Nyhed
Læsetid: 8 min.

Studerende bag åbent brev til rektorer: Sexchikane er et nationalt problem

Kvindelige studerende oplever sexchikane på danske universiteter. Sådan lyder det fra 48 anonyme kvindelige studerende, der på tværs af universiteter har skrevet et åbent brev til deres rektorer. Flere universiteter planlægger allerede tiltag, der skal hjælpe krænkede studerende
Tidligere er universiteter blevet kritiseret for at en have en seksualiseret kultur på rusture. Nu er debatten endnu engang blevet aktuel, efter flere kvindelige studerende har stået frem og fortalt om oplevelser, hvor de er blevet krænket.

Tidligere er universiteter blevet kritiseret for at en have en seksualiseret kultur på rusture. Nu er debatten endnu engang blevet aktuel, efter flere kvindelige studerende har stået frem og fortalt om oplevelser, hvor de er blevet krænket.

Jacob Ehrbahn

Indland
13. februar 2018

En gruppe kvindelige studerende fra fem danske universiteter har skrevet et åbent brev til deres rektorer. I brevet appeller de om, at der bliver sat ind imod krænkende opførsel fra medstuderende og ansatte på universiteterne.

»Vi, danske og internationale studerende landet over, oplever sexisme og sexchikane i vores studieliv. Vi oplever det i forskellige grader; i undervisningslokalerne, på gangene, til vejledning, i eksamenssituationer og på kollegierne – og det er et problem i vores relationer til ansatte, vejledere og medstuderende,« indledes brevet, der er underskrevet af 48 studerende fra henholdsvis Roskilde Universitet (RUC), Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Copenhagen Business School (CBS).

Kvinderne bag brevet håber, at de kan starte en debat om sexchikane som et generelt og tværgående problem på universiteterne.

»Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det er et problem, der faktisk findes. Det er noget, vi som studerende på tværs af universiteter oplever, og det er noget, ledelserne er nødt til at gøre noget ved,« siger en af kvinderne, der ønsker at være anonym, men hvis identitet er kendt af redaktionen.

Det åbne brev kommer, efter at aktivister på DTU tidligere på måneden hængte plakater op på universitetets gange med vidnesbyrd fra studerende om seksuelle krænkelser og sexistisk optræden fra medarbejdere, medstuderende og eksterne censorer.

’Ingen vil være hende snerpen’

Ingen af kvinderne, der har underskrevet brevet, ønsker at stå frem med navn. Det er derfor Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der har sendt gruppens åbne brev til Information.

»Vi vil gerne være et talerør for nogle kvinder, der vil fortælle om deres oplevelser, mens de forbliver anonyme. Det synes vi, at der skal være plads til. Derfor bakker vi kvinderne op,« siger forkvinde Sana Mahin Doost.

DSF understreger, at de ikke har taget del i brevskrivningen, men blot formidler gruppens budskab. Sana Mahin Doost siger, at hun kender kvindernes identitet, og at de har fortalt deres historier til hende.

»Vi ved fra talrige eksempler, at der er en hyperseksualiseret kultur i nogle studiemiljøer, som kommer til udtryk på rusture og til festerne, men vi mangler en debat om den daglige sexchikane, som kvindelige studerende oplever. Hvad enten det er en middagsinvitation fra en vejleder, en bemærkning under en forelæsning om ens udseende eller mere fysiske krænkelser,« uddyber hun.

Ifølge en af kvinderne bag brevet, som Information har talt med, er det særligt på grund af frygten for at blive kendt som ’hende, der klager over sexchikane’, at kvinderne ikke ønsker at stå frem.

Åbent brev

Kære rektorer på de danske universiteter

Vi, danske og internationale studerende landet over, oplever sexisme og sexchikane i vores studieliv. Vi oplever det i forskellige grader; i undervisningslokalerne, på gangene, til vejledning, i eksamenssituationer og på kollegierne – og det er et problem i vores relationer til ansatte, vejledere og medstuderende.

Ligesom kvinder verden over har mange af os tiet med vores oplevelser. Af frygt for at blive nedgjort, udstødt og betvivlet – men også for at passe ind og ikke blive et offer. Nogle af os har prøvet at råbe op, at fortælle om vores oplevelser til ledere, medstuderende, HR-afdelinger eller endda rektorer. Vi er ikke blevet lyttet til, og derfor råber vi op nu.

Den nylige debat om sexisme på universiteterne har skuffet os meget. Universiteternes udtalelser afspejler et samfund, hvor sexisme hverken undersøges eller forhindres. Vi mener, at det er på tide at universiteterne tager større ansvar. Universitetet er ikke blot vores arbejdsplads, men også et miljø, hvor vi tilbringer meget tid og skaber vores identitet.

Vi ønsker, at der skabes synlighed omkring de oplevelser, vi har i vores daglige gang på universitetet, så vi ikke står alene. At vi ved, hvor vi kan gå hen med vores historier. At det tages seriøst, og her er tillid og fortrolighed afgørende for, at vi har lyst til at dele dem, så vi ikke skal sidde til en eller anden åben studievejledning og krænge vores hjerter ud. At vi ikke bliver betvivlet og spurgt, om det ikke var lidt vores egen skyld. Og at I som universiteter anerkender, at I har et ansvar for at lytte til os, selvom gerningen ikke nødvendigvis kan retsforfølges.

Vi håber, at I vil acceptere jeres ansvar og være med til at ændre den eksisterende kultur. Vi er mange studerende, der gerne være med til at løfte opgaven, hvis I inviterer os indenfor. Vi har vedlagt et udpluk af historier fra forskellige universiteter for at vise jer alvoren af vores problemer.

På vegne af kvinder overalt på danske universiteter

48 kvinder fra Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Uni- versitet, Roskilde Universitet, Copenhagen Business School.

Danske Studerendes Fællesråd bakker op om personerne bag brevet.

Det er desuden muligt at støtte op om budskabet ved at skrive under på skrivunder.net

»Man har ikke lyst til at være ’hende med sexchikanen’ eller ’hende den snerpede, der klagede over, at noget ikke var i orden’. Det er en stor personlig investering at indberette nogen og bede om at få dem smidt ud. Det er svært, når man bare er studerende,« fortæller den anonyme brevskriver.

»Jeg har en gang imellem forsøgt at sige: ’Den der sang, som I synger nede i fredagsbaren, det er da vist ikke helt i orden’ eller ’Behøver vi at synge så meget om patter’. Så har responsen været ’Ej, nu må du tage dig sammen’ og ’Har du ingen humor’. Og det gider man jo ikke,« uddyber hun.

En kultur for sexchikane

I det åbne brev har enkelte anonyme kvindelige studerende vedlagt deres historier. En af dem fortæller, at hun blev afbrudt midt i et oplæg for studerende og undervisere, »fordi en mand i lederstilling fandt det relevant at kommentere på, at jeg på billeder fremstod overraskende jomfruelig«, skriver hun i brevet. Hun fortæller også om en anden episode, hvor samme mand fortalte »om størrelsen på sin penis i en samtale, der ellers handlede om, hvordan han havde dygtiggjort sig inden for sit fag«.

En KU-studerende fortæller om en oplevelse, hun havde, da hun fulgte et kursus på DTU. I en bar på universitetet spurgte en mand hende, om hun ville give ham et blowjob, og da hun sagde nej, lynede han sine bukser op og lagde sin penis op på bordet.

Andre beretninger forekommer mindre dramatiske. Eksempelvis en episode, hvor en ph.d.-studerende er frustreret over, at hendes projekt går langsomt. »Hertil svarer bi-vejleder på ph.d.-projektet, at på DTU tager vi os god tid til vores forskning, ligesom vi tager os god tid, når vi kysser på damerne«, står der i beskrivelsen.

Det har ikke været muligt for Information at få bekræftet disse historier af kvinderne selv.

Kvinden, som Information har talt med, mener, at der er en kultur på universiteterne, som fordrer sexchikane.

– Hvorfor skriver I et åbent brev i stedet for at henvende jer direkte til nogle på universiteterne, der kan hjælpe jer videre?

»Det skal gøres åbent og offentligt, fordi det ikke drejer sig om enkeltsager, men om en kultur, der skal ændres, og nogle forebyggende initiativer, der skal iværksættes. Det giver bedre mening at gøre, end at se på enkeltsager.«

Handling på universiteterne

Den 29. januar bragte Information en artikel om danske universiteters håndtering af sexchikanesager blandt studerende. Af artiklen fremgik det, at flere danske universiteter ovenpå efterårets #MeToo-debat planlægger at indføre retningslinjer og procedurer for, hvordan de skal håndtere sager om sexchikane blandt studerende.

Mens Københavns Universitet i 2013 ansatte en uvildig studenterambassadør med en ombudsmandslignende funktion, planlægger Syddansk Universitet og RUC flere tiltag i foråret. Det sagde de tidligere på året til Information. Og CBS har for to år siden indført retningslinjer for sexchikane for de studerende, der som rusvejledere byder de nye velkommen.

På DTU arbejder de også aktivt på at skabe bedre forhold for de kvindelige studerende, blandt andet igennem universitetets ligestillingsudvalg. Men over for Information afviste rektor Anders Bjarklev, at omfanget af sexchikane på universitetet er særlig stort. Ud over at være rektor på DTU er Anders Bjarklev også formand for rektorkollegiet i samarbejdsorganisationen Danske Universiteter.

Siden den omtalte plakataktion på DTU har universitetet i samarbejde med studenterforeningen Polyteknisk Forening (PF) iværksat flere initiativer, der synliggør, hvor studerende, der oplever sexchikane, kan få hjælp.

Af universitetets intranet fremgår det nu tydeligt, hvor en krænket studerende kan henvende sig. Desuden vil der allerede fra næste studiemiljøundersøgelse på DTU indgå spørgsmål om sexchikane, fortæller formanden for PF, Lars Holm.

Samtidig har PF netop lanceret en oplysningskampagne, der opfordrer de studerende til at tale om sexchikane og personlige grænser med hinanden. »Vi ved ikke altid, hvor hinandens grænser går, men derfor skal vi stadig respektere dem. Tal om det!« står der på plakaterne, der blev hængt op på universitetet i fredags. På plakaterne er der også kontaktoplysninger på de samme instanser, som ledelsen henviser til på intranettet.

Rektorer: Vi vil gerne handle

På nationalt plan har Danske Studerendes Fællesråd netop påbegyndt arbejdet med en national spørgeskemaundersøgelse, der skal kortlægge omfanget af sexchikane på tværs af universiteter. Til møder med Danske Universiteter har de desuden opfordret universiteternes ledelser til at arbejde mere målrettet med tiltag, der skal forebygge og afhjælpe sexchikane.

Information har kontaktet rektorerne fra de fem universiteter, som kvinderne repræsenterer, men det har kun været muligt at få en udtalelse fra KU, RUC og CBS. Det har ikke været muligt at få en udtalelse fra Aarhus Universitet, og rektor på DTU, Anders Bjarklev, har afslået forespørgslen om et interview.

»Udover at gøre opmærksom på, hvor de studerende kan henvende sig, er vi også i gang med at tydeligører procedurerne for, hvordan sagerne håndteres. Det er jo ikke til at vide, hvor den studerende henvender sig. Det er også vigtigt, at de kan gøre det trygt og eventuelt anonymt, fordi jeg har fuld forståelse for, at det er en svær situation at stå i,« siger rektor på KU, Henrik C. Wegener. Han fortæller også, at universitetet samarbejder tæt med studenterorganisationerne. På de kommende møder vil de drøfte, hvilke initiativer der er behov for, og hvordan disse bedst implementeres.

Også Roskilde Universitet vil samarbejde tæt med de studerendes repræsentanter for at implementere procedurer og tiltag til at forebygge sexchikane.

»Vi har indbudt begge studenterforeninger, Frit Forum og Studenterrådet, til et møde med rektoratet. Vi vil meget gerne samarbejde om at implementere initiativer og tiltag, der skal afdække omfanget, men også hjælpe de studerende, der er berørt af nogen som helst former for chikane,« siger rektor på RUC, Hanne Leth Andersen.

Studiechef Rie Snekkerup fra CBS fortæller, at de kører en kampagne, hvor de fortæller de studerende, hvad de skal gøre, hvis de oplever sexchikane.

»Vi henviser til to medarbejdere, der kan håndtere deres sager,« siger hun. »Vi tager det meget alvorligt. Den seneste tids debat har gjort, at vi kan se, at vi skal gøre noget mere. I første omgang laver vi kampagner, og vi går i dialog med CBS Students, som er vores studenterorganisation.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Steffensen

@Randi

"Lars, du synes, men argumenterer ikke - og relevansen af atomkraftværker i denne sammenhæng kan jeg ikke få øje på?"

Hvis man reducerer samfundet til kun at være magtstrukturer, så har det en række ulemper og fordele. Blandt fordelene er at man kan samle alle der i tilstrækkelig grad oplever sig som ofre i samme korstog mod "magthaverne". Men en af ulemperne er at man ender med bare at være imod alt hvad der går godt. Dette sker fordi succes ofte bygger på kompetence og kompetence fører til indflydelse. Eller "magt" hvis man grundlæggende er imod alt.
Af samme grund samles tropperne til korstog mod en "aktuel" sag, som mange ikke helt forstår, men som man er imod fordi man har en oplevelse af at være på samme side: De magtesløses eller undertryktes. I gamle dage var det bla.a. atomkraft man kunne samles imod. Nu er det sex chikane og "patriarkatet".

Niels Duus Nielsen

Lars Steffensen, det er en postmodernistisk forvildelse at tro at ALT er magtstrukturer - men det er en modernistisk forvildelse at tro, at INTET er magtstrukturer. Yderfløjene er fælles om en opfattelse af, at den modsatte fløj har sat sig på magten, venstrefløjen kritiserer de fæle fascister for at have taget den, højrefløjen kritisere de fæle pladderhumanister for akkurat det samme.

Os almindelige mennesker navigerer også i dette imaginære magtfelt, vel vidende, at vi bør have øjne og ører åbne, så vi ikke bliver rodet alt for meget ind i den reelt eksisterende magtkamp, som tenderer mod at stå i vejen for, at vi kan se tingene som de er.

Groupthink er og bliver noget lort, men heldigvis er det noget, der som regel går over med alderen, i hvert fald for de fleste. Desværre ikke for alle, men der skal jo også være plads til idioterne, det er jo et frit land, vi lever i, som min far altid sagde..

Torsten Jacobsen

Niels Nielsen og Lars Steffensen,

Måske et kompromis er tænkeligt? At 'magtstrukturer' er en meningsfuld referenceramme er vel ikke til diskussion? I synes begge at acceptere i det mindste dette: At der er tale om et meningsfuldt begreb?

Der er altså ikke tale om et 'imaginært magtfelt', men tværtom om særdeles konkrete og virkelige forhold, som vi alle må navigere i?

Diskussionen synes snarere at omhandle, hvilken holdning vi som mennesker bør indtage i mødet med disse, som sagt, meget virkelige og konkrete forhold?

Man kan her - med en vis patetisk og oversimplificerende reference til nærværende debat - opstille i hvert fald to konkrete grundholdninger:

1. Rosa Parks insisteren på sin ret til en plads blandt ligeværdige mennesker i en bus.

2. 48 ekstremt privilegerede studiners insisteren på retten til anonymt at hævde en institutionelt forankret undertrykkelse og ydmygelse.

Hvem løber her en risiko? Hvem har her for alvor noget på spil? Og er der en sammenhæng?
Hvem indtager her et offers holdning? Hvem indtager her et værdigt menneskes holdning?

Det er deprimerende at måtte udpensle denne slags selvfølgeligheder: Vi bedes i fuld alvor om at respektere de 48 studerendes krav om anonymitet, fordi de er bange for at blive sagt imod.. For ikke at blive taget alvorligt. For at miste blot et gran af deres privilegier, kort sagt.

Og deres mod bedes vi venligst prise? Fri mig dog for den slags klynkende lefleri for en falsk guddoms fødder.

Gu fanden er der magtstrukturer, og det overalt. Det er ikke muligt at sætte blot to mennesker i samme rum, uden at en magtstruktur over tid manifesterer sig. Et grundvilkår!

Men der er intet krav om, at vi som mennesker underkaster os disse magtstrukturer! Det er, som indledningsvis sagt et spørgsmål om holdning. Strukturer har sjovt nok altid et fundament. Enhver pyramide har sin base: Brægende får.

Magtens strukturer nedbrydes ikke af de forbitrede og underkuede akolytter. Disse bæh-lam, som vil det hele, hele strukturen, men som blot finder deres egen position i spillet lidt for ukomfortabel. Ærter og madrasser. Magtens strukturer nedbrydes først i det øjeblik, hvor nok akolytter smider hammen, og giver sig til kende som 'a force fucking worth reckoning with'. Koste hvad det vil. Fordi det er en sag et offer værdigt.

Som en Rosa Parks. I en Bus. Et menneske, som til fulde forstod spillet, dets implikationer og dets konsekvenser - og som besluttede sig for ikke længere at spille med.

Et værdigt menneske.

Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hej Niel Nielsen

Tak og stor ære og respekt! For din sidste bemærkning til mig :)
Du er selvfølgelig velkommen til at føre dialog for uddybelse.

Jeg mener bestemt ikke at alle med Maxistisk tanke gang er således PÅ INGEN MÅDE! :) og langt fra! Troede du det kan jeg godt forstå, generalisere må man aldrig!

Her fra er jeg bestemt IKKE en sart pige og kan både sort samt plat humor. Min far bokser min Stedfar Skoleinspektør fra den gamle skole og selvfølgelig skal man ikke være sart, men mener der er grund til at få fokus på emnet, det disse få gør og notere mig kun i emnet til støtte da jeg har oplevet virkeligt alvorlige krænkelser, ingen fint føling her. Om nogen her jeg kan mandehørm og være med på den værste uden sarthed og har stor humor :) Selvfølgelig skal det være meget alvorligt råber man op men ikke i tvivl om fra egen krop det foregår.

Mener det er en stor misforstået mænd skal gå og føle sig anklaget, da emnet handler om alvorlige overgreb/Krænkere, syntes det er ærgerligt at fokus kun er på mænd, for bestemt der også er kvindelige krænkere og med det jeg taler om er jeg ikke i tvivl om at De mænd heller ikke syntes det er sjovt at blive forfulgt af magt krænkere i job uddannelse livet. Nok mere set med mænd men de kvindelige er der altså også, har lige mange kvindelige som mandlige venner her samt en bred erfaring fra jobs og livet, har hørt fået fortalt lign. historier fra mænd. Så ærgerligt at det skal køres op som om alle mænd skal føle sig truffet af normalt spil imellem mænd og kvinder. Vi taler om krænkere ikke normal adfærd! Og hentyder ikke til dig med de sidste ord, bare skrevet i denne spalte :)

Niels Duus Nielsen

Hej Marlene, det er, hvad der sker i diskussionens hede, jeg kan også være sart, især når talen falder på mine yndlingskæpheste!

Vi kan ikke lade være med at generalisere, sproget kan aldrig ramme den individuelle ting uden at vi udpeger den på en eller anden måde, typisk med fingrene. At jeg følte mig truffet er helt min egen skyld, du tog endda forbehold i din generalisering, så der var intet at komme efter for mig. Men jeg greb anledningen til at lufte kæphesten.

Som gammel marxist er det mig meget magtpåliggende at der skelnes mellem marxisme og betonkommunisme. Det, moderne marxister kæmper for, er lige muligheder for alle - det 20. århundrede er det skrækeksempel, der viser, at resultatlighed ikke er noget, vi skal ønske os

Hvis alle har lige muligheder, vil nogen bruge deres frihed til at arbejde hårdt, mens andre - som mig - hellere vil fise den af med en god bog. At de første derfor vil få flere penge mellem hænderne end mig, er kun at forvente, og det skal der ikke laves om på, det ville svare til at forbyde naturen at gro. Hvis de arbejdsomme af en eller anden grund får for mange penge mellem hænderne, så den relative ulighed (resultat-u-lighed) bliver så stor. at samfundets stabilitet bliver truet, har vi jo fordelingspolitikken til at udjævne de værste skævheder.

Torsten Jakobsen, når jeg skelner mellem imaginære og reelle magtstrukturer er det et forsøg på at skelne mellem indbildte magtkampe og den naturlig dannelse af hierarkier. Jeg brugte ordet i den betydning, der stammer fra Benedict Andersons fortolkning af nationsbegrebet ("Imaginary Nations"), hvor han på bedste postmodernistiske vis påviser, hvorledes nationer er konstruktioner, samtidig med at han understreger, at selv om der er tale om konstruktioner, som ikke eksisterer andre steder end i bevidstheden, har de en reel virkning på verdens gang, hvorfor de ikke uden videre kan afskaffes.

Lidt ligesom penge, det er jo bare runde metalstykker, som vi arbitrært tilskriver værdi. Men når først de har fået denne imaginære værdi, er den så virkelig, at vi kan købe reelt eksisterende rugbrød for dem i supermarkedet.

Lars Steffensen

"Yderfløjene er fælles om en opfattelse af, at den modsatte fløj har sat sig på magten, venstrefløjen kritiserer de fæle fascister for at have taget den, højrefløjen kritisere de fæle pladderhumanister for akkurat det samme."

Det er vel ikke nyt at det er et dårligt samarbejde mellem top og bund af samfundet. Hvilket er en anden måde at sige, at alle har en smule magt og en smule indflydelse på resten af samfundet. Det bliver ikke bedre af at man påstår at magten er tildelt tilfældigt og at en anden tilfældig fordeling eller en fordeling efter "identitet" vil være mere retfærdig.

Randi Christiansen

Det er interessant at afdække magtstrukturer. Hvis 48 kvinder fremlægger anonyme vidnesbyrd, skal vi så ikke forholde os til dem? Jeg er enig i, at anonymiteten virker kujonagtig men ved også, at vi ikke alle har det sorte bælte i at sætte chefen på plads.

Sexisme er ikke i orden. Chikane er ikke i orden, sexchikane er ikke i orden. Udmærket at få emnet belyst.

Og når det er sagt, bliver damerne nødt til at fatte, at jo mere de præsenterer sig som sexobjekter, jo mere bliver de mødt som sexobjekter. I en kultur, hvor pornoficeringen af det offentlige rum er normen, er det måske svært at få øje på den sammenhæng - hvis man er fatsvag. Burkaen er så nok lige den anden yderlighed.

Sider