Læsetid: 4 min.

Soldater kræver, at deres chef har styr på, hvad der sker, hvis en af dem skulle blive dræbt. Men det har chefen ikke

335 soldater har skrevet under på et brev til forsvarschefen i protest mod vilkårene, når soldater løser politiopgaver. De kræver mere i løn og at blive hædret på Kastellet, hvis de dør i tjenesten. Nu har forsvarschefen svaret, men soldaterne er langtfra tilfredse
Soldaterne ønsker, at en soldat, som måtte blive dræbt i tjenesten med terrorrelaterede opgaver, bliver optaget på monumentet over faldne soldater på Kastellet. Men det er forsvarschefen ikke indstillet på.

Soldaterne ønsker, at en soldat, som måtte blive dræbt i tjenesten med terrorrelaterede opgaver, bliver optaget på monumentet over faldne soldater på Kastellet. Men det er forsvarschefen ikke indstillet på.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

2. februar 2018

Det er en helt central del af det nye forsvarsforlig: et tættere samarbejde mellem Forsvaret og politiet for at styrke den nationale sikkerhed. Soldater skal bistå politiet med alt fra grænsekontrol og bevogtningsopgaver til helikopterberedskab og specialstyrker.

Men der er langt fra enighed mellem Forsvarets øverste ledelse og soldaterne om rammerne for det samarbejde.

335 soldater indsat som støtte for politiet skrev kort før jul et åbent brev til forsvarschef Bjørn Bisserup. Soldaterne er utilfredse med den løn, de får som indsatte i en skarp situation på gaden, hvor de risikerer livet for at beskytte danske interesser herhjemme. De modtager intet særligt tillæg. Derudover kritiserer de, at de endnu ikke er omfattet af en erstatningsordning, hvis de skulle blive invalideret eller dræbt, mens de løser terrorrelaterede opgaver i Danmark.

Og så er der én ting mere: Soldaterne skriver i deres brev, at de ønsker, at en kollega, som måtte blive dræbt i tjenesten med terrorrelaterede opgaver, bliver optaget på monumentet over faldne soldater på Kastellet.

Monumentet

I et svar til soldaterne skrev forsvarschefen 19. januar i år: »Jeg forstår godt ønsket om, at faldne hædres.«

Han fortsætter: »Imidlertid er monumentet i Kastellet for Danmarks internationale indsats siden 1948.«

Bjørn Bisserup mener ikke, at monumentet er »det rette sted i denne sammenhæng«.

»Men jeg kan forsikre jer om, at hvis nogen af vores soldater ulykkeligvis falder under national tjeneste som følge af en fjendtlig handling, så vil de synligt blive hædret og æret.«

Et tillæg må forhandles under overenskomstforhandlingerne, som netop er gået i gang, og forsvarschefen deler soldaternes bekymring for erstatningsforholdene. Han henviser til, at der er et aktstykke på vej igennem Folketinget, som skal løse problemet.

Forsvarschefens brev får ikke kritikken fra soldaterne og deres fagforening HKKF til at forstumme. Flemming Vinther, formand for HKKF, siger i en pressemeddelelse tirsdag:

»Jeg ved ikke, hvad forsvarschefen har brugt den måned, der er gået, til. Der er intet nyt i hans svar til medarbejderne. Brevet er udtryk for, at han har lyttet, men ikke handlet eller forholdt sig til soldaternes bekymringer og krav.«

Bjørn Bisserups fine hensigter er ikke nok for Flemming Vinther.

»Forsvarschefen ’forsikrer’ vores medlemmer om, at man nok skal finde en måde at hædre soldaterne på. Men han forholder sig jo ikke til hvordan. Jeg forstår godt, at soldaterne kræver, at deres chef har styr på, hvad der sker, hvis en af dem skulle blive dræbt under en opgave i forbindelse med terror. Men det har chefen ingen svar på. Hverken når det gælder erstatning eller hædring af en dræbt kollega. Det er simpelthen ikke godt nok.«

Løntillæg

Soldaterne har efterlyst bedre forhold – herunder et løntillæg – lige siden den historiske indsættelse af soldater i gaden i efteråret ved synagogen i København og ved grænsen.

»Det kan der være god grund til at tale om,« siger forsvarschef Bjørn Bisserup i et interview med Information:

»Det tager vi op i overenskomstforhandlingerne, som er i gang nu. Det er dér, man forhandler løn.«

– Hvorfor er erstatningsforholdene for soldaterne ikke på plads før deres indsættelse ved synagogen, og hvorfor er de stadig ikke på plads?

»Det kan jeg ikke sige. Jeg er enig i, at de erstatningsforhold, der gælder, når vores soldater løser opgaver for politiet, skal være de samme som for politiet, der løser samme opgaver.«

– Hvorfor er det ikke på plads?

»Jeg kan ikke svare dig på det. Som jeg har forstået det, skal man have en hjemmel fra Folketinget i form af en tekstanmærkning i finansloven, som ikke er med, tror jeg. Ellers skal man lave et aktstykke. Som jeg har forstået det, arbejder man i Forsvarsministeriet på det.«

– Så det kommer på plads?

»Det er jeg ret sikker på.«

– Hvordan vil du hædre soldater, der måtte omkomme under politiopgaver herhjemme?

»Det er noget trist noget at tale om. Skulle det ulykkelige ske, skal de pågældende selvfølgelig hædres på en ordentlig måde. Både synligt og ærefuldt. Det er der ingen tvivl om. Det, de har foreslået, er, at man brugte monumentet ude på Kastellet. Det monument er lavet til et andet formål. Det er lavet til hædring af de danske, der har været udsendt og er omkommet i udenlandsk tjeneste. Ikke kun folk fra Forsvaret, men også folk fra udenrigstjenesten, Beredskabsstyrelsen og andet. Det ligger i statutterne. Hvis man vil ændre det, skal de laves om. Det har simpelthen ikke været formålet med monumentet.«

– Så vi skal have et monument mere eller en anden mindevæg?

»Det ved jeg ikke. Det er ikke det rigtige tidspunkt at tage stilling til det. Jeg er enig i, at de skal hædres synligt og ærefuldt. Det har jeg stor forståelse for. Men jeg har respekt for det monument, der er lavet, og hvad der var årsagen til, at man lavede det monument, vi har i dag.«

Bjørn Bisserup understreger, at han mener, han i øvrigt har et rigtigt godt samarbejde med HKKF.

Yderligere bistand

Ikke nok med at Forsvaret allerede løser en række opgaver, hvor soldater hjælper politiet. I teksten til det nye forsvarsforlig står der:

»Forsvarsministeriet og Justitsministeriet gennemfører i 2018 en række analyser af muligheder for, at Forsvarsministeriet kan yde yderligere bistand til politiet. Desuden vurderes muligheden for at opnå potentielle synergieffekter mellem opgaveløsningen på de to ministerområder.«

Information har spurgt Bjørn Bisserup, hvilke konkrete muligheder man ser for »yderligere bistand til politiet«.

»Hvis du spørger mig, hvad der konkret kunne være mulighederne, så aner jeg det ikke,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi skal ikke have soldater til at løse politiets opgaver. Så enkelt er det.

Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, David Zennaro, Egon Stich, Hans Larsen og John Christensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Det kan jeg ikke svare på"; "Det ved jeg ikke"; "Det aner jeg ikke".

Hvad får en forsvarschef egentlig sin løn for? At vide så lidt som muligt om det område, man er chef for? Det må være NPM, der er på spil!

Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

De soldater som løser politimæssige opgaver her i landet, skal i erstatningsretlige sammenhænge stilles som var de polititjenestemænd - hverken værre eller bedre!
Skulle en soldat komme til skade som udsendt, og ved en arbejdsskadesag få konstateret varigt men, så er soldatens varige men 40,000kr værd pr. % Polititjenestemanden(eller alle mulige andre på arbejdsmarkedet) får kun 8000 kr, for hver % af deres varige men. Det er formentlig bl.a. denne (uretfærdige!) fordel som de ønsker også skal gælde for ikke udsendt personel.

Som det er nu, er de underlagt de almindelige erstatningsregler for arbejdstagere på det Danske arbejdsmarked. Det vil sige at de er stillet meget ringe hvis de skulle komme til skade - men hvorfor i alverden skulle de dog være stillet mindre ringe end alle andre!
Pædagoger, politifolk, fængselsfolk og andre kommer til skade hver dag, og lades i stikken i årevis uden afklaring og/eller erstatning. Det må gælde for alle!!

Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar