Læsetid: 7 min.

Sundhedsplatformen har stort potentiale – men den er også ramt af store problemer

Der var store forventninger til Region Hovedstaden og Region Sjællands nye it-system Sundhedsplatformen. Borgerne ville få bedre adgang til information om egen behandling, og hospitalerne kunne udnytte statistik bedre. Men systemet er blevet ramt af den ene skandale efter den anden. Information gennemgår fire problemer med Sundhedsplatformen
Sundhedsplatformen har blandt andet medført forlængede behandlingstider, og det har haft konsekvenser for kræftpatienter, hvis sygdom er blevet forværret på grund af udskudt behandling.

Sundhedsplatformen har blandt andet medført forlængede behandlingstider, og det har haft konsekvenser for kræftpatienter, hvis sygdom er blevet forværret på grund af udskudt behandling.

Uffe Weng

6. februar 2018

I 2015 arrangerede Region Hovedstaden og Region Sjælland en konference på et hotel i Københavns sydhavnskvarter. Det var året før overgangen til Sundhedsplatformen, og professor i implementering af offentlige it-systemer Kim Normann Andersen fra Copenhagen Business School holdt et oplæg. Han havde på det tidspunkt flere grunde til at være positiv over for det nye system.

Der var bred enighed om, at der var behov for et nyt it-system. Længe havde hospitalerne i Region Hovedstaden brugt et forældet, langsomt og besværligt system, og det varslede godt, at regionsledelsen inddrog medarbejderne på konferencen i god tid.

Det var også en god idé kun at udrulle det nye it-system på Herlev og Gentofte Hospital og dermed gøre overgangen blødere, inden systemet skulle udbredes i hele Region Sjælland og Region Hovedstaden. Og det var klogt, at det nye system skulle give patienter og pårørende en mere direkte kontakt med sundhedsvæsenet.

Kim Normann Andersen var derfor optimistisk og mente, man havde gjort meget for at minimere risikofaktorerne ved det nye it-system.

Professoren oplevede en optimisme, han selv kunne bidrage til. Men siden er billedet blevet mere »mudret«, som han siger.

I takt med at it-systemet nu er blevet udbredt over hele Region Hovedstaden og Region Sjælland, har den ene skandalehistorie om Sundhedsplatformen afløst den anden. Patienter er blevet fejlbehandlet, forventede besparelser er blevet udskudt, mens medierne har kunnet fortælle om læger og sygeplejersker, der er brudt grædende sammen som konsekvens af det nye system.

Trods CBS-professorens daværende optimisme har overgangen til Sundhedsplatformen vist sig overordentlig vanskelig. I dag peger han på fire problemer, der kan forklare, hvorfor optimisme blev erstattet med kritik.

1. problem: Et amerikansk system

For det første er Sundhedsplatformen et amerikansk it-system, og det har været en udfordring at tilpasse systemet til arbejdsgangene i det danske sundhedsvæsen.

»Der er en lang række lægefaglige personer, der har fremført, at de nu pludselig står og skal indtaste data on the spot, og at en større del af deres arbejdstid går med dataindtastning end før,« siger Kim Normann Andersen.

Den arbejdsproces minder mere om noget, der præger det amerikanske sundhedsvæsen end det danske, og f.eks. har en række af de danske speciallægers foreninger rapporteret om stor utilfredshed med Sundhedsplatformen. De højtuddannede læger føler, at de spilder deres ressourcer på at skulle bruge unødvendig tid på at dokumentere deres behandling i it-systemet. En opgave, der tidligere i højere grad blev varetaget af lægesekretærer.

2. problem: Kapacitetsudnyttelsen

Et andet stort problem er, at færre patienter bliver behandlet. Der var en anerkendelse af, at kapacitetsudnyttelsen på hospitalerne ville blive mindre i en periode, fordi det ville kræve ressourcer at vænne sundhedsvæsenet og personalet til systemet.

Man havde accepteret et måltal på 70 procents kapacitetsudnyttelse mod de normale 80 procent med den forventning, at sundhedsvæsenet ville nå sit gamle niveau efter indkøringsperioden, forklarer Kim Normann Andersen.

»Men der har været massive problemer med at nå det samme niveau, som før man tog Sundhedsplatformen i brug.«

Den lavere kapacitetsudnyttelse hænger sammen med nye arbejdsgange for lægerne.

»Den lavere kapacitetsudnyttelse er rigtig slem, fordi der er patienter, som ikke kommer igennem systemet og ikke bliver behandlet i tide. Det er et meget alvorligt problem, hvis det bliver en permanent tilstand.«

Politiken har eksempelvis berettet om forlængede behandlingstider, hvor en patients kræftsygdom blev forværret, da hans behandling blev udskudt.

3. problem: Negativ omtale

For det tredje har frustreret fagpersonale og konkrete skandalehistorier givet it-systemet et dårligt image for flere brugere.

Det er nærmest løbet løbsk med negative historier, og derfor ser ingen længere Sundhedsplatformens største potentiale:

»At borgerne kan følge langt mere med i behandlingen – både som patienter og pårørende. Det vil give sundhedsvæsenet et spring fremad. Men når man har det negative spin omkring Sundhedsplatformen, bliver det vanskeligt at få de positive aspekter frem‚« siger Kim Normann Andersen.

De mange negative historier om Sundhedsplatformen har muligvis gjort landets andre regioner ekstra opmærksomme på, om de skal købe det samme IT-system. F.eks. har Region Syddanmark i en udbudsrunde fravalgt systemet.

4. problem: Regionerne bruger forskellige systemer

Det fjerde problem er, at Sundhedsplatformen kun dækker Region Hovedstadens og Region Sjællands hospitaler. En af systemets fordele er, at det er lettere at dele patientdata på tværs af hospitaler i forskellige regioner – såfremt de forskellige hospitaler bruger samme system. Det vil i sin ideelle form nedbryde mobilitetsbarrierer for patienter. Men det potentiale bliver ringere, når kun to af landets regioner bruger systemet, siger Kim Normann Andersen.

Direkte adgang for borgere

Da Region Hovedstaden og Region Sjælland i 2014 skulle vælge nye it-systemer, var et væsentligt fokusområde, at det nye system skulle løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet for borgerne, og at systemet ikke kun skulle fungere som et nyt internt system for medarbejderne i sundhedsvæsnet.

Blandt andet derfor faldt valget på det amerikanske firma Epics sundhedsplatform. Systemet giver borgerne en mere direkte adgang til at følge deres egen behandling. En anden årsag var, at hospitalerne på det tidspunkt brugte flere sideløbende it-systemer, og at medarbejderne derfor skulle logge ind i forskellige systemer, hver gang de foretog en behandling. Det har ændret sig med Sundhedsplatformen, som rummer flere systemer på én skærm.

Forkert kemobehandling

Fejl i Sundhedsplatformen har blandt andet haft negative konsekvenser for kræftramte børn. Tidligere på måneden kunne Berlingske fortælle, at fejl i systemet havde været årsag til, at fem kræftramte børn fik en forkert dosis kemo.

Ritzau Scanpix

Angiveligt blev ingen af børnene udsat for fare som konsekvens af fejlen. Fejlen opstod ifølge Berlingske, da standarddoser af medicin produceret på apoteker skulle overføres til Sundhedsplatformen. På grund af tidspres blev der lavet fejl i de kræftsyge børns protokoller. De fleste fejl blev rettet inden behandling, undtagen i de fem udsatte børns tilfælde.

Gitte Fangel, der var chef for implementeringen af Sundhedsplatformen fra 2014 til udgangen af 2017, mener stadig i dag, at regionerne har valgt det rigtige system. Patienterne kan følge meget bedre med i deres behandling gennem NemID, og alle de nye registreringer, som det sundhedsfaglige personale skal udføre, kan sundhedsvæsenet bruge som statistik, der kan føre til en mere effektiv og sikrere drift af hospitalerne.

Men fordi indføringen af det nye system alligevel har givet store problemer, anerkender Region Hovedstaden i en tekst på sin hjemmeside, at opstarten har været hård. 

Netop kommunikationen om Sundhedsplatformen er noget af det, Gitte Fangel ville ønske, de havde gjort bedre fra begyndelsen. Hun har i dag titel af chief medical information officer i Region Hovedstaden.

»I 2014 skulle jeg have sagt tydeligere, at om fire år, i 2018, har vi alle hospitaler i regionerne på Sundhedsplatformen, og der har vi udgangspunktet for at kunne videreudvikle potentialet,« siger Gitte Fangel.

Ifølge hende skyldes en stor del af udfordringerne, at det har været svært for fagpersonalet at vænne sig til det nye system, og hun anerkender, at undervisningskonceptet til det nye system ikke har været fuldt dækkende.

»Om fem år er vi et andet sted, end vi er nu. Men allerede nu er der faktisk mange i sundhedsvæsenet, der synes, det er smart,« siger hun og henviser til, at hvor, der før var flere separate systemer, nu er samlet i ét under Sundhedsplatformen.

Gitte Fangel fremhæver et hospital i Cambridge, England, som også er gået over til at bruge samme it-system. I et interview med Politiken fortalte en læge fra det engelske hospital, at hospitalet også oplevede store udfordringer i de første år med systemet, men at man efter knap tre år var tilbage på normalt niveau og klar til at udnytte systemets potentiale.

Fejlbehandlinger

Blandt de kritiske historier er historier om fejlbehandlinger som konsekvens af fejl i Sundhedsplatformen.

Det er »dybt beklageligt«, siger Gitte Fangel, for et af hovedmålene med Sundhedsplatformen er netop en større patientsikkerhed.

Men trods fejlbehandling er Sundhedsplatformen faktisk et godt værktøj til at lokalisere fejl, fordi systemet registrerer så store mængder data fra behandlingerne, mener hun.

»Og hver gang vi ser uhensigtsmæssigheder, så går vi ind og undersøger, om det konkret har haft indflydelse på patienter, og det har vi bedre mulighed for med det her system end før.«

Udfordringerne kan synes omfattende, men Kim Normann Andersen fra Copenhagen Business School understreger, at der ikke findes fejlfrie it-systemer – hverken i den private eller offentlige sektor. På trods af de udfordringer, hospitalspersonale og patienter har oplevet, er han enig med Gitte Fangel i, at den systematiske registrering af behandlingerne er en stor fordel. Dels kan borgerne på den måde følge mere detaljeret med i deres behandling. Dels giver statistikken et bedre overblik over sundhedsvæsnets muligheder for forbedring.

Der er bestemt potentiale for gevinster, mener professoren.

Ressourcespild

Efter indførelsen af Sundhedsplatformen skal læger i højere grad end tidligere bruge tid ved computeren. Lægerne skal notere behandlingen af patienter direkte i it-systemet. En opgave, der før i højere grad blev løst af lægesekretærer.

Det er et ressourcespild af højtuddannede lægers arbejdskraft, lød kritikken fra speciallægerne i sommeren 2017 i Information. I en spørgerunde fra Lægevidenskabelige selskaber svarede 17 ud af 24 speciallægeselskaber, at deres arbejdsgange var blevet værre siden indførelsen af Sundhedsplatformen.

»De obligatoriske opgaver nås med gratis overarbejde,« skrev et selskab, mens et andet svarede: »Det er blevet hverdagskost at se læger bryde sammen under presset.«

Det går ud over patientbehandlingen, at lægerne skal bruge mere tid på at taste oplysninger ind i it-systemet, og det stresser både lægen og patienten.

For lange ventetider

Kræftbehandlingen i Region Hovedstaden har været udfordret som konsekvens af Sundhedsplatformen. Politiken kunne sidste år berette om, at Rigshospitalet efter implementeringen af det nye it-system ikke kunne behandle kvinder med brystkræft inden for de fastsatte tider i de nationale kræftpakker.

Lægerne brugte længere tid på at betjene Sundhedsplatformen end patienter, og det førte til en kapacitetsnedgang.

Politiken har også kunnet fortælle, at hjertepatienter har måttet vente for længe på behandling. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen blev kun omkring hver tredje hjertepatient på Rigshospitalet i andet kvartal af 2017 udredt inden for de 30 dage, som kræftpakken skulle sikre.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dem ved skrivebordene har meget godt at sige om et system der registrerer alt muligt. De har heller ikke så meget andet at lave, Men PRODUKTIVITETEN i behandlingen må være 1. prioritet. Man kan kke i digitaliseringens navn sætte højt uddannet personale til at registrere for at dem ved skrivebordene, skal have bedre data til at styre hele butikken.
Nogen trænger til at komme ud på afdelingerne ligesom direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Anders Reinholdt, Jørn Andersen, Bolette Bruno Hansen, Erik Jacobsen og Søren Jensen anbefalede denne kommentar

Det er helt vildt at vi har fået så lidt for de 3-4 mia Sundhedsplatform har kostet indtil videre alene i software udgifter. For de penge kunne vi let have kickstartet en helt dansk sundheds-IT industri. Med egne programmører og på en anden og mere driftssikker hurtigere platform. Det kunne være blevet en stor aktør i et kæmpe men konkurrence svagt marked, måske ledende på sit felt. De systemer der er tilgængelige idag er statistisk og akademisk umodne. DK har lige den rette størrelse og det fremragende CPR register til at fungere model for større nationale sundheds-IT moderniseringer.
Men et par fjollede politikere har ladet sig besknakked for Gud ved hvad, til at blæse hele dynen af på en i forvejen kendt forhadt IT skandale. En amerikansk psykiater kom som eksempel i vores skadestue. Han spurgte: "Have you guys got EPIC?" og svarede selv "yeah, that's a crap system, we threw it out!"

morten rosendahl larsen, Anders Reinholdt, Mogens Holme, Niels Duus Nielsen, lars søgaard-jensen, Jørn Andersen, Torben K L Jensen, Bolette Bruno Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bolette Bruno Hansen

Vedrørende følgende uddrag af artiklen:
"Netop kommunikationen om Sundhedsplatformen er noget af det, Gitte Fangel ville ønske, de havde gjort bedre fra begyndelsen. Hun har i dag titel af chief medical information officer i Region Hovedstaden.
»I 2014 skulle jeg have sagt tydeligere, at om fire år, i 2018, har vi alle hospitaler i regionerne på Sundhedsplatformen, og der har vi udgangspunktet for at kunne videreudvikle potentialet,« siger Gitte Fangel."
Jeg forstår ikke helt, hvordan en forkert oplysning i 2014 skulle have gjort systemet bedre? Mig bekendt er det kun regionerne på Sjælland og i Hovedstadsområdet, der benytter sundhedsplatformen. I Århus benytter de et mig bekendt velfungerende dansk system. Måske en ledsagende årsag til det faktum, at Århus Universitetshospital igen i december 2017 blev kåret som Danmarks bedste hospital?
Set i fugleperspektiv er det i øvrigt lidt pudsigt, når administrative ledere bagatelliserer forkerte beslutninger ved at vedkende sig en flig af skyld i form af dårligt spin og mangelfuld kommunikation.
Patienten og sundhedspersonalet har derimod nok svært ved at se det pudsige.

Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Niels Duus Nielsen, lars søgaard-jensen, Jørn Andersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Det er alle andre der har fejlet, men ikke lederne og rådgiverne. Og nej hovedprioriteten var ikke hensynet til patienternes mulighed for at følge med. Det var DJØFfernes mulig der var hovedprioriteten, og derfor valgte man et system som er designet til et sygehusvæsen der bygger på forsikring. Et system der er designet til det amerikanske medicinsystem og ikke det europæiske, det er derfor der opstår fejl. Et problem lægerne har gjort opmærksom fra starten. Desuden er systemet underfinansieret og de teoretiske skulle inddrages straks for at betale systemet. Da man så hvor mange problemer der var på Herlev stod man fast på at holde tidsplanen selv om mange fejl ikke var udbedret. Man havde undervurderet behovet for support, så man skyndte sig at ansætte 300 supporteret, som jo ikke kendte systemet.
Man har ikke gennemført live test før man begyndte at udrulle systemet
Alle fejl kan føres tilbage til rådgivere og cheferne som har fyldt politikerne med løgn.

Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Mogens Holme, lars søgaard-jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eigil Thomassen

Forudsigelig kaos når man ved indførelse af nyt edb system ikke drømmer om at inddrage de kommende brugere (sekretærer, læger, sygeplejersker) i processen men udlukkende overlader den til politikere, administratiorer og smarte sælgere.

Egon Stich, Eva Schwanenflügel og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Problemet er, at man køber ind på et potentiale - som aldrig bliver forløst. Først og fremmest fordi systemerne ikke er udviklet med afsæt i den konkrete virkelighed. Resultatet er den omvendte verden, hvor virkeligheden er nødt til at indrette sig efter systemet. Og dermed vil den imaginære - og lovede -
gulerod altid være uden for rækkevidde.

lars søgaard-jensen

Man bliver helt rørt, når Kim Norman Andersen fortæller om patienterne og de pårørendes mulighed for via Nem-id at følge med i behandlingen. Men forresten -. hvem er det ellers der kigger med og samler data via Sundhedsplatformen? Det har hele tiden været den primære hensigt, at økonomer, administratorer og politikere helt ned i detaljen skal have kortrol med "produktionen" (gyseligt ord i denne sammenhæng)! Systemet er jo i sit udgangspunkt designet til brug på privet amerikanske hospitaler. Såh pyt med arbejdernes (altså personalets) trivsel.

Eva Schwanenflügel

Systemet er ikke designet for brugernes/patienternes skyld, men for at gøre det nemmere at indsamle Big Data til medicinalindustrien og økonomerne.
Borgeres private sundhedsoplysninger sælges allerede nu videre til udlandet.