Læsetid: 3 min.

Verdenskendt ekspert: Nitratundersøgelse er den hidtil største granskning af drikkevand og tarmkræft

Det til dato mest omfattende studie af sammenhængen mellem kræft og nitrat i drikkevand bekræftes af forskningsresultater andetsteds i verden
14. februar 2018

Information har forelagt ny undersøgelse af det danske drikkevand for en af verdens førende forskere på området.

»Dette studie er det til dato mest omfattende, der gransker nitrat i drikkevand og tarmkræft,« skriver Mary Ward, der er epidemiolog og seniorforsker ved det amerikanske National Cancer Institute, i en mail.

»Denne store nationale undersøgelse af sammenhængen har en række styrker, herunder den fuldstændige identifikation af kræfttilfælde i den samlede danske befolkning og den uafhængige identifikation af deltagernes kilde til drikkevand, takket være det nationale folkeregister.«

Information har også spurgt de danske forskere om mulige fejlkilder i undersøgelsen.

– Jörg Schullehner, kan man forestille sig, at I tager fejl, når I når frem til så opsigtsvækkende resultater i jeres studie?

»Vores resultater har undergået det normale ’peer review’, dvs. kritisk granskning af andre uafhængige forskere, før det er blevet accepteret til offentliggørelse i International Journal of Cancer.«

»Vi diskuterer i den videnskabelige artikel grundigt de tænkelige fejlkilder i et sådant studie. Vores undersøgelses styrke er, at den er baseret på så stor en befolkningsgruppe over lang tid – 2,7 mio. danskere fulgt i en periode på op til 34 år. Det er muliggjort af de meget pålidelige data, der findes i folkeregisteret og cancerregisteret.«

»Havde det været muligt, ville vi også gerne have inddraget data om folks individuelle ryge- og spisevaner og andre livsstilsfaktorer. Sådanne data findes ikke for hele denne befolkningsgruppe, men vi forsøger at tage højde for det ved at se på, om folks uddannelsesniveau, der korrelerer tæt med livsstil, påvirker kræfthyppigheden. Det viser sig ikke at ændre konklusionerne. I øvrigt tyder andre undersøgelser på, at nitrat, som indtages med maden, ikke er en kilde til denne type kræft.«

Vandkvalitetskontrol. En prøvetager fra Københavns Energi er på sin rute i det sydvestlige Sjælland og tager drikkevandsprøver fra ledningsnettet, vandværker og ved boringerne.
Læs også

Jörg Schullehner nævner en spansk-italiensk undersøgelse fra 2016 om kræftrisiko fra nitrat i drikkevand, hvor forskerne så på en begrænset befolkningsgruppe, men til gengæld havde adgang til individuelle data, der gjorde det muligt at tage højde for folks spisevaner og livsstil.

»Denne undersøgelse kommer frem til resultater og tal, der er meget tæt på vores.«

Den spansk-italienske undersøgelse viser således en forhøjet risiko for tyktarmskræft ved nitratniveauer i drikkevandet på ca. 4,3 mg pr. liter, dvs. næsten identisk med det danske resultat på ca. fire mg pr. liter – i begge tilfælde en risiko ved koncentrationer langt under den gældende grænseværdi.

»Her er altså to studier med forskelligt design og forskelligt datagrundlag, som supplerer hinanden og kommer frem til næsten samme resultat,« siger Jörg Schullehner.

Også Mary H. Ward konstaterer, at den danske undersøgelse »bekræfter resultaterne af nogle få, mindre studier af tarmkræft og nitrat i drikkevand, som har fundet en øget risiko i befolkningsgrupper, hvor nitratniveauerne i drikkevand har været forhøjet i længere tid«.

Solide nitrattal for drikkevand

– Birgitte Hansen, hvor pålidelige er jeres værdier for, hvor meget nitrat folk i den undersøgte gruppe er blevet udsat for via drikkevandet?

»I forhold til andre undersøgelser er vores data og studie det hidtil grundigste. Vi har anvendt det offentlige dataregister Jupiter, som GEUS vedligeholder, og som lagrer data for nitrat i drikkevand og grundvand. Det gør undersøgelsen unik, at vi har dette register.«

Målinger af nitrat i det danske drikkevand går langt tilbage, men fra slutningen af 1970’erne har mængden af data været omfattende og har dermed gjort det mulige at bedømme, hvad danskerne er blevet belastet med i hele undersøgelsesperioden fra 1978.

»Der hvor datagrundlaget for nitrat i drikkevand er dårligst, er for de ikkealmene vandforsyninger, der forsyner under ti husstande. Det er uheldigt for undersøgelsen, for det er der, man har de højeste nitratkoncentrationer,« siger Birgitte Hansen.

»Det ville være rigtig godt, hvis vi havde et bedre datagrundlag for de private boringer.«

Nitrat i grundvandet og drikkevandet stammer primært fra landbrugets kvælstofgødskning af jorden, både som kunstgødning og husdyrgødning. Den nitrat, der i dag kan måles i grundvandsmagasiner, har typisk været undervejs fra overfladen i årtier.
Læs også

Mary H. Ward efterlyser flere undersøgelser for at få bekræftet det danske studie, herunder sikre et bedre billede af, om f.eks. nitratindtaget med fødevarer skulle kunne påvirke risikobilledet.

På spørgsmålet om, hvorvidt denne undersøgelse er nok til at motivere en skrappere grænseværdi, svarer den amerikanske forsker:

»Intet studie er isoleret set tilstrækkeligt til at udløse en ændret regulering.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Carsten Munk
  • Jens Thaarup Nyberg
ulrik mortensen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Carsten Munk og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg husker da lidt om sammenhængen fra biologiundervisningen i gymnasiet i 1980. Nitrat-nitrit-nitrosaminer-kræft. Nyt er det ikke, men godt med ny stærk evidens. Tag den "bæredygtigt landbrug".

Anders Skot-Hansen

Nu er det heldigvis sådan, at vi får 80% af vores nitrat gennem spisning af grøntsager, 12% gennem kød og kun de sidste 8% bl.a. gennem drikkevand. Nitrat omdannes af kroppen til nitrit og siden nitrogenoxid, hvilket er et signalmolekyle af betydning for reguleringen af blodkredsløbet (afdækningen af NO's betydning belønnedes i 1998 med Nobelprisen). Forsøg med rotter har vist forøget tæthed af røde blodlegemer ved tilskud af nitrat i fodret.
For lidt nitrat er nok ligeså slemt som for meget. I modsat fald burde man stoppe med at spise grønbladede grønsager (ruccola indeholder 2600 mg nitrat pr kg, imod vandværksvands maksimale 25mg/kg. Det ville klæde Information at "bruge begge øjne" når de beskriver sammenhænge i naturen. Generelt vil vi mennesker gerne blive klogere, men helst, hvis vi får frihed til at se verden fra mange sider. Hvis miljødebatten bliver reduceret til en kamp mellem "det gode" og "det onde" så kan det hele være lige meget...for så enkel er verden ikke.

https://www.teknologisk.dk/projekter/nitrat-i-groenbladede-groensager-er...