Læsetid: 4 min.

Selv små mængder nitrat i drikkevand kan give kræft, viser ny forskning. Nu reagerer myndighederne

Enestående dansk undersøgelse påviser øget kræftrisiko ved nitrat-koncentrationer langt under grænseværdien – nu presses miljøministeren til at revurdere den gældende grænse
Vandkvalitetskontrol. En prøvetager fra Københavns Energi er på sin rute i det sydvestlige Sjælland og tager drikkevandsprøver fra ledningsnettet, vandværker og ved boringerne.

Vandkvalitetskontrol. En prøvetager fra Københavns Energi er på sin rute i det sydvestlige Sjælland og tager drikkevandsprøver fra ledningsnettet, vandværker og ved boringerne.

Das Büro

14. februar 2018

Miljøstyrelsen og sundhedsmyndighederne blev tirsdag af Miljø- og Fødevareministeriet anmodet om at gennemgå de nye forskningsresultater fra Aarhus Universitet og GEUS, som dokumenterer en sammenhæng mellem risikoen for tarmkræft og indholdet af nitrat i danskernes drikkevand.

Undersøgelsen, der netop er offentliggjort i det ansete tidsskrift International Journal of Cancer, viser en forhøjet kræftrisiko selv ved nitratkoncentrationer, der ligger langt under dagens grænseværdi på 50 milligram nitrat pr. liter drikkevand.

Helt ned til omkring fire mg pr. liter har forskerne konstateret en øget risiko for tarmkræft.

»Forskningsresultatet er ny viden, og Miljøstyrelsen er derfor blevet bedt om at gennemgå forskningsresultaterne i samarbejde med sundhedsmyndighederne, så det klarlægges, om der er en sammenhæng, som det er angivet i undersøgelsen,« hedder det i en meddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Samtidig har SF’s miljø- og landbrugsordfører, Trine Torp, bedt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) gå i aktion for at få sænket grænseværdien for nitrat i drikkevand, herunder at tage sagen op på EU-niveau.

Det er forskergruppen bag den ny undersøgelse, der selv rejser spørgsmålet, om dagens grænseværdi giver borgerne tilstrækkelig beskyttelse.

»Konklusionen i vores undersøgelser er på linje med resultaterne i flere internationale studier, der indikerer, at grænseværdien burde være lavere for at beskytte mod kroniske helbredseffekter og ikke kun akutte effekter,« siger professor i miljømedicin Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Sammen med bl.a. ph.d. Jörg Schullehner fra samme institut og seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS, er han del af forskerholdet bag den opsigtsvækkende undersøgelse.

Nitrat i grundvandet og drikkevandet stammer primært fra landbrugets kvælstofgødskning af jorden, både som kunstgødning og husdyrgødning. Den nitrat, der i dag kan måles i grundvandsmagasiner, har typisk været undervejs fra overfladen i årtier.
Læs også

Det danske studie, der betegnes som den hidtil største epidemiologiske undersøgelse på området, omfatter alle danskere, der blev 35 år i perioden 1978-2011 – i alt 2,7 mio. mennesker. Forskerne har kunnet sammenholde de voksne danskeres nitratbelastning via drikkevand med kræfthyppigheden og derigennem kunnet påvise sammenhængen mellem nitrat i drikkevand og tyktarms- og endetarmskræft.

Forbrugertilliden i fare

Undersøgelsen er blevet nærlæst hos DANVA, de danske vandselskabers organisation, der skal sikre forbrugerne rent drikkevand.

»Det er en meget overbevisende undersøgelse,« siger seniorkonsulent Claus Vangsgård, DANVA.

»Studiet har den betydelige styrke, at der indgår et meget stort antal personer over en meget lang tidsperiode. Det er nærmest uden sidestykke.«

Også hos vandselskaberne mener man, at der bør ses på den gældende grænseværdi.

»Politikerne må tage undersøgelsen alvorligt og hurtigt vurdere, om den nuværende grænseværdi er den rigtige. Det handler i høj grad om forbrugertilliden til det vand, vi får. Jo længere tid, der går, inden myndighederne tager affære, desto sværere bliver det at opretholde forbrugernes tillid.«

»Tidligere havde man en vejledende grænseværdi på 25 mg pr. liter. Det havde man af forsigtighedsmæssige grunde. Men resultaterne af den nye undersøgelse viser nu, at der er al mulig grund til at tage forsigtighedshensyn,« siger Claus Vangsgård.

V: Kan det være spiritus og tobak?

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljøministeren, men hos Venstre siger miljøordfører Erling Bonnesen, at »disse nye oplysninger skal vi tage meget alvorligt«.

»Vi er i Danmark meget stolte af, at vi kan tappe vores drikkevand direkte fra hanen. Det skal vi passe godt på, så enhver seriøs rapport på dette område skal vi se nøje på. Er der noget om det, skal vi reagere på det. Og det kan være, at vi skal have set på grænseværdierne – ligger de på det rigtige niveau, eller skal der foretages en justering.«

Erling Bonnesen understreger dog, at det først må undersøges af de hjemlige myndigheder, om det nye studie holder, og om der kan være andet end drikkevandet og dets nitratindhold, der kan forklare undersøgelsens resultater.

»Der er peget på nydelsesmidler som spiritus og tobak, og vi må komme hele vejen rundt, før vi kan afgøre, hvad der bør gøres,« mener Venstres ordfører.

Hos Landbrug & Fødevarer kalder viceformand Lars Hvidtfeldt den nye viden »bekymrende«.

Men spørgsmålet om grænseværdien hører hjemme hos EU og WHO, mener han.

»Den amerikanske forsker, der har kommenteret undersøgelsen, siger, at man aldrig skal ændre en grænseværdi på basis af ét studie. Så man bliver nødt til at undersøge mere, om der er noget i det her. Men er der en tendens, har EU og WHO en opgave med at fastsætte en ny grænseværdi,« siger Lars Hvidtfeldt.

Stort problem ved små boringer

Det tager mindst ti år for nitrat at nå ned til grundvandet, så det, der måles i dagens grundvand og drikkevand, er resultatet af tidligere årtiers landbrugsdrift og kvælstofgødskning.

I de almene vandværkers boringer er nitratkoncentrationen i dag på vej ned som resultat af miljøplaner og ændret landbrugspraksis siden midten af 1980’erne. Ifølge GEUS er det dog stadig 20 pct. af grundvandsprøverne i den nationale grundvandsovervågning, der ved den seneste opgørelse i 2015 indeholdt mere end 50 mg nitrat pr. liter.

For drikkevandet, der når ud til forbrugerne, er koncentrationerne typisk markant mindre, fordi vandværkerne enten opgiver de mest belastede boringer eller blander vand fra flere boringer.

»Geologien hjælper os rigtig mange steder,« siger Claus Vangsgård, »men vi har jo det såkaldte ’nitratbælte’ – dér er vi udfordret.«

Læs også

Nitratbæltet er området fra Djursland over Himmerland til Nordjylland, hvor det kniber med lerlag, der kan bremse den nedsivende nitrat. Hvis grænseværdien måtte blive sat ned til f.eks. 25 mg nitrat pr. liter, vil det i nogle områder føre til lukning af vandværker, påpeger Claus Vangsgård.

Mindst lige så udfordret er de godt 55.000 små, private vandboringer, der betjener en enkelt eller få husstande og henter vandet tæt på overfladen.

»De er ikke beskyttet på samme måde som de dybere grundvandsmagasiner, som vandværkerne bruger, så der har man meget højere koncentrationer. Man kan i sådanne enkeltindvindinger sagtens komme op på 100 mg pr. liter. Jeg har også set målinger på 150 mg,« siger DANVA’s seniorkonsulent.

Så sent som i oktober 2017 ophævede miljø- og fødevareministeren med en bekendtgørelse det hidtidige krav til de små private boringer om at måle for nitrat i vandet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • John Hansen
  • Carsten Munk
  • Kurt Nielsen
  • Trond Meiring
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Knap
Ejvind Larsen, John Hansen, Carsten Munk, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jacob Mathiasen

Hvad så med mad? Spinat, Selleri, Rødbeder, Persille m.v. har et naturligt højt indhold af nitrat. Eller er det kun i drikkevand at det er farligt for tarmene?

Eva Schwanenflügel

"Det tager mindst ti år for nitrat at nå ned til grundvandet, så det, der måles i dagens grundvand og drikkevand, er resultatet af tidligere årtiers landbrugsdrift og kvælstofgødskning".

Så er det ikke så godt, at vi aldrig sætter forsigtighedsprincippet først !!
Det kan man også forvisse sig om er tilfældet, udfra Erling Bonnesens og Landbrug & Fødevarers udtalelser.
Næeh, vi skal sandelig have flere undersøgelser af årsagerne til de nævnte kræftforekomster, helst undersøgelser, der aldrig konkluderer noget, der kunne fordre en drastisk reduktion af gødningstilførslen.
Ligesom cocktail-effekten heller ikke bliver undersøgt tilbunds når det drejer sig om andre kemikalier.
Vi er omvandrende kemi-laboratorier.

John Hansen, David Joelsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar