Læsetid: 8 min.

Studerende bag åbent brev til rektorer: Sexchikane er et nationalt problem

Kvindelige studerende oplever sexchikane på danske universiteter. Sådan lyder det fra 48 anonyme kvindelige studerende, der på tværs af universiteter har skrevet et åbent brev til deres rektorer. Flere universiteter planlægger allerede tiltag, der skal hjælpe krænkede studerende
Tidligere er universiteter blevet kritiseret for at en have en seksualiseret kultur på rusture. Nu er debatten endnu engang blevet aktuel, efter flere kvindelige studerende har stået frem og fortalt om oplevelser, hvor de er blevet krænket.

Tidligere er universiteter blevet kritiseret for at en have en seksualiseret kultur på rusture. Nu er debatten endnu engang blevet aktuel, efter flere kvindelige studerende har stået frem og fortalt om oplevelser, hvor de er blevet krænket.

Jacob Ehrbahn

13. februar 2018

En gruppe kvindelige studerende fra fem danske universiteter har skrevet et åbent brev til deres rektorer. I brevet appeller de om, at der bliver sat ind imod krænkende opførsel fra medstuderende og ansatte på universiteterne.

»Vi, danske og internationale studerende landet over, oplever sexisme og sexchikane i vores studieliv. Vi oplever det i forskellige grader; i undervisningslokalerne, på gangene, til vejledning, i eksamenssituationer og på kollegierne – og det er et problem i vores relationer til ansatte, vejledere og medstuderende,« indledes brevet, der er underskrevet af 48 studerende fra henholdsvis Roskilde Universitet (RUC), Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Copenhagen Business School (CBS).

Kvinderne bag brevet håber, at de kan starte en debat om sexchikane som et generelt og tværgående problem på universiteterne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • ingemaje lange
David Zennaro, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Asmussen

Nu kommer jeg lige med en opfordring til kongerigets medier. Nu må I komme ind i kampen og stille ét eneste apørgsmål:

Er der foretaget anmeldelse?

Det kan ikke passe at man bare kan beskylde i et væk uden at blive stillet til ansvar for indholdet i sine beskyldninger. Danmark er stadig en retsstat og twitter og alverdens andre sociale medier er ikke en værdig platform til at fremføre beskyldninger om chikane af nogen form.

Lars Steffensen

@Randi

"Lars, du synes, men argumenterer ikke - og relevansen af atomkraftværker i denne sammenhæng kan jeg ikke få øje på?"

Hvis man reducerer samfundet til kun at være magtstrukturer, så har det en række ulemper og fordele. Blandt fordelene er at man kan samle alle der i tilstrækkelig grad oplever sig som ofre i samme korstog mod "magthaverne". Men en af ulemperne er at man ender med bare at være imod alt hvad der går godt. Dette sker fordi succes ofte bygger på kompetence og kompetence fører til indflydelse. Eller "magt" hvis man grundlæggende er imod alt.
Af samme grund samles tropperne til korstog mod en "aktuel" sag, som mange ikke helt forstår, men som man er imod fordi man har en oplevelse af at være på samme side: De magtesløses eller undertryktes. I gamle dage var det bla.a. atomkraft man kunne samles imod. Nu er det sex chikane og "patriarkatet".

Niels Duus Nielsen

Lars Steffensen, det er en postmodernistisk forvildelse at tro at ALT er magtstrukturer - men det er en modernistisk forvildelse at tro, at INTET er magtstrukturer. Yderfløjene er fælles om en opfattelse af, at den modsatte fløj har sat sig på magten, venstrefløjen kritiserer de fæle fascister for at have taget den, højrefløjen kritisere de fæle pladderhumanister for akkurat det samme.

Os almindelige mennesker navigerer også i dette imaginære magtfelt, vel vidende, at vi bør have øjne og ører åbne, så vi ikke bliver rodet alt for meget ind i den reelt eksisterende magtkamp, som tenderer mod at stå i vejen for, at vi kan se tingene som de er.

Groupthink er og bliver noget lort, men heldigvis er det noget, der som regel går over med alderen, i hvert fald for de fleste. Desværre ikke for alle, men der skal jo også være plads til idioterne, det er jo et frit land, vi lever i, som min far altid sagde..

Torsten Jacobsen

Niels Nielsen og Lars Steffensen,

Måske et kompromis er tænkeligt? At 'magtstrukturer' er en meningsfuld referenceramme er vel ikke til diskussion? I synes begge at acceptere i det mindste dette: At der er tale om et meningsfuldt begreb?

Der er altså ikke tale om et 'imaginært magtfelt', men tværtom om særdeles konkrete og virkelige forhold, som vi alle må navigere i?

Diskussionen synes snarere at omhandle, hvilken holdning vi som mennesker bør indtage i mødet med disse, som sagt, meget virkelige og konkrete forhold?

Man kan her - med en vis patetisk og oversimplificerende reference til nærværende debat - opstille i hvert fald to konkrete grundholdninger:

1. Rosa Parks insisteren på sin ret til en plads blandt ligeværdige mennesker i en bus.

2. 48 ekstremt privilegerede studiners insisteren på retten til anonymt at hævde en institutionelt forankret undertrykkelse og ydmygelse.

Hvem løber her en risiko? Hvem har her for alvor noget på spil? Og er der en sammenhæng?
Hvem indtager her et offers holdning? Hvem indtager her et værdigt menneskes holdning?

Det er deprimerende at måtte udpensle denne slags selvfølgeligheder: Vi bedes i fuld alvor om at respektere de 48 studerendes krav om anonymitet, fordi de er bange for at blive sagt imod.. For ikke at blive taget alvorligt. For at miste blot et gran af deres privilegier, kort sagt.

Og deres mod bedes vi venligst prise? Fri mig dog for den slags klynkende lefleri for en falsk guddoms fødder.

Gu fanden er der magtstrukturer, og det overalt. Det er ikke muligt at sætte blot to mennesker i samme rum, uden at en magtstruktur over tid manifesterer sig. Et grundvilkår!

Men der er intet krav om, at vi som mennesker underkaster os disse magtstrukturer! Det er, som indledningsvis sagt et spørgsmål om holdning. Strukturer har sjovt nok altid et fundament. Enhver pyramide har sin base: Brægende får.

Magtens strukturer nedbrydes ikke af de forbitrede og underkuede akolytter. Disse bæh-lam, som vil det hele, hele strukturen, men som blot finder deres egen position i spillet lidt for ukomfortabel. Ærter og madrasser. Magtens strukturer nedbrydes først i det øjeblik, hvor nok akolytter smider hammen, og giver sig til kende som 'a force fucking worth reckoning with'. Koste hvad det vil. Fordi det er en sag et offer værdigt.

Som en Rosa Parks. I en Bus. Et menneske, som til fulde forstod spillet, dets implikationer og dets konsekvenser - og som besluttede sig for ikke længere at spille med.

Et værdigt menneske.

Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hej Niel Nielsen

Tak og stor ære og respekt! For din sidste bemærkning til mig :)
Du er selvfølgelig velkommen til at føre dialog for uddybelse.

Jeg mener bestemt ikke at alle med Maxistisk tanke gang er således PÅ INGEN MÅDE! :) og langt fra! Troede du det kan jeg godt forstå, generalisere må man aldrig!

Her fra er jeg bestemt IKKE en sart pige og kan både sort samt plat humor. Min far bokser min Stedfar Skoleinspektør fra den gamle skole og selvfølgelig skal man ikke være sart, men mener der er grund til at få fokus på emnet, det disse få gør og notere mig kun i emnet til støtte da jeg har oplevet virkeligt alvorlige krænkelser, ingen fint føling her. Om nogen her jeg kan mandehørm og være med på den værste uden sarthed og har stor humor :) Selvfølgelig skal det være meget alvorligt råber man op men ikke i tvivl om fra egen krop det foregår.

Mener det er en stor misforstået mænd skal gå og føle sig anklaget, da emnet handler om alvorlige overgreb/Krænkere, syntes det er ærgerligt at fokus kun er på mænd, for bestemt der også er kvindelige krænkere og med det jeg taler om er jeg ikke i tvivl om at De mænd heller ikke syntes det er sjovt at blive forfulgt af magt krænkere i job uddannelse livet. Nok mere set med mænd men de kvindelige er der altså også, har lige mange kvindelige som mandlige venner her samt en bred erfaring fra jobs og livet, har hørt fået fortalt lign. historier fra mænd. Så ærgerligt at det skal køres op som om alle mænd skal føle sig truffet af normalt spil imellem mænd og kvinder. Vi taler om krænkere ikke normal adfærd! Og hentyder ikke til dig med de sidste ord, bare skrevet i denne spalte :)

Niels Duus Nielsen

Hej Marlene, det er, hvad der sker i diskussionens hede, jeg kan også være sart, især når talen falder på mine yndlingskæpheste!

Vi kan ikke lade være med at generalisere, sproget kan aldrig ramme den individuelle ting uden at vi udpeger den på en eller anden måde, typisk med fingrene. At jeg følte mig truffet er helt min egen skyld, du tog endda forbehold i din generalisering, så der var intet at komme efter for mig. Men jeg greb anledningen til at lufte kæphesten.

Som gammel marxist er det mig meget magtpåliggende at der skelnes mellem marxisme og betonkommunisme. Det, moderne marxister kæmper for, er lige muligheder for alle - det 20. århundrede er det skrækeksempel, der viser, at resultatlighed ikke er noget, vi skal ønske os

Hvis alle har lige muligheder, vil nogen bruge deres frihed til at arbejde hårdt, mens andre - som mig - hellere vil fise den af med en god bog. At de første derfor vil få flere penge mellem hænderne end mig, er kun at forvente, og det skal der ikke laves om på, det ville svare til at forbyde naturen at gro. Hvis de arbejdsomme af en eller anden grund får for mange penge mellem hænderne, så den relative ulighed (resultat-u-lighed) bliver så stor. at samfundets stabilitet bliver truet, har vi jo fordelingspolitikken til at udjævne de værste skævheder.

Torsten Jakobsen, når jeg skelner mellem imaginære og reelle magtstrukturer er det et forsøg på at skelne mellem indbildte magtkampe og den naturlig dannelse af hierarkier. Jeg brugte ordet i den betydning, der stammer fra Benedict Andersons fortolkning af nationsbegrebet ("Imaginary Nations"), hvor han på bedste postmodernistiske vis påviser, hvorledes nationer er konstruktioner, samtidig med at han understreger, at selv om der er tale om konstruktioner, som ikke eksisterer andre steder end i bevidstheden, har de en reel virkning på verdens gang, hvorfor de ikke uden videre kan afskaffes.

Lidt ligesom penge, det er jo bare runde metalstykker, som vi arbitrært tilskriver værdi. Men når først de har fået denne imaginære værdi, er den så virkelig, at vi kan købe reelt eksisterende rugbrød for dem i supermarkedet.

Lars Steffensen

"Yderfløjene er fælles om en opfattelse af, at den modsatte fløj har sat sig på magten, venstrefløjen kritiserer de fæle fascister for at have taget den, højrefløjen kritisere de fæle pladderhumanister for akkurat det samme."

Det er vel ikke nyt at det er et dårligt samarbejde mellem top og bund af samfundet. Hvilket er en anden måde at sige, at alle har en smule magt og en smule indflydelse på resten af samfundet. Det bliver ikke bedre af at man påstår at magten er tildelt tilfældigt og at en anden tilfældig fordeling eller en fordeling efter "identitet" vil være mere retfærdig.

Randi Christiansen

Det er interessant at afdække magtstrukturer. Hvis 48 kvinder fremlægger anonyme vidnesbyrd, skal vi så ikke forholde os til dem? Jeg er enig i, at anonymiteten virker kujonagtig men ved også, at vi ikke alle har det sorte bælte i at sætte chefen på plads.

Sexisme er ikke i orden. Chikane er ikke i orden, sexchikane er ikke i orden. Udmærket at få emnet belyst.

Og når det er sagt, bliver damerne nødt til at fatte, at jo mere de præsenterer sig som sexobjekter, jo mere bliver de mødt som sexobjekter. I en kultur, hvor pornoficeringen af det offentlige rum er normen, er det måske svært at få øje på den sammenhæng - hvis man er fatsvag. Burkaen er så nok lige den anden yderlighed.

Sider