Læsetid: 7 min.

Socialdemokratiets nye asylsystem er som taget ud af dystopisk roman. Og det er ikke helt tilfældigt

Under udarbejdelsen af sit asyludspil har S-toppen vist stor interesse for Kaspar Colling Nielsens roman ’Det europæiske forår’, hvor Mette Frederiksen som statsminister opretter et opsamlingssted for flygtninge i Afrika. Udlændingeordfører siger, at partiet vil undgå, at det går så galt som i den dystopiske roman
Udlændingeordfører Mattias Tesfaye fortæller til Information, at han læste Det europæiske forår, mens Socialdemokratiet diskuterede, hvordan asyludspillet skulle se ud. ’Det europæiske forår’ er en fremragende bog,’ siger han.

Udlændingeordfører Mattias Tesfaye fortæller til Information, at han læste Det europæiske forår, mens Socialdemokratiet diskuterede, hvordan asyludspillet skulle se ud. ’Det europæiske forår’ er en fremragende bog,’ siger han.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

7. februar 2018

Et land i Nordafrika skal fremover modtage danske asylansøgere i et særligt center, hvorfra FN skal integrere dem i lokalområdet eller i lejre.

Sådan lyder Socialdemokratiets valgoplæg, der skitserer en plan ikke ulig flygtningebyen Frederikstad i romanen Det europæiske forår fra 2017, hvor Mette Frederiksen som statsminister skaber et skræmmende opsamlingssted og fængsel i Mozambique i Afrika for Danmarks uønskede flygtninge.

Under udarbejdelsen af forslaget til et nyt asylsystem har Socialdemokratiets top vist interesse for bogen. Forfatteren til romanen, Kaspar Colling Nielsen, har drukket kaffe med statsministerkandidat Mette Frederiksen (S). Udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) har læst romanen, som han kalder den vigtigste skønlitterære bog i dansk politik i »mange, mange år«.

Kort efter Mette Frederiksen præsenterede valgoplægget mandag, skrev Kaspar Colling Nielsen på Facebook:

»Socialdemokratiets forslag er som taget ud af min roman ’Det europæiske forår’, selv om det jo langt fra er et rosenrødt billede, jeg tegner i min fortælling.«

Derefter skrev forfatteren ni kritiske spørgsmål, nødhjælpsorganisationer bør stille til forslaget.

 

Socialdemokratiets forslag er som taget ud af min roman 'Det europæiske forår', selvom det jo langt fra er et rosenrødt...

Posted by Kaspar Colling Nielsen on Monday, February 5, 2018

Men har Socialdemokratiet virkelig ladet sig inspirere af en dystopisk roman og skrevet dele af den om til et valgoplæg?

Ikke et rosenrødt billede

Virkelighedens Mette Frederiksen vil flytte Europas grænse mod syd på den anden side af Middelhavet.

Alle asylansøgere, der kommer til Danmark, skal ifølge Socialdemokratiets valgoplæg sendes til et modtagecenter i Nordafrika, hvor danske myndigheder skal behandle deres asylsag. Hvis de får afslag, skal de sendes tilbage til deres hjemland. Hvis de får tilkendt asyl, skal FN sørge for dem – enten ved at integrere dem i det land, hvor modtagecentret ligger, eller ved at sende dem til en sikker flygtningelejr.

I Kaspar Colling Nielsens roman er Mette Frederiksen statsminister, da hun sammen med Dansk Folkeparti skaber Frederiksstad opkaldt efter kronprinsen – et lejet område under dansk jurisdiktion, hvor der opbygges en flygtningeby af Mærsk-containere med skoler, universiteter og fodboldbaner.

»Det, der sker i min bog, er, at man lejer et kæmpestort område, Frederiksstad. Man lykkes med at holde flygtningeproblematikken på så lang afstand af Europa, at folk i Europa ligesom glemmer den. Den bliver nedprioriteret. Ressourcerne bliver færre, fordi der ikke længere er politisk vilje til at støtte det. ’Ude af øje, ude af sind’. Frederiksstad bliver et meget stort fængsel og et vidnesbyrd om, at ingen vil have dem,« siger Kaspar Colling Nielsen.

Frederiksstad er altså ikke et rart sted at opholde sig i bogen.

»Det er også det, vi ser nu: Vi er røvligeglade med, at folk ligger og dør i Afrika, men lige så snart de kommer til Middelhavet, ser det anderledes ud,« siger Kaspar Colling Nielsen.

»Hvis man skubber problemerne væk til den anden side af Middelhavet, vil den politiske vilje til at bakke de her ting op med penge sandsynligvis dale. Jeg tegner ikke et rosenrødt billede. Jeg forsøgte at fremskrive et sandsynligt scenarie i min bog.«

S vil undgå dystopi

Udlændingeordfører Mattias Tesfaye fortæller til Information, at han læste Det europæiske forår, mens Socialdemokratiet diskuterede, hvordan asyludspillet skulle se ud.

»’Det europæiske forår’ er en fremragende bog og ligger i forlængelse af de dystopiske romaner, der er kommet i Europa med Michel Houellebecq og hans ’Underkastelse’ i spidsen,« siger han.

Tesfaye afviser, at det er den dystopi, Socialdemokratiet vil realisere med et modtagecenter i Nordafrika, integration i lokalområdet og FN-lejrene. Tværtimod. Det er den dystopi, partiet vil undgå.

»Vi ønsker ikke et samfund med så stærke modsætninger, at civilisationen imploderer, og almindelig anstændighed og demokrati forsvinder. Det tror vi godt, vi kan undgå. Men det kræver, at vi får begrænset tilstrømningen og bliver mere præcise i vores integrationspolitik.«

Tesfaye nævner, at Kaspar Colling Nielsen i sin roman lader danske statsborgere deportere til Frederiksstad.

»Det er langt fra det, vi siger. Vi siger, at folk, der ikke har opholdstilladelse, ikke skal have ret til at opholde sig på dansk jord.«

»Jeg håber, at bogen vil blive læst og diskuteret i forlængelse af vores forslag. For hvis ikke vi får diskuteret, hvor mange der kommer til vores land og under hvilke forhold, frygter jeg, at spændingerne i Europa vil være så voldsomme, at den demokratiske arv forvitrer, og folk begynder at sige: Skide være med muslimerne, de er muslimer, og derfor skal de interneres.«

Modigt

Kaspar Colling Nielsen nævner, at FN har adresseret, at millioner af flygtninge lever under elendige forhold i telte uden adgang til skoler og uddannelse.

»Det, der foregår i øjeblikket, bliver man nødt til at gøre noget ved. Også som venstreorienteret.«

Derfor betegner han Socialdemokratiets valgoplæg som »fint«.

»Socialdemokratiets forslag er selvfølgelig kontroversielt og skal testes. Men jeg mener, det er fint at begynde at diskutere et system, der grundlæggende er i stykker. Jeg synes, det er modigt af Socialdemokratiet. Det er vigtigt med en diskussion, hvor vi får afklaret de her ting og undersøgt nogle nye veje, når det, vi har, ikke fungerer. Det her er ét bud – og hvis man er uenig i det, så skal man formulere nogle andre bud og undersøge konsekvenserne af det nærmere.«

Læs også

Han nævner selv en række usikkerheder ved forslaget:

»Kan man gøre det her inden for rammerne af konventionerne og menneskerettighederne? Er det rigtigt, at man kan hjælpe flere og mere retfærdigt, hvis man støtter i nærområderne – enten ved at bygge flygtningebyer eller noget andet? Hvis man vil lukke Europas grænser og fjerne spontan asylansøgning, kan man så overhovedet det militært? Jeg håber, at det her fører til, at man efterprøver de ting.«

Ud af tornerosesøvnen

Tesfaye forklarer, at i bogen begynder det med, at man indhegner nogle områder bl.a. i København med den argumentation, at man vil beskytte muslimer mod overgreb. Men det ender med at blive en indespærring.

»Det er sindssygt godt set og en vigtig litterær kommentar til den aktuelle politiske debat. Hvordan undgår man, at et dansk modtagecenter i Nordafrika udvikler sig til et Frederiksstad? Det er nemt nok, fordi asylansøgerne kun opholder sig dér, mens deres sag behandles. Men hvordan undgår man, at en FN-flygningelejr udvikler sig til Frederiksstad? Hov, så begynder det at blive interessant.«

Tesfaye mener, at vi i dag kun interesserer os for de få asylansøgere, der kommer til den dansk-tyske grænse.

»Jeg håber for den offentlige debat, at vi kunne blive lige så interesserede i den person, der sidder i en flygtningelejr i Uganda som asylansøgeren i Sandholm. Hvorfor bruger vi 135 kroner på ham i Sandholm, hver gang vi bruger en krone på ham i Uganda? Den diskussion, synes jeg, at nogen, særligt på den politiske venstrefløj, kommer for let om ved. Vi vil gerne have, at vores udspil pirker til de svære dilemmaer og ryster Danmark ud af vores tornerosesøvn.«

Foredrag på Christiansborg

Kaspar Colling Nielsen siger, at det vil være forkert at se hans bog som en slags forlæg for Socialdemokratiets politik.

»Det er ikke på grund af min bog, at Socialdemokratiet kommer med det forslag. Jeg har bare prøvet at lave en eller anden realistisk fremskrivning af begivenhederne. Jeg tror mere, det er mig, der er blevet inspireret af det politiske system, end det politiske system er blevet inspireret af mig.«

– Er du socialdemokrat?

»Det ved jeg ikke, om jeg har lyst til at blande ind i det. Jeg har i hvert fald sympati for dem som sådan.«

– Har du talt med Mette Frederiksen om det?

»Jeg har snakket med nogle af dem. Jeg har både holdt foredrag for nogle socialdemokrater og Det Radikale Venstre på Christiansborg. Jeg har skrevet min bog. Den er et forsøg på at fremskrive nogle begivenheder på en ikkerosenrød måde. Det er ikke et forslag eller en plan for, hvad jeg nødvendigvis mener, man skal gøre. Hvad nogle politikere så foreslår, må de selv stå på mål for.«

Socialdemokratiet mangler at fremhæve de gode eksempler på vellykket integration. Til gengæld skal de have ros for, at de ikke vil finde sig i, at Danmark har en etnisk underklasse
Læs også

– Har du drukket kaffe med Mette Frederiksen og drøftet det her med hende?

»Det har jeg. Men Socialdemokratiet har ikke truffet den her beslutning, fordi jeg har skrevet min bog. Det ville jeg være ked af, at du skrev, for jeg tror, at det er forkert. Jeg har ikke foreslået det, som Socialdemokratiet nu lægger frem.«

Kaspar Colling Nielsen nævner, at hans bog også handler om »helt andre ting«:

»Nogle af de grundlæggende forestillinger, der blev formuleret for 250 år siden under oplysningstiden, er under afvikling i dag. Flygtningekonventioner og menneskerettigheder er jo den foreløbige kulmination på 250 års europæisk humanisme. At de bliver problematiseret nu, er et tegn på, at vi problematiserer nogle helt grundlæggende ting for vores moderne vestlige kultur. Jeg har været interesseret i at undersøge, hvad det har af konsekvenser for vores kultur. Hele det her med Frederiksstad spiller sammen med et større tema. Det er decideret ikke et forslag, jeg har stillet, og jeg synes ikke, jeg skal stå til ansvar for forslag, Socialdemokratiets ledelse stiller.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
  • Tommy Clausen
  • Frede Jørgensen
Hans Aagaard, Tommy Clausen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, man bliver helt bange, når man ser den perlerække af kolde skiderikker på billedet.

Flemming Berger, Britta Hansen, Jørgen Wassmann, Elisabeth From, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Henriette Bøhne, Tommy Clausen, Torben Skov, Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Jeg har læst omtalte bog og jeg tillod mig at skrive i en debat til Pernille om de havde brugt bogen og det lignede det Bogen er på mange måder modbydelig om end er godt skrevet.
Jeg håber virkelig partiet tænker sig om og ja DF hilser ideerne velkomne, så bare det kan får det til at løbe koldt ned ad ryggen..

Kim Folke Knudsen, Verner Nielsen, Elisabeth From, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Torben Skov, Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Lars K. Hansen

Måske skulle man starte med at identificere, hvad problemet egentlig er? Den stigning i antallet af asylansøgere, som Europa oplevede frem til og med 2015, kan for måske 80% vedkommende forklares med krigen i Syrien. Så hvorfor kommer ingen med seriøse bud på, hvordan den krig kan stoppes?

Hele denne debat om, hvor flygtninge skal være og især ikke være, er jo reelt ikke andet end symptombehandling. Det svarer til at diskutere, hvilke hospitaler der skal behandle millioner af trafikofre, i stedet for at bruge kræfterne på at forebygge trafikulykker.

Eva Bertram, Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, Frede Jørgensen, Ulf Johannesson, Tino Rozzo, Torben Skov, Britta Hansen, René Arestrup, Jan Weber Fritsbøger, Verner Nielsen, Elisabeth From, Poul Erik Riis, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Viggo Okholm, Peter Ole Kvint, Niels Duus Nielsen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

"Kolde skiderikker ...... og fy for helvede" ......
Nogle bud på hvordan man stopper diverse krige rundt om i verden?
Nogle bud på hvordan vi skal håndtere flygtninge- og migrantstrømmen til Europe?

Søren Cramer Nielsen

Socialdemokraterne er formentlig trætte af at tabe magten på en upopulær udlændinge politik. Så er det godt man har et standpunkt til man tager et nyt, og det lader jo til at virke, hvis man ser på meningsmålingerne :)

Eva Schwanenflügel

Virkeligheden overgår som bekendt ofte fantasien.
I Danmark læser Socialdemokratiet en dystopisk science fiction roman, og vil nu føre dens forestillinger ud i livet. Indbefatter visionen kanske også at elitens dumme svin flytter til Lolland, eller en anden behagelig og naturskøn udkant, og opretter deres egen 'walled community', isoleret fra resten af samfundets knoklende fattigrøve, der udelukkende opfattes som tjenestefolk, som bogen også beskriver?
I USA har billionæren og Tesla-skaberen Elon Musk netop opsendt sit eget private rumskib, der er første skridt på vejen til at kolonisere Mars. I spidsen af raketten befandt sig en rød Tesla-bil, der er gået i kredsløb om Solen på sin vej til den røde planet.
Det vil Donald Trump ikke lade sidde på sig, så han har annonceret snarlige oprettelser af månebaser, der også skal agere udposter til Mars.
Med andre ord, de rige ved godt, hvor det bærer henad med Terra, og selvfølgelig skal der skabes nye muligheder for eliten på andre planeter.
Dette scenarie er selvfølgelig også forlængst beskrevet i utallige bøger og film.
I de dystopiske universer er det desværre bare aldrig 'the good guys' der redder dagen, det hele ender somregel i dødens triumf for heltene.

Kim Folke Knudsen, Tommy Clausen, Frede Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Viggo Okholm og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Ja, hvad gør Sosserne ikke for at imødekomme deres sengekammerater i Dansk Folkebedrag. Alt for magten er partiets slogan - også selvom det koster både troværdighed og hvad der måtte være tilbage af hæderlig og ordentlighed. Den mest ivrige er Tesfaye, nu hvor han er kommet i sikkerhed på anden side af plankeværket.

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Konvertitter er ofte de værste, fordi de føler, at de skal bevise deres loyalitet over for deres nye tro. Det forklarer Tesfayes ildhu. Måske ikke al ildhuen, måske er han bare racist ligesom resten af partitoppen. Men det forklarer så, hvorfor han stiller sig på øretævernes holdeplads, så de "pæne" socialdemokrater kan slippe for at lufte deres overmenneskeoverbevisninger og dermed blive ved med at være "pæne" i vælgernes øjne.

Var det ikke en socialdemokrat, der sagde, at DF aldrig bliver stuerene? Det er mange år siden, i dag er SD heller ikke et stuerent parti. Spørgsmålet er, om der er håb for partiet - briterne har åbenbart fået vendt supertankeren og igen gjort Labour til et folkeparti, mon det samme kan ske her i landet?

Det kræver selvfølgelig både en paladsrevolution og en folkestemning, der bakker oprørerne op, men hvem er oprørerne i SDs folketingsgruppe? Hvem har skind på næsen og hår på brystet/brysterne til at tage kampen op mod den korrupte ledelse?

Torben Skov, Steffen Gliese, Peter Ole Kvint, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Personligt.

Personligt har jeg altid rullet med øjnene, når jeg læste denne sætning i kommentarspalter i diverse medier: "Jeg skammer mig over, at være dansker!" Jeg tænkte, at det dog ikke har noget som helst med éns danskhedsfølelse og identifikation at gøre, at der er nogle idioter derude, der gør skamfulde ting.

Det, jeg tænker lige nu, er, at jeg mere og mere føler mig hensat i en mellemstor provinsby i Østtyskland, hvor højre grupperinger og partier kæmper om en 1. plads inden for fremmedfjendsk opførsel og ditto udtalelser og programmer. Et tilbagevendt verdenssyn, hvor angsten hersker og staklerne står tilbage efter snart 30 års kapitalistisk ragnarok i regionen, hvor de blev taberne. Ganske meget, som den udvikling, vi ser i Danmark igennem de sidste snart 20 år med de velkendte tabere.

Jeg ved ikke, om jeg skammer mig, over at være dansker. Så forfærdelig dansk er jeg nu heller ikke. Kan knapt nok sproget. Men jeg skammer mig over at være en del af det her. At se en udvikling, hvor mænd og en kvinde i strengt søndags-outfit (eller er det mere det, man har på til en begravelse?) med en brunlig alibi-mand som talsperson annoncerer planer , der straks fører tankerne og associationerne hen til Theresienstadt og ghettoer, til de umenneskelige tilstande på de øer, hvor Australien har forbandet 'deres' flygtninge til samt alle de mennesker, der enten er døde der eller forsøgte at begå selvmord som den eneste vej væk fra umenneskeligheden.

Det jeg skammer mig over er, at jeg heller ikke (kan) gør(e) andet end at ytre min afsky, uden at det ændrer det mindste.

Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Henriette Bøhne, Flemming Berger, Torben Skov, Torsten Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Frede Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tænker på, at når nu SD ikke er stuerene mere, og det har taget dem omkring 20 år at lave denne kovending - hvor er de (vi) så om de næste 20 år ?!? Eller skal vi bare 4-5 år ud i fremtiden for at befinde os i mareridtet ?

Torsten Jacobsen

Niels Nielsen,

Tribalisme er efter min mening et bedre ord end racisme.

Søren Ferling, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Thomas Kruse Pedersen

Jeg læser indlæggene som =udefrastående danske mennesker som ser på det som sker fra steder der hvor man aldrig behøver at tage stilling til kulturelle gnidninger og ikke har anden løsning end den vi har,, nemlig,, års ophold på Saltholm.. og i andre lukkede lejre
Df styrer altså stadigvæk, hvad for en "human" holdning vi skal have..
Nu er jeg selv medlem af den store gode bevægelse. og kan som fodgænger se og godt forstå at det at se en person fra Afrika som 23 årig ligge og fastfryse på en bænk her i hovedstaden, det skærer en dybt i sin menneskelige sjæl og i sommers så jeg så, også hundreder fra det Afrikanske kontinent i Vente Miglia nær den franske grænse som ventede på bedre "økonomiske" vilkår. . Og hvem I Europa kan tænke sig at tage imod tusinder af migranter som ..kulturelt og uddannelsesmæssigt kun opsluges af servicefag som restauranter og hoteller -med lavtlønspolitik og streng personalepolitik..og ulovligt ophold.
Hvis disse migranter- fine unge mænd blev oplyst om at hvis man vil til danmark- kan man tage til dette land og til denne danskledede station Ala- ELLIS ISLAND .. og at de derfra med en noget bedre speeeeed fik besked på om de kunne tage til danmark.
Er det ikke mere humant end at lade dem bo her og tage al det slemme ind.og oveni skabe en frustration hos borgerne..

jeg forstår simpelthen ikke nazi kortet er trukket.. Men frænde er oftest frænd værst.. hvis en bevægelse betår af 500.000 mennesker og 498.000 af dem har den holdning at humanitet også kan opleves på et andet kontinent. ja så må toppen jo arbejde derefter.. også i pænt tøj. ingen sandaler og sokker her da. Og at man så i god tro med de humanistiske og især menneskelige holdninger vi har.. sørger for at de ikke lever ulovligt i Danmark,, for man må ikke tigge i dette land man må ikke arbejde uden arbejdstilladelse, man kan ikke kræve noget som helst, så hvad skal de så her efter.. ????forklar mig det- udfra en helt igennem realististisk human tankegang .. er Saltholm et godt sted?? er 921 afviste asylansøgere som sidder i lejre rundt omkring bedre,,

Er det humant at tvangsindelukke mennesker i lejre i danmark.. Contra en modtage station hvor de så ikke behøver at risikere liv og lemmer på vejen for en bedre tilværelse..og hvor de får et klart svar .. jeg syntes det er rigtig godt at der er taget hul på problematikken migration..og hvad kan vi gøre.. tænk på dette er et oplæg- forslag.. der er ikke lov på det.. den har Løkke og Thulesen, og selvfølgelig vil det blive en lov,
som kan ædes af alle ..det er jo det demokrati står for..

John Christensen

Måske DSB kan byde ind på dele af transporten ned til Færgelejerne, hvor fra transporten til Camp Dannevang i Nordafrika skal foregå.
Så generer disse mennesker heller ikke danskere på vej ud i verden på ferie eller anden fornøjelse/rekreation, som rejser med fly.
Libyen er det oplagte sted for Camp Dannevang, fordi vi og vores allierede allerede har smadret landets styre og sammenhængskraft, og det desuden i forvejen er her fra trafikken over Middelhavet foregår - blot den forkerte vej.

Der er masser af inspiration at hente, i gamle filmstumper fra den mørke tid i 1940´erne - om hvordan man hurtigt og praktisk får stuvet uønskede mennesker af vejen.

Tanker er toldfrie, og du vurderer selv om du tror jeg mener noget af det ovenstående.

P.S.
Jeg HAR læst oplægget fra Sosserne, men forstår fortsat ikke hvordan man kan/skal forstå det som et valgoplæg?
Er det virkeligt det eneste Sosserne har at byde ind med, for at få magten?, og hvordan adskiller det sig fra nuværende VLAK-regerings regeringsgrundlag?

Har du ikke fundet oplægget så klik på linket: https://www.socialdemokratiet.dk/media/7011/en-udlaendingepolitik-der-sa...

P.S. Jeg er enig i, at vi IKKE skal acceptere at lade os løbe over ende af illegale immigranter, men jeg betror ikke EU opgaven med at sikre grænserne.
Jeg er uenig i, at Europas grænse går på den anden side af Middelhavet, det er ikke et billede på en fri verden!
Vi skal IKKE udvise og fængsle asylansøgere, de er jo ikke kriminelle - blot forfulgte. Vi må fjerne årsagen til at de ønsker at rejse her til, ellers får vi nok at gøre.

God dag der ude

Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Okay, Torsten Jakobsen, tribalisme så. Det var Arbejdermuseets afvisning af digteren Emil Elgs foredrag, der fik mig til at tænke på racisme, men du har nok ret i, at der er mere forklaringskraft i tribalisme som bevæggrund.

Steffen Gliese

Ja, tribalisme er et godt begreb, fordi det også understreger, at det er en løgnagtig forståelse af det danske samfund i fortid og nutid.
Socialdemokratiet er blevet eksperter i at kæmpe imod frihed og mangfoldighed - jo mere disse ellers bliver mulige at realisere. Socialdemokratiet er simpelthen bange for en verden, hvor det ikke er nødvendigt at arbejde, fordi det nødvendige arbejde foregår automatisk. Alt handler om det, og desværre handler det jo nok om, at det i et sådant samfund vil være en meget mere aktiv og deltagende befolkning, der forlanger, at politikerne fører en politik, der fører til stadig bedre vilkår for alle, hvormed de hierarkier, der giver politikerne deres magt, vil erodere.

Torben Skov, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Steffen,
Oh du, den evige optimist på menneskehedens vegne :-)
Jeg håber inderligt du får ret, og at det ikke snarere ender som i romanen..

Kim Folke Knudsen

År 2083: Efter opløsningen af EU blev Europa atter opdelt i en russisk og amerikansk interessesfære. På en hemmelig konference mellem Donald Trump junior USA´s Præsident og den russiske Præsident blev det aftalt, at dele Nordpolen geografisk mellem stormagterne. USA har i mellem tiden inddraget Grønland som en del af de amerikanske stater. Grønland er blevet økonomisk frikøbt fra Danmark, som har modtaget store støttebeløb fra USA. Det er aftalt mellem USA og Rusland, at Skandinavien deles som følger. Norge og Island er i USA´s interessesfære. Finland er i Ruslands interessesfære. Sverige og Danmark placeres fremover ligeså i Ruslands interessesfære efter udtalt amerikansk utilfredshed med, at Danmark ikke har oprustet tilstrækkeligt på militæret. I Danmark er der udbrudt omfattende folkelige protester mod offentliggørelsen af denne hemmelige stormagtsaftale mellem USA og Rusland. Aftalens overordnede mål er at begrænse Kinas magt og voksende økonomiske indflydelse i Europa og dele magten mellem de to forhenværende supermagter USA og Rusland. Adskillige danskere er i løbet af det seneste år rejst til Sverige med det håb, at de der kunne få en bedre tilværelse eller rejse videre til et land udenfor Ruslands interessesfære. Den svenske regering har i den anledning set sig nødsaget og tvunget til at skride til arrestation af danske emigranter, som opholder sig i Sverige med dette formål. Sverige har indgået en samarbejds- og fredsaftale med Rusland, som sikrer Sverige formel suverænitet. I den aftale fastslås det, at Sverige skal udlevere alle danske statsborgere, som er indrejst til Sverige med den hensigt at flygte til et tredje land med mere sikkerhed. Der er oprettet flere interneringslejre i det østlige Sibirien drevet af russisk militær med særlige skandinaviske kundskaber herunder danske tolke. Lejrene er lukket for pressens adgang, men det forlyder at der er anbragt flere tusinde forsvundne danske statsborgere i de lejre, som de er blevet udleveret til fra Sverige. Danske Statsborgere kan fra de lejre ansøge FN om at få status som kvoteflygtning. Det vil give de danske statsborgere mulighed for at søge asyl i USA eller i de europæiske lande, som ikke er delt mellem Rusland og USA ifølge Stormagtsaftalen. Rusland og Sverige begrunder denne praksis med følgende, da der er rejst kritik af, at Sverige medvirker til at anholde danske statsborgere i landet. Sverige er nød til at skride til handling. Der vil opstå social uro og kaos i den svenske velfærdsstat, hvis landets balance forskubbes af masseindvandring fra Danmark. Specielt områderne i Skåne og Blekinge er den svenske regering bekymret for, at en ukontrolleret indvandring af danske statsborgere kan føre til separatisme og oprør i de gamle danske provinser. Sverige har derfor set sig nødsaget til at skride til deportation af danskerne til de russiske lejre, hvor danskerne vil blive behandlet anstændigt og modtage et basis niveau af fornødenheder, herunder mad og medicin og lægehjælp. Den russiske Regering udtaler i den anledning, at de internerede danskere i de sibiriske lejre vil kunne løslades fra lejrene mod at afgive deres danske statsborgerskab med et russisk statsborgerskab. Hvis ikke så må de vente til at de kan komme i betragtning som kvoteflygtninge og dermed søge om emigration til et tredje land i Verden.

Eva Schwanenflügel

@ Kim Folke Knudsen,
Super dystopi !!
Ja, sålænge det ikke går ud over os selv, kan vi sagtens lukke øjnene for hvordan flygtningene behandles i de famøse lejre. Ude af øje, ude af sind.
Minder mig lidt om en norsk TV-serie, hvor russerne med EU's velsignelse de facto besætter Norge for at overtage oliereserverne, fordi den norske regering er blevet for grøn, og har stoppet eksporten.
Kan ikke lige komme i tanke om seriens navn..
Dit skrækscenarie er dog endnu grummere.

Der er ikke andet i det, end at nogle kommentarer er slettet. Bl.a. mit. (Og det er måske fortjent :) Og så nyheden om, at SDerne truede folkekirkens nødhjælp til at fjerne kritiske opslag på facebook. Så er tanken om, at de måske også truer til sletning af kritiske kommentarer i aviser nærliggende.

Nogle synes det er forkert at ”trække nazikortet” Men jeg synes at artiklen og overskriften trækker nazikortet helt af sig selv. De associationer var det første der dukkede op for mit indre blik. Jeg synes bestemt det er oplagt at spørge om også Mein Kampf har inspireret.
Frederiksstad eller Theresienstadt… Lejre hvor man koncentrerer mennesker mod deres vilje er pr. definition koncentrationslejre. Nu foreslår de så, at flygtninge skal indespærres der, bevogtet af afrikanske lejesvende. Og får de asyl skal de stadig blive i lejrene og må ikke komme til Danmark eller Europa. Måske vil det være mere humant at skyde de arme først som sidst, frem for at lade dem rådne op i ækle lejre.
Beklager, men jeg finder ideerne ideerne forfærdelige, afskyelige og væmmelige. Det samme er sosserne!
De er verdensmestre i at gå uden om de virkelige problemer, og det gør de også her. Imperialismens vogtere.

Eva Schwanenflügel

@ Torben Skov,
Ja, det er rigtigt, husker godt din kommentar i starten af tråden..
Må sige, jeg er enig med dig. Moria-lejren på Lesbos er et godt eksempel. Her siger de græske myndigheder selv at der er tale om en koncentrationslejr.

Har sosserne truet Folkekirkens Nødhjælp ?!? Fortæl, fortæl, det lyder da fælt..

Kim Folke Knudsen

År 2083: Det er kommet nyhederne for øje, at der er tale om en hemmelig aftale mellem USA´s Præsident Donald Trump Junior og den russiske oligark Vladimir Nestorov, som er indgået ved hemmelige forhandlinger på Kamtjatka halvøen og i Anchorage Alaska. USA har haft behov for at sikre sig, at USA bevarer hegemoni og militær tilstedeværelse i Stillehavet, for at kunne holde stormagten Kina i skak. Rusland har nu anerkendt dette militær strategiske ønske. Til gengæld har Rusland opnået, at Nordpolen deles mellem de to stormagter og dermed er striden om havområdets grænser nu fastlagt i den nye Kamtjatka aftale mellem USA og Rusland. Kina har på det skarpeste protesteret mod aftalen og handelskrig er nært forestående mellem USA og Kina. I Europa blev EU opløst som følge af en 30 årig bølge af nationalisme i landene. Landene er sakket økonomisk agterud og den økonomiske vækst ligger nu i det fjerne østen, som Rusland håber på at kunne være den store energileverandør til. Kamtjatka aftalen indebærer, at Europa deles i en amerikansk og en russisk interessefærer, hvor stormagternes ageren overfor de enkelte nationer i Europa nu er traktatfastlagt. USA vil via lovgivning på Internettet sørge for at offentligheden i Europa får kendskab til aftalens fordele for de enkelte folkeslag. Via målrettet kampagner på YOU TUBE, FACEBOOK og GOOGLE skal der skabes den nødvendige folkelige opbakning bag nyordningen i Europa. Danmark havde håbet på, at havne i den amerikanske interessesfære, men desværre viste det sig, at USA mistillid til Tyskland har ført til at landene omkring Tyskland pålægges at indrette deres politik og økonomi så denne er i overensstemmelse med Ruslands interesser. Det afgørende punkt var Østersøen. Rusland modtager en meget stor del af varehandlen gennem Østersøen til Sankt Petersborg. Det har været et kardinalpunkt for de russiske forhandlere at sikre sig USA´s accept af, at Danmark og Sverige som strategiske områder ved indgangen til Østersøen altid er tæt knyttet til Rusland. USA valgte til sidst at give ind på dette ønske mod at Rusland anerkender USA særlige interesser i Norge og Island. På Færøerne udtaler Landstinget en dyb beklagelse, af at forholdet til Kongeriget Danmark nu ikke længere kan opretholdes med den nye stormagtsaftale. Færøerne vil blive tilbudt en folkeafstemning indenfor Kamtjatka aftalens indhold, hvor færingerne kan vælge mellem at blive en selvstændig småstat tilknyttet USA, at gå i Personalunion med Kongeriget Norge eller at blive optaget i Commonwealth som en del af United Kingdom. Det ventes at færingerne vil ansøge Norge om at blive optaget som det næste Fylke i Kongeriget Norge. Den norske Regering har meddelt at den vil give Færøerne den status med det samme. Kongeriget Norge har i den seneste tid måtte intensivere overvågningen af Skagerrak. Mange danske familier er blevet samlet op på fiskefartøjer, som har transporteret de flygtende danskere til det sydlige Norge. I Norge er der bekymring for at hjælpen til danskerne kan provokere Rusland til modtræk og skabe konflikt med nabolandet Sverige, som også er inddraget i den russiske interessesfære. Danske vinterturister har sneget sig ind i Sverige under påskud af at ville på familiebesøg i Dalarne og i Värmland. De har derfra forsøgt at blive smuglet ind i Norge. Sverige og den svenske regering er nu pålagt af stormagterne Rusland og USA, at stoppe denne trafik af danske flygtninge med det samme evt. ved at opføre et grænsehegn langs den meget lange svensk norske grænse. Rusland kan ikke tillade, at Danmark affolkes for dygtige medarbejdere og for personer, som er af vital betydning for opretholdelse af ro og orden i det nye Danmark under russisk indflydelse. I forbindelse med afsløringen af de russiske interneringslejre for danskere i det østlige Sibirien udtaler den russiske Udenrigsminister Gregorij Pustanov. Rusland tilbyder danskerne mulighed for ophold i Sibirien. Vi er ikke ude på at undertrykke og indespærre de danske borgere, som nu er indkvarteret i 4 sibiriske interneringslejre. I forbindelse med at sikre en stærkere økonomisk udvikling i Sibirien og det østlige Stillehavsområde vil Rusland sørge for at danskerne kommer til at arbejde med etablering af energiforsyning opdyrkning af landet og udbygning af vejnettet. Rusland anser danskerne som velegnet til denne opgave. De er veluddannede og gode til at tilpasse sig. Den lokale befolkning vil opfatte de hvide danskere som et kærkomment tilskud af arbejdskraft. Det har vist sig historisk svært at tiltrække russere fra det vestlige Rusland til at bosidde sig i de fjerntliggende regioner i Sibirien. Det skal indkvarteringen af de danske flygtninge sikre bliver ændret. Den amerikanske Regering har i anledning af den danske regerings protest mod dette overgreb, som sammenlignes med jødeforfølgelserne udtalt følgende. USA har ikke jurisdiktion til at blande sig i forhold indenfor den russiske interessesfære. USA har igennem længere tid gentagende gange advaret den danske regering om, at USA ikke er tilfreds med omfanget af det danske forsvarsbudget. USA anser ikke danskere som opholder sig med ønsket om asyl i Sverige for at være reelle asylansøgere. Der er i følge Donald Trump Juniors Udenrigsministerium tale om økonomiske flygtninge altså ulovlige emigranter og ikke om mennesker, som kan bevise, at der er personligt forfulgte i Danmark. USA opfordrer derfor danskerne til at samarbejde med Rusland. Med tiden vil god opførsel kunne føre til, at Rusland måske lemper vilkårene for de danskere, som er tvangsindespærret i de nu fire kendte sibiriske lejre.

Eva Schwanenflügel

@ Kim Folke Knudsen,
Spændingen stiger, hvad mon det næste bliver i sagaen om danskernes exodus?
Det tegner ikke godt for flygtningene..

John Christensen

"Et nyt asylsystem
Regeringen ønsker et nyt asylsystem. Vi skal fjerne grundlaget for menneskesmuglere
og samtidig lette presset på Europas ydre grænser. Regeringen vil sammen med
ligesindede europæiske partnere arbejde for et system, hvor man søger om asyl fra et
tredjeland fremfor ved de europæiske landes grænser. Vi skal væk fra et system, der
giver fortrin til asylansøgere, som har penge og kræfter, og som understøtter menneskesmuglernes
kyniske forretningsmodel." (Uddrag fra VLAK regeringens - regeringsgrundlag fra 2016)

Jeg spørger igen - hvordan kan noget alle er enige om, nu pludselig være Sossernes valgoplæg, til det kommende valg (inden 18. juni 2019)???

Der er altså pt. enighed imellem: Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, og muligvis Socialistisk Folkeparti om,

at udlændiges sag skal behandles udenfor Danmark - ja faktisk udenfor Europas grænser.
De der har et dokumenteret behov for beskyttelse skal så integreres i dertil indrettede lejre, så langt væk her fra som overhovedet muligt. I de såkaldte nærområder som er ved at knække over under flygtningepresset - efter især vores ulovlige krige.

Det må således være et valgoplæg til en regering imellem de ovennævnte partier.
Sosserne overser, at deres støtteparti (formentlig) ikke vil støtte den ide.

John Christensen

Flest vil således støtte en ægte borgerlig statsministerkandidat.

Radikale Venstre, Alternativet, og Enhedslisten må nu finde en anden statsministerkandidat.

Hånden på hjertet - det gør mig bare glad.
Kan ved gud i himlen ikke se Mette F. som statsminister, efter hendes gøren og laden som beskæftigelsesminister i HTS-regimet.

John Christensen

Hvor skal pengene komme fra til de af FN drevede lejre?

FN kan mig bekendt ikke opkræve skat, og flygtningestrømmen tog gevaldigt til i årene omkring 2014 - fordi donationer til FN svigtede!

Håber at I kan se komikken!
Sossernes oplæg er ansvarsfralæggelse så det basker.
De vil tage 3,5 mia.kr. fra den langsigtede Ulandsbistand. FØGH - det skaber blot flere flygtninge.