

Regeringen mørklægger mulig udlevering af oplysninger om danske IS-krigere til Irak

Regeringen vil ikke ud med, om PET udleverer personoplysninger om danske fremmedkrigere til de irakiske myndigheder, der er berygtet for dødsstraf, likvideringer og tortur af fanger. Flere eksperter vurderer, at udlevering kan føre til brud på retsstatsprincipperne. EL frygter henrettelser af danske statsborgere
24. februar 2018

Den danske regering ønsker ikke at oplyse, om Politiets Efterretningstjeneste (PET) udleverer oplysninger om danske IS-krigere til de irakiske myndigheder. Det fremgår af folketingssvar.

Retsordfører for Enhedslisten Rune Lund kalder det »dybt frustrerende« og henviser til, at de irakiske myndigheder er berygtede for at dømme IS-krigere til døden, likvidere dem og tortere dem.

»Regeringen må da kunne fortælle, om den er for eller imod, at der udleveres personoplysninger på danske statsborgere til de irakiske myndigheder,« siger han.

Debatten om udlevering af oplysninger om danske IS-krigere fra det danske efterretningsvæsen er blusset op efter, at Forsvarsministeriet i sidste uge kunne oplyse, at der sidder en »lille gruppe« danske statsborgere fængslet i Syrien og Irak for at have kæmpet for IS.

Efterfølgende sagde Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, onsdag til Jyllands-Posten, at Danmark bør dele alle oplysninger med de britiske, franske og amerikanske styrker i Irak med henblik på, at danske IS-krigere »elimineres og ikke kommer hjem igen og udgør en sikkerhedsrisiko«.

En udtalelse, som Peter Kofod Poulsen senere over for TV 2 kaldte »klodset« og sagde skulle dække over, at Danmark »skal udlevere navne og efterretninger, fordi det er naturligt, at vi selvfølgelig samarbejder og deler oplysninger med hinanden«.

Men spørgsmålet, som Enhedslisten gennem længere tid har forsøgt at få svar på, er, om Danmark også deler oplysninger med de irakiske myndigheder.

Uklare svar

På et folketingsspørgsmål fra Rune Lund om de danske myndigheders praksis vedrørende udlevering af terrormistænkte danskeres personoplysninger til irakiske myndigheder, henviste Søren Pape Poulsen tilbage i november til en udtalelse fra PET.

I udtalelsen afviser efterretningstjenesten »inden for rammerne af en folketingsbesvarelse« at udtale sig om PET’s »arbejdsmetoder« og »samarbejdsrelationer«. Samtidig skriver PET, at en videregivelse af personoplysninger til udenlandske myndigheder kun kan ske, hvis den »efter en konkret vurdering findes forsvarlig«. Blandt andet skal der her lægges vægt på »den skadevirkning, som en videregivelse kan vurderes at kunne få for den, som oplysningerne vedrører«.

Sidst i november gentog justitsministeren i et nyt svar til Rune Lund, at PET ikke kan oplyse nærmere om den nuværende danske praksis og tilføjede, at han »ikke finder anledning til at ændre den nuværende danske praksis«.

Spørgsmålene fra retsudvalget blev bl.a. rejst på baggrund af, at tyske Der Spiegel i september kunne berette, at Frankrig tidligere har udleveret oplysninger om franske fremmedkrigere til de irakiske myndigheder med ønske om, at de pågældende bliver retsforfulgt i Irak. Omvendt ønsker Tyskland ikke at sende oplysninger til Irak om tyske statsborgere, der har tjent som IS-krigere, af frygt for skueprocesser og henrettelser.

Ifølge Amnesty International blev mindst 111 mennesker i 2017 henrettet af myndighederne i Irak. I sin seneste årsrapport om Irak skriver organisationen videre, at landets domstole fortsat i vidt omfang dømmer anklagede på baggrund af tilståelser, der er fremkommet under tortur.

’De har hugget hoveder af’

Ikke desto mindre udtalte forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i sidste uge til DR, at den »lille gruppe« tilfangetagne danske IS-krigere som udgangspunkt bør retsforfølges i de lande, hvor de har begået deres forbrydelser.

»De har hugget hoveder af folk, voldtaget kvinder og børn og solgt mennesker. Der er det for mig paradoksalt, hvis de krigere nu gerne vil påberåbe sig de vestlige normer omkring retssikkerhed,« konstaterede Claus Hjort Frederiksen.

Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet på Københavns Universitet, finder det sandsynligt, at Danmark ved at udlevere oplysninger om danske IS-krigere til de irakiske myndigheder vil bistå Irak i en rettergang, der muligvis ville føre til dødsstraf.

Søren Schmidt, der er lektor på institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, mener også, at de danske IS-krigeres retssikkerhed kan være i fare, hvis de dømmes for terrorisme i Irak.

»Der er masser af eksempler på, at fanger med tilknytning til Islamisk Stat er blevet likvideret. Så der er afgjort risiko for grundlæggende brud på retsstatsprincipperne for de danskere i Irak, der bliver identificeret med Islamisk Stat,« siger Søren Schmidt.

»Det er ikke, fordi der hersker total lovløshed i Irak, men der er bestemt heller ikke tale om danske retsstatsprincipper. Der er en overhængende risiko for, at deres retssikkerhed krænkes.«

Rune Lund frygter for, hvad oplysninger om danske fremmedkrigere kan bruges til i Irak.

»Det kan være oplysninger om, hvem de kender, hvor de er, eller hvad PET mener, de har gjort. Oplysninger, der kan bruges til at finde frem til dem, og som kan være medvirkende til, at danske statsborgere enten bliver idømt dødsstraf eller bliver en del af nogle retssager, hvor retssikkerheden ikke er i orden,« siger han.

– Kan det ikke være hensigtsmæssigt, at PET deler oplysninger med irakiske myndigheder for at hjælpe dem med at pågribe danske IS-krigere, der er på fri fod?

»Jeg synes helt principielt ikke, vi skal dele oplysninger med efterretningstjenester eller lande, hvor der nærmest er statsgaranti for, at folk bliver udsat for tortur eller dødsdømt, hvis de har været medlem af en terrororganisation. Retssikkerheden skal være i orden for danske statsborgere,« siger Rune Lund.

Svagt reguleret

Seniorforsker i folkeret på Institut for Menneskerettigheder, Peter Vedel Kessing, forklarer, at retsområdet, der omhandler udlevering af personoplysninger til andre stater, er meget lidt reguleret. Det skyldes ikke mindst, at der ikke findes forudgående sager på området, forklarer han og henviser til et studie om staters ansvar fra International Law Comission, en anerkendt kommission under FN. Studiet foreskriver en meget høj tærskel for, hvornår en stat kan blive dømt som medansvarlig for en anden stats brud på folkeretten.

»Hvis vi udleverer en person fra Danmark til Irak, som er i risiko for tortur eller henrettelse, vil vi typisk blive straffet for medansvar for brud på folkeretten. Men når det handler om udlevering af oplysninger på danskere, der sidder i Irak, skal man som stat ifølge folkeretten nærmest vide med garanti, at det vil føre til folkeretsbrud, før man kan blive dømt som medansvarlig«, siger Peter Vedel Kessing.

»Det betyder, at Danmark kun vil få et problem, hvis vi sender personoplysninger på danskere til Irak og med sikkerhed ved, at oplysningerne vil føre til, at de pågældende personer bliver henrettet eller torteret af de irakiske myndigheder. Men det er ret usandsynligt, at man vil kunne tilskrive f.eks. en henrettelse til sådanne personoplysninger.«

Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet er enig i, at området er uklart. Men han finder det sandsynligt, at det ifølge dansk ret vil være ulovligt, hvis den danske efterretningstjeneste udleverer oplysninger til irakiske myndigheder uden at have sikkerhed for, at det ikke fører til dødsstraf, og at der i øvrigt er garanti for, at de modtager en retfærdig rettergang og anbringelsesforhold af en vis standard.

»Hvis man kigger på det princip, der gælder i udleveringsloven (loven, der omhandler udlevering af lovovertrædere mellem lande, red.), så er der et total forbud mod at udlevere personer til et land, hvor der er risiko for eksekvering af dødsstraf. Og når man ikke kan udlevere en person til et sted, hvor der er risiko for at vedkommende bliver udsat for dødsstraf, så kan man af princip heller ikke udlevere oplysninger, som bringer nogen i risiko for noget tilsvarende,« siger Jørn Vestergaard.

Justitsminister Søren Pape Poulsen har ikke ønsket at udtale sig om sagen til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Carstensen
  • Dorte Sørensen
Jens Carstensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu