Læsetid: 4 min.

S vil tage penge fra den langsigtede udviklingsbistand

Som en del af Socialdemokratiets nye udlændingeudspil vil partiet fordoble støtten til nærområderne, og pengene skal findes i den langsigtede udviklingsbistand. ’Det er en prioritering, og sådan er politik,’ siger udenrigsordfører Nick Hækkerup
7. februar 2018

Der skal ske en fordobling af den del af den danske udviklingsbistand på 3,5 milliarder, der hvert år går til det humanitære arbejde i skrøbelige stater i nærområderne til såkaldt flygtningeproducerende lande. Sådan lød det mandag, da Socialdemokratiets top præsenterede partiets nye udlændingeudspil.

Det kunne lyde, som om der skal tilføres flere penge til udviklingsbistanden. Men det fremgår af udspillet, at pengene til nærområderne blandt andet skal hentes i den langsigtede udviklingsbistand, der i dag bliver brugt på stabilisering og demokratisk opbygning af stater andre steder i verden.

Men hvor pengene mere præcist skal tages fra, kan ifølge udenrigsordfører Nick Hækkerup (S) først fastlægges efter et valg.

– I vil fordoble den humanitære indsats i de skrøbelige stater i nærområderne på 3,5 milliarder kroner, og I lægger selv op til at tage pengene fra den langsigtede udviklingsbistand. Men hvor skal pengene præcist komme fra?

»Der vil være to tendenser. Den ene vil være, at vores BNP stiger, og når vores BNP stiger, så stiger det beløb, de 0,7 procent (andelen af BNP, der går til udviklingsbistand, red.) udgør, jo også. Og der er altså nogle gratis penge der. Det kan dække noget af det. Men der er ingen tvivl om, at noget af det skal hentes ved at omprioritere støtte, som vi giver andre steder. Og der skal tages penge fra den langsigtede bistand, som vi giver andre steder, for at sikre bedre opbygning af de her skrøbelige stater og humanitær bistand,« siger Nick Hækkerup.

Dansk udviklingsbistand

  • I dag udgør den samlede udviklingsbistand tæt på 16 mia. kr. årligt.
  • Heraf går omkring 3,5 milliarder direkte til humanitær bistand i skrøbelige stater og indsatser i nærområderne.
  • 11 mia. kr. går til den langsigtede udviklingsbistand, som er »projektstøtte til grøn omstilling, vækst, rettigheder og demokratisk opbygning«.
  • Omkring 1 milliard bruges på modtagelse af flygtninge i Danmark.

Kilde: Socialdemokratiets udlændingeudspil "Retfærdig og realistisk - en udlændingepolitik der samler Danmark".

– I fremstiller det, som om I vil tilføre 3,5 milliarder mere til den humanitære indsats, og det kan jo få folk til at tro, at der tilføres flere penge til systemet. Men det gør der ikke – det er en omprioritering?

»Det gør der, og det gør der ikke. Når BNP vokser, kommer der flere penge i systemet. Men det er også en omfordeling.«

– I skriver selv i jeres forslag, at den langsigtede udviklingsbistand bliver brugt på »grøn omstilling, vækst, rettigheder og demokratisk opbygning« – hvad af det er det, der skal skæres?

»Det er et godt spørgsmål. Men for at kunne svare på det, skal man sidde et andet sted end der, hvor jeg sidder, nemlig i Udenrigsministeriet, og have konkret føling med, hvilke projekter det vil gøre mindst ondt at tage af. Og så få prioriteret det. Men der er nogle projekter, som kommer til at lide under det her. Det er ikke noget, vi gør fra den ene dag til den anden, så der er ikke nogle projekter, der bliver stranguleret fra den ene dag til den anden, men vi vil prioritere penge over til stabilisering af nærområderne frem mod 2025.«

– Hvis man flytter penge fra den langsigtede udviklingsbistand, risikerer man vel også en destabilisering af potentielt flygtningeproducerende lande?

»Det er jo noget af det, man skal undgå. Og for at kunne træffe en beslutning om, hvor den konkrete omprioritering skal finde sted, er det nødvendigt at sidde der, hvor udviklingsministeren sidder i dag, med det embedsapparat, hun har til rådighed. Så man kan lave analyserne af, hvad konsekvenserne er ved at tage pengene forskellige steder fra. Kunsten er jo ikke at gøre mest muligt skade, men at gøre det så lempeligt som muligt, og at få så meget ud af de penge som muligt i Afrika.«

– Men du vil først kunne give mig et klart svar på, hvor pengene skal tages fra, i det øjeblik I rykker ind i ministerkontorerne?

»Ja.«

Udlændingeordfører Mattias Tesfaye fortæller til Information, at han læste Det europæiske forår, mens Socialdemokratiet diskuterede, hvordan asyludspillet skulle se ud. ’Det europæiske forår’ er en fremragende bog,’ siger han.
Læs også

– I lægger op til, at det her er Danmarks største problem. Burde I ikke lægge op til at finde nogle penge udefra og tilføre dette her system, når det nu er så vigtigt?

»Noget af det gode ved vores forslag er, at vi vil kunne hjælpe mere. Det er ekstremt dyrt at have asylsagsbehandling i Danmark. Og når vi med vores forslag kan flytte sagsbehandlingen ud i verden og flytte flygtninge til FN-lejre, så vil det betyde, at vi kan tage kvoteflygtninge. Men det vil også betyde, at de penge, der i dag bruges på asylbehandling i Danmark, i stedet kan bruges ude i verden til at hjælpe flere mennesker. Fordi det er meget dyrere her i Danmark, i forhold til hvad man kan gøre ude i verden.«

– Men er der ikke noget problematisk i at pille ved det arbejde, der sikrer, at lande er stabile og bliver ved med at være det, så folk ikke får lyst til at flygte fra dem?

»Det kommer an på, hvordan det bliver gjort. Det er en prioritering, og sådan er politik. Og vores prioritering er at have fokus på at fremme nærområdeindsatsen og hjælpe skrøbelige stater i Afrika. Og hvis man ikke har et pengetræ, hvor man kan plukke pengene fra, så er man nødt til at finde dem andre steder.«

– Hvor mange penge skal tages fra den langsigtede udviklingsbistand?

»Det tal vil jo være en restmængde, når man har sagt: Hvad kan skaffes ved, at vi ikke længere laver asylsagsbehandling herhjemme? Hvad kan skaffes, når BNP vokser? Det er svært at sige, for hvor stor er vores økonomiske vækst? Det har vi ikke kontrol over, men ifølge fremskrivningerne vil der være en pæn vækst i BNP i de kommende år.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Hans Aagaard
Trond Meiring og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det lyder da som en vanvittig prioritering! Man skal da selvfølgelig udvikle langsigtet, øge samhandel på rimelige vilkår osv, så områderne kan blive mere selvkørende og dermed ikke skaber flygtninge og immigranter. Politikerne styrer som om verdens ende er inden 2030.

Torben Skov, Erik Karlsen, Torben Lindegaard, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Som sædvanligt skal noget se ud af meget mere end det er i realiteten.
Tåbelighedernes sum er den samme.

Helt vanvittigt da der ikke mangler penge i det danske samfund - kun vilje til at gøre noget.

Danmark er et velstående samfund, der har stor årlig indtjening - i 2016 med 1,9% stigning, der dog kunne have været større hvis de danske politikere havde brugt deres til på det. Et enkelt EU-land havde en vækst på 5,2%, og Sverige, der er sammenlineligt havde en vækst på 3,2%.

I 2016, det seneste år man har tal på, havde Danmark en samlet værditilvækst (BNP) på 2.066 mia. DKK. Og af disse mange penge budgetterede regeringen at anvende sølle 1.103 mia. DKK på det danske samfundet - inklusive militær og alt andet ligegyldigt. Og resten, altså omkring 963 mia. DKK var altså forbehold "dividende" til de ret få velhavende personer i Danmark og udlandet.

Derfor al tale om pengemangel er total manipulation med borgerne. Der er penge nok i samfundet, men en fortsat stigende andel går til de meget velhavende som arbejdsfri indtjening.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Brian Jensen kl. 8:50

Hvor har du dog ret.

Det er fuldstændig vanvittigt at ville mindske den langsigtede udviklingsstøtte -
faktisk vil dette være en garanti for, at emigrantstrømmen fortsætter i al evighed.

Vi skal lige have med, at man ikke bare kan overføre de europæiske erfaringer fra Marshallhjælpen i 1940'erne til Afrika i dag. Der skal langt mere donorstyring til i Afrika.

Og så skal vi åbne vores markeder, så produktionen kan afsættes - ellers stopper jo alt.

Brian Jensen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar