Læsetid: 8 min.

Skal regeringen uden videre give et fransk olieselskab et skattestop til 2042 i Nordsøen, som regeringen i sin tid forhandlede hjem med Mærsk?

Kammeradvokaten svarede først nej. Blot 14 måneder senere svarer Kammeradvokaten ja til samme spørgsmål
Kammeradvokaten har på kort tid givet to modsatrettede vurderinger af Nordsøaftalen. Først lød det, at Mærsks skattefordele ikke automatisk følger med, hvis rettighederne til at pumpe olie i Nordsøen sælges. Dernæst – efter Mærsks salgsaftale med Total var en realitet – lød det, at skattefordelen skam fulgte med. 

Kammeradvokaten har på kort tid givet to modsatrettede vurderinger af Nordsøaftalen. Først lød det, at Mærsks skattefordele ikke automatisk følger med, hvis rettighederne til at pumpe olie i Nordsøen sælges. Dernæst – efter Mærsks salgsaftale med Total var en realitet – lød det, at skattefordelen skam fulgte med. 

Tom Ingvardsen

26. februar 2018

Kammeradvokaten har givet to modstridende svar i rådgivningen af staten omkring et skattestop til olieselskaberne i Nordsøen. Svar, der kritiseres af flere eksperter for at være givet videre som utilstrækkelige oplysninger til Folketinget af den ansvarlige minister.

Først sagde Kammeradvokaten ifølge energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at det ville kræve »samtykke« fra ministeren og »bero på forhandlingerne om vilkårene for dette samtykke«, om den særlige kompensationsaftale mellem A.P. Møller-Mærsk og staten »kan overtages« af andre selskaber.

Sådan lød det i et svar til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg i november 2016. Med andre ord: Mærsks skattefordele følger ikke automatisk med, hvis rettighederne til at pumpe olie i Nordsøen sælges.

Men blot 14 måneder senere – i januar 2018 – oplyste Klima- og Energiministeriet til Folketinget, at skattestoppet på Nordsøolien frem til 2042, som følger af kompensationsaftalen, fortsætter uden videre, når det franske energiselskab Total tager over efter Mærsk. Total får altså både rettighederne til olien og Mærsks skattefordel, og det er juridisk umuligt at lave om på, selv hvis staten måtte ønske det.

Nu viser et nyt svar til Folketinget så, at det er Kammeradvokaten, som står bag denne vurdering – som altså strider imod samme Kammeradvokats vurdering fra 2016. Og det skaber mildt sagt forundring. Blandt andet for Enhedslistens Rune Lund, der i en række folketingsspørgsmål har forfulgt sagen.

»Når der opstår politisk blæst om det, så vender Kammeradvokaten 180 grader og konkluderer det stik modsatte. Det lugter mere og mere af, at der er tale om et politisk bestillingsarbejde, ikke en juridisk vurdering,« siger han.

A.P. Møller og olie 

  • 1962: A.P. Møller fik eneretten til udvinding af råstoffer fra den danske undergrund. Staten tvivlede på, at der var olie eller andet værdifuldt i undergrunden. Pris: Et gebyr på 40 kroner. 
  • 1967: Nationale hensyn spillede en rolle for eneretten. Men A.P. Møller samarbejdede fra begyndelsen med udenlandske selskaber, og den danske andel af foretagendet var nede på 20 procent. 
  • 1972: Udvindingen af olie begynder i det små i Nordsøen. 
  • 1973: Oliekrisen sender priserne op og gør olieproduktion til en rigtig god forretning. 
  • August 2017 A.P. Møller-Mærsk sælger alle sine olieforretninger til det franske energiselskab Total.   

Mærsk solgte olien

Det, der skete indimellem de to svar, var, at A.P. Møller-Mærsk i august 2017 solgte sine olie- og gasaktiviteter for 47 mia. kroner til Total – en sag med store økonomiske interesser på spil. I marts samme år havde regeringen og partierne bag energiforliget indgået en aftale med Mærsk om en skatterabat til en værdi af 3,5 mia. kroner til gengæld for fortsatte investeringer i Tyra-feltet. Det var bl.a. den aftale, Mærsk kapitaliserede på, da man solgte til Total.

Før salget af Mærsks olie- og gasaktiviteter i Nordsøen fik Folketinget altså oplyst, at andre selskaber ville være afhængige af ministerens »samtykke«. Efter salget indtræder Total »uden videre« i kompensationsaftalen, lyder det nu fra Kammeradvokaten.

Det er vigtigt, hvad der gælder. Enten er der en retlig mulighed for at afvise at overdrage kompensationsaftalen til Total sammen med eneretsbevillingen, hvilket flere af Folketingets partier har udtrykt ønske om. Eller også har et flertal i Folketinget allerede spillet sig den mulighed af hænde, da man i sin tid indgik kompensationsaftalen.

Når franske Total i år overtager Mærsks olieudvinding i Nordsøen, får selskabet samtidig ret til at blive kompenseret krone for krone af den danske stat for eventuelle skattestigninger de næste 24 år
Læs også

Frederik Waage er ekspert i offentlig ret og erhvervsforvaltning samt doktor jur. på en afhandling om privates stilling over for det offentlige, herunder Kammeradvokatens rolle:

»Det er et mærkeligt forløb, som giver anledning til at stille spørgsmålet, om Folketinget fik tilstrækkelige oplysninger om vilkårene for kompensationsaftalen, hvis der sker en overdragelse. Ikke mindst fordi der går så kort tid, før den teoretiske diskussion om en overdragelse bliver en realitet med salget til Total. Det giver nok anledning til at undersøge nærmere, hvordan ministeriet har sagsbehandlet kompensationsaftalen med Mærsk.«

Ministeriets ansvar

Kammeradvokaten kan ikke udtale sig i sagen, men henviser til ministeriet. 

»Det er ministeriet, der har ansvaret for vilkårene i kompensationsaftalen, og man kan ikke gemme sig bag Kammeradvokaten, som ikke er en myndighed,« siger Frederik Waage: 

»Kammeradvokatens opgave var at fremkomme med en juridisk vurdering af det forelagte materiale med det formål at kvalificere ministeriets vurdering og forståelse af aftalen. Men grundlæggende handler det om ministeransvarlighedslovens regler og oplysningsforpligtelsen over for Folketinget. Ansvaret ligger her hos ministeren, og det spørgsmål, man må stille, er, om der blev fremlagt tilstrækkeligt fyldestgørende oplysninger for Folketinget om kompensationsaftalens vilkår allerede i 2016 og starten af 2017.«

Hvordan er det muligt, at Kammeradvokaten kan bedømme samme spørgsmål så forskelligt?

Jo, det skyldes, at Kammeradvokaten i 2016 »tog stilling til et teoretisk spørgsmål«, lyder det nu fra ministeren i nyt et svar til udvalget:

»Til brug for besvarelsen vurderede Kammeradvokaten, at en ny erhverver af eneretsbevillingen ikke uden videre kunne indtræde i kompensationsaftalen. Kammeradvokaten tog på det tidspunkt afsæt i reglerne om personskifte i skyldforhold.«

Men »i forbindelse med den konkrete indirekte overdragelse af eneretsbevillingen til Total« har Kammeradvokaten »efterfølgende nøje vurderet det samlede aftalekompleks«:

»Kammeradvokaten er nået frem til, at en afvisning af at overdrage kompensationsaftalen sammen med eneretsbevillingen vil give anledning til så alvorlige retlige betænkeligheder, at det ikke reelt er en retlig mulighed.«

Halfdan-platform i Nordsøen overtages nu – sammen med resten af Mærsls platforme – af Total.
Læs også

Årsagen er ifølge Kammeradvokaten, at aftalen var »en afgørende forudsætning for indgåelsen af Nordsøaftalen i 2003 og en integreret del af forlængelsen af eneretsbevillingen«.

I et skriftligt svar til Information skriver Lars Christian Lilleholt:

»I forbindelse med Energistyrelsens behandling af overdragelsen af Mærsk Olie og Gas til Total er der blevet foretaget en detaljeret vurdering af mulighederne for ikke at overdrage kompensationsaftalen i sammenhæng med eneretsbevillingen. Kammeradvokaten har i den forbindelse anbefalet, at staten ved en godkendelse af overdragelse af selve eneretsbevillingen til Total samtidig accepterer, at kompensationsaftalen medoverdrages.«

Han nævner, at han netop supplerede det første svar til Folketinget fra 25. oktober med det nye svar 3. januar 2018 til Folketinget.

»Begge svar beror på vurderinger fra Kammeradvokaten. Årsagen til, at besvarelserne (af 25. oktober 2017 og 3. januar 2018) er forskellige, skal findes i, at EFK spørgsmål 375 er abstrakt i sin formulering, og besvarelsen derfor alene beskrev det principielle udgangspunkt, mens der i forbindelse med den aktuelle overdragelse er foretaget en konkret vurdering.«

Blevet ændret før

Professor Mogens Rüdiger, der er energihistoriker og dr. phil på afhandlingen Energi og regulering kalder det »dybt problematisk, at Kammeradvokaten skifter holdning på den måde«:

»Primært fordi, at kompensationsaftalen og dens indhold var jo lige så klar i 2016, som den er nu. At det skulle været en teoretisk stillingtagen, giver jeg ikke meget for. Det er ikke mere teoretisk end, at de har kompensationsaftalen på den ene side og muligheden for en overdragelse på den anden side. Hvor svært kan det være?« siger han. Mogens Rüdiger tvivler på, at staten er bundet af kompensationsaftalen, så den ikke kan ændres. 

»Eneretsbevillingen og kompensationsaftalen blev i sin tid indgået med Mærsk. Jeg forstår ikke, at det skulle være et argument, at staten ikke skulle lave om på det. Det har man gjort før. Man gjorde det i 1976, man gjorde det i 1981, og man gjorde det i 2017 for at sikre genopbygningen af Tyra. Der er ikke historisk belæg for at sige det, som Lars Christian Lilleholt siger.«

At det kan ændres, er Morten Hahn-Petersen, der er oliehistoriker og forfatter til bogen Mærsk Olie og Gas, dog ikke sikker på:

»Kattepinen består i, at regeringen har sanktioneret salget af Mærsk Olie og overdragelse af koncessionen til Total. Hvis regeringen har sanktioneret salget til Total på de vilkår, at kompensationsaftalen følger med, er der nok næppe noget at gøre. Og så er det sådan set underordnet, om miseren er opstået hos Kammeradvokaten.«

Otto Brøns-Petersen, nuværende analysechef i Cepos, har en fortid som ledende embedsmand i Skatteministeriet. I den kapacitet sad han som formand for det Nordsø-udvalg, som gik kompensationsaftalen grundigt igennem 2011-2013.

Der er ingen grund til at tro, at det er klimaet, regeringen har haft i tankerne, når der efter års søgen efter olie- og gasforekomster endelig besluttes et forbud
Læs også

Udvalget forholdt sig dengang ikke til spørgsmålet om en eventuel overdragelse til et andet selskab. Han tvivler dog på, at det skulle være en mulighed ikke at lade kompensationsaftalen følge med eneretsbevillingen til Total. 

»Jeg undrede mig over den udlægning, at det ikke var sikkert, at kompensationsaftalen fulgte med, når man solgte. Det lød underligt for mig, at kompensationsaftalen skulle være bundet til Mærsk. Det tror jeg ikke, at EU-Kommissionen ville bryde sig om,« siger han med henvisning til reglerne om ulovlig statsstøtte.

Ministerens problem

Otto Brøns-Petersen mener ikke, at Kammeradvokaten har et problem her, men snarere ministeren:

»Man skal huske, at Kammeradvokaten er statens advokat, ikke en uvildig myndighed. Regeringen har den udøvende magt og en forpligtigelse til at tale sandt for Folketinget. Hvis Folketinget spørger, hvad den bedste vurdering er, må regeringen tale sandt og også sige, hvad usikkerhederne er.«

Enhedslisten har stillet en byge af spørgsmål i sagen til ministeren.

»Regeringen har ikke af egen drift oplyst om det her. Regeringen har oplyst om det, fordi den er blevet tvunget til det. Vi har haft den opfattelse, at der har ligget nogle gamle vurderinger af sagen, men at nu kom Kammeradvokaten og satte tingene på plads. Så nu kan vi bare give kompensationsaftalen til Total gratis, og der er ikke noget at gøre. Nu viser det sig, at Kammeradvokaten, på et tidspunkt hvor der ikke har været politisk fokus på det, har haft en helt anden vurdering end den, Kammeradvokaten når frem til nu, hvor der er politisk blæst om det. Det er højest besynderligt,« siger Rune Lund, der nu har bedt om Kammeradvokatens oprindelige notat i sagen.

»Det var skåret ud i beton, at den her kompensationsaftale ikke uden videre kunne gives videre til et andet selskab. Det kræver en konkret forhandling. Regeringen forsøger at gøre det her til et juridisk spørgsmål, selv om det i virkeligheden er et politisk spørgsmål om, hvorvidt Total skal have skattestopaftalen fuldstændigt gratis.«

Læs også

Enhedslisten vil nu lægge pres på SF, Socialdemokratiet og De Radikale, som er med i Nordsøaftalen, for at tage en fornyet vurdering af, hvorvidt Total uden videre kan træde ind i kompensationsaftalen.

»I en situation, hvor der er tale om en handel til 47 milliarder, og hvor der er mia. af skattekroner på spil, bliver Folketinget nødt til at kunne få en uafhængig juridisk vurdering. Det vil regeringen ikke. Vi har i den grad brug for en uafhængig juridisk vurdering. Samtidig kommer jeg da i tvivl: Hvad skal vi egentlig med svar fra regeringen, hvis de bare laver deres svar om? Det er dybt utroværdigt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Oluf Husted
Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

For Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total, Maersk og folketing er ‘sandheden’, hvad der er betaler for.

Fra link:
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer. En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

Husk på at:

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015 og den falder.
Link: http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/global...

»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,« lyder budskabet fra forskerne bag det såkaldte Global Carbon Budget.

Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

"Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner nye klimaflygtninge inden 2050. Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge fra Alaska til Stillehavsøerne.
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland."
Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

Arne Lund, Niels Duus Nielsen, Benjamin Bach, Vibeke Hansen, Torben K L Jensen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Jens Jensen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Atter et - for borgerne yderst bekosteligt - eksempel på forvaltning, der ikke er betryggende.

Pengene fosser ud af statskassen, og de ansvarlige forekommer meget inkompetente. Til gengæld er de yderst effektive i forhold til at plage overførselsindkomstmodtagere og andre udsatte

Niels Duus Nielsen, Lillian Larsen, Benny Larsen, Vibeke Hansen, Torben K L Jensen, Werner Gass, Mogens Holme, Carsten Munk, John Hansen, Per Klüver, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Tue Romanow, Bjarne Andersen, kjeld jensen og Randi Overgård anbefalede denne kommentar
Bjarne Andersen

Jeg kan se 3 mulige forklaringer

1: starve the beast, udsult staten ved at tømme den og fjerne indtægter, så nuværende og fremtidens regeringer, er nødsaget til at afskaffe velfærdsstaten.
2: korruption.
3: ufattelig lav iq hos de folkevalgte og embedsmænd.

Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Kim Houmøller, Benjamin Bach, Lillian Larsen, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Randi Christiansen, Mogens Holme, John Hansen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, P.G. Olsen, Tue Romanow, Mikkel Kristensen, Henrik Leffers og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Henning Egholk

Fred være med Mærsk, de har jo altid fået det som de ville i Nordsøen! Men at selskabet nu sælger deres skattefordele videre er bare så typisk for den danske stat. Kontrakten/aftalen burde have været "vandtæt". Altså "ifald der indenfor X antal år sker en afhændelse af rettighederne til oliefelterne i Nordsøen til udenlandsk aktør, så bortfalder skattefordelene aftalt d. xx". PS havde juristerne bestået deres eksamen??

Niels Duus Nielsen, Benjamin Bach, Lillian Larsen, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Randi Christiansen, Mogens Holme og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Sagen kan i hvert fald ses fra 2 sider:
- Den joridiske side.
- Og den moralske side.

Ingen tvivl om, at det vil være ualmindelig dårlig moral overfor skatteborgerne at give skattefrihed ud i fremtiden - uanset om det er korte tide eller frem til 2042.

Til gengæld er man uden tvivl juridisk forpligtet til at leve op til den indgåede aftale - også frem til 2042.

Jeg syntes, at dette bør få konsekvenser for de ansvarlige politiker. For man kan ikke, som øverst ansvarlige, blot kaste ansvaret over på embedsmænd, der ikke må/kan forsvare sig. Og desuden har de ansvarlige politikere det øverste ansvar overfor borgerne, og det kan de ikke frigøre sig for.

- Derfor, frem med navnene på de politikere, der har stem dette makværk igennem folketinget.

Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Lillian Larsen, Benny Larsen, Vibeke Hansen, Randi Christiansen, Werner Gass, Carsten Munk, Per Klüver, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Steffen Gliese, Bjarne Andersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Staten skal ikke benytte sig af private firmaer til konsulent - og juridisk tjeneste, de har indendørs de mest kompetente og uafhængige kræfter at spørge på landets forskningsinstitutioner og øvrige samfundsbærende institutioner. Faktisk opretholder vi disse institutioner, så staten kan få glæde af dem til vores fælles fordel.

Benjamin Bach, Lillian Larsen, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Torben K L Jensen, Randi Christiansen, Werner Gass, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Det er vel bare et spørgsmål om pris? Hvis Mærsk har fået en højere pris, fordi kompensationsaftalen fulgte med, og staten efterfølgende annullerer kompensationsaftalen, så må Total og Mærsk vel bare genforhandle prisen? Altså må Mærsk give et afslag i prisen svarende til, hvad kompensationsaftalen var værdisat til i Totals købspris. Så jura eller politik? Næh, det er vel bare som sædvanlig et spørgsmål om at beskytte Mærsk.

Niels Duus Nielsen, Lillian Larsen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Werner Gass og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar

Korruptionen og nepotismen er, som i USA, på vej til at blive mere og mere åbenlys og skamløs.

Arne Lund, Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Randi Christiansen, Lillian Larsen, Mogens Holme og John Hansen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Det undrer at en regering støttet af et folketingsflertal kan indgå aftaler med private, der binder kommende folketingsflertal. Hvor blev folkestyret af?

Egon Stich, Kim Houmøller, Lillian Larsen, Flemming Berger, Torben K L Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Donald Trump er ved at gennemføre en skattereform i USA, som er vejen til nul skat for de multinationale selskaber. USA er en afgørende leder i Verdensøkonomien. Det smitter af på konkurrencen i Europa, hvor europæiske politikere ser med bekymring på denne konkurrence om at undslå sig betaling til fællesskabet. Jeg tænker, at nu er overvejelserne så nået til Danmark. Når GB har forladt EU, så er vejen åben for at britiske virksomheder skal have de samme vilkår som i USA nul skat og nul betaling til fællesskabet. Det passer den rige overklasse fint med denne justering tilbage til forhold før den 2. Verdenskrig. UKIP partiets lønmodtagere går hårde tider i møde, hvis de ikke er polstret med en stor formue.

Kim Folke Knudsen

Donald Trump er ved at gennemføre en skattereform i USA, som er vejen til nul skat for de multinationale selskaber. USA er en afgørende leder i Verdensøkonomien. Det smitter af på konkurrencen i Europa, hvor europæiske politikere ser med bekymring på denne konkurrence om at undslå sig betaling til fællesskabet. Jeg tænker, at nu er overvejelserne så nået til Danmark. Når GB har forladt EU, så er vejen åben for at britiske virksomheder skal have de samme vilkår som i USA nul skat og nul betaling til fællesskabet. Det passer den rige overklasse fint med denne justering tilbage til forhold før den 2. Verdenskrig. UKIP partiets lønmodtagere går hårde tider i møde, hvis de ikke er polstret med en stor formue.

Kammeradvokaten er som et hvert andet konsulentfirma - skriver hvad ordregiveren ønsker. Problemet er, at ordregiveren ikke altid ved hvad der ønskes. Derfor er der heller ingen grund til at laste konsulenten, om end dennes tårnhøje honorar kunne friste dertil.
I virkeligheden er omvejen om kammeradvokaten blot et fordyrende og besværligt mellemled, der skal få det hele til at se sagligt-juridisk holdbart. Men da jura ikke er en eksakt videnskab, så....