Læsetid: 7 min.

Stor dansk undersøgelse: Nitrat i drikkevandet øger risikoen for tarmkræft

Selv ved koncentrationer langt under grænseværdien er der en forhøjet risiko, siger forskere, som især er bekymrede over det fortsat høje nitratniveau i vand fra små drikkevandsboringer
Nitrat i grundvandet og drikkevandet stammer primært fra landbrugets kvælstofgødskning af jorden, både som kunstgødning og husdyrgødning. Den nitrat, der i dag kan måles i grundvandsmagasiner, har typisk været undervejs fra overfladen i årtier.

Nitrat i grundvandet og drikkevandet stammer primært fra landbrugets kvælstofgødskning af jorden, både som kunstgødning og husdyrgødning. Den nitrat, der i dag kan måles i grundvandsmagasiner, har typisk været undervejs fra overfladen i årtier.

Das Büro

14. februar 2018

Selv ved koncentrationer af nitrat i drikkevand, som ligger langt under den gældende grænseværdi, er der forhøjet risiko for kræft i tyktarm og endetarm. Det viser en omfattende dansk undersøgelse, som i dag offentliggøres i det ansete videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer.

Undersøgelsen, der af en af verdens førende eksperter på området betegnes som »den til dato mest omfattende«, er udført af forskere ved Aarhus Universitet i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

Ifølge forskerne peger resultaterne på, at den i Danmark og EU gældende grænseværdi for nitrat i drikkevand er for høj og bør skærpes. Samtidig er der ifølge undersøgelsen grund til at granske nitratindholdet i drikkevandet fra de små, ikkealmene vandboringer, der forsyner mindre end ti husstande, samt til fortsat at have fokus på at beskytte grundvandet mod nitratnedsivning.

Selv om nitratindholdet i grundvand og drikkevand generelt er på vej ned, er der stadig enkeltboringer og områder i landet med nitratkoncentrationer over den i dag gældende grænseværdi.

Forskerne understreger, at undersøgelsen peger på en vis forøgelse af en kræftrisiko, der som udgangspunkt er meget lav, og at der ikke er grund til, at forbrugerne nu vender drikkevandet i hanerne ryggen.

Risikoen

Nitrat i grundvandet og drikkevandet stammer primært fra landbrugets kvælstofgødskning af jorden, både som kunstgødning og husdyrgødning. Den nitrat, der i dag kan måles i grundvandsmagasiner, har typisk været undervejs fra overfladen i årtier.

Der har længe været mistanke om, at nitrat i drikkevand kan forårsage kræft, men de hidtidige internationale undersøgelser har været få og uden nagelfaste, samstemmende konklusioner.

Det nye danske studie er uden sammenligning det største, der nogensinde er lavet.

Vandkvalitetskontrol. En prøvetager fra Københavns Energi er på sin rute i det sydvestlige Sjælland og tager drikkevandsprøver fra ledningsnettet, vandværker og ved boringerne.
Læs også

»Hvert år får ca. 5.000 danskere tyk- eller endetarmskræft, som kan skyldes mange årsager. Vores studie viser, at nitrat i drikkevandet kan være en af dem,« siger ph.d. Jörg Schullehner, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, som står bag forskningsresultatet sammen med kolleger fra GEUS og Center for Registerforskning på Aarhus Universitet.

Forskerne har i alt kunnet følge 2,7 millioner danskere i perioden 1978-2011 – alle voksne over 35 år – og har kunnet sammenholde deres nitratbelastning via drikkevand med deres kræfthyppighed.

»I undersøgelsen havde de danskere, som var eksponeret for de højeste koncentrationer af nitrat i deres drikkevand – over 9,3 milligram pr. liter vand – 15 procent større risiko for at få tarmkræft, end dem, som var mindst eksponeret, dvs. med under 1,3 mg pr. liter vand. Den nuværende grænseværdi er på 50 mg nitrat pr. liter vand, men den forøgede risiko for kræft kunne ses allerede ved koncentrationer over ca. fire mg nitrat pr. liter,« fortæller Jörg Schullehner.

Torben Sigsgaard, professor i miljømedicin ved Institut for Folkesundhed og medforfatter til undersøgelsen, understreger, at 15 pct. større risiko ikke betyder, at sandsynligheden for at få kræft dermed er 15 pct.

»Det betyder, at selve den basale risiko for denne kræfttype på ca. fem pct. øges med 15 pct., dvs. til 5,75 pct., og altså kun for den gruppe i den undersøgte befolkning, der har været mest udsat,« siger Torben Sigsgaard.

Han og Jörg Schullehner påpeger, at man ikke på grundlag af den foretagne analyse konkret kan sige, hvor mange danskere, der i den pågældende periode har fået tyktarms- eller endetarmskræft, fordi de har drukket vand med nitrat.

Nitrat i vandværkers indvindingsboringer 2008-2012

Nitratkoncentrationerne i det grundvand, der indvindes til drikkevand, er højest i det såkaldte ’nitratbælte’, der strækker sig fra Djursland via Himmerland til Nordjylland og bl.a. omfatter Aalborg. Værdierne er for vandprøver udtaget i selve boringen og ikke hos vandværket eller hos forbrugeren.

Indhold i milligram nitrat pr. liter vand.

Over 50 = rød
25-50 = gul
1-25 = blå
Under 1 = grå

Kilde: GEUS

Grænseværdien udfordret

Den nuværende danske og europæiske grænseværdi for nitrat i drikkevand på 50 mg pr. liter er fastsat efter anbefaling fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, men den er baseret på det, man hidtil har vidst om nitrats akutte effekter, nemlig at det hos spædbørn kan forårsage det såkaldte Blå barn-syndrom ved høje koncentrationer.

»Konklusionen i vores undersøgelse er på linje med resultaterne i flere internationale studier, der peger på, at grænseværdien burde være lavere for at beskytte mod kroniske helbredseffekter som kræft og ikke kun akutte effekter,« siger Torben Sigsgaard.

Når det drejer sig om kræft, er der ikke nogen sikker nedre tærskelværdi – det handler om, at jo lavere grænseværdien sættes, desto mindre er sandsynligheden for, at der opstår kræft.

Derfor er det ifølge forskergruppen ikke deres opgave at definere en ny, skrappere grænseværdi – det er op til de ansvarlige myndigheder og deres ekspertorganer i Danmark og EU at afgøre, hvilken risiko man vil leve med.

»Men man kan sige, at vi i lyset af undersøgelsen skal sørge for at holde vores drikkevand rent for nitrat, for der ser ud til at være en sikker, om end marginal, risikoforøgelse, når der er højt nitratindhold i vandet. Dette er ikke en katastrofemeddelelse, men det er noget, vi skal tage alvorligt,« understreger Torben Sigsgaard.

Faldende koncentrationer

Overordnet set er nitratindholdet i dansk grundvand og drikkevand på vej ned.

»GEUS laver årlige overvågningsrapporter over tilstanden i det grundvand, der bruges til drikkevand. Af overvågningen kan man tydeligt se, at de miljøtiltag, man har vedtaget og realiseret siden midten af 1980’erne, har haft en effekt på nitratkoncentrationerne i grundvandet. Reduktionen var størst i 1980’erne og 90’erne,« fortæller Birgitte Hansen, seniorforsker ved GEUS og også en af forskerne bag den nye undersøgelse.

Tilbage i 1940’erne udnyttede dansk landbrug omkring 40 pct. af den tilførte kvælstofmængde i form af optag i afgrøderne, men den efterfølgende hastige vækst i landbruget gjorde, at udnyttelsesgraden frem til begyndelsen af 1980’erne faldt til blot 20 pct. Dermed blev nedsivningen til grundvandet større. Siden har miljøplanerne og landbrugets ændrede praksis igen bragt udnyttelsesgraden op på 40 pct. Samtidig er nitratindholdet i grundvandet generelt faldet.

Birgitte Hansen påpeger dog, at der i det grundvand, som indgår i den nationale grundvandsovervågning, ved den seneste opgørelse i 2015 stadig var 20 pct. af prøverne, der indeholder mere end 50 mg nitrat pr. liter.

»Men for de almene vandforsyningsselskaber er det i dag kun omkring én pct. af det indvundne grundvand, der indeholder mere end grænseværdien på de 50 mg.«

Det skyldes en kombination af miljøtiltagene over for landbruget og vandværkernes tekniske foranstaltninger for at bringe indholdet i drikkevandet ned, herunder lukning af enkeltboringer, hvis nitratkoncentrationen bliver for høj.

Nitrat i drikkevand fra private boringer

Ingen forbedring gennem årene.

Kilde: DR/GEUS

Størst problem med små vandforsyninger

Der er imidlertid stadig områder og vandboringer med problemer i form af nitratkoncentrationer, der overstiger selv den gældende – ifølge forskerne for høje – grænseværdi for drikkevand.

Det gælder især de steder, hvor grundvandsmagasinerne ikke er beskyttet af lerlag: det såkaldte nitratbælte fra Djursland over Himmerland til Nordjylland, bl.a. omfattende Aalborg-området.

»Der kan sagtens være andre steder i landet med mindre lokale vandforsyninger, hvor nitratkoncentrationerne også er høje. Og i hele landet er der store udfordringer med nitrat i de private vandboringer, der blot forsyner en enkelt eller nogle få husstande,« siger Jörg Schullehner.

Forskerne har som led i deres analyse identificeret 81.600 husstande, der inden for perioden 1978-2011 er blevet forsynet af 55.700 sådanne private boringer og i stort omfang stadig får deres drikkevand derfra. Til sammenligning er knap 2,4 mio. husstande blevet forsynet fra offentlige vandselskaber.

»At drikkevand fra de private boringer knyttet til en enkelt husstand typisk har højere nitratindhold end vand fra den almene vandforsyning skyldes, at de private boringer ikke går så dybt, samt at de ikke har vandværkernes tekniske mulighed for at nedbringe nitratindholdet ved f.eks. at blande vandet fra flere boringer eller lave nye dybere boringer,« siger Birgitte Hansen.

Læs også

Forskerholdet offentliggjorde i 2014 i tidsskriftet Environmental Research Letters delresultater af deres analyser med bl.a. følgende konklusion:

»Brugere af private boringer var meget mere udsatte for forhøjede nitratkoncentrationer end forbrugere knyttet til offentlige forsyninger. Mens andelen, der blev udsat for forhøjede nitratkoncentrationer, siden 1970’erne har været faldende blandt brugere af den offentlige vandforsyning, så har den været stigende blandt brugere af private boringer. Det leder til den hypotese, at faldet i nitratkoncentrationer i drikkevand hovedsagelig skyldes strukturelle ændringer og ikke en forbedring af grundvandets kvalitet.«

Med strukturelle ændringer henvises til de offentlige vandværkers mulighed for at vælge belastede boringer fra og at blande vand fra forskellige boringer, så nitratkoncentrationen holdes nede.

Analysen – med de seneste data fra 2012 – viser, at 17 pct. af de danskere, der forsynes fra private boringer, får drikkevand med over 50 mg nitrat pr. liter, dvs. over grænseværdien, mens yderligere 20 pct. får vand med 25-50 mg nitrat.

Forringet kontrol

Uanset at nitratproblemet er størst for de ikkealmene vandværker, udsendte Miljøministeriet i oktober sidste år en ny bekendtgørelse, der undtager de private boringer knyttet til én husstand fra den hidtidige kontrol for bl.a. nitrat. Ejerne vil i stedet blot hvert femte år blive underrettet af Miljøstyrelsen om, at man med fordel kan foretage en forenklet kontrol.

Den ny bekendtgørelse betyder »en langt ringere sikkerhed hos den enkelte forbruger for, at drikkevandet er rent, hver gang man åbner for vandhanen«, skrev forleden i et debatindlæg tre fagfolk, tidligere planchef hos HOFOR Jens Andersen, tidligere planchef samme sted Søren Lind samt professor emeritus Erik Arvin, DTU Miljø.

»Med forslaget udsættes disse forbrugere for en reel sundhedsrisiko,« advarede vandsektorens interesseorganisation DANVA i sit høringssvar forud for bekendtgørelsens ikrafttræden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Mette Poulsen
  • Frede Jørgensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • lars søgaard-jensen
  • Erik Karlsen
  • Carsten Munk
  • Jens Thaarup Nyberg
Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Mette Poulsen, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, lars søgaard-jensen, Erik Karlsen, Carsten Munk og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Houmøller

Hvad mon Bæredygtigt Landbrug vil bruge af beskidte kneb, for at afvise denne kendsgerning?

Torben K L Jensen, Mogens Holme, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Frede Jørgensen, Claus Høeg, Diego Krogstrup, Britta Hansen, Hans Larsen, Tue Romanow og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar

Bæredygtigt Landbrug (BL) vil sandsynligvis sige, at der er tale om fortidens synder. Det siger BL også om tilstedeværelsen af pesticider i grundvandet.

Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Venstre og Landbrug & Fødevarer er ikke bedre end BL.
Står det til landbrugslobbyen, skal der konstant sættes spørgsmålstegn ved undersøgelser, der påviser en almen sundhedsrisiko pga landbrugets og kemifabrikkernes virke, for der er jo penge i skidtet. Også til partikassen.

Torben K L Jensen, Mogens Holme og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

@ Eva

Du skriver det med landbrugslobbyen lidt kringlet, men jeg forstår hvad du mener..

Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar