Læsetid: 7 min.

Er du stadig tryg ved dette Danmarkskort, Esben Lunde Larsen?

Hver prik viser en privat vandforsyning, der overskrider grænseværdien for nitrat. Oplysninger, som fødevareministeren har haft fri adgang til. Alligevel har han erklæret sig tryg ved drikkevandskvaliteten hos små private vandforsyninger og fjernet kontrollen
Kortet viser fund af nitrat over grænseværdien på 50 milligram pr. liter i vandet fra små, private vandindvindingsanlæg, der forsyner en til ni husstande. Informationerne er indsamlet med en robot i den offentligt tilgængelige database, Jupiter, som administreres af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS. GEUS angiver, at der findes i alt 40.454 aktive enkeltindvindingsanlæg for drikkevand. Kortet viser lokaliseringen af omkring 3.000 små indvindingsanlæg, hvor der gennem de seneste fem år er målt nitrat over grænseværdien.

Kilde: Data indsamlet fra GEUS, analyseret af kommunen.dk og Information. Kortet er bygget på OpenStreetMap

Kortet viser fund af nitrat over grænseværdien på 50 milligram pr. liter i vandet fra små, private vandindvindingsanlæg, der forsyner en til ni husstande. Informationerne er indsamlet med en robot i den offentligt tilgængelige database, Jupiter, som administreres af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS. GEUS angiver, at der findes i alt 40.454 aktive enkeltindvindingsanlæg for drikkevand. Kortet viser lokaliseringen af omkring 3.000 små indvindingsanlæg, hvor der gennem de seneste fem år er målt nitrat over grænseværdien.

Kilde: Data indsamlet fra GEUS, analyseret af kommunen.dk og Information. Kortet er bygget på OpenStreetMap

22. februar 2018

Socialdemokratiet vil have miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at genindføre kontrolpligten for bl.a. nitrat i små private drikkevandsforsyninger.

Kravet kommer som følge af de fortsat store problemer med høje nitratkoncentrationer i de små vandforsyninger samt den ny dokumentation fra danske forskere ved Aarhus Universitet og GEUS om en kræftrisiko ved nitratkoncentrationer langt under dagens grænseværdi.

Socialdemokratiet vil i det lys også have ministeren til at revurdere den gældende grænseværdi.

Det er partiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, der reagerer på en gennemgang af de nyeste data for forureningen i de private vandforsyninger, offentliggjort i kortform i dagens Information samt hos mediet kommunen.dk.

»De måleværdier, der er til rådighed, har hele tiden været entydige: Der er en stor hyppighed af nitratforurening hos de små private drikkevandsforsyninger. Nu vil jeg have ministerens svar på, om den ny viden om kræftrisikoen ikke giver anledning til at ændre den bekendtgørelse, der for nylig har fjernet kontrolpligten,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Læs også

Det var så sent som i oktober sidste år, at miljø- og fødevareministeren udstedte en bekendtgørelse, der ophævede den hidtidige pligt til at få drikkevandet kontrolleret hos de i størrelsesorden 40.000 såkaldt enkeltforsyninger, der via en brønd eller boring leverer drikkevand til en enkelt husstand.

Disse små anlæg henter vandet tættere på overfladen end de almene vandværker, og det er med til at forklare, at de gennem mange år har haft hyppige overskridelser af drikkevandsgrænsen for nitrat på 50 mg pr. liter.

Folketinget ikke inddraget

En bekendtgørelse udstedes administrativt, så Folketinget blev ikke i efteråret spurgt om ophævelsen af kontrollen, der af ministeriet blev præsenteret som ’afregulering’. Bl.a. Socialdemokratiet protesterede i stedet via medierne.

»Jeg er stærkt bekymret over at kunne læse, at miljøministeren er i gang med at forringe kontrollen med de små vandværker,« sagde Christian Rabjerg Madsen til Ritzau, to uger før bekendtgørelsen blev udstedt.

Ifølge bekendtgørelsen skal kontrollen nu erstattes af, at kommunerne hvert femte år sender ejerne af de private vandforsyninger et brev om, at det er en god ide frivilligt at få kontrolleret sit drikkevand.

Denne nye praksis fordrer rent formelt, at miljø- og fødevareministeren via en mindre lovændring bemyndiges til at bede kommunerne om en sådan fremtidig rådgivning. Og via lovforslaget om en sådan bemyndigelse kom sagen i november – en måned efter bekendtgørelsens ikrafttræden – alligevel op i folketingssalen.

Her sagde ministeren under lovforslagets førstebehandling, at han »er ret tryg ved, at danskerne har et selvansvar for deres drikkevand, hvis de kun har en privat boring, der giver vand til dem selv«.

Læs også

Socialdemokratiets ordfører henviste under debatten til en undersøgelse fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, der i 2004 påviste, at de små drikkevandsanlæg i fire undersøgte amter overskred en eller flere grænseværdier for nitrat, pesticider og bakterier i hele 68 procent af tilfældene – heraf nitratgrænsen i 22 procent af de undersøgte anlæg.

»Den undersøgelse er jo mange, mange år gammel,« svarede ministeren.

»Vi har en klar forventning om, at drikkevandskvaliteten er, som den skal være, og skulle man som borger være det mindste bekymret for sin drikkevandskvalitet, er det da den mest naturlige ting i verden, at man med en privat vandforsyning får det tjekket.«

Det fik Christian Rabjerg Madsen til at spørge Esben Lunde Larsen: »Findes der nyere tal, som betyder, at de tal, jeg henviser til, ikke længere er relevante?«

Det lovede ministeren at svare på, og svaret kom i skriftlig form den 14. januar i år. Her informerer Miljøstyrelsen på ministerens vegne dels om 2004-undersøgelsen, dels om en analyse fra GEUS med tal frem til 2012, der viser, at 17 procent af forbrugerne med små private vandforsyninger fik vand med nitratkoncentrationer over grænseværdien på 50 mg pr. liter.

Ministerens svar rummede ingen data for de seneste fem år.

Fakta om data bag kortet 

De viste lokaliteter på kortet afspejler følgende måledata, mængde (mg/l) antal anlæg:

  • 50 - 99,9: 2674
  • 100 - 149,9: 213
  • 150 - 199,9: 31
  • 200 - 249,9: 3
  • 250 - 299,9: 2
  • 300 - 349,9: 0
  • 350 - 399,9: 1

Kilde: Data indsamlet fra GEUS, analyseret af kommunen.dk og Information.

Nye data tilgængelige

Information og kommunen.dk har ladet en søgerobot gennemløbe GEUS’ omfattende Jupiter-database over nitratindhold i små, private vandforsyninger. Det er data, der dækker de seneste års målinger, og dataene viser, at problemet på ingen måde er løst eller blevet mindre. Resultatet, gengivet her på et Danmarkskort, viser ca. 3.000 konkrete, aktive vandforsyninger med overskridelser af grænseværdien. I godt 250 tilfælde er der målt over 100 mg nitrat pr. liter, og i enkelte målinger endog over 200 mg.

I en stor epidemiologisk undersøgelse fra Århus Universitet og GEUS af 2,7 millioner voksne danskere gennem 34 år er der blevet konstateret en forøget risiko for tarmkræft ved belastninger startende ved blot fire mg pr. liter.

Christian Rabjerg Madsen undrer sig over, at ministeren i sit svar til ham ikke har medtaget Jupiter-databasens nye oplysninger, der illustrerer, at problemet med de private vandforsyninger er uændret alvorligt.

»Ministeren efterlader det indtryk, at han er drevet af andre motiver end at beskytte drikkevandet,« siger ordføreren.

Faktisk havde Miljø- og Fødevareministeriet de nyeste data om grænseoverskridelser ved hånden allerede i juli 2017, dvs. før bekendtgørelsen blev udstedt, og før ministeren svarede på Rabjerg Madsens anmodning om nye tal.

I et høringssvar om udkastet til bekendtgørelse havde den ledende internationale laboratorievirksomhed Eurofins på vegne af Laboratoriernes Brancheforening gennemtrawlet Jupiter-basens data helt frem til 27. juni 2017 og vist, at 17,9 procent af de private boringer i Danmark, der forsyner en til to husstande, overskrider nitratgrænsen. Igen: et uændret alvorligt billede siden den gamle opgørelse i 2004.

Brancheforeningens høringssvar blev sendt til Miljøstyrelsen sidst i juli med bl.a. denne kommentar om ophævelsen af kontrolpligten for de små vandforsyninger: »Dette er helt klart en forringelse af borgernes sikkerhed for sundt drikkevand.«

Og uddybet: »Det er vores opfattelse, at den nye bekendtgørelse vil forringe vandkvaliteten for en lang række borgere, hvorfor vi anbefaler en revidering af bekendtgørelsen, således at der fortsat er tvungne kontroller, samt at de bør foretages oftere end det i dag fastlagte hvert femte år.«

Ryå nord for Aalborg, hvor godt 1.300 borgere får deres vandforsyning fra private boringer. Især de mindre boringer er udfordret af højt nitratindhold i grundvandet, fordi de ikke har samme mulighed for at blande fra forskellige vandboringer eller bore så dybt, som de store vandværker har.
Læs også

Administrerende direktør i Eurofins, Jesper Gamst, bekræfter, at man stadig er imod ophævelsen af kontrolpligten for de små enkeltforsyninger.

»Vi undrer os over den måde, dette er blevet håndteret på,« siger han.

Det samme gør Socialdemokratiets ordfører, der nu vil spørge ministeren, om ikke den nye viden, herunder forskerundersøgelsen om kræftrisikoen, kan motivere, at bekendtgørelsen ændres og kontrolkravet genindføres. Dertil ønsker han et svar om den gældende grænseværdi for nitrat.

»De nye oplysninger giver grund til at overveje, om vi i dag har den rette grænseværdi. Jeg vil derfor bede ministeren om, i lyset af de nye oplysninger om kræftrisiko, at give sin og ministeriets vurdering af, om grænseværdien ligger det rigtige sted, når vi ønsker at sikre rent og sundt drikkevand til alle,« lyder formuleringen fra Christian Rabjerg Madsen.

’Ingen slinger i valsen’

Information har søgt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens kommentarer, men i ministeriet henviser man til Miljøstyrelsen og til Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen.

Adspurgt om hvorfor man ikke i svaret til S-ordføreren har trukket de nyeste data ud af Jupiter-databasen, svarer kontorchef Rasmus Moes, Miljøstyrelsen, i en mail:

»Vi har i svaret refereret de nyeste officielle undersøgelser fra GEUS, der belyser, hvad mængderne af nitrat er i de små boringer. Det er rigtigt, at man kunne få nyere data ved at lave et udtræk fra Jupiter. Miljøstyrelsen forventer dog ikke, at det overordnede billede af vandkvaliteten i disse boringer ændrer sig over en kortere årrække.«

Styrelsen og ministeriet har således ingen forventning om, at problemet med de mange nitrat-overskridelser er blevet mindre siden den seneste officielle analyse med 2012-værdierne. Alligevel ophævede ministeren i efteråret kontrolforpligtelsen for de små enkeltindvindinger.

– Erling Bonnesen, hvorfor fjerner I en kontrolpligt, der længe har fungeret udmærket?

»Det beror på en samlet bedømmelse. Når vi taler om enkeltvandsforsyninger, der dækker en enkelt husstand, er det en relativt lille andel af landets samlede drikkevandsforsyning, det handler om. Her påtager borgerne i de pågældende ejendomme sig et personligt ansvar. Jeg vil godt understrege, at det ikke er noget med, at vi vil spare penge,« siger Venstres ordfører.

For få måneder siden droppede miljø- og fødevareministeren den hidtidige pligt til at måle nitrat i små private drikkevandsboringer. Men videnskabelig rapport fortæller om øget kræftrisiko ved selv lave nitratkoncentrationer – og nu kræver fagfolk kontrollen tilbage
Læs også

»Vi er stolte af vores drikkevand og tager dette meget seriøst. Der er ingen slinger i valsen hos os. Det skal fortsat være sådan, at danskerne kan drikke rent vand fra hanen.«

– Forskernes nye undersøgelse tyder på, at den gældende grænseværdi for nitrat er for høj og ikke sikrer, at danskerne får rent drikkevand, dvs. uden en kræftrisiko?

»Nu afventer vi flere undersøgelser af det nye materiale, der er kommet frem. Så må vi se, hvad det giver anledning til af overvejelser. Det kan ikke udelukkes, at det bliver relevant at give en ekstra opfordring til de private vandforsyninger om at foretage kontrol eller at overveje, om grænseværdien ligger det rigtige sted.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lene Timmermann
  • John Hansen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Henrik Rasmussen
  • Mads Berg
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Anders Graae
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Niels-Simon Larsen
  • Ib Christensen
  • Ejvind Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Bjarne Andersen
  • Gert Romme
  • Dorte Sørensen
  • Anne Eriksen
  • Katrine Damm
Lene Timmermann, John Hansen, Palle Yndal-Olsen, Henrik Rasmussen, Mads Berg, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Wagner Smitt, Niels-Simon Larsen, Ib Christensen, Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Bjarne Andersen, Gert Romme, Dorte Sørensen, Anne Eriksen og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Godt spørgsmål til ministeren!
Man kan også stille spørgsmålet:
Kan befolkningen være tryg ved miljø- og fødevareministeren!?

Lene Timmermann, Peter Wulff, Jesper Sano Højdal, Henrik L Nielsen, René Arestrup, Kim Folke Knudsen, Thomas Frisendal, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Vibeke Hansen, John Hansen, Mogens Holme, Mona Blenstrup, Janus Agerbo, Palle Yndal-Olsen, Henrik Rasmussen, Jens Jensen, Holger Madsen, Jes Enevoldsen, Martin Madsen, Carsten Munk, Per Klüver, Thomas Tanghus, Marie Jensen, Svend Erik Hansen, Verner Nielsen, P.G. Olsen, Finn Egelund, Hanne Kock, Carsten Wienholtz, Hanne Ribens, Frede Jørgensen, Mads Berg, Eva Schwanenflügel, Mikkel Kristensen, Henrik Leffers, Bjarne Bisgaard Jensen, Pernille Hansen, Trine Schmidt Nielsen, Ken Sass, Lise Lotte Rahbek, John Andersen, Kenneth Graakjær, Torben Arendal, Søren Fosberg, Niels-Simon Larsen, Curt Sørensen, Estermarie Mandelquist, Lars Jørgensen, Bernd Åke Henriksen, Tommy Clausen, Ib Christensen, Ejvind Larsen, Bjarne Andersen, Joy Nitav, Gert Romme, Erik Karlsen, Torben Skov, Torben Bruhn Andersen, Torben Vous, Dan Jensen, Tue Romanow, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Karsten Lundsby, Jan August og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Fjerne kontrollen? - Sammen med alle de andre tiltag, man har oplevet fra denne miljø- og fødevareminister må man knibe sig i armen. Det er ikke ministeren, der skal føle sig tryg - men befolkningen vil have det meget bedre, hvis der hurtigst muligt kom en anden minister med en realistisk og ærlig handlemåde...

Lene Timmermann, Peter Wulff, Henrik L Nielsen, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Torben Kronholm, Peter Beck-Lauritzen, Vibeke Hansen, John Hansen, Mogens Holme, Palle Yndal-Olsen, Henrik Rasmussen, Helene Kristensen, Thomas Tanghus, Svend Erik Hansen, Verner Nielsen, Finn Egelund, Carsten Wienholtz, Hanne Ribens, Frede Jørgensen, Mads Berg, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, John Andersen, Torben Arendal, Søren Fosberg, Estermarie Mandelquist, Lars Jørgensen, Tommy Clausen, Bjarne Andersen, Joy Nitav, Torben Bruhn Andersen, Torben Vous, Tue Romanow, Karsten Lundsby, Cristina Nielsen og Jan August anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Esben Lunde Larsen er placeret hvor han er, fordi han ikke selv kan mønstre en reel stillingtagen til noget som helst. Hver gang han har forsøgt er han kommet ud for kort, kluntet, kvajet og tom. Han er jo en marionet, hvorfor gå til røven når man kan gå til hovedet?

Holger Madsen, Vibeke Hansen, John Hansen, Mona Blenstrup, Verner Nielsen, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Torben Arendal, Søren Fosberg, Tommy Clausen, Birgitte Street Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det her er bare endnu en chok-doktrin i gang. Først skal tilliden svækkes, til det eksisterende. Siden skal vores vand sælges til Nestle.

Henrik L Nielsen, jørgen djørup, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Janus Agerbo, Henrik Rasmussen, Verner Nielsen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Pernille Hansen anbefalede denne kommentar
Pernille Hansen

Hvad kommer som løsning/sanktion, når myndighederne har indhentet kontroloplysning på alle vandværksboringer? Bliver de bare lukket? Får vandværksejerne forbud mod indvending? Hvad er der som løsning? Det er jo et problem for hele samfundet, at vores drikkevand er truet. Danmark havde engang en national drikkevandshandlingplan i Sven Aukens tid. Deri var anbefalingen at følge WHO s anbefaling om en grænseværdi på højest 25 mg nitrat i drikkevandet, DKs mål var at forsyningen skulle bestå af urenset grundvand. Prøv at danne et kort, der viser det kriterie for alle enkelte vandforsyninsboringer, I stedet for at fremlægge den manglende kontrol af de mindre forsyninger, som det eneste problem. Det bedre for alle, at der bliver lavet en samlet løsning, så vi ikke alle skal til at drikke renset drikkevand tilsat diverse "forbedringsmidler" eller vand på flasker. Det koster alt sammen, men spørgsmålet er hvem der får regningen i sidste ende?

Karsten Lundsby, Peter Beck-Lauritzen, Randi Christiansen, Verner Nielsen, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers og Mireille Lacroix anbefalede denne kommentar
Mireille Lacroix

Forstår ikke helt fokus her. Det forfærdelige er vel at vores landbrug forurener helt sindssygt ikke at 3000 fortrinsvist ældre og mindrebemidlede danskere i gamle huse med Brønd ikke har råd til at bruge minimum 50.000 kr på at indlægge vandværksvand. (Hvilket er resultatet når de har brugt en formue på vandprøver)

Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Pernille Hansen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Tja. De små boringer skal nok lukkes.
Indvindingsområdet er alt for overfladenært.
Om problemet er stigende eller har været der i mange årtier er svært at påvise.
Gødningsanvendelsen er selvfølgelig leverandøren af kvælstoffet, og det vil hjælpe med lidt mindre animalsk gødning, som jo er eneste gødning der tillades i økologisk landbrug.
Så den frække konklusion -mindre gødning - mindre økologisk landbrug - og mere brug af kunstgødning, som ikke har så stor miljøbelastning.
Men så enkelt er det jo ikke.

Allan Petersen

De data skal nok tages med et vist forbehold. Men private boringsejere er sandsynligvis også ligeglade, eller også er der intet alternativ. De fleste ligger uden for forsyningsområderne, og må derfor klare sig selv.

Eva Schwanenflügel

Erling Bonnesen (V) :

"Vi er stolte af vores drikkevand og tager dette meget seriøst. Der er ingen slinger i valsen hos os. Det skal fortsat være sådan, at danskerne kan drikke rent vand fra hanen".

Yeah, right !! Står det til Venstre skal vi alle bade i de kemikalier landbruget udleder. Så bliver vi sikkert også rigtig rene.

Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Torben Kronholm, Vibeke Hansen, John Hansen, Pernille Hansen, Verner Nielsen, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Allan Petersen

Jeg har via mit arbejde set mange private indvindingsboringer, og en stor del ligner noget der er løgn. Folk med privat indvinding interesserer sig lige så lidt for ders boring som alle os andre interesserer os for boringerne tilhørende vores vandværk. Der er intet odiøst i at private indvindinger ikke overholder grænseværdierne. Hvis ikke det er nitrat, så er det bare noget andet. Du kan jo ikke som myndighed påtvinge at boringen lukkes, hvis ikke matriklen er dækket af et forsyningsområde tilhørende et vandværk.

Jacob Mathiasen

Jeg synes man skal skelne mellem små private boringer til EN familie og dem til flere. I tilfældet EN familie bør man respektere folk egne vurderinger og interesser samt økonomiske formåen. Hvor det er en gruppe bør der være en kontrol - da denne kan nå et samlet set ubetydelig økonomisk indsats for den enkelte.

Men at påkræve jævnlig kontrol af EN families boringer med tilhørende mistillid til borgeren og INGEN reel konkurrence på området for målingerne og derfor van(d)vittige høje priser og krav - det er bare utiltalende formynderisk.

En ting man fra Statens side er NØDT til at undersøge, er om der børn der drikker vand eller børn der kan komme til det - fra boringer med for højt nitratindhold - og som derfor senere i liver kan større risikere at få tarmkræft.

Ifølge EUs udgivelse om børns rettigheder i forhold til diverse direktiver stipuleres det at:

• Stater har positive forpligtelser til at træffe foranstaltninger mod livstruende sundhedsrisici,
som myndighederne har eller burde have kendskab til.
(se håndbog om børns rettigheder udgivet af EU - 8.3. Ret til sundhed: file:///C:/Users/Svens/Downloads/fra-ecthr-2015-handbook-european-law-rights-of-the-child_da.pdf )

Måske burde der rettes henvendelse til EU kommisionen således at de kan vurdere om den nye bekendtgørelse er i strid med EU retten - og måske derpå kunne lave en åbningsskrivelse til den Danske stat om problemet.

Endvidere har børn rettigheder om at blive hørt i forhold der vedrører dem - og det må man vel sige er tilfældet her - det er heller ikke sket.

Spørgsmålet er om Esben Lunde politisk kan tåle at stå frem og svare på at han for at afbureaukratisere, vil ofre de børns helbred, der er tvunget til at drikke vand fra boringer med et farligt højt nitratindhold - med der af følgende meget større risiko for at kunne pådrage sig en måske dødelig kræftform senere i livet.

Hvis han endvidere vil fremføre at det er forældrenes ansvar - vil han tale i mod FN's børnerettighedskonvention (som er ratificeret af den Danske stat) som bla. siger:

1. Deltagerstaterne anerkender, at ethvert barn har en naturlig ret til livet.
2. Deltagerstaterne skal i videst muligt omfang sikre barnets overlevelse og udvikling.
+ en masse mere der passer på denne sag!
Så DET ER statens (vores samfund) anliggende at sikre børnene.

Måske var vi nogen der skulle gå sammen og se om ikke det kunne have sin gang på jorden at problematisere bekendtgørelsen om ikke at tjekke små drikkevandboringer - set fra vores børns vinkel - og så sammen med nogle NGOer - lave en crowdfundingindsamling til at rejse sagen - det vil vel være først ved to retsinstanser i DK og så måske EF domstolen/menneskrerettighedsdomstolen. - det ville nok også give en vis mediedækning med denne vinkling.

Det ville også kunne være startskuddet til at se hele klimaproblematikken vinklet om de forhold vi skaber for vores børn i fremtiden.

Er der nogen der er friske og som mener de har de rette kompetencer inde for området?

Bedste hilsner Gorm Friborg

Eva Schwanenflügel

Det står dog lysende klart, at Katrine Damms spørgsmål til ministeren er yderst relevant for virkelig mange mennesker :
"Godt spørgsmål til ministeren!
Man kan også stille spørgsmålet:
Kan befolkningen være tryg ved miljø- og fødevareministeren!?"

Det er spørgsmålet !!

Kim Folke Knudsen

Nej det er vi ikke trygge ved. Vand er en af Jordens vigtigste ressourcer. Det land som ikke har adgang til rent vand, der venter ulykke og dyre tider. Var der ikke en storby i Sydafrika fornylig, som måtte indføre rationering af drikkevand ?

René Arestrup

Det egentlige problem er den gigantiske svineproduktion, vi har her til lands. Der bliver produceret op mod 13 millioner slagtesvin om året i Danmark. Svinene efterlader i omegnen af 6,5 millioner kubikmeter gylle (6,5 mia. liter), som bliver spredt ud over et areal på max 25.800 kvadratkilomter.
Det kan også anskueliggøres på en anden måde: 250 liter pis og lort på hver eneste kvadratemer landbrugsjord. Hvert år!
Det giver vel sig selv, at det er en helt ekstrem stor næringsbelastning af jorden - og en meget håndgribelig trussel mod vores grundvandsressourcer og vores vandmiljø i det hele taget.
Landbrugsproduktionen i Danmark - specielt den animalske - har for længst passeret nogen form for bæredygtighed. Det hele er reduceret til et spørgsmål om eksportinteresser og landmændenes økonomiske ve og vel. Regningen, tjae, den må vi andre betale.

Anne Eriksen, Pernille Hansen, Maria Francisca Torrezão, Eva Schwanenflügel, jørgen djørup, Holger Madsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Allan Petersen
Regnefejl, undskyld.
Mit regnestykke tog udgangspunkt i det samlede landbrugsareal i DK og altså også de arealer, der ligger brak, henholdsvis ikke bliver gødsket. Det vil sige, at den samlede mængde gylle bliver spredt over et areal, der er betydelig mindre. I den forstand er belastningen stadig betydelig.

Klaus Brusgaard

Måske er det ikke helt fair alene at give landbruget skylden for den intense tilpisning og gylifisering af vort drikkevand. Med en gæld til realkriditforeninger på omk. 400 milliarder og 70 af samme slags til bankerne kunne det jo tænkes at "rådgivningen" og de muligheder denne afstedkommer er begrænset til nogle stor investores interesser. Den støreste invester i Danske bank er jo butikken med al olien (som forøvrigt imodsætning til gyllen ikke skal blive i jorden). Den forretning investerer jo endelig også intenst i den siddende regering.